13. august 2012

Fermenteret vådfoder

Det anbefales kun at fermentere korn, da fermentering af fuldfoder nedsætter foderoptagelsen.

Ved fermentering af vådfoder under de rette betingelser øges indholdet af mikroorganismer, især mælkesyrebakterier. Styret fermentering af vådfoder er sandsynligvis en egnet metode til at regulere mikrofloraen i mave-tarm-kanalen og dermed reducere forekomsten af diarré.

Den optimale fermentering opnås ved at etablere en separat fermenteringstank, hvori der fermenteres en blanding af korn og vand (tegning: Hans P., billede nr. 5195).
Resultater har imidlertid vist, at det kan medføre nedgang i produktionsresultaterne, hvis hele foderblandingen fermenteres, idet foderoptagelsen bliver dårligere [1], [3], [4], og syntetiske aminosyrer, der er tilsat foderet, nedbrydes ved fermentering [1], [5]. Det kan derfor ikke anbefales at fermentere hele foderblandingen. En afprøvning har også vist dårligere produktionsresultater ved fermentering af en blanding af korn og sojaskrå tilsat podekultur [12]. Det frarådes derfor at fermentere sojaskrå i vådfoder. Det er derimod vist, at fermentering af korn, især byg, øger foderudnyttelsen [2], [6], [7], [9], fordi fordøjeligheden af kornet øges ved fermentering [8]. Fermentering af korn øger således kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan betale sig at investere i et fermenteringsanlæg [9]. Fermentering af korn øger også fordøjeligheden af fosfor [8]. Det kan derfor blive relevant for nogle besætninger at investere i et fermenteringsanlæg og fermentere kornet for at nedbringe fosforudledningen. Fosforudnyttelsen ved fermentering af korn undersøges i en igangværende afprøvning med søer.

Fermentering

Fermentering af vådfoder

Ved fermentering af vådfoder sker der en opformering af mælkesyrebakterier, der producerer organiske syrer, blandt andet mælkesyre, hvorved pH-værdien falder. Mælkesyrebakterier og mælkesyre anses for at have en gavnlig effekt på grisenes mave-tarm-sundhed, så ud fra en sundhedsmæssig betragtning har fermenteret vådfoder en positiv effekt på grisene.

Fermentering af fuldfoder kan derimod have en negativ indflydelse på produktionsresultaterne.

Fermentering af korn

Den optimale fermentering opnås ved at etablere en separat fermenteringstank, hvori der fermenteres en blanding af korn og vand. Det fermenterede korn indtages derefter som en komponent i en blandetank og blandes med andre komponenter herunder mineralske foderblandinger med syntetiske aminosyrer.

Fermenteringstanken bør være så stor, at der kun skal blandes korn og vand i tanken én gang dagligt efter sidste udfodring, og der skal være 50 pct. restmængde i tanken. Vandet til fermenteringstanken skal opvarmes inden det indtages i tanken , så temperaturen i tanken er 20-21° C. Resultater af tre afprøvninger med fermenteret korn har vist en forbedring af foderudnyttelsen slagtesvin [2], [6], [9].

Effekten af fermenteret korn er blevet undersøgt hos både smågrise og slagtesvin i en FRATS-produktion [7]. Resultaterne viste dårligere produktionsresultater for smågrise, sandsynligvis pga. store restmængder i rørstrengen, hvor foderet fortsatte med at fermentere, og foderoptagelsen blev derfor nedsat. I slagtesvineperioden blev der derimod fundet en bedre foderudnyttelse.

Den bedre foderudnyttelse ved fermentering af korn skyldes, at fordøjeligheden af kornet, især byg, øges ved fermentering, hvorved energiværdien af kornet stiger [8]. Ved fermentering af korn er det især fibre (NSP), der nedbrydes af mikroorganismerne, og denne mikrobielle omsætning medfører et mindre tørstoftab på under 1 % [7], [9]. Da stivelse ikke nedbrydes ved fermentering er den økonomiske værdi af tørstoftabet meget begrænset.

Ved fermentering af korn bestående af 50 % byg og 50 % hvede, kan der spares 2-3 % af kornet, når kornet er formalet til en formalingsgrad, hvor 50 % af partiklerne er under 1 mm [9]. Hvis det kun er byg, der fermenteres, og især når energiindholdet i det aktuelle parti byg er lavt, kan der spares ca. 4 % af bygdelen uden at forringe produktionsresultaterne. I besætninger, hvor kornet formales meget fint (60-80 % under 1 mm), må der forventes en mindre effekt på energiværdien ved fermentering af korn.

Den højere energiværdi af fermenteret korn skal indregnes i optimeringen for ikke at underforsyne grisene med protein i forhold til energi og dermed undgå et fald i kødprocenten. Stigningen i energiværdien ved fermentering af korn er dog for lille til, at der kan opnås en økonomisk gevinst ved investering i et fermenteringsanlæg med en kornpris på ca. 120 kr. pr. 100 kg. Kornprisen skal være højere, før det giver et økonomisk overskud (se økonomiske beregningseksempler ved fermentering af korn i [9] ). På denne baggrund kan det pt. derfor ikke anbefales at investere i et fermenteringsanlæg til fermentering af korn.

Fordøjeligheden af fosfor øges ved fermentering af korn [8], og derfor kan det blive relevant for nogle besætninger at investere i et fermenteringsanlæg og fermentere kornet for at nedbringe fosforudledningen.

Fermentering af fuldfoder eller sojaskrå

Foderoptagelsen, tilvæksten og foderudnyttelsen kan påvirkes negativt ved fermentering af fuldfoder både til smågrise [1] og slagtesvin [3], [4]. Det gælder også ved store restmængder i rørstrengen [7]. Det skyldes sandsynligvis produktion af smagsstoffer, som hæmmer foderoptagelsen. pH-værdien bør ikke være under 4,5 i det færdigblandede vådfoder, hverken til smågrise eller slagtesvin, for at sikre, at fermenteringen ikke er så kraftig, at det hæmmer foderoptagelsen.

Fermentering af fuldfoder foregår både i blandetank og i rørstreng. Ud over at begrænse restmængden i blandetanken er det derfor vigtigt at begrænse længden på rørstrengen, så der ikke er en stor fodermængde, der fermenterer i rørstrengene i perioderne mellem udfodringerne. Dette er især vigtigt i smågrisestalden og farestalden, hvor foderforbruget er lavt (restmængden i rørstrengen bør ikke være over 50 % af det foder, der udfodres). Læs mere om begrænsning af fodermængde i rørstrengene i afsnittet Vådfoder til smågrise under emnet Tørfoder kontra vådfoder. I anlæg med restløs vådfodring er fermentering i rørstrengene kraftigt reduceret.

Ved fermentering af sojaskrå sammen med korn er der også fundet dårligere produktionsresultater end ved traditionel vådfodring til slagtesvin [12]. Det må derfor frarådes at fermentere sojaskrå i vådfoder. Anvendelse af podekulturen Bactocell kunne ikke løse problemerne med dårligere produktionsresultater, når sojaskrå blev fermenteret sammen med korn.

Fermentering ved brug af podekulturer

Der er ikke fundet positive effekter ved brug af podekulturer i vådfoder til smågrise og slagtesvin i de afprøvninger, der er gennemført [11],[12]. Det er undersøgt, om der er en sammenhæng mellem foderoptagelsen hos smågrise og den naturlige forekomst af arter af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder [10]. Der var ingen tydelig sammenhæng mellem arter af mælkesyrebakterier og foderoptagelse, men der blev fundet en positiv sammenhæng mellem en gærart og foderoptagelsen hos smågrise. Denne sammenhæng kunne dog ikke genfindes i en senere kontrolleret afprøvning [11].

Nedbrydning af syntetiske aminosyrer

Når vådfoderet fermenterer, f.eks. i rørstrengene mellem fodringer, sker der et tab af syntetiske aminosyrer, og det går ud over produktionsresultaterne. Man kan let risikere, at fermentering af smågrisefoder i rørstrengene medfører en underforsyning af lysin på 5-10 %. Vådfoder bør derfor have et højt indhold af protein (+10 g ford. råprotein pr. FEsv i forhold til normen), så man undgår at tilsætte store mængder syntetiske aminosyrer.

En afprøvning af fermenteret vådfoder til smågrise viste, at syntetisk lysin forsvinder ved fermentering [1]. Et laboratorieforsøg har vist, at det ikke kun er syntetisk lysin, der forsvinder ved fermentering. Syntetisk treonin og tryptofan forsvinder også, mens det ikke ser ud til, at syntetisk methionin forsvinder i væsentlige mængder [5]. Det var i forsøget ikke muligt at afgøre, hvilke bakterier, der nedbryder de syntetiske aminosyrer. Det tyder dog ikke på, at det er gær, der nedbryder de syntetiske aminosyrer, da indholdet af gær blev reduceret, når der blev tilsat de høje doseringer af syntetiske aminosyrer.

Færdigblandet vådfoder bør ikke fermenteres i vådfodertanken, men det skal udfodres hurtigst muligt efter, at det er blandet for, at de syntetiske aminosyrer ikke skal forsvinde. Det kan dog ikke undgås, at vådfoder, der står i rørstrengene mellem fodringerne, bliver fermenteret. Det foder, der står i rørstrengen mellem fodringerne, vil derfor have et lavere indhold af aminosyrer end det friskblandede foder. Vi ved endnu ikke, hvor hurtigt de syntetiske aminosyrer bliver nedbrudt, men hvis foderet har stået i rørstrengene i 8 timer er de syntetiske aminosyrer lysin, treonin og tryptofan sandsynligvis forsvundet helt. Problemet er størst i smågrisefoder, især i lavproteinblandinger, der har et højt indhold af syntetiske aminosyrer, og hvis en stor del af foderet ligger i rørstrengen mellem fodringerne.

Man bør kompensere for tabet af syntetiske aminosyrer ved at tilsætte en højere mængde, så grisene ikke bliver underforsynet med aminosyrer. Dette kan beregningsteknisk gøres ved at nedsætte fordøjelighedskoefficienten for syntetisk lysin, treonin og tryptofan fra 100 til 75 % i foderoptimeringen. Dermed kompenserer man for et tab på 25 % af de syntetiske aminosyrer ved fermentering i rørstrengen. Det svarer til, at 25 % af foderet står i rørstrengen mellem fodringerne, og at hele mængden af syntetisk lysin, treonin og tryptofan går tabt i foderet i rørstrengene. Hvis restmængden i rørstrengene er højere end 25 %, eller hvis foderet fermenterer i vådfodertanken inden udfodring, kan tabet være endnu større. De aminosyrer, der er bundet i protein (f.eks. i sojaskrå), bliver ikke nedbrudt ved fermentering, så man skal ikke ændre på fordøjelighedskoefficienten for andre råvarer end syntetisk lysin, treonin og tryptofan.

Man kan undersøge, hvor meget syntetisk lysin, der forsvinder i rørstrengene ved at analysere vådfoderet. Der bør analyseres mindst to prøver for indhold af lysin, råprotein og vand. Læs i afsnittet "Tildeling af vådfoder", hvordan vådfoderprøver udtages og sendes til analyse. Det analyserede indhold af lysin i procent af råprotein sammenlignes med optimeringen eller indlægssedlen fra foderstofforretningen. Hvis det analyserede lysinindhold er lavere end forventet, er der stor sandsynlighed for, at det skyldes, at syntetisk lysin er gået tabt ved fermentering. Der vil også være et tab af syntetisk treonin og tryptofan, men det er vanskeligt at måle, på grund af lavere iblandingsprocenter i foderet. Ved anvendelse af restløs vådfodring sker der ikke noget tab af syntetiske aminosyrer.

pH og temperatur

Der er en sammenhæng mellem pH-værdien og temperaturen i vådfoder, idet høj temperatur medfører lav pH-værdi. Temperaturen anses for den faktor, der har størst betydning for pH-værdien i vådfoderet. Ved fermentering af korn bør temperaturen være 20-21 °C i tanken og pH-værdien i det fermenterede korn skal være under 4 før, at der er opnået en optimal fermentering af kornet.

Når der anvendes pelleteret færdigfoder eller hjemmeblandet foder uden syrnet foder som fermenteret korn, valle eller gærfløde, kan pH-værdien i det færdigblandede vådfoder blive for høj (over pH 5,0). Ved høj pH-værdi i vådfoderet er der risiko for vækst af skadelige bakterier som coliforme bakterier og Salmonella. Høj pH-værdi kan skyldes, at temperaturen i vådfoderet er for lav i forhold til de optimale forhold for vækst af mælkesyrebakterier. Det er specielt i vinterperioden, at det kan være vanskeligt at opnå en tilstrækkelig høj temperatur i vådfoderet til, at der kan ske en vækst af mælkesyrebakterier. Etablering af en varmeveksler til opvarmning af vand til 20-25 °C inden det indtages i blandetanken vil øge fermenteringen og dermed sænke pH-værdien.

Tilsætning af myresyre til vådfoderet vil ikke løse problemer med høj pH-værdi på langt sigt, da de bakterier, der producerer mælkesyre, nedsætter deres produktion af mælkesyre, når pH-værdien falder som følge af myresyretilsætning. En lav dosering af myresyre (0,2 %) kan dog anbefales i vådfodringsanlæg, hvor pH-værdien er høj (over 5,0), og hvor det ikke kan lade sig gøre at fermentere foderet. 0,2 % myresyre i vådfoder hæmmer de skadelige bakterier, som fx coliforme bakterier, men hæmmer ikke mælkesyrebakterierne. En høj dosering af myresyre (0,3 % og derover) hæmmer også mælkesyrebakterierne og kan derfor ikke anbefales. Det normale indhold af mikroorganismer i vådfoder fremgår af afsnittet: Tildeling af vådfoder i underafsnittet: Prøveudtagning og analyser.

Referencer

 [1]  Pedersen, A.Ø. (2001): Fermenteret vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin.
 [2]  Pedersen, A.Ø.; Maribo, H.; Jensen, B.B.; Hansen, I.D.; Aaslyng, M.D. (2002): Fermenteret korn i vådfoder til tungsvin. Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin.
 [3]  Pedersen, A.Ø.; Maribo, H.; Canibe, N.; Hansen, I.D; Aaslyng, M.D. (2002): Fermenteret vådfoder til slagtesvin – hjemmeblandet med valle uden myresyre. Meddelelse nr. 566, Landsudvalget for Svin.
 [4]  Pedersen, A.Ø.; Maribo, H.; Canibe, N.; Hansen, I.D; Aaslyng, M.D. (2002): Fermenteret vådfoder til slagtesvin – pelleteret foder. Meddelelse nr. 567, Landsudvalget for Svin.
 [5]  Pedersen, A.Ø. & Jensen, B.B. (2005): Nedbrydning af syntetiske aminosyrer ved fermentering af vådfoder. Erfaring nr. 0501, Landsudvalget for Svin.
 [6]  Pedersen, A.Ø. (2006): Fermenteret korn til smågrise. Meddelelse nr. 728, Landsudvalget for Svin.
[7]   Pedersen, A.Ø.; Canibe, N.; Poulsen, H.D. & Knudsen, K.E.B. (2009). Fermenteret korn til FRATS-grise. Meddelelse nr. 844, Dansk Svineproduktion. 
 [8]  Pedersen, A.Ø.; Jørgensen, H.; Knudsen, K.E.B.; Canibe, N. & Poulsen, H.D. (2010). Fermentering af korn øger fordøjeligheden af næringsstoffer. Meddelelse nr. 873, Videncenter for Svineproduktion.
[9]   Pedersen, A.Ø. & Canibe, N. (2011). Fermentering af korn giver en lille stigning i energiværdien. Meddelelse nr. 895, Videncenter for Svineproduktion. 
 [10]  Pedersen, A.Ø., Canibe, N., Jespersen, L., Gori, K. (2011). Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 919, Videncenter for Svineproduktion.
 [11]  Pedersen, A.Ø., Canibe, N., Lybye, M. (2011). Ingen effekt af udvalgte podekulturer i vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 920, Videncenter for Svineproduktion.
 [12]  Pedersen, A.Ø., Lybye, M. (2012). Fermenteret vådfoder med podekultur øger ikke produktiviteten. Meddelelse nr. 934, Videncenter for Svineproduktion.