Omkring 15 procent af grisene har en fødselsvægt under 1 kg, og kaldes undervægtige grise. Undervægtige grise har svært ved at klare sig overfor større kuldsøskende.
Lav fødselsvægt er et større problem i et kuld med store søskende, end i et kuld hvor alle grise er små. Grise med en vægt over 2 kg (store grise) har ikke forhøjet risiko for at blive dødfødte.
Figur 1. Fordeling af fødselsvægt (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7255)
Diagnose
Fødselsvægten vurderes normalt på øjemål. Det kan anbefales at veje nogle grise, fx i en spand på en køkkenvægt, hvis man mener, at der fødes unormalt mange undervægtige grise.
Figur 2. Procent grise under 1 kg ved fødsel ved stigende kuldstørrelse (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7256)
Forekomst
Fødselsvægten er normalfordelt omkring 1,5 kg (se figur 1). Den gennemsnitlige fødselsvægt og frekvensen af undervægtige grise påvirkes af kuldstørrelsen (se figur 2 og 3) og af kuldnummeret (se figur 4) [2].
Betydning
- Undervægtige grise vejer under 1 kg, og har forhøjet risiko for at dø
- Grise med en fødselsvægt mellem 1 og 1,5 kg har en let forhøjet dødelighed
- Grise, der vejer over 1,5 kg, har stor chance for at overleve
- Grisene i første kuld vejer mindre end grise født i ældre kuld. Da kuldstørrelsen i første kuld er mindre end i de senere kuld, opfattes dette normalt ikke som et problem.
Årsager til lavfødselsvægt
I gyltekuld vejer grisene i gennemsnit 200 gram mindre ved fødsel end i de efterfølgende kuld. Der er tendens til at fødselsvægten i gennemsnit falder med cirka 100 gram efter 4 kuld [1].
En forøgelse af kuldstørrelsen med en totalfødt gris reducerer fødselsvægten pr. gris med cirka 50 gram. Farer soen én dag tidligere, falder fødselsvægten pr. gris med cirka 100 gram. Tidlig faring kan ses efter faringsinduktion og efter fodring med roepiller (pulpetter) [3].
Hvis soen underforsynes med energi i de sidste uger før faring, kan fødselsvægten falde. Til gengæld kan man ikke øge fødselsvægten ved at give soen ekstra foder, hvis behovet til soens vedligehold allerede er dækket.
Renracede grise vejer mindre ved fødsel end krydsningsgrise.
Infektioner, foder med svampetoksiner og blandingsfejl kan reducere fødselsvægten. Ofte ses der ingen symptomer hos soen.
Behandling
Undgå at underforsyne søerne med energi de sidste to uger af drægtighedsperioden. De sidste to dage før faring skal soen dog kun tildeles 2–2,5 FEs pr. dag.
Faringsinduktion må ikke foretages før 113. drægtighedsdag.
Undervægtige grise skal have ekstra pasning. Det drejer sig om at sikre de undervægtige grise en plads ved yveret - jf. endvidere beskrivelse om Ammesøer.
Økonomisk betydning
Omkring 15 procent af pattegrisene fødes som undervægtige. I gennemsnit dør halvdelen af disse grise.
Selv om de undervægtige grise har den laveste tilvækst både før og efter fravænning, har de fortsat værdi som slagtesvin.
Referencer
Thorup, F.: (1998). Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring nr. 9804, Landsudvalget for Svin. |
|
Thorup, F.: (2004). Hvordan går det de grise, der fødes i store kuld? ds-nyt nr. 10. |
|
Fisker, B. N.: (1999). Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, Landsudvalget for Svin. |