Én person har ansvaret for regelmæssigt tilsyn med de farende søer.
Under overvågningen af faringen bør søerne tilses mindst én gang pr. time. Under faringen kan der opstå problemer, som kræver fødselshjælp.
Så længe søerne kun har født 1-3 grise, accepteres det, at der går to timer imellem fødsel af to grise.
Hvis soen har født mindst 4 grise, og der er gået mere end én time efter fødsel af sidste gris, gribes der ind med fødselshjælp. Fødselshjælp kan udøves med hånd og arm iført fødselshandske, evt. i kombination med en fødselsslynge jf. foto. Handsker, sæbe, gel og fødselsslynge skal kunne findes i den staldsektion, hvor faringerne er i gang, og bør opbevares i en lukket ren spand. En fødselsslynge skal også være til rådighed og skal være ren og uden kurrer og rust.
Fødselshjælp skal gennemføres hygiejnisk. Det betyder først og fremmest at hånden med handsken ikke berører andet end soens skede og bør.
Tilsyn under faring
Se til soen hver halve time under faring. Skriv ned på sokortet eller på en faringslog, hvor mange grise der er født, og hvornår du har set til soen.
F-skiven kan være et godt hjælpeværktøj til at notere antal levendefødt og dødfødte grise, når søerne tilses under faring.
Registrér eventuelt på sotavlen, hvornår soen har modtaget fødselshjælp.
Et ur og en liste kan bruges som hjælp under tilsyn af faringerne.