Sortering af søer i løbeafdelingen

Søer opstaldet i flok, vil slås når de danner rangorden og springe på hinanden ved brunstens indtræden. For at beskytte søerne mod at pådrage sig alvorlige skader under rangkampe og opspring, praktiserer mange produktionsbesætninger at sortere søerne efter størrelse ved indsættelse i løbeafdelingen.

I et pilotforsøg, hvor søerne ikke havde permanent adgang til æde-/insemineringsbokse, tydede det på, at sortering efter størrelse ikke var en egnet metode til at reducere forekomsten af aggressioner [1]. Forekomsten af aggressioner var hyppigere og mere alvorlige i grupper af små søer sammenlignet med grupper af store søer og grupper af usorterede søer. Med hensyn til opspringsaktiviteten viste undersøgelsen, at der var en tendens til, at unge søer hyppigere blev udsat for opspring end ældre søer i usorterede grupper. Ved den usorterede grupperingsstrategi kan der muligvis opnås et lavere aggressionsniveau end ved den sorterede grupperingsstrategi. Men det er sandsynligt, at de mindste søer i flokken udsættes for en øget belastning, hvis de springes på af større søer i forbindelse med brunstens indtrædelse. Dette kan have en negativ indvirkning på reproduktionen.

I pilotforsøget indgik kun 114 kuld. Derfor kunne der ikke udføres en tilfredsstillende analyse som belyste, hvorvidt belastningen i forbindelse med rangordensdannelse og opspringsaktivitet i henholdsvis den usorterede og sorterede gruppestruktur havde indflydelse på søernes reproduktionsevne og forekomsten af udtagne søer.

Det var afprøvningens formål, at afklare om sortering af søer efter størrelse i stier med adgang til æde-/insemineringsbokse havde en positiv effekt på antallet af totalfødte grise pr. kuld og drægtighedsprocenten, uden at det påvirkede aggressionsniveauet, opspringsaktiviteten og frekvensen af udtagne søer negativt.

Afprøvning med sortering af søer i løbeafdelingen blev gennemført i to besætninger. Afprøvningen forløb over 2 år og omfattede i alt 1.772 kuld.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

• Gruppe 1: Efter fravænning gik søerne usorteret i to lige store flokke
• Gruppe 2: Efter fravænning blev søerne sorteret efter vægt i to lige store flokke

I forbindelse med fravænningen blev søerne i gruppe 2 sorteret og indsat i flokkene efter vægt. Små søer vejede gennemsnitlig ca. 210 kg og store søer ca. 260 kg. Søerne i gruppe 1 blev indsat tilfældigt. Der indgik ikke gylte i afprøvningen. Alle søer havde som minimum, været gruppeopstaldet én gang tidligere forud for indsættelse i forsøget.

Søerne havde fri adgang til æde-/insemineringsboksene. Opboksning skete kun i forbindelse med fodring, brunstkontrol og inseminering. Boksene blev åbnet igen efter ca. en halv time.

En uge efter indsættelse i løbeafdelingen blev søerne flyttet til en dynamisk flok i drægtighedsstalden og fodret via elektroniske foderstationer. Drægtighedsstalden var i besætning 1 indrettet med små redekasser, mens den i besætning 2 var indrettet med store redekasser. I begge besætninger og i begge grupper blev søerne sammenblandet ved indsættelse i drægtighedsstalden.

Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.
Kuldresultater fra omløbere indgik ikke i afprøvningen.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Fodring

Alle søer blev fodret efter normen [4]. I begge besætninger blev søerne i begge grupper fodret efter ædelyst i løbeafdelingen.

Løbestrategi  

I begge grupper blev der anvendt samme løbestrategi, således at samme antal løbninger pr. so og fordelingen mellem brug af orne og kunstig sædoverføring (KS) blev tilstræbt. Søerne blev enten løbet med orne i ornesti eller insemineret individuelt i æde-/insemineringsboks.

Dato for løbning  

Der blev registreret løbedato og omløbningsdato samt kuldresultater ved faring.

Totalfødte grise pr. kuld

Efter faring blev totalfødte grise pr. kuld registreret, svarende til levendefødte + dødfødte. Kuldresultater efter omløbere blev ikke medtaget.

Adfærd

Adfærdsregistreringerne blev foretaget på ca. 350 søer og foregik ved hjælp af videooptagelser på følgende dage efter indsættelse i løbeafdelingen:

• På dag 0, 2, 3, 4 og 5 efter indsættelse i løbeafdelingen.

Optagelserne fandt sted fra kl. 8.00 til kl. 10.00. I denne periode blev forekomsten af al aggressiv interaktion og opspringsaktivitet mellem søerne registreret (all occurrence sampling).

Aggressioner blev defineret som enten hovedslag, bid eller deciderede kampe mellem søerne. Opspring blev defineret ved en so, der havde et eller to ben placeret på ryggen af en anden so.

Det samlede antal aggressioner og opspring i registreringsperioden (dag 0, 2, 3, 4 og 5 efter indsættelse i løbeafdelingen) blev anvendt som udtryk for aggressionsniveauet og opspringsaktiviteten i forsøgsgrupperne.

Vejning

Søerne blev vejet ved indsættelse i løbeafdelingen.

Udtagne søer fra løbe- og drægtighedsstierne samt årsag til udtagning

Søer, der ikke kunne klare sig i løbeafdelingen, blev opstaldet individuelt indtil efter løbning. Efter løbning blev de, hvis det var muligt, indsat i drægtighedsafdelingen sammen med de øvrige søer i holdet.

Søer, der ikke kunne klare sig i drægtighedsafdelingen, blev opstaldet individuelt indtil faring.

Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.

Udtagningskoder:so flyttet til farestald

• so flyttet til løbestald
• so flyttet til drægtighedsstald, boks/bås
• so flyttet til sti, individuelt
• so udsat

Udtagningsårsager:

• aggressiv
• overfaldet
• dårlige ben
• bange for andre søer
• død
• solgt
• overfaldet og død (slagsmål)
• yversvamp
• manglende brunst/løbning
• klovbylder
• vulvabid

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld, drægtighedsprocent og adfærd (aggression og opspring). De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, huld og udtagningsårsager.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en Chi-Square-test.

Aggressive interaktioner og opspring blev testet med en Kruskal-Wallis analyse ved hjælp af proceduren Npar1way i SAS. Middelværdien for et hold søer (gentagelse) inden for hver forsøgsgruppe indgik som én observation. Hold (gentagelse) inden for forsøgsgruppe blev dermed betragtet som forsøgsenhed. Der indgik 10 hold (gentagelser) i hver forsøgsgruppe.

Adfærd

Af figur 1 ses det, at aggressionsniveauet var højest på dag 0, hvor søerne blev sammenblandet i løbeafdelingen umiddelbart efter fravænning. De følgende dage faldt aggressionsniveauet fra ca. 1 afgivet konfrontation pr. so pr. hold i gennemsnit, uanset forsøgsgruppe, til mindre end 0,5 aggression pr. so pr. hold i gennemsnit. Dette adfærdsmønster er helt naturligt, idet der ved sammenblandingen af søer altid vil være konfrontationer, indtil et hierarki er skabt. Der blev ikke fundet nogen statistisk sikker forskel på aggressionsniveauet mellem forsøgsgrupperne.

Figur 1. Gennemsnitlig konfrontation pr. so pr. hold og periode fordelt på dage. Den sorterede forsøgsgruppe er opdelt i to flokke med små hhv. store søer

I figur 2 ses det, at opspringsaktiviteten for alvor begyndte på dag 4 efter fravænning. For gruppen af tilfældigt indsatte søer og flokken af små søer i gruppe 2 var opspringsaktiviteten allerede faldende på dag 5, hvorimod den i flokken af store søer i gruppe 2 stadig var stigende. Det kan derfor antages, at der vil være en risiko for, at de store søer vil fortsætte deres opspringsaktivitet, hvis de indsættes i drægtighedsafdelingen lige efter løbning. Denne udvikling vil ikke være ønskværdig, idet man fra tidligere undersøgelser [3] ved, at det er de højt rangerende søer, som også er de store søer, der hyppigst springer og at de typisk springer på de lavt rangerende søer, det vil sige de små søer.

Figur 2. Gennemsnitligt opspring pr. so pr. hold og periode fordelt på dage. Den sorterede forsøgsgruppe er opdelt i to flokke med små hhv. store søer

Der var tendens til, at gruppen af store søer sprang mere på hinanden sammenlignet med gruppen af små søer og gruppen af søer indsat tilfældigt (p=0,06). (figur 3).

Figur 3. Gennemsnitlig aggression og opspring pr. so pr. hold og periode. Den sorterede forsøgsgruppe er opdelt i to flokke med små hhv. store søer.
a, b: tendens til forskel P=0,06

Generelt vurderes både aggressionsniveauet og opspringsaktiviteten i grupperne dog som lavt, sammenlignet med en tidligere lignende undersøgelse af sorterede og usorterede søers adfærd i løbeafdelingen [1]. Her var aggressionsniveauet 10-16 aggressive interaktioner pr. so pr. hold på indsættelsesdagen, og opspringsaktiviteten var 5-7 opspring pr. so pr. hold på dag 4 og 5. Søerne i denne undersøgelse [1] gik i mindre grupper på 7 individer og der blev praktiseret gulvfodring. At søerne i nærværende undersøgelse var individuelt beskyttet i fodringssituationen, havde et relativt større totalareal pr. so og havde flugtmulighed i form af æde-/insemineringsboksene, kan have haft betydning for den generelt lave forekomst af aggressioner og opspring.

Reproduktionsresultater

De primære produktionsresultater er vist i tabel 2. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, er resultaterne fra begge besætninger vist samlet. Der var dog vekselvirkning mellem behandling og kuldnummer og derfor er data i tabel 3 opdelt på kuldnummer.

Tabel 2. Primære produktionsresultater, ekskl. gyltekuld. Resultater fra omløbere indgik ikke i afprøvningen

Som det fremgår af tabel 2, var der ikke en statistisk sikker forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til faringsprocent. Den sorterede gruppe af søer fik flere totalfødte grise pr. kuld end søerne i den usorterede gruppe. Forskellen var statistisk sikker (P=0,025).

I tabel 3 ses en udspecificering af parameteren totalfødte grise pr. kuld. Søerne er i tabellen opdelt efter kuldnummer, således at hver forsøgsgruppe består af henholdsvis en gruppe af små og store søer. Det ses, at der er en god sammenhæng mellem kuldnummer og vægt.

Tabel 3. Totalfødte grise pr. kuld, udspecificeret

Af tabel 3 ses, at små søer i sorterede grupper fik statistisk sikkert flere totalfødte grise pr. kuld end små søer i usorterede grupper (P=0,038). For de store søer var der ingen forskel i totalfødte grise pr. kuld mellem grupperne. Selvom adfærdsdelen viste, at de store søer i de sorterede grupper sprang mere på hinanden, var der ingen forringelse af produktionsresultaterne for disse søer.

Ved at sortere søerne i løbeafdelingen tilgodeses de små søer, der dermed opnår bedre produktionsresultater, men det er på bekostning af øget springaktivitet i gruppen af store søer.

De sekundære reproduktionsresultater er vist i tabel 4.

Tabel 4. Sekundære produktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Af resultaterne i tabel 4 ses en tendens til, at de sorterede søer generelt blev løbet tidligere end de usorterede søer. Årsagen kan være, at sorteringen på en eller anden måde påvirker enten tidspunktet for, hvornår brunsten indtræder, eller at brunsten her er tydeligere. Den tidligere brunst hos de store søer, kan evt. skyldes den større opspringsaktivitet, og at dette muligvis stimulerer brunsten.

Effekten af kuldstørrelse på små søer i sorterede grupper kan desuden være en konsekvens af, at brunsten her opdages tidligere. Når store og små søer går sammen kan det muligvis betyde, at brunsten hos de små søer bliver mindre tydelig, fordi det primært er de store der er aktive med opspring. Generelt ses det, at de unge søer uanset opstaldningsform bliver løbet senere end ældre søer. Dette har tidligere undersøgelser også vist [2]. At små søer generelt kommer lidt senere i brunst end store søer, kan betyde, at de bliver sprunget mere på, før de selv er i brunst og belastes af dette. Opspringningen på søer i brunst er ikke belastende - men opspring før brunst er belastende.

Undersøgelsen indikerede, at der var en sammenhæng mellem opspringsaktivitet, kuldnummer og brunstens indtrædelse. Forsøgsdesignet i denne afprøvning kunne ikke afklare denne teori endeligt.

Som det fremgår af tabel 5, blev der udtaget 8,1-8,5 pct. af søerne fra løbeafdelingen. De resterende søer blev flyttet til drægtighedsstalden. Den typiske udtagningsårsag var dårlige ben og manglende løbning.

Tabel 5. Udtagning af søer fra løbeafdeling i procent af søer der blev indsat i besætningen, ekskl. gyltekuld

Som det ses af tabellen, er der ikke forskel mellem de to grupper, hvad angår udtagningsårsager. Den øgede opspringsaktivitet hos de store søer i sorterede grupper influerede hverken på produktionsresultater eller udtagningsfrekvensen.

Ud fra resultaterne anbefales det at sortere søerne efter størrelse i løbeafdelingen. Herved forbedres antal totalfødte for de små søer, der i usorterede grupper ellers kan lide under stress på grund af mange opspring og angst for større søer. Selvom de store søer havde en øget opspringsaktivitet, afspejles det ikke i hverken reproduktionsresultaterne eller udtagningsfrekvensen.

Undersøgelsen indikerede, at der var en sammenhæng mellem opspringsaktivitet, kuldnummer og brunstens indtrædelse, men forsøgets opsætning medførte dog, at denne teori ikke kunne afklares endeligt.

Deltagere
Landbrugsteknikere: Erik Bach, Ernst Nielsen og Hanne Nissen, Den rullende Afprøvning
Konsulent Dorte Calmann-Hinke, Landsudvalget for Svin
Statistiker Verner Ruby, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 697