3. april 2013 | Opdateret/Gennemlæst 8. marts 2022

Smittebeskyttelse i grisebesætninger

Smittebeskyttelse dækker over en række foranstaltninger, der kan ske internt eller eksternt, men hvor det fælles formål er at beskytte besætningen mod sygdomsfremkaldende smitstoffer, bakterier og vira.

Det er vigtigt at beskytte egen besætning, men også dansk griseproduktion, mod sygdomsfremkaldende smitstoffer, bakterier og vira. Det kan ikke alene have store økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand, men også store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvilke tiltag, du kan gøre på din bedrift, kan du læse mere om på denne side.

Gratis online kursus: Smittebeskyttelse i besætninger

SEGES Innovation har et gratis online kursus i smittebeskyttelse, der handler om, hvordan du undgår at få smitte ind og ud af besætningen, hvordan du hjælper med at holde influenza ude af besætningen, og hvordan du kan minimere og helst forhindre smitte i at sprede sig i og mellem staldafsnit.

Kurset varer cirka 20 minutter, og du afslutter det med en test.

Gå til online kursus

Ekstern smittebeskyttelse sigter mod at hindre tilførsel af smitte udefra. 

Ekstern smittebeskyttelse er særdeles vigtig for at sikre besætningen bedst muligt mod tab som følge af sygdomme, der introduceres i besætningen.

Smitte udefra kan f.eks. være via:

  • Indkøbte dyr
  • Udlevering af dyr, herunder dyr til eksport og kadavere
  • Personer (og hvad de tager med ind i stalden, f.eks. værktøj)
  • Mus, rotter, fugle og andre dyr
  • Foder og strøelse
  • Luftbåren smitte fra nabobesætninger
  • Sæd

Ekstern smittebeskyttelse kan også opdeles i geografisk beskyttelse og beskyttelse af besætningsområdet.

Indkøb af avlsdyr og smågrise

Man bør generelt forsøge at bruge samme leverandør for at opretholde en stabil immunitet i besætningen.

I størst muligt omfang bør indkøbte avlsdyr sluses ind gennem karantænerum.

Ved indkøb af avlsdyr eller smågrise bør det altid sikres, at der indkøbes dyr med samme sundhedsmæssige status som køberbesætningens status.
Indkøb af grise med lavere sundhedsstatus kan fremkalde meget voldsomme sygdomsudbrud i købers besætning. Men også indkøb af grise med en højere sundhedsstatus end købers besætning kan give problemer.

Sygdomsudbrud hos de indkøbte grise på grund af smitte fra købers besætning kan medføre opformering af smitstoffet og dermed også fremkalde sygdomsudbrud hos de dyr, der allerede er i besætningen.

Nogle infektioner, f.eks. hjernehindebetændelse (streptokokinfektion), E. coli og Salmonella, kan besætningen ikke deklareres fri for, enten fordi det ikke er muligt at undersøge infektionsmønstret, eller fordi infektionen forekommer i alle besætninger. 

Udlevering af grise

I forbindelse udlevering skal man i størst muligt omfang undgå direkte kontakt med vogn og vognmand. Alle udleveringsfaciliteter bør altid holdes rene og bør som minimum rengøres og desinficeres inden brug.

Man bør være særdeles påpasselig med udlevering af slagtedyr, idet en slagterivogn kan medbringe alle typer af smitte. Vognmanden kan komme med grise på vognen, men ved at forlange en tom og rengjort vogn kan man sikre sig bedst muligt mod smitte. 

Udleveringsproceduren til slagterivogn kan indrettes på følgende måder:

  • Direkte fra stalden (mest risikable metode)
    • Ved direkte udlevering forstås, at dyrene går direkte fra stalden og via rampen direkte til transportvognen. Det kræver særlig omhu at sørge for at rampe og vogn er tilstrækkelig rengjort til, at smitterisikoen minimeres.
    • Det er vigtigt, at chaufføren kun opholder sig på lastbilen, og at staldpersonalet kun opholder sig i stalden og på rampen. Man risikerer, at der ved tilbageløb af grise, er smitterisiko fra vognen.
  • Via udleveringsrum/udleveringsfold
    • Ved udleveringsrum/fold fyldes et separat område med de grise, der skal afsted, hvorefter dørene ind til stalden lukkes. Vognmanden har nu mulighed for at hente dyrene i udleveringsområdet. Området rengøres og desinficeres efter brug udefra som sidste opgave på arbejdsdagen. Tøj og støvler brugt hertil skal vaskes før man igen bruger det i stalden.
    • En særlig type af udleveringsrum er en sluse. Ideen i en sluse er at flere hold af grise kan leveres på samme læs. Slusen er et rum, som har dør i begge ender. Døren til stalden er kun åben, når der flyttes dyr ind fra staldområdet, herefter lukkes døren til stalden. Døren til rampen kan derefter åbnes og en medarbejder i slusen kan flytte dyrene ud på rampen/vognen, hvor chaufføren tager imod. Når rummet/slusen er tom, lukkes til vognen og der kan på ny åbnes til stalden, så slusen fyldes igen. Medarbejderen i slusen går samme vej ud som dyrene og kommer kun ind i stalden igen efter tøjskifte og håndvask.  
  • Via mobil udlevering (sikreste udleveringsmetode)
    • Ved mobil udlevering læsses dyrene på en transportvogn, der køres til en omlæsseplads længst muligt (mindst 50 meter) væk fra stalden. Vognen vaskes og desinficeres umiddelbart efter brug, som sidste opgave på arbejdsdagen.

Generelt gælder det, at jo længere væk fra besætningsområdet vognmanden holder desto lavere risiko. Ved afstande over et par hundrede meter opnås dog ingen yderligere sikkerhed.

For at kunne lave en grundig rengøring af både ramper og udleveringsvogne, er det vigtigt, at alle overflader er jævne og hele, rengøringsvenlige og uden huller.  

Udlevering i forbindelse med eksport

Ved eksport er det vigtigt at gøre sig klart, at lastbilen ofte kommer fra udlandet eller har været i udlandet for ganske nylig. Det gælder især i de tilfælde, hvor eksportvognen læsser direkte på ejendommen, og grisene således ikke går over en samlestald. Her er det vigtigt, at besætningsejeren selv sørger for at agere grænsekontrol og kontrollere, at chaufføren kan dokumentere, at lastbilen har et vaskecertifikat, hvis det kræves.

Brug kun en transportør, der er godkendt af DANISH Transportstandard. Lad aldrig en lastbil komme til din ejendom, hvis vaske- og desinfektionscertifikatet ikke er i orden. Det kan være svært at afvise en transportør, der venter, men hvis bare en enkelt svineproducent slækker på sikkerheden, kan det gå galt.

Tjek vaskecertifikatet! 

Husk at tjekke vaskecertifikater på lastbilerne, og om lastbilen har holdt eventuel karantæne efter vask og desinfektion. Der er to måder, du kan tjekke, hvornår din transportørs vogn sidst er blevet vasket og desinficeret:

  • TjekVogn
  • SMS

Du kan bruge hjemmesiden Tjekvogn.dk. Du taster din transportørs registreringsnummer, og herefter får du en status på vognen. Du kan lave en genvej på din telefon, så du har hurtig adgang til TjekVogn.

I henhold til DANISH-reglerne skal besætningsejeren desuden opbevare certifikatet i 3 år.

Ved direkte oplæsning til eksport er det specielt vigtigt at sørge for, at grise ikke kan løbe tilbage ind i besætningen, da de herved kan slæbe smitstoffer tilbage fra lastbilen. Derfor anbefales sluse eller mobil udlevering. Ligeledes er det afgørende, at eksportchaufførerne ikke kommer ind i stalden, men bliver på lastbilen.

Personadgang

Forrummet skal sikre, at personer ikke slæber smitte med ind i besætningsområdet. Ved at gennemføre skift af beklædning og fodtøj samt vask af hænder (evt. også tage bad) kan besætningsområdet sikres bedst muligt.

Forslag til indretning af forrummet

Figur 1. Forslag til indretning af forrum. Inden adgang til besætningen skifter man tøj, støvler og vasker hænder i forrummet.

Efter besøg i besætninger med lavere sundhedsstatus skal der opretholdes karantænetid. Der er særlige regler for forskellige typer af besætninger (blå SPF, rød SPF, individuelle krav).

Når personer medbringer værktøj eller medicinsk udstyr, er det vigtigt, at der også er en procedure for, hvordan redskaberne bringes ind i besætningsområdet. Alle materialer skal enten være nye eller kunne rengøres og desinficeres grundigt. 

Vær særligt opmærksom på mobiltelefoner, som kan være i små plastikposer eller afsprittes grundigt, inden de tages med ind i besætningsområdet.

Besøgende fra udlandet skal også overholde besøgsregler. Specielt for besøgende fra udlandet gælder der brancheregler, som skal overholdes af alle svinebesætninger. Det skal de for at undgå at få eksotiske sygdomme som eks. Afrikansk svinepest ind i Danmark. Generelt gælder, at der er 24 timers karantæne fra ankomst til den danske grænse.

Efter besøg i svinebesætninger i EU er der generelt 12 timers karantæne fra ankomst til Danmark. Det gælder dog ikke efter besøg i grisebesætninger i risikoområder, hvor der gælder 24 timers karantænekrav. 

Hvis man har specielt godt kendskab til de besøgende, og de er professionelle, kan karantænekravet nedsættes til at gælde fra den udenlandske besætning er forladt.

Når man har brug for diverse materialer i besætningen, kan disse sluses ind gennem forrummet. Anvend så vidt muligt aldrig brugt udstyr fra andre besætninger. Nye materialer udpakkes ved overgangen mellem uren og ren zone. Brugte materialer som f.eks. håndværktøj og mobiltelefoner afvaskes og afsprittes også i forrummet. Det anbefales, at man har separat mobiltelefon i stalden. 

Skadedyr

Det er meget vigtigt, at der gennemføres en effektiv sikring af ejendommen, fordi rotter og mus kan overføre sygdomme som Salmonella, nysesyge, E. coli med flere. Det er bedst at overlade denne bekæmpelse til et autoriseret firma, som kommer regelmæssigt og kontrollerer sikringen.

Det er vigtigt at holde alle bygninger intakte og undgå opmagasinering af materialer langs vægge. Det bør også undgås, at der ligger foderrester ved siloer. 

Med en effektiv sikring kan man desuden undgå, at rotter og mus ødelægger mure, vægge og kabler samt æder sig fede for besætningsejerens regning.
Fugle kan også bære smitte, så det bør undgås, at der er redebygningsaktivitet i besætningen. 

Foder og strøelse

Indlevering af foder og strøelse er en potentiel smittekilde. Derfor bør der være en tydelig grænse mellem ude og inde ved foderladen, som bør være aflåst.

En af de største risici ved indkøbte råvarer eller foder er smitte med Salmonella. Man bør derfor sikre sig at indkøbt foder er Salmonellakontrollereret.
Specielt for sphagnum er det et krav, at sphagnummen skal være varmebehandlet for at undgå fjerkrætuberkulose, som er en bekostelig sygdom for slagterierne. Varmebehandlet sphagnum skal være forsynet med SPS-Sunds godkendelsesmærkat.

Prioriteret metode til indlevering af foder og strøelse:

  • Indblæsning til silo
  • Indkøring i korngrav (kørehjul fra traktor/vogn må ikke komme hen over spalteareal)
  • Sækkevarer indsluses på nye eller engangspaller, gerne med plastikwrap omkring
  • Plastikwrap fjernes og kasseres før brug, bør ikke sidde rundt om pallen
  • Sækkevarer anbefales at blive sat i karantæne uden for besætningsområdet før indslusning 

Strøelse i form af halm er i stigende anvendelse, og det er nødvendigt at have en procedure for, hvor og hvordan halmen bjerges, opbevares og indsluses i besætningsområdet.

Maskiner og redskaber, der bruges til håndtering af halm bør ikke deles med andre besætninger, da det er meget vanskeligt at rengøre dem ordentligt. 

Figur 2. Foderrum bør være rene, tørre og ryddelige (billednr. 2321).

Geografi og luftbåren smitte

Grisebesætningens beliggenhed i forhold til andre grisebesætninger herunder placering i forhold til de fremherskende vindretninger er vigtig for besætningens risiko for at blive smittet. Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdomme, ens egen besætning ikke er smittet med.

Det er velkendt, at en række infektioner kan smitte over længere afstande ved, at virus eller bakterier bæres med vinden. Svineinfluenza, PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) og almindelig lungesyge (Mykoplasma- lungesyge) er gode eksempler på infektioner, der kan flyttes flere kilometer med luften.

Af andre luftbårne infektioner kan nævnes mund- og klovesyge, der under de rette forhold kan transporteres flere hundrede kilometer  og over kortere afstande også ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae). I fugtigt og køligt vejr kan smitstofferne overleve gennem længere tid uden for grisen.

Sæd

Sæd tappes på KS- stationerne så hygiejnisk som muligt. Selve sæden er bakteriefri, når den kommer ud af ornen. For at forhindre vækst af bakterier fra forhuden og stalden i sæden tilsættes et bredspektret udvalg af antibiotika til al sædfortynder. Sæden pakkes i laboratoriet, hvor der ikke er staldluft. Enkelte sygdomme fx PRRS kan overføres via sæd. Hver uge kontrolleres alle KS- stationer for forekomst af PRRS-virus. 

Når sæden kommer til besætningen, bør den pakkes ud af den ydre indpakning før den sluses ind i stalden. Således undgås at en forurening fra chaufførens hænder eller bilen kommer ind til dyrene.

Den interne smittebeskyttelse skal forhindre spredning af smittetoffer inde i besætning - smittestoffer, som kan overføres via luft, redskaber, støvler, mus og rotter samt ved direkte kontakt mellem grise (se figur 1).

Figur 1. Desinfektion af støvler skal foretages i forrummet (foto: Ukendt, Billednr. 1413)

Placering af stalde

Staldenes indbyrdes placering og indretning har betydning for, hvor stor mængde smitte grisene udsættes for i løbet af vækstperioden. Som hovedregel er det vigtigt at minimere smitten fra ældre til yngre dyr.

Smittebeskyttelsen øges ved:

  • At bygninger placeres så længderetningen svarer til den mest fremherskende vindretning
  • At staldene placeres så grisene transporteres direkte fra farestald til smågrisestald til slagtesvinestald
  • At transportveje placeres, så de ikke går gennem andre staldafsnit (se figur 2).
Figur 2. Korrekte transportveje medfører, at grise ledes gennem staldsystemerne i én retning, så smitte fra ældre til yngre dyr undgås (tegning: Iben Boykel, Billednr. 7076).

Transportveje

Ved planlægning af nye griseproduktionsanlæg er det muligt at anlægge transportvejene, så de opfylder kravene til smittebeskyttelse. I eksisterende anlæg er det relevant at overveje, om transportvejene bør ændres i en mere hensigtsmæssig retning.

Mulighederne for at forbedre transportveje kan være:

  • At transportere grisene med vogn, så de ikke kommer i direkte kontakt med smittestoffer fra dyr, gulv og inventar
  • At etablere nye drivgange, udenom stalde med ældre dyr
  • At ændre på brugen af et staldafsnit, så det bruges til en anden dyregruppe.

Staldindretning

Staldene skal indrettes, så overførsel af både gødnings- og luftbåren smitte begrænses mest muligt. Smittebeskyttelsen bør gennemføres på såvel sti- som bygningsniveau [3], [4], [5]. Derfor skal stierne i stalden opdeles i smittemæssige enheder á to stier, hvor inventaret mellem hver anden sti er fuldstændig lukket ved gulvet og op i 60 cm højde, så gødningssmitte og trynekontakt undgås (se figur 3) [1], [2].

Figur 3. Denne indretning sikrer ikke tilstrækkeligt mod smitteoverførsel. Grisene har mulighed for trynekontakt med såvel grise i nabostier som grisepå gangen. (foto: Dorte Calmann-Hinke, Billednr. 3142)

Staldbygningerne skal være indrettet til holddrift, med helt eller delvis adskilte sektioner, som passer til det antal grise, der produceres hver uge.

Stiindretning

For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede i 60 cm højde [1].

Kravene til indretningen er, at stiadskillelserne er lukkede fra gulv og op til 60 cm for hver anden sti, uanset om der praktiseres kontinuerlig eller sektioneret drift samt at de som minimum overholder nedenstående højdekrav (tabel 1).

Tabel 1. Oversigt over højde på stiadskillelser

Staldtype Højde i cm.
Farestalde 50
Smågrisestalde 75
Slagtesvinestalde 100

I stalde med lav væghøjde og fladt loft samt luftindtag på tværs af stiernes længderetning, kan helt lukkede stiadskillelser medføre dårlig luftfordeling. Her er det ekstra vigtigt, at stiadskillelserne ikke er lukkede i mere end 60 cm højde [1]. Stiadskillelsen skal dog være tæt ved bunden, og rørene i den åbne del skal være lodrette, for at hindre dyrene i at klatre op.

 

Figur 5. Ved at støbe en hulkel langs stiadskillelserne gøres rengøringen nemmere (foto: Erik Damsted, Billednr. 4303).

Drift

Udover en korrekt sti- og staldindretning er det nødvendigt at overholde en række driftsmæssige regler, for at opnå en god smittebeskyttelse, som beskrevet nedenfor.

Flytning og håndtering af grise

Det er vigtigt at undgå at belaste grisene, da stressede dyr er mere modtagelige for infektioner (se tabel 2).

Tabel 2. Stressreducerende faktorer

Situation Tiltag
Håndtering Nænsom behandling.
Sammenblanding Så få gange som muligt og kun ved flytning til andet staldafsnit.
Indsættelse  

- sektioneret drift

Fyld og tøm sektioner på én gang.

- kontinuerlig drift

Et ugehold placeres i tilstødende stier i samme del af stalden.
Flokstørrelser Max. 15-30 grise.
Hygiejne Stier vaskes, tørres og desinficeres før nye grise sættes ind.
Staldtemperatur ved indsættelse 20 ° C højere end i den stald, dyrene kommer fra.
Foderskift Bør ske gradvist.
Aflastningsstier Overdækkes eller forsynes med ekstra varme og afskærmes helt fra stier med raske grise. Placeres evt. i bygning for sig.
Pasning Unge grise passes før ældre. Raske grise passes før syge.

Foder- og vandtildeling

Foderautomater skal være konstrueret, så de er lette at rengøre (se figur 6). Det er vigtigt, at foderautomater tømmes helt, mindst én gang om ugen, for at hindre mug- og kagedannelser (se figur 7). Dette gøres lettest ved at lade grisene æde op.

Salmonellabakteriernes vækst i vådfoder hæmmes ved "pH" 4,5 og dræbes ved omkring pH 4,0, men det frarådes at tvinge surhedsgraden så langt ned, dels fordi det er økonomisk uhensigtsmæssigt dels af hensyn til grisenes foderoptagelse og sundhedstilstand.


Figur 6. For at sikre en optimal hygiejne skal foderautomater tømmes og vaskes omhyggeligt inden nye grise sættes ind (Foto: Dorte Calmann-Hinke, Billednr. 1240).
Figur 7. Kagedannelser er grobund for bakterier, hvilket medfører en øget risiko for sygdomsudbrud (Foto: Brian N. Fisker, Billednr. 0309).

Alternativt kan der tilsættes myresyre (0,1-0,2 pct.) til vandet via medicinblander. Tilsætning af myresyre kræver anvendelse af plastrør og drikkekopper for at begrænse tæring af inventar og gulv. Desuden er det vigtigt at overfladebehandle gulvet omkring drikkeanordninger for at hindre tæring.


Figur 8. Støvler skal vaskes og desinficeres i forrummet. Støvlerne kan nemt tørre på et stativ, som ikke optager meget plads (foto: Roald Koudal, Billednr. 0444).

Vandkvaliteten er afhængig af, hvor rent vand boringen skaffer samt hvor meget vandet forurenes på vej til drikkeventiler og vandhaner.

Hygiejniske foranstaltninger

For af begrænse spredning af smitte mellem staldafsnit bør der være et sæt redskaber pr. sektion. Støvler bør skiftes ved indgangen til en ny smittemæssig enhed (se figur 8).

Såvel støvler som redskaber skal vaskes efter brug, hvorefter de kan desinficeres ved hjælp af kloramin/hypoklorit eller "jodoforer/jod".

Referencer

[1] Jensen, Torben (1998). Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte.Meddelelse nr. 397, Landsudvalget for Svin.
[2] Jensen, Torben (1998). Delvis sektionering kontra fuld sektionering af slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 405, Landsudvalget for Svin.
[3] Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik & Ruby, Verner (1999). Optimeret sektioneret drift. Meddelelse nr. 452, Landsudvalget for Svin.
[4] Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Optimeret, kontinuerlig drift. Meddelelse nr. 499, Landsudvalget for Svin.
[5] Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Kontinuerlig drift sammenlignet med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Meddelelse nr. 529, Landsudvalget for Svin.

Har du døde grise, skal du følge de regler, der omhandler bortskaffelse af døde produktionsdyr. Reglerne er omfattet af biproduktforordningens bestemmelser. Indtil dine døde dyr bliver afhentet, skal du opbevare dem på et sted, der overholder kravene fra opbevaringsbekendtgørelsen.

Opbevaring af døde grise skal ske på en sådan måde, at grisene er sikret mod ådselædende dyr, og at der er mindst mulig risiko for smittespredning. Opbevaringsstedet skal derfor være placeret i passende afstand fra offentlig vej, produktionsbygninger og arealer med produktionsdyr.

Som udgangspunkt skal transport til afhentning eller opbevaringsplads ske som en sikker transport. Sikker transport betyder, at dyrene transporteres i tildækkede og lækagesikre containere eller køretøjer. Køretøjer, genbrugscontainere og alle genbrugelige dele, der kommer i kontakt med døde produktionsdyr, skal efter transporten vaskes helt rene. Under transporten skal container eller køretøj være mærket ”kategori 2 materiale” og ”ikke til foder”.

Hvis transporten af døde grise foregår på eget CHR-nr., er transporten ikke omfattet af sikker transport.

Døde dyr skal opbevares på et egnet sted

Du skal opbevare dine døde gris på et egnet sted – det hedder en egnet opbevaringsfacilitet. Man skelner mellem

  • Opbevaringsplads
    Et sted til opbevaring af døde dyr fra ét CHR-nr. Pladsen skal ligge på det CHR-nr., dyrene tilhører. Dyr skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt, og max 24 timer efter dyret er konstateret dødt eller aflivet. Hvis dyrene opbevares i container, kan afhentning vente til 5 dage efter, dyret/dyrene er lagt i containeren.
  • Afhentningsplads
    Et sted til opbevaring af døde dyr fra flere CHR-nr., som har samme ejer. Afhentningspladsen skal oprettes i CHR med eget besætningsnummer. Flytning af døde produktionsdyr til afhentningspladsen skal altid indberettes til CHR. Dyr skal tilmeldes til afhentning hurtigst muligt, og max 24 timer efter dyret er dødt. Hvis dyrene opbevares i container, kan afhentning vente til 5 dage efter, dyret/dyrene er lagt i containeren.
  • Køleanlæg
    Kan være kølebrønd, rum, container eller andet, hvor temperaturen ikke overstiger 8° C. Når dyrene opbevares i køleanlæg, kan afhentning vente op til 6 uger. Dyrene skal tilmeldes afhentning, så tømning af anlægget kan ske senest 6 uger efter, dyret/dyrene er lagt i køleanlægget.
  • Fryseanlæg
    Anlæg til opbevaring af døde dyr på frost. Når dyrene opbevares i fryseanlæg, kan afhentning vente op til 3 måneder. Dyrene skal tilmeldes afhentning, så tømning af anlægget kan ske senest 3 måneder efter, dyret/dyrene er lagt i fryseanlægget.

Anvender du et køleanlæg eller et fryseanlæg, skal du overholde specifikke krav, afhængig af om dyrene kommer fra ét eller flere CHR-numre, og om der er en eller flere ejere - se tabel 1.

Fødevarestyrelsen har udgivet en guide, hvor du kan se hvilke regler, der gælder for de forskellige opbevaringsfaciliteter. Du kan også se, hvem der skal foretage indberetning til CHR  

Tabel 1. Krav ved opbevaring af dyr i køleanlæg og fryseanlæg

Krav Dyr fra kun ét CHR-nr. Dyr fra flere CHR-numre (samme ejer)  Dyr fra flere CHR-numre (flere ejere) 
Skal oprettes i CHR med eget besætningsnummer Ja Ja Ja
Krav om maksimal afstand på 3 km mellem opbevaringsfacilitet og leverandørbesætning - Nej Ja
Dyrene skal være identificerbare (ved smågrise i container mærkes containeren med CHR-nr. og besætningsnr.) Nej Nej Ja
Dyrene skal ved flytning til anlægget indberettes til CHR (registrering af antal dyr, for smågrisecontainere skal antallet af smågrise registreres) Nej Ja Ja
Skal godkendes som kategori 2 anlæg til håndtering af animalske biprodukter, jf. biproduktforordningen  Nej Nej Ja

Kilder

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002.
2) Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr.

Zoonoser er et område, der er begyndt at fylde mere og mere i forhold til folkesundhed og hold af produktionsdyr.

En zoonose er en sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker og omvendt. Det kan være både bakterier, virus og parasitter.

Mennesker og svin minder meget om hinanden og deler flere forskellige sygdomme, hvor influenza og MRSA (Methicillin Resistent Staph. Aureus) og Salmonella anses for de vigtigste. Mennesker kan også smittes med spolorm fra svin.

For at undgå smitte med zoonoser er et højt niveau af hygiejne vigtigt. Smitte kan ske både gennem luft og via berøring af overflader. 

Smitte med influenza 

Influenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper af grise i besætningen. Når grise får influenza, kan det være mennesker, som smitter grisene.

Den bedste måde at forebygge infektion med influenza er at blive vaccineret og blive hjemme, hvis man er syg med symptomer på influenza. Vaccination anbefales til alle medarbejdere, inden influenzasæsonen starter - det vil sige fra oktober.

I henhold til regler for sundhedsrådgivning i grisebesætninger er det et krav at der forefindes en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, som beskriver smittebeskyttelsen for den enkelte besætning. Af denne skal det også fremgå, hvordan man beskytter dyr og mennesker mod zoonoserne MRSA og influenza. 

Hvordan spredes bakterier og vira?

Der er mange forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og vira, der ikke kan holdes ude af besætningen, da de forekommer naturligt blandt dyrene - f.eks. E.coli, Salmonella og C. perfringens (tarmbrand).

Der findes overordnet tre måder at overføre smitte på

  • Direkte kontakt
  • Luft/støv/mikrodråber
  • Gødning/forurenet materiale

En række tarm- og colibakterier overføres via gødningskontakt til dyrene. Det gælder infektioner som dysenteri, E. coli og Salmonella. Smitteoverførslen sker dels ved, at grise sættes ind i stier, der er forurenet med gødning og dels ved, at der overføres gødning fra inficerede staldafsnit til ikke-inficerede staldafsnit via støvler og redskaber.

Hvis der ikke er kontakt mellem stierne, optræder gødningsbårne infektioner hyppigst stivis. Nogle luftvejsinfektioner kan også overføres via gødning. Det gælder f.eks. PRRS-virus, der udskilles i betydelige mængder i gødningen.

Luftvejsinfektioner er oftest luftbårne. Der er imidlertid forskel på, hvor langt de enkelte luftvejsinfektioner kan bæres med vinden. Virusinfektioner, som f.eks. PRRS, influenza (svineinfluenza) og Aujeszkys sygdom, kan bæres med vinden op til 10 km og eventuelt længere under de rette forhold.

Luftvejsinfektioner, som skyldes bakterier, er også luftbårne. Men da bakterier er større og tungere end vira, bæres de ikke lige så langt – op til nogle hundrede meter.