Der er fire vira, der har stor betydning for reproduktionen hos grise. Reproduktionsproblemer hos søer har alvorlige konsekvenser for produktiviteten, og har dermed også stor økonomisk betydning. Foruden virusinfektionen så kan fejl omkring management, foder, vand og inventar også forstyrre søernes reproduktion.
Reproduktionsproblemer omfatter:
- Manglende eller sen brunst
- For få levendefødte grise
- Mange død- eller svagfødte grise
- For mange omløbninger og/eller
- For mange aborter.
Disse problemer resulterer altid i færre producerede grise og dermed en lavere indtjening i soholdet.
Da reproduktionsproblemer har mange former og kan skyldes en lang række både infektiøse og ikke-infektiøse forhold, så er det et detektivarbejde at finde frem til forklaringen på manglende resultater. Ofte kræves et tæt samarbejde mellem medarbejdere, driftsleder, ejer, rådgiver og dyrlæge for at komme til bunds i problemerne og forbedre resultaterne.
Det kan også være en god ide at købe SoOptimeter i SEGESInsight.
SoOptimeter er et værktøj, som giver et overblik over den løbende produktion i soholdet, og hvordan besætningen klarer sig i forhold til kollegerne.
Fire vira har stor betydning for reproduktionen
Porcint parvovirus (PPV), PRRSV, influenza (SIV) og Porcint Circovirus (PCV2) er de mest betydningsfulde virusinfektioner, der påvirker reproduktionen hos søer i Danmark. I dag har navnlig PRRS og influenza stor betydning, da vacciner mod PPV og PCV2 effektivt kan kontrollere disse vira.
Kun en mindre del af danske sobesætninger er inficeret med PRRS, mens det er umuligt at sikre sig imod at få parvovirus, influenza og PCV2 virus ind i besætningen. Derfor er det vigtigt at bryde smittekæder med en god intern smittebeskyttelse samt i samarbejde med besætningsdyrlægen at udarbejde gode vaccinationsprogrammer.
PRRS
Den bedste måde at reducere risikoen for at få PRRS ind i sine stalde er ved at øge den eksterne smittebeskyttelse. Vigtigheden af altid at indsætte indkøbte polte via karantænerum skal i den forbindelse fremhæves. Poltene skal blive i karantænerummet i mindst 6 uger, indtil de er frigivet af SPF Sund, eller poltene er testede fri for PRRS.
PRRS-diagnosen stilles typisk ved at påvise enten PRRS-virus eller antistoffer i spytprøver og/eller blodprøver.
Influenza
Influenza er vanskelig - måske nærmest umulig - at holde ude af besætningerne, hvorfor det må forventes at de fleste sohold har influenza cirkulerende.
Ligesom hos mennesker, så findes der flere influenza-typer. Da immunitet overfor en type ikke nødvendigvis beskytter imod en anden type, så vil en besætning, som inficeres med en ny type opleve, at alle aldersgrupper i besætningen rammes. Ved sådan et udbrud kan søerne få høj feber (op til 41,5 °C), hvilket giver aborter og omløbninger, og der ses ofte nedsat ædelyst i farestalden. Et akut udbrud af influenza og PRRS kan således ligne hinanden til forveksling.
Influenza-diagnosen baseres ofte på at tage næsesvabere af pattegrise og klimagrise.
Vaccination af polte i karantænestalde og revaccinationer af søer bruges i mange besætninger i forsøget på at holde influenza under kontrol. Effekten af vaccinen varierer dog fra besætning til besætning. Det skyldes dels, at vaccinestammen kan være mere eller mindre identisk med den stamme, som findes i besætningen og dels, at de antistoffer, som vaccinen fremkalder, ikke beskytter imod, at virus inficerer luftvejene. Det er dog sandsynligt, at en vaccine som er rettet imod den subtype, som findes i besætningen, kan gøre betydningen af influenza mindre omfattende for grisene og forkorte forløbet af sygdommen.
Influenzavacciner kan således ikke stå alene. Det er vigtigt samtidig at have fokus på at bryde smitteoverførslen mellem ugehold, at sikre et godt miljø (optimal temperatur, begrænse træk) og at håndtere de bakterielle følgesygdomme, som ofte opstår, når grisens luftveje er svækkede af influenzavirus.
PPV
Porcint Parvovirus (PPV) er et lille virus, som er meget robust. Derfor kan man regne med, at det findes i alle danske besætninger.
PPV forårsager fosterdød. Hvis fostrene dør, inden de har dannet knogler (før drægtighedsdag 35-40), så absorberes fostrene, og det eneste symptom er lav kuldstørrelse. Omkring drægtighedsdag 35-40 begynder fostrenes knogledannelse. Ved infektion med PPV efter dette tidspunkt i drægtigheden vil væsken suges ud af de døde fostre, så de fødes som stenfostre (mumificerede fostre).
Især ved unge søer bør mange stenfostre, omløbere og/eller små kuld give mistanke om infektion med PPV. Diagnosen baseres på symptomerne, og PPV kan påvises i fosterorganer.
PPV kan ikke behandles, så det er vigtigt, at alle polte vaccineres imod PPV, inden de løbes. Spørg din dyrlæge omkring anbefalinger for vaccination af søerne.
De første vacciner mod PPV blev udviklet i 1970’erne, og siden har PPV spillet en væsentlig mindre rolle i besætningerne.
PCV2
Da PCV2 første gang kom til landet i 2000’erne, gav en infektion i soholdet ofte anledning til både omløbninger og stenfostre. I dag giver en infektion med PCV2 oftest kun problemer hos vækstgrisene, hvilket formentlig skyldes, at danske søer igennem årene har opbygget en vis immunitet overfor PCV2. Derudover er det også blevet kutyme i mange sobesætninger at vaccinere poltene imod PCV2 i karantænestalden, før de indsættes i soholdet. Hermed sikres immunitet blandt de unge avlsdyr overfor PCV2.
Diagnosen stilles ved at påvist PCV2-virus i spyt- eller blodprøver. Derudover kan der undersøges for PCV2-virus i fosterorganer.