I produktionssystemer med enhedsstier fra fødsel til slagtning bør der minimum være 21 uger til rådighed ved fire ugers fravænning. Hvis fravænningsalderen hæves en uge kan tiden til rådighed efter fravænning tilsvarende reduceres med en uge, forudsat at slagtevægten er ca. 82 kg i alle tilfælde.
I holddriftssystemer hvor der ikke er samme antal dage mellem alle sohold, bliver opholdstiden i smågrisestalden ikke ens for alle hold smågrise. Den totale opholdstid i smågrise- og slagtesvinestalden bliver dog ens, når antal sohold er den samme som antal smågrise- og slagtesvinehold til sammen.
Regnearket ” Holddrift” på Landsudvalget for Svin’s hjemmeside kan anvendes til planlægning og dimensionering af holddriftssystemer, mv. [3]. Der skal udover ønsket holdstørrelse og antal løbninger pr. mand pr. dag tages højde for, at de fleste systemer til flere ugers holddrift giver behov for flere farestier og flyttepladser end ugedrift. Et eksempel på dimensionering af et staldsystem til 22 og 11 sohold ses af tabel 6.
Holddrift med mere end en uge mellem holdene kræver i de fleste tilfælde flere farestier end ugedrift. Årsagen er længere ophold i farestalden til ammesøer ved kuldudjævning og udsving i antal søer der kommer til faring.
Der bør være plads til at fravænnede grise fra ammesøer eventuelt kan blive i farestalden således, at de ikke skal flyttes til en smågrisestald eller FRATS stald, udenfor de normale fravænningsdage. Alternativt kan der være små bufferstalde på so lokaliteten. Hvis smågrisestaldene ikke ligger på samme lokalitet som soholdet, er det ikke muligt at flytte grisene udenfor de normale fravænningsdage, og dermed skal der være taget stilling til hvor grise der fravænnes mellem de egentlige fravænningsdage skal være.
Tabel 6. Dimensionering af staldsystemer til ca. 500 søer
Antal sohold |
||||
Forudsætninger |
22 |
11 |
||
Søer / polte pr. løbehold |
24 |
47 |
||
Søer / gylte pr. farehold |
21 |
42 |
||
Levende fødte |
13,3 |
13,3 |
||
Lev. e. kuldudjævning |
12,0 |
12,0 |
||
Faringsprocent |
88 |
88 |
||
1. lægs procent |
25 |
25 |
||
|
Antal hold |
Antal pladser |
Antal hold |
Antal pladser |
Løbeafdeling |
2 |
|
1 |
|
Søer |
|
46 |
|
46 |
Polte/gylte |
|
42/12 |
|
42/12 |
Orner |
|
3 |
|
4 |
Aflastningsstier/sygestier |
|
11 |
|
11 |
Kontrolafdeling |
4 |
|
2 |
|
Søer |
|
73 |
|
73 |
Gylte |
|
23 |
|
23 |
Flyttepladser |
1 |
|
1 |
|
Søer / gylte |
|
21 |
|
42 |
Drægtighedsafdeling |
10 |
|
5 |
|
Søer |
|
158 |
|
158 |
Gylte |
|
53 |
|
53 |
Farestald |
6 |
138 |
3 |
141 |
I alt pladser til søer og gylte |
23 |
535 |
12 |
559 |
Løbeafdelingen skal dimensioneres, så der er plads dels til fravænningsholdet dels til omløbere. Det er vigtigt med rigeligt antal pladser i løbeafdelingen for at styre løbeholdets størrelse. Aflastningspladser og sygestier kan eventuelt placeres i dette afsnit. Poltepladser er dimensioneret, så poltene gennemsnitligt kommer i løbeafdelingen 7 uger før forventet løbning. Det er vigtigt, at poltenes første brunst synkroniseres.
Behovet for farestier afhænger af fravænningsalder, antal ammesøer og bufferstier til at tage udsving i fareholdenes størrelse. Ved 11 sohold er behovet fx 3 sohold × 42 søer pr. hold, i alt 126 farestier. Hertil kommer 6 farestier til at tage udsving i fareholdenes størrelse, samt 9 farestier til ammesøer. Generelt medfører 5 ugers fravænningsalder, at behovet for farestier øges med 1/6 del, idet søernes opholdstid øges fra 5 til 6 uger. Endvidere øges behovet for farestier ofte lidt, fordi der i nogle holddriftssystemer er ”spildtid” i farestalden. Fx ved 8 og 12 sohold hvor der er en spilduge for hver cyklus på 21 uger.
I tabel 7 er vist grisenes vægt i forhold til alder beregnet ved forskellige daglige tilvækst i perioden 30 kg til slagtning [1]. Den daglige tilvækst er beregnet efter samme metode som i E-kontrollen.
Tabel 7. Grisenes vægt i forhold til alder (30-100 kg) beregnet ved slagtevægt × 1,31, kg (Gompertz vækstmodel)
Alder i uger |
800 gram |
850 gram |
900 gram |
950 gram |
3 |
6 |
6 |
6 |
6 |
4 |
7 |
7 |
7 |
7 |
5 |
9 |
9 |
9 |
9 |
6 |
11 |
11 |
11 |
11 |
7 |
14 |
14 |
14 |
14 |
8 |
17 |
17 |
17 |
17 |
9 |
21 |
21 |
21 |
21 |
10 |
24 |
24 |
24 |
24 |
11 |
28 |
28 |
28 |
28 |
12 |
33 |
33 |
33 |
33 |
13 |
38 |
38 |
39 |
39 |
14 |
42 |
43 |
44 |
45 |
15 |
48 |
49 |
50 |
51 |
16 |
53 |
55 |
57 |
58 |
17 |
59 |
61 |
63 |
64 |
18 |
64 |
67 |
70 |
72 |
19 |
70 |
73 |
76 |
79 |
20 |
76 |
79 |
83 |
86 |
21 |
82 |
86 |
98 |
93 |
22 |
88 |
92 |
96 |
100 |
23 |
94 |
98 |
103 |
107 |
24 |
100 |
104 |
109 |
113 |
25 |
105 |
110 |
115 |
120 |
26 |
111 |
116 |
122 |
126 |
Holddriftssystemer uden skiftepladser
Det anbefales altid at dimensionere med skiftepladser for at undgå tvangsflytninger. Manglende skiftepladser medfører at søerne skal flyttes ud og ind af farestierne samme dag, og at søerne skal parkeres et sted, medens farestalden klargøres til næste hold søer. Samtidig medfører det at søerne måske skal flyttes fra løbeafdelingen til drægtighedsafdelingen på et uheldigt tidspunkt i relation til implantationen.
Holddrift i små besætninger
Holddriftssystemer med mindre end 10 søer pr. hold er meget dyre i investering og må anses for at være urealistiske. Besætninger med mindre end 100 søer er derfor henvist til holddriftssystemer med 3, 4 eller 5 uger mellem holdene. I nogle tilfælde kan 7 uger mellem holdene overvejes.
I tabel 5 er vist sammenhæng mellem holdstørrelse, uger mellem hold og besætningsstørrelse [1].
Fødsel til slagtning (FTS)
FTS er et produktionssystem, hvor grisene går fra fødsel til slagtning. Ved dimensioneringen skal der foretages de samme overvejelser som ved produktionssystemer med smågrise- og slagtesvinestalde.
Der bør være mindst 23 uger til rådighed pr. omgang. Søer der skal udsættes efter faring, kan i princippet have en længere diegivningsperiode, end de søer der skal blive i fareholdet.
Referencer
[1] | Udesen, F.K. og N. Krog, (1996) . Dimensionering af stalde til "Alt-ind alt-ud"-produktion. Notat nr. 9633, Landsudvalget for Svin. |