Dato: 23. oktober 2018

Årsmøde & Svinekongres

Igen i år bliver Svinekongressen holdt i MCH Herning Kongrescenter. To dage med faglige foredrag, debatter og netværk med kollegerne i branchen.

Hvordan er det gået for svineproduktionen i årets løb? Det kan du høre mere om til årsmødet, hvor du også kan deltage i debatten om branchens udfordringer, resultater og faglige mål. Det er gratis at deltage i årsmødet.

Årsmødet efterfølges af Kongressen, hvor du kan sammensætte dit eget program blandt 70 foredrag. Tager du på Kongres begge dage, kan du nå at deltage i op til 10 foredrag, workshops og debatter.

årsmødet

9.00 - 9.30 Kaffe og rundstykker

9.30 - 12.15 Velkommen til Årsmøde - Erik Larsen og Christian Fink Hansen

> Svinesektoren 2018 - mål, resultater og udfordringer
> Debat - alle i salen kan byde ind med spørgsmål til formanden og sektordirektøren
> Økonomisk udvikling og prognoser
> Prisoverrækkelser

12.15 - 13.30 Frokost

Kongres

Svinekongressen starter kl. 13.30 tirsdag og over to dage kan du vælge mellem foredrag om ledelse, økonomi og viden til staldgangen blandt 70 foredrag, debatter eller workshops. Du finder foredragene i programmet.

Tirsdag aften er der festmiddag kl. 19.15. I år kommer Rune Klan og underholder, og De Strandede Hvaler og Søren Sko spiller op til dans efter middagen. Husk at melde dig til i god tid - over 2/3 af billetterne er allerede solgt.

Vi glæder os til at se dig til to udbytterige dage.

 

Priser og information

Årsmødet er gratis at deltage i, men vi skal have din tilmelding. Svinekongressen koster 1250 kr., hvis du deltager begge dage. Deltager du kun en af dagene er prisen 750 kr. Alle priser er ekskl. moms. Fra. d. 5. oktober kommer der gebyr på din billet på 150 kr. ekskl. moms.

Studerende kan få studierabat, og medhjælpere på bedrifter kan deltage i kongressen til nedsat pris.

Du finder alle priser på vores tilmeldingsside - her er der også priser for frokost og festmiddag.

Se alle priser