Dato: 10. juni 2025 kl. 16:30 - 10. juni 2025 kl. 18:00 Bygholm Landbrugsskole | Hattingvej 49 | 8700 Horsens

Opstart af Grisekorps Østjylland

Bliv en del af Grisekorps Østjylland – og vær med til at give landbrugselever en god introduktion til branchen.

Er du griseproducent i Østjylland og ønsker at bidrage til at sikre branchens fremtid? Grisekorps Østjylland inviterer dig til at deltage i et netværk, hvor formålet er at give landbrugselever inspirerende og lærerige oplevelser i griseproduktionen. Ved at samarbejde med Bygholm Landbrugsskole arbejder vi for at tiltrække flere unge til branchen gennem kvalitetsrige praktikophold.

Der er opstartsmøde d. 10. juni 2025 kl. 16.30 - 18.00 hos Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens.

Programmet inkluderer:

  • Introduktion til Grisekorpsets formål og vision
  • Oplæg fra Dorte Himmelstrup om erfaringer fra Grisekorps Fyn
  • Diskussion om, hvordan vi bedst modtager og engagerer de unge
  • Netværksdannelse og udlevering af diplomer til nye medlemmer
  • Middag og hyggeligt samvær

Tilmelding til opstartsmøde

Der er deadline for tilmelding senest mandag den 2. juni 2025 til Sally Nielsen, underviser på Bygholm Landbrugsskole.

Ved at blive en del af Grisekorps Østjylland får du mulighed for at:

  • Bidrage til at gøre griseproduktionen attraktiv for kommende generationer.
  • Dele erfaringer med kolleger i branchen.
  • Skabe et stærkt netværk med fokus på rekruttering og uddannelse.