16. december 2021

Podcast:  når svinepesten nærmer sig

For Søren Andersen og de ansatte på Spøttrup Svineproduktion har 2021 været et år med mange udfordringer. I en ny podcast fortæller han om sin oplevelse af udfordringerne.

Afrikansk svinepest i Tyskland bevæger sig tættere og tættere på den dansk-tyske grænse. Priserne på smågrise styrtdykker. Samtidig bliver bedriften ramt af PRRS. Sådan har virkeligheden det seneste år set ud for smågriseproducent Søren Andersen fra Spøttrup Svineproduktion.

Bekymringerne for et udbrud af Afrikansk Svinepest på dansk jord er kommet nærmere. Og konsekvenserne er nærmest uoverskuelige,

"Når jeg tænker worst case, så tænker jeg økonomisk mareridt. Det er konkurser, det er et dansk eksportmarked, der er fuldstændigt splittet ad", siger Søren Andersen om frygten for et udbrud af Afrikansk Svinepest på dansk grund.

Lyt med, når Søren Andersen fortæller, hvordan han tacklet de udfordringer, som 2021 har budt – og hvordan de har påvirket ham personligt i denne podcast.