Det seneste halve år har det været muligt at øge produktionen af hangrise. Flere slagterier har nemlig åbnet op for, at producenterne kan levere hangrise. De besætninger, der tegner en hangrisekontrakt med slagteriet, kan levere hangrise og dermed kan soholdet stoppe med at kastrere pattegrisene.
Slagterierne har åbnet for en øget levering af hangrise. Der er en række fordele ved at undlade kastration og producere hangrise. Det kommer Hanne Maribo, chefforsker i SEGES Innovation, ind på i et nyt podcastafsnit fra kanalen Griseproduktion.
”Hangriseproduktion er jo en god idé i forhold til produktion af galte, da der er bedre dyrevelfærd hos pattegrisene, der ikke skal kastreres, der er bedre produktivitet hos slagtegrisene, og sidst er der også en klimafordel, fordi hangrisene bruger mindre foder. Så på bundlinjen, hvis man har en fornuftig lav frasortering, så kan der også være en bedre økonomi,” siger Hanne Maribo i podcasten.
Risikoen ved slagtning af hangrise
Der er dog også risikofaktorer forbundet med produktion af hangrisene. Ornelugt kan betyde, at hangrisene bliver frasorteret, og dermed har slagtekroppen en mindre værdi.
Ornelugt er et stof, der primært skyldes to stoffer, og det ene hedder skatol, og det andet hedder androstenon. Skatol produceres i tarmen hos grisene ud fra den aminosyre, der hedder tryptofan, og den omsættes via leveren og kommer ind i blodet og ud i fedtvævet.
”Androstenon produceres i grisenes testikler, og det er faktisk et duftstof. Det er det stof, man kan lugte, hvis man går forbi ornestien ude i stalden. Androstenon er primært koblet til kønshormonerne og derfor afhængig af, om grisen er kønsmoden, og hvilken alder og vægten har,” forklarer Hanne Maribo.
