For de landmænd, der efter licitationsforløbet har fået foreløbigt tilsagn om deltagelse i projektet ”Sammen om hele haler”, venter der nu et forberedende arbejde frem mod den 1. januar, hvor ordningen træder i kraft, og der ikke længere må halekuperes. En af dem, der allerede er godt i gang, er Nikolaj Kjellerup, produktionsdirektør på Rubenlund Agro (A/S).
På Rubenlund Agro (A/S) har de 1.900 søer og sender årligt omkring 65.000 til slagterierne. Da Nikolaj tiltrådte som produktionsdirektør for halvandet år siden, blev cirka 20 procent af grisene allerede produceret med hele haler. Der var derfor et godt erfaringsgrundlag, og Nikolaj var ikke i tvivl om, at de skulle være en del af projektet ”Sammen om hele haler”.
”Det føltes helt naturligt at byde ind ved licitationen og få mulighed for kompensation. Mine beregninger viste, at vi kunne få dækket de forventede og estimerede omkostninger, og samtidig bidrager vi til at gøre op med en gammel og forældet praksis med halekupering,” fortæller Nikolaj.
”Det forberedende arbejde er altafgørende”
Ifølge Nikolaj Kjellerup er grundige forberedelser helt centrale, når man vil producere grise med hele haler. Og her handler det først og fremmest om at sikre, at grisens basale behov er opfyldt.
”Noget af det mest afgørende er at sikre grisene adgang til vand, den rette mængde foder og god ventilation. Det lyder måske simpelt, men det kræver hyppigt tilsyn for at sikre, at grisene hverken har det for varmt, for koldt eller mangler væske eller foder,” forklarer han.
På Rubenlund Agro (A/S) har de desuden investeret i halmhække som alternativ til træpinde i rør. Alligevel har de valgt at beholde træpindene som backup, hvis der skulle opstå udfordringer med halebid, så grisene kan aktiveres med et supplerende materiale.
For at minimere risikoen for halebid og sikre optimale forhold, har gården også øget tilsynet.
”Vi har tilsyn to gange dagligt, hvor vi er ekstra opmærksomme på foder, vand, grisenes adfærd og evt. halebid, så vi kan reagere, hvis det er nødvendigt. Det kræver selvfølgelig flere medarbejdere, men det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden,” siger Nikolaj.
”Der er brug for en kulturændring”
For Nikolaj Kjellerup handler det ikke om, hvorvidt vi skal producere grise med hele haler, men hvordan vi gør det.
”Halekupering er i bund og grund en kulturel praksis. Det er noget, vi gør, fordi vi altid har gjort det. Derfor er der brug for en kulturændring, og her er kompensationsordningen en motivation og et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger han.
Ifølge Nikolaj kræver det både vilje og fleksibilitet at lykkes med omstillingen. Man skal være klar til at ændre arbejdsgange og investere tid og ressourcer i nye løsninger.
”I stedet for at sige ’det kan ikke lade sig gøre’, bør vi spørge os selv: ’Hvad skal der til?’,” understreger han.
Projektet ”Sammen om Hele haler” bygger på en ny model, hvor alle griseproducenter fra 1. januar 2026 skal betale en lidt større afgift, som omfordeles til de producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. Midlerne skal bruges til at kompensere for de ekstra tiltag, der kræves for at producere grise med hele haler.
Ordningen ligger i forlængelse af Vision 2050 for dansk griseproduktion, som Landbrug og Fødevarer Sektor for Gris blandt andre står bag. Målet er, at andelen af grise med hele haler i løbet af 2026, 2027 og 2028 skal fordobles og ende på fire millioner grise.
Bliv klogere på omfordelingsmodellen på Grisekongres 2025
Vil du vide mere om den nye omfordelingsmodel, og hvordan du bedst kan forberede din bedrift til at producere grise med hele haler?
Så deltag i Grisekongres den 21.-22. oktober, hvor produktionsdirektør Nikolaj Kjellerup og chefkonsulent Niels-Peder Nielsen fra Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris deler viden om omfordelingsmodellen og giver konkrete råd om de praktiske forberedelser inden der stoppes med at halekupere.
Læs mere, og tilmeld dig på Grisekongres.dk