Besætningerne, der deltog i projekt PattegriseLIV, fravænnede 0,9 grise mere pr. årsso ved projektperiodens afslutning sammenlignet med referenceperioden, når der blev korrigeret for avlsfremgang. Totaldødeligheden blev reduceret med 1,1 %, samtidig med at antallet af totalfødte grise pr. kuld blev øget med 0,8 grise. Omregnet til kroner tjente besætningerne i gennemsnit 187 kr. pr. årsso på at være med i projektet, når der alene regnes på effekten af de ekstra fravænnede grise pr. årsso. 20 ud af 29 besætninger havde en gevinst, men der var store besætningsforskelle. Besætningen med den største gevinst tjente 709 kr. pr. årsso og besætningen med det største tab, tabte 239 kr. pr. årsso.
Den laveste totaldødelighed blandt pattegrisene blev opnået af besætningen, der fik tildelt den gule førertrøje. Besætningen havde ved projektstart (2014) en totaldødelighed på 21,3 %, og ved afslutningen (30/11-2016) var totaldødeligheden på 16,1 %. Der er undervejs løbende iværksat nye tiltag, som det er lykkedes at fastholde. Det tilskrives, at besætningsejeren var dygtig til at følge op på aftaler, og havde dette som en fundamental del af virksomhedskulturen.
Projektets målsætning var at reducere dødeligheden med 1 grise pr. årsso. 14 besætninger reducerede antallet af døde grise pr. årsso numerisk. Fem af disse besætninger nåede projektets målsætning, hvilket svarer til 17 % af deltagerne. I 15 besætninger var dødeligheden numerisk højere ved projektets afslutning end ved projektstart.
Projektet viste også, at vejen fra tanke til handling og dernæst fastholdelse var vanskelig. Afgørende for at nå og fastholde en lav dødelighed var vedholdenhed og konstant opfølgning. Mange bedrifter var udfordret af, at der blev talt forskellige sprog i frokoststuen. Dette vanskeliggjorde kommunikationen mellem medarbejdere, driftsleder og ejer. Hvis alle talte ét fælles sprog, blev relationerne udbygget mellem de ansatte, og det blev lettere at sikre en ensretning af arbejdsgangene.
