1. Zinkberedskab, projektperiode: 2017-2022
Der er etableret en faglig arbejdsgruppe i SEGES Svineproduktion hvis opgave er:
- at samle og koordinere kendt viden om bedste praksis i perioden omkring fravænning
- at formidle praktisk viden om håndtering af grisene både før og efter fravænning
- at afdække behov for ny viden
- at gennemføre afprøvninger samt samarbejdsprojekter med Universiteter og andre partnere
- at justere strategien efterhånden som der opstår ny viden
- løbende at formidle strategi til grisepassere, besætningsejere, foderstoffer, dyrlæger, rådgivere
2. Probiotika som alternativ til medicinsk zink, projektperiode: 2018/2019
Test af, om bestemte typer probiotika kan forebygge udvikling af diarré i perioden efter fravænning.
Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Chr. Hansen. Der blev anvendt 3 bakteriestammer: 1. Bacillus subtilis (A-eksperimentel) 2. Bacillus amyloliquefaciens (B-eksperimentel) 3. Enterococcus faecium (LACTIFERM ®), som blev tildelt til diegivende søer (topdressing), pattegrise (i mælkekop) og efterfølgende fik grisene det i klimastalden (i vand). Resultatet blev, at den anvendte kombination og mængde af probiotika ikke kunne nedsætte forekomsten af fravænningsdiarré samt forbruget af antibiotika i en besætning med markant E.coli fravænningsdiarré. Der blev således ikke påvist positiv effekt af det afprøvede probiotikakoncept.
3. Test af koncepter som alternativ til medicinsk zink
Afprøvningen er afsluttet.
Fire foderkoncepter, som kombinerer forskellige aktive stoffer tildelt enten i foder eller i drikkevand, blev testet i forhold til en gruppe med medicinsk zink og en gruppe uden medicinsk zink.
Et koncept (Trouw Nutrition) gav både færre diarrétilfælde og bedre produktivitet, mens et andet koncept (Vitfoss) var på niveau med gruppen, der fik 2.500 ppm medicinsk zink. De to resterende koncepter var på niveau med gruppen uden medicinsk zink (negativ kontrol). De to koncepter, der produktionsmæssigt klarede sig lidt bedre eller på niveau med gruppen, der fik tildelt medicinsk zink, medførte en meromkostning på 6,50-8,00 kr. pr. gris som følge af en højere foderpris. Ved årlig produktion af ca. 32 mio. smågrise, så svarer det til en øget omkostning på 225 mio. kr. pr. år.
Det gennemgående i flere af koncepterne var bl.a. lavt indhold af protein i starten af vækstperioden, brug af organiske syrer, reduceret calciumindhold mv. Det er alle faktorer, som i tidligere undersøgelser har vist at reducere forekomsten af diarré. Nye test skal nærmere afklare, hvilke kombinationer, der giver mest mening at forfølge.
4. Alternativer til medicinsk zink og antibiotika, projektperiode: 2018-2020
Aktivitet 1: Erfaringsindsamling
Erfaringsindsamlingen er afsluttet.
I samarbejde med praktiserende dyrlæger er indsamlet erfaringer fra besætninger, som producerer grise uden brug af medicinsk zink. På grundlag af disse erfaringer designes en afprøvning med produktion af grise uden brug af medicinsk zink i minimum to besætninger.
STATUS: I 2018 er afholdt tre møder med en gruppe af dyrlæger fra syv store svinedyrlægepraksis. I november 2019 blev publiceret erfaringer fra 26 smågrisebesætninger, som fravænner uden brug af medicinsk zink (erfaring 1912).
En afprøvning af de mest lovende erfaringer er igangsat og forventes afsluttet ultimo 2020.
Aktivitet 2: Test af proteinstrategier
Afprøvning er afsluttet.
Test af fodringsstrategi med reduceret proteinindhold, som kompenseres af en øget andel af frie aminosyrer, kan reducere diarréfrekvensen de første uger efter fravænning.
Test af fire proteinstrategier i perioden fra fravænning til 30 kg viste, at det er muligt at reducere diarrébehandlinger med op til 30 % i forhold til foder uden medicinsk zink. Den samlede produktionsværdi var ikke forringet i forhold til kontrolgruppen uden zink, selvom tilvæksten var 15 g lavere samlet for hele perioden. I denne test var der 50 % færre behandlinger for diarré i gruppen med medicinsk zink.
Aktivitet 3: Test af proteinniveau og proteinråvarer
Afprøvninngen er afsluttet.
Som opfølgning på aktivitet 2 er iværksat en test, hvor proteinniveauet kombineres med råvarevalg for at belyse, om det er muligt at reducere proteinniveau yderligere ved at anvende højt fordøjelige råvarer i kombination med nye typer krystallinske aminosyrer, som endnu ikke er markedsførte som fodertilskud til grise.
En meget lav proteintildeling havde positiv effekt (60% reduktion i antal dage) på antal diarrebehandlinger sammenholdt med den negative kontrolgruppe. Niveauet af behandlinger var på samme niveau som den positive kontrolgruppe. Den daglige tilvækst for hele perioden fra 6-30 kg blev negativt påvirket af meget lav proteintildeling. Derfor var produktionsværdien også signifikant lavere. Resultatet bekræfter af de nuværende normer for aminosyrer er de økonomiske optimale niveauer.
5. Opdrættet uden brug af antibiotika (OUA), projektperiode: 2017-2021
Det er et GUDP-støttet samarbejdsprojekt mellem Danish Crown, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Statens Serum Institut og SEGES Svineproduktion. Projektet omfatter systematisk erfaringsindsamling fra OUA-besætninger, med fokus på forbedret diagnostik, antibiotikas påvirkning af tarmkanalens mikroflora og forekomst af resistente bakterier samt vurdering af forhold omkring sundhedsstyring, fodring og drift. Sigtet er et næsten ophørt brug af antibiotika.
STATUS: Diagnostisk protokol testes pt. i 10 besætninger. Afprøvning af autovaccine og øget hygiejne mod navlebuler, herunder navlebrok, er gennemført i 2 besætninger og afsluttet i september 2020. En afprøvning af et foderkoncept primært til at håndtere risikogrise ved fravænning til forebyggelse af fravænningsdiarré er igangsat og forventes afslutte i foråret 2021.
6. Optimal anvendelse af antibiotika, projektperiode: 2018-2020
I et samarbejdsprojekt med Københavns Universitet udredes grundlaget for, hvornår der bør / ikke bør behandles for diarré indenfor de første tre uger efter fravænning. Samtidig afklares det, om behandlingsdoser og antal behandlingsdage kan reduceres, uden at grisene fortsat vil være syge efter behandling. Det undersøges samtidig, om de færre behandlingsdage og lavere dosering får betydning for grisenes indhold af resistente bakterier. Der er ansat en Ph.d.-studerende på Københavns Universitet. Behandlingsforsøg er igangsat og forventes afrapporteret i 2021.
7. Antibiotikavejledning, projektperiode: 2017-2021
SEGES Svineproduktion har løbende dialog med Fødevarestyrelsen om revision af antibiotikavejledningen. Fødevarestyrelsen offentliggjorde ny antibiotikavejledning den 1. maj 2018.
Desuden samarbejdes med KU-SUND om at validere data i VETSTAT samt om at undersøge, hvordan praktiserende dyrlæger ordinerer antibiotika, i forhold til behandlingslængde og dosering.
8. Betydning af fravænningsalder og fodring før fravænning for diarréfrekvens efter fravænning: 2019-2020
Projekt består af flere delaktiviteter med opstart i 2019 og 2020.
Aktivitet 1: 4 el. 5 uger fravænning kombineret med fodermetode i farestald (2019)
Her testes effekt af alder ved fravænning og optagelse af foder i farestalden afhængig af, om det tildeles som tør- eller vådfoder. En højere fravænningsalder formodes at gøre grisene mere robuste i og med, at tarmsystem og immunsystem modnes og dermed er mere tilpasset situationen efter fravænning.
I denne afprøvning fravænnes grisene ved henholdsvis 4 og 5 uger kombineret med, at foder i farestien tildeles henholdsvis som tør- eller vådfoder. Behandlingseffekt i farestalden måles efterfølgende i smågrisestalden som forekomst af diarré målt i form af antal behandlinger med antibiotika.
Aktivitet 2: Mulighed for at reducere mængden af NON-eaters (2020)
Normal praksis i et sohold er at tildele foder fra grisene er 10-12 dage gamle som supplement til somælk, for på den måde at stimulere tarmudviklingen til, når grisene efter fravænning alene tildeles en foderblanding enten som tør- eller vådfoder. Det til trods, så vil typisk 20 % af grisene ikke have indtaget foder inden fravænning, og denne gruppe af grise betegnes som ”NON-eaters”.
Alle grise øremærkes ved fødsel, og der er tilsat farvestof i foderet. Efterfølgende undersøgelse gødningsprøver for at vurdere omfang af NON-eaters frem til fravænning. Denne aktivitet vil foregå i samarbejde med KU-SUND.
9. Effekt af fibertyper og fibermængder i foder til smågrise som alternativ til medicinsk zink (2020)
På basis af en afsluttet koncepttest, hvor flere koncepter indeholdt fiberkilder, er der i denne aktivitet fokus på, hvilke typer, der har betydning for fravænnede grises diarrétilstand. Der vil blive fokuseret på balancen mellem fermenterbare og ikke-fermenterbare fiberkilder.
Afprøvningen forventes opstartet 4. kvartal 2020.
10. Diagnostik af fravænningsdiarré (2019-2020)
Projekt består af flere delaktiviteter, hvoraf to aktiviteter opstartes i 2019:
Aktivitet 1: Effekt af sygdom i diegivningsperioden for udvikling af fravænningsdiarré
Det undersøges, om tarmlidelser i farestalden har betydning for fravænningsdiarré i smågrisestalden. Der laves en diagnostisk udredning af diarrégrise i farestalden for at klarlægge de patogener, der er til stede i forbindelse med sygdom. Diarréramte grise øremærkes i farestalden; disse grise følges i smågrisestalden og i tilfælde af diarréudbrud laves der igen en diagnostisk udredning.
STATUS: Dataindsamlingen er afsluttet og resultatet forventes publiceret ultimo 2020.
Aktivitet 2: Diagnostik og klassificering af diarréudbrud
Afprøvningen er afsluttet.
Her indsamles viden om, hvilke stammer af E. coli, der er tilstede ved udbrud af fravænningsdiarré hos smågrise. Resultaterne af de diagnostiske fund sammenholdes med kliniske fund samt besætningsforhold for at vurdere, om det er muligt at identificere de risikofaktorer, som er afgørende for omfanget af udbrud af fravænningsdiarré.
11. Den stærke fravænningsgris med sunde tarme (2020-2021)
I dette projekt undersøges sammenhæng mellem udskillelsesniveau af patogener, klinisk diarré og patologi hos ny fravænnede grise. Derudover testes mulige fodringstiltag, som kan anvendes som diarrébehandling i stedet for antibiotikabehandling.
Aktivitet 1: Karakterisering af diarréudbrud hos nyfravænnede grise
I et antal smågrisebesætninger, som ikke anvender medicinsk zink, og som samtidig oplever diarré i de første 14 dage efter fravænning, undersøges smågrisene på dagen, hvor landmanden vil opstarte behandling for diarré.
Smågrisene undersøges klinisk, og et repræsentativt udvalg af grise bliver efterfølgende aflivet og sendt til et laboratorium for patologisk og mikrobiologisk undersøgelse.
Resultaterne bruges til at karakterisere de undersøgte diarréudbrud som værende behandlingskrævende med antibiotika (høj patogen) eller som værende ikke-antibiotika behandlingskrævende (lav patogen).
Aktivitet 2: Foder som første hjælp mod diarréudbrud
I de undersøgte besætninger fra aktivitet 1 udvælges besætninger med henholdsvis høj og lav patogene diarréudbrud. Der laves et kontrolleret interventionsstudie med to behandlingsgrupper. Gruppe 1 er antibiotikabehandling på stiniveau og gruppe 2 er en foderbehandling. Der måles på daglig tilvækst i perioden fravænning til 14 dage efter fravænning og på antibiotikabehandlinger. Ligeledes undersøges sundhedstilstanden i resten af smågriseperioden målt på diarrébehandlinger, daglig tilvækst og med relevante diagnostiske undersøgelser.
STATUS: Afprøvningen forventes opstartet 4. kvartal 2020.
12. Udvikling af vaccine mod diarre hos smågrise (PIGVAC) – 2019-2023
Projektet har til formål at udvikle og teste en vaccine rettet mod de tre mest betydende diarrefremkaldende smitstoffer i smågriseperioden: E.coli, Lawsonia og Brachysppira pilosicoli. Projektet støttes af Innovationsfonden og gennemføres i samarbejde mellem Københavns Universitet, firmaet Adaptvac og SEGES, hvor SEGES har ansvar for at vurdere vaccinens effekt ved afprøvning i svinebesætninger.
13. Alternativer til medicinsk zink og antibiotika (AVANT) – 2020-2025
Projektet har til formål at udvikle og teste alternativer til antibiotika og medicinsk zink således at der kan fravænnes en sund gris uden diarre (AVANT = Alternatives to Veterinary Antimicrobials). AVANT er et stort internationalt projekt støttet af EU (Horizon 2020). Det gennemføres af 14 deltagende institutioner fordelt på 9 EU-lande. Projektet ledes af Københavns Universitet og SEGES er ansvarlig for besætningsafprøvninger af de mest lovende alternativer.
14. SIgAVAC – Beskyttelse mod Coli-induceret fravænningsdiarré ved vaccinefremkaldt SIgA respons 2020-2024
Projektet er et 4-årigt samarbejdsprojekt mellem Statens Serum Institut, AU-ANIS og SEGES og er støttet af GUDP. Formålet med projektet er at udvikle og optimere en vaccine mod fravænningsdiarré i smågrise, så de stimuleres til at danne et beskyttende SIgA immunsvar på tarmslimhindens overflade.
SEGES Svineproduktion er ansvarlig for at teste effekt af vaccinen under almindelige produktionsforhold.'
Status: Projektet har kick off i september 2020.
15. ABLACTO+– Bioteknologisk bekæmpelse af fravænningsdiarré 2020-2024
Det er et 4-årig GUDP finansieret projekt der udføres i samarbejde med Bactolife, DTU Bioengineering, AU-ANIS og Novozymes.
Projektets formål er at beskrive og afprøve formulering, administration, sikkerhed og dosis af Ablacto+ som er et produkt der består af specifikke neutraliserende nanobodies. SEGES Svineproduktion er ansvarlig for test af Ablacto+ under almindelige produktionsforhold.
Status: Projektet forløber planmæssigt, og det forventes at storskalatest kan udføres i 2022.
16. Kompensatorisk vækst
Aktivitet 1: Kompensatorisk vækst
Det undersøges om det er muligt at opnå kompensatorisk vækst – i situationer hvor grise i smågriseperioden har en lavere produktivitet, som følge af tildeling af et lav-proteinfoder som et middel til at reducere risikoen for udbrud af diarré – og om disse grise senere i vækstperiode indhenter efterslæbet ved at der i slagtesvinefoder tildeles ekstra protein- og aminosyreforsyning ud over norm.
Aktivitet 2: Opfølgende dosis-responsforsøg, ud fra aktivitet 1
Hvor stor ekstra protein- og aminosyreforsyning i slagtesvinefoder ud over norm, skal der til for at kompensere for lavere produktivitet i smågriseperioden, der har fået lav-proteinfoder som et middel til reduktion af diarré-risiko.
Status: De foreløbige resultater viser, at det er muligt at kompensere en tabt tilvækst i smågriseperioden ved at tildele 12 % ekstra protein i hele slagtesvinets vækstperioden. Dette proteinniveau er ikke økonomisk optimalt, og derfor fortsættes med et dosisrespons forsøg, hvor både mængde af ekstra protein og tildelingsperiode undersøges, for at finde økonomisk optimum.