15. maj 2005

Grøn Viden - Husdyrbrug Nr. 42

Lugt fra husdyrbrug

I denne Grøn Viden behandles emnerne: Hvad er lugt? Hvordan måles og modelleres lugt? Hvordan reduceres lugt?

Husdyrbruget er i dag så koncentreret en del steder i landet, at det medfører lugtgener for det omgivende samfund. Strukturudviklingen i retning af færre og større bedrifter samt en faldende tålegrænse hos naboer til husdyrbrug tyder på, at det ikke bliver et mindre presserende problem fremover.

Alle typer husdyrproduktion kan give lugtgener, men for tiden er svineproduktionen, pga. dens omfang, den væsentligste kilde til lugtgener.

Lugtproblemerne ved husdyrproduktion stammer først og fremmest fra fast gødning og urin, og kan optræde hvad enten husdyrgødningen håndteres som gylle eller som fast staldgødning og ajle. Lugten kommer fra stalde, gødningslagre og udbringning af gødningen. I disse år forskes i lugtproblemerne, både fra stalde og opbevaring og ved udbringning af gødning.

Betydningen af de enkelte lugtkilder er meget forskellig. Udbringning af gylle er typisk et problem i et begrænset tidsrum, hvor det til gengæld også kan være et meget påtrængende problem, mens lugten fra stalde langtfra er så intens som ved gylleudbringning, men til gengæld er generne ofte mere hyppige og langvarige for naboerne.

I denne Grøn Viden behandles emnerne

  • Hvad er lugt
  • Hvordan måles og modelle- res lugt
  • Hvordan reduceres lugt

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Lugt fra husdyrbrug" kan hentes her som PDF.

**********

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk

Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50, Husdyrbrugsserien kr. 225 og Havebrugsserien kr. 187,50.

    Michael Laustsen (ansv. red.)
    Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S
    ISSN 1397-9868


Institution: Danmarks JordbrugsForskning

Forfatter: Anya B. Vinstrup, Peter Kai

Udgivet: 15. maj 2005

Dyregruppe: Orner, Slagtesvin, Smågrise, Søer

Fagområde: Management, Stalde og Produktionssystemer