Baggrund

Udnyttelsen af plantefosfor i svinefoder afhænger af tilstedeværelsen af enzymet fytase. Hvis ikke der er tilstrækkeligt fytase i foderet, er svins udnyttelse af det fosfor, som findes i foderstofferne, ikke nok til at dække deres fosforbehov. Da fosfor er et livsnødvendigt næringsstof, tilsættes der ofte ekstra fosfor (foderfosfat) til svinefoder, så dyrenes sundhed og vækst ikke forringes.

Langt den største del af plantefosforet i svinefoder er bundet i et kemisk kompleks, som hedder fytat. Den kemiske opbygning er vist i figur, hvoraf det også fremgår, at fytat kan danne komplekser med andre mineraler som bl.a. zink og jern. Udnyttelse af det fytatbundne fosfor forudsætter, at fosfatgrupperne frigøres. Denne proces stimuleres af enzymet fytase, som bevirker, at det fytatbundne fosfor gøres tilgængelig for dyrene.

Enzymet fytase findes i korn, men denne plantefytase bliver dog i et vist omfang inaktiveret ved varmebehandling. I dag fremstilles enzymet også industrielt (mikrobielt fytase), så det kan tilsættes foderet. Effekten af det tilsatte mikrobielle fytase på fosfors fordøjelighed afhænger af flere forhold, men især foderets sammensætning og indhold af plantefytase har vist sig at have stor betydning for effektens størrelse. Det betyder, at der i foder med et højt indhold af plantefytase (hjemmeblandet foder) ikke kan forventes så stor effekt af tilsætning af samme mængde fytase, som når det tilsættes varmebehandlet foder, hvor en del af plantefytasen bliver inaktiveret gennem opvarmningsprocessen (fabriksfremstillet foder). Opnåelse af den fulde effekt af mikrobiel fytases potentiale afhænger med andre ord af fosforindholdet i foderet, mængden af fytat samt tilstedeværelsen af plante-fytase.

Ved tilsætning af fytase (mikrobiel eller plantefytase) i lave doseringer op til ca. 50 FTU/kg foder har et tysk forsøg ) tidligere vist, at effekten af begge fytasetyper er lineær. Samtidig var effekten af mikrobiel fytase større end hvede- og rugfytase. I forsøget var plantefytasen i grundfoderet indledningsvist inaktiveret gennem mikrobølgebehandling.

Konklusion på fordøjelighedsforsøget

Fordøjelighedsforsøgets resultater giver følgende hovedkonklusioner:

• Varmebehandling (mellemhård ekspandering/pelletering ved 90 °C) reducerede aktiviteten af plantefytase med 75%.
• Tilsætning af 500 FTU fytase (Natuphos)/kg foder kunne kompensere for den plantefytase-aktivitet, som blev inaktiveret ved varmebehandlingen.
• Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger med 7 pct. rapsskrå var på niveau med tidligere resultater med blandinger, hvor proteinkilden var sojaskrå.
• Tilsætning af fytase øgede fosfors fordøjelighed i både varmebehandlet og ikke-varmebehandlet foder, men effekten var væsentlig større i varmebehandlet foder.
• Udnyttelsen af calcium øgedes ligeledes ved tilsætning af fytase.
• Fordøjeligheden af fosfor lå efter tilsætning af fytase på omkring 60%.
• Fytasetilsætningen kunne i forsøget erstatte ca. 1,2 g fosfor (som MCP) og 1 g calcium (som MCP og kridt) i varmebehandlet foder (90 °C; mellemhård).
• Fytasetilsætningen kunne i forsøget erstatte ca. 0,3 g fosfor (som MCP) og 0,7 g calcium i det ikke-varmebehandlede foder.

Betydningen af dette forsøgs resultater er, at forventningen til effekt af fytasetilsætning skal ses i forhold til aktiviteten af plantefytase i foderet. I Danmark er der ofte en forholdsvis høj aktivitet af plantefytase, da svinefoder er baseret på hvede og byg, som har en højere plantefytaseaktivitet sammenlignet med bl.a. majsbaseret foder. Aktiviteten af plantefytase kan dog variere bl.a. som følge af forskellig aktivitet i sorterne. Dette betyder, at det i praksis kan være vanskeligt at vide, hvilket indhold der er af fordøjeligt fosfor i foderblandingen. Tilsætning af mikrobiel fytase kan derfor ”kompensere” herfor og sikre, at den ønskede høje fordøjelighed (omkring 60%) kan opnås.

Samtidig viser forsøget endnu engang, at fordøjeligheden af plantefosfor ikke overstiger omkring 60% efter tilsætning af fytase i form af Natuphos. Forsøget tyder desuden på, at det beskedne tilskud af MCP til det varmebehandlede foder tilsat fytase måske kan udelades, uden at indholdet af fordøjeligt fosfor falder under normen på 2,1 g/FEsv. Dette er især tilfældet, når der anvendes rapsskrå som proteinkilde, idet raps er rig på fosfor.

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsættefosforudskillelsen hos slagtesvin" kan hentes her som PDF.

**********

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk

Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50, Husdyrbrugsserien kr. 225 og Havebrugsserien kr. 187,50.

    Michael Laustsen (ansv. red.)
    Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S
    ISSN 1397-9868