15. april 2005

Dansk Veterinærtidsskrift Nr. 0508

Revideret PMWS diagnostik*

På baggrund af et epidemiologisk case-control studie i 150 danske svinebesætninger har vi fundet belæg for at revidere kriterierne for at diagnosticere en besætning positiv for PMWS.

   
PMWS (Postweaning multisystemic wasting syndrome) er en besætningsdiagnose, der stilles på grundlag af kliniske symptomer karakteriseret ved forøget dødelighed og forøget forekomst af utrivelige grise suppleret med laboratoriefund.

Disse fund omfatter forekomst af porcint circovirus type 2 (PCV2) i lymfeknuder samt histopatologiske forandringer forenelige med PMWS efter én eller flere indsendelser af materiale til diagnostisk undersøgelse. De histopatologiske forandringer er ikke specifikke for sygdommen, og omfatter lymfocytær depletion samt tilstedeværelse af multinukleære kæmpeceller og/eller basofile intracytoplasmatiske inklusionslegemer. Fund af PCV2 samt kæmpeceller og/eller inklusionslegemer har hidtil været de afgørende kriterier for positivt laboratoriefund i Danmark. Hvorvidt alle fund var gjort i samme gris eller fordelt på flere grise har ikke været tillagt afgørende tydning.

På baggrund af et epidemiologisk case-control studie i 150 danske svinebesætninger har vi fundet belæg for at revidere kriterierne for at diagnosticere en besætning positiv for PMWS. I case-control undersøgelsen var en case-besætning defineret som en besætning med kliniske symptomer, hvor der tillige var påvist PCV2 i lymfeknuder samt kæmpeceller og/eller inklusionslegemer. En kontrol-besætning blev udpeget af samme dyrlæge som diagnosticerede case-besætningen, og var defineret som en besætning uden kliniske symptomer på PMWS.

Det har vist sig, at grise med fund af PCV2 og histopatologiske forandringer i højere grad end antaget også forekommer i besætninger uden kliniske tegn på PMWS. Undersøgelsen, der gennemføres i samarbejde med Danske Slagterier/Landsudvalget for Svin, har derfor givet anledning til etablering af nye kriterier for PMWS diagnose:

  1. Kliniske symptomer med utrivelige grise og relativt forhøjet dødelighed i besætningen
  2. Fund af PCV2-virus i moderat eller massiv mængde i lymfeknuder
  3. Fund af udtynding af lymfocytter i lymfeknuder (depletion)
  4. Fund af histiocytær infiltration og/eller kæmpeceller og/eller inklusionslegemer
  5. Kriterierne 2, 3 og 4 skal være opfyldt i den enkelte utrivelige gris, for at fundene samlet set er forenelige med PMWS
  6. Kriterierne 1-5 skal være opfyldt, før besætningen regnes for PMWS-positiv

Laboratoriediagnostikken opererer herefter på individniveau mod tidligere på en gruppe af dyr. Hidtidigt krav om fund af enten kæmpeceller eller inklusionslegemer er bortfaldet, men er en del af punkt 4. Fund af PCV2 i væv skal påvises i moderat eller massiv mængde. Den reviderede diagnostik diskriminerer bedre mellem case og kontrol besætninger i studiet, idet der er færre besætninger, hvor laboratoriefundene ikke stemmer overens med de kliniske observationer, jf. Tabel 1 og 2. Den reviderede diagnostik vil blive anvendt i et EU-projekt, hvor Danmark er projektleder for et delprojekt, som omhandler longitudinelle studier på individniveau i PMWS-besætninger.

Tabel 1 og 2. Laboratoriediagnose for PMWS i henholdsvis 75 case og 75 kontrol besætninger baseret på forskellige kriterier for PMWS. Laboratorieresultater er fra tre grise per besætning.



Tabel 1. Oprindeligt kriterium: For at en besætning kan klassificeres som PMWS positiv, skal der være påvist i) kæmpeceller og/eller inklusionslegemer samt ii) PCV2 i væv fra grise indsendt fra besætningen. Hvorvidt fundene gøres i én og samme gris, eller om kæmpeceller/inklusionslegemer påvises i én gris og PCV2 påvises i en anden gris tillægges ikke betydning

Resultat af undersøgelse af 3 grise

Casebesætning

Kontrolbesætning

PMWS positiv besætning

51

18

PMWS negativ besætning

24

57



Tabel 2. Nyt kriterium: Laboratoriediagnosen PMWS stilles på individ niveau. For at en gris kan klassificeres som PMWS positiv, skal der være påvist i) histiocytær infiltration og/eller kæmpeceller og/eller inklusionslegemer samt ii) depletion samt iii) medium eller høj grad af PCV2 i væv fra grisen. Hvis en eller flere grise fra en besætning bliver klassificeret som PMWS positiv, bliver besætningen klassificeret som PMWS positiv

Resultat af undersøgelse af 3 grise

Casebesætning

Kontrolbesætning

PMWS positiv besætning

56

17

PMWS negativ besætning

19

58


Sandsynligheden for at finde grise med fund forenelige med PMWS i en besætning vil være afhængig af antallet af grise indsendt til diagnostisk undersøgelse, som det fremgår af Tabel 3. Med udgangspunkt i casecontrol studiet kan den gennemsnitlige prævalens af grise med fund forenelige med PMWS i PMWS-ramte besætninger antages at være 40% efter de nye kriterier. Tilsvarende kan den gennemsnitlige prævalens af grise med fund forenelige med PMWS i besætninger uden kliniske tegn på PMWS antages at være 10%. Da de nye kriterier for diagnostik skal være opfyldt på individniveau, kan følgende gennemsnitlige sandsynligheder for positive laboratoriefund forenelige med PMWS på besætningsniveau estimeres som vist i tabel 3.


Tabel 3. Gennemsnitlige sandsynligheder for at påvise grise med PMWS i besætninger henholdsvis med og uden kliniske tegn på PMWS

Stikprøvestørrelse (antal grise)

Gennemsnitlige sandsynlighed for at en PMWS-ramt besætning bliver klassificeret som PMWS positiv ved laboratoriediagnostik (%)

Gennemsnitlige sandsynlighed for at en PMWS-fri besætning bliver klassificeret som PMWS positiv ved laboratoriediagnostik (%)

1

40

10

2

64

19

3

78

27

4

87

34

5

92

41

6

95

47

7

97

52

8

98

57

9

99

61


På grundlag af den tilgængelige diagnostik er det således for indeværende ikke muligt at deklarere en besætning fri for PMWS på basis af laboratorieundersøgelser. Ligeledes kan diagnosen PMWS ikke stilles udelukkende på basis af laboratorieundersøgelser, men skal sammenholdes med de kliniske symptomer i besætningen, hvor forekomst af utrivelige grise samt forhøjet dødelighed er de væsentligste parametre.

* Artikel bragt i Dansk Veterinærtidsskrift nr. 8, 15. april 2005, Den Danske Dyrlægeforening.


Institution: Den Danske Dyrlægeforening

Forfatter: Per Bundgaard Larsen, Håkan Vigre, Anette Bøtner, Sven Erik Jorsal, Vivi Bille-Hansen, Claes Enøe, Anne-Grete Hassing Hvolgaard

Udgivet: 15. april 2005

Fagområde: Sundhed/Veterinært