Grisenes indflydelse på lugtemissionen

I øjeblikket forskes der på at udvikle metoder til reducering af lugt fra landbrugsejendomme med svineproduktion. En af de vigtigste forudsætninger for at kunne målrette udviklingen af metoder til reducering af lugt er at vide, hvor lugtstofferne kommer fra. Der har aldrig været gennemført forsøg, hverken herhjemme eller i udlandet, hvor man har undersøgt, hvor stor indflydelse grisene har på lugtemission fra stalden.

Målet for denne undersøgelse var - ved hjælp af olfaktometri - at undersøge den øjeblikkelige lugtudskillelse fra slagtesvin, set i forhold til den øvrige lugtemission fra stalden.

Undersøgelsen blev foretaget i en besætning med to ens staldsektioner. Staldsektionerne var indrettet hver med tre stier med plads til i alt 36 grise (0,75 m³/gris), se tegning og beskrivelse af sektionerne i appendiks. Stierne havde ca. 1/3 drænet gulv i hvilearealet, ca. 2/3 spaltegulv i aktivitets- og gødearealet samt spaltegulv i gangarealet. Over gødearealet var der overbrusningsanlæg, som var indstillet til at overbruse 20 sekunder hver 45. minut ved udetemperaturer over 15 °C. Der var i staldsektionerne diffus luftindtag med en styring fra firmaet Fancom. Luftafkastet bestod af en ø400 enhed fra firmaet Fancom med en maksimalydelse på 3400 m³/time.

Forsøget blev gennemført ved to hold grise, som blev leveret henholdsvis den 26. juli (hold 1) og den 27. september (hold 2). Grisenes ind- og afgangsvægt (levendevægt) kan ses i appendiks. Under forsøget havde grisene adgang til foder og vand ad libitum.

Lugtmålingerne blev foretaget ved opsamling af en repræsentativ luftmængde i ventilationsafkastet, se appendiks. I ventilationsafkastet var isat en Teflonä slange, som var monteret til en 30 liter Teflonä pose. Opsamlingen blev foretaget efter CEN-norm (CEN/TC264/WG2/N222/e – analyseforskrift 66009-ANF-016-udgave 05). I CEN-normen stilles ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt, at fylde poserne med 0,7 liter pr. minut, det vil sige i løbet af 40 minutter.

Der blev i hver sektion opsamlet henholdsvis 1 til 2 luftprøver indenfor 2 timer før udlevering af grisene, 1 til 2 luftprøver indenfor 5 timer efter udlevering samt 1 luftprøve ét døgn efter udlevering af grisene. Ventilationen blev efter udlevering af grisene tvangsstyret til at yde samme luftmængde, som før grisene blev fjernet fra stalden, idet det i tidligere afprøvninger er vist, at luftskiftet har stor indflydelse på lugtemissionen.

Poserne med luftprøver blev fragtet til Slagteriernes Forskningsinstituts Lugtlaboratorium, Roskilde. Lugtkoncentrationen blev bestemt ved Olfaktormetermetoden efter CEN-norm (CEN/TC264/WG2/N222/e – analyseforskrift 66009-ANF-012-udgave 05). Ud fra lugtkoncentrationen i prøverne og den registrerede ventilationsydelse, som blev målt med en målevinge af typen Fancom under opsamlingen, kunne lugtemissionen beregnes.

I forbindelse med udtagning af luftprøverne blev følgende registreringer foretaget:

• Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve.
• Koncentrationen af ammoniak med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 105SD.
• Koncentrationen af kuldioxid med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF.

Desuden blev der én gang hver time gennem hele forsøgsperioden, foretaget måling af kuldioxid, ammoniak, ventilationsydelse, staldtemperatur og udetemperatur med Veng VE18 måleudstyr. I VE18-udstyret blev ammoniakkoncentrationen målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet 0-100 ppm. Kuldioxid blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala med måleområdet 0-5000 ppm. Ligeledes blev der én gang om dagen foretaget kontrolmåling af ammoniak og kuldioxid med sporgasrør. De elektroniske målinger med VE18-udstyret af ammoniak og kuldioxid blev efterfølgende korrigeret i forhold til kontrolmålingerne.

Ved andet hold grise var der i sektion 2 køling af indblæsningsluften.

I figur 1 og 2 er lugtemissionen ved de to hold illustreret for hver sektion, henholdsvis før og efter udlevering af grisene. Beregningerne viste, at der ingen forskel var på lugtemissionen før og efter grisene blev taget ud af stalden. Derved kan det konkluderes, at hovedparten af den registrerede lugtemission formentlig kommer fra gødningen, der var i kummen under spaltegulvet samt gødning på spaltegulvet.

Den beregnede lugtemission ved hold 2 lå generelt væsentlig højere end niveauet registreret under hold 1. Den registrerede niveauforskel mellem de to hold kunne ikke umiddelbart tilskrives noget bestemt. Det er dog muligt, at forskellen skyldtes variation mellem de to lugtpaneler.

Køling af den indtagne ventilationsluft i sektion 2 ved andet hold grise gav udslag i en væsentlig lavere lugtemission fra sektionen, som følge af lavere luftskifte, samtidig med at koncentrationen af ammoniak og kuldioxid i sektionen blev forhøjet i forhold til sektionen uden køling, (figur 6 og 7). Ved hold 1 var der ingen forskel i ammoniakkoncentrationen mellem de to sektioner, (figur 5).

Efter udlevering af grisene, faldt staldtemperaturen med 4-5 °C, som følge af at grisene blev fjernet fra stalden og ventilationen blev opretholdt på samme ydelse, som da grisene var tilstede i stalden, se figur 8 og 9. Efter udlevering af grisene faldt koncentrationen af ammoniak i sektionerne (figur 5 og 6), hvilket medførte, at ammoniakemissionen fra stalden blev ca. 25 pct. lavere. Denne forskel i ammoniakemission blev bemærkelsesværdigt ikke fundet i sektionen med køleanlæg (hold 2, sektion 2). Den lavere ammoniakemission fra stalden skyldtes formentlig den lavere staldtemperatur, som følge af at grisene blev taget ud af stalden, samt at der ikke blev tilført ny gødning i sektionen.

Koncentrationen af kuldioxid i stalden faldt betydelig ved at fjerne grisene fra stalden (figur 7). På baggrund af tallene i figur 7 kunne det estimeres, at CO₂ produktionen, som følge af den mikrobielle omsætning i gødningen, udgør ca. 6 % af den samlede kuldioxidemission fra stalden.

Ved hjælp af olfaktometri kunne det ud fra det givne forsøg konkluderes, at der ikke var forskel på lugtemissionen før og efter grisene blev taget ud af stalden. Grisene udøvede derfor ikke nogen nævneværdig indflydelse på den samlede lugtemission fra stalden. Derfor skal hovedparten af den registrerede lugtemission formentlig tilskrives den gødning, der var i kummen under spaltegulvet samt gødning på spaltegulvet. Der kan derfor være store perspektiver i at udvikle teknikker der kan gøre gyllen lugtfri.

Køling af den indtagne ventilationsluft i sektion 2 ved andet hold grise gav udslag i en væsentlig lavere lugtemission som følge af lavere luftskifte, samtidig med at koncentrationen af ammoniak og kuldioxid i sektionen blev forhøjet i forhold til sektionen uden køling.

Efter udlevering af grisene var ammoniakemissionen fra stalden ca. 25 pct. lavere. Denne forskel i ammoniakemission blev bemærkelsesværdigt ikke fundet i sektionen med køleanlæg (hold 2, sektion 2). Den lavere ammoniakemission fra stalden efter udlevering af grisene skyldtes formentlig en lavere staldtemperatur, samt at der ikke blev tilført ny gødning i sektionen.

På baggrund af de registrerede kuldioxidkoncentrationer kunne det estimeres, at CO₂ frigivelsen, som følge af den mikrobielle omsætning i gødningen, udgør ca. 6 % af den samlede kuldioxidemission fra stalden.

Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved, om de gældende normtal for lugtemission i lugtenheder pr. sekund pr. 1000 kg dyr er hensigtsmæssig, idet lugtemissionen ikke blot afhænger af hvor mange kg dyr der er på stald, men også af luftskifte og areal af gødningsoverflade. Derfor bør fremtidig beregning af lugtemission relateres til noget, der ikke blot er afhængig af dyrenes antal og vægt.

Deltagere
Stationsleder John Lund, Forsøgsstation Sjælland II, Roskilde
Tekniker Roald Koudal, Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 737

Staldudformning var følgende: