Erfaringer med FRATS-stalde

Der er efterhånden indsamlet en del erfaringer vedrørende FRATS-produktion i Danmark. FRATS er produktion af grise i samme sti fra fravænning til slagtning. Endnu er der ikke publiceret produktionsresultater fra de pågældende besætninger, som kan vise, om FRATS-produktionen er væsentlig bedre end traditionel opstaldning i henholdsvis smågrise- og slagtesvinestalde.

Der er udviklet to principper for opstaldning af FRATS-grise. Dels et princip, hvor samme antal grise går i stien fra indsættelse til slagtning (enkelt-FRATS) og dels et princip, hvor der indsættes dobbelt antal grise, hvoraf halvdelen tages ud i løbet af produktionsperioden (dobbelt-FRATS). Det førstnævnte princip medfører en dårligere staldudnyttelse end princip to, men til gengæld reduceres arbejdsbelastningen i form af mindre arbejde til udtagning af grise.

Erfaringer fra producenter med enkelt-FRATS peger i dag på, at en belægningsgrad svarende til 0,55 m² pr. gris er for høj til at kunne opretholde en god stifunktion i hele vækstperioden. Dette har ført til, at der nu anbefales en belægningsgrad på 0,65 m² pr. gris.

Det er vigtigt, at holddriften i soholdet og antallet af FRATS-sektioner stemmer overens. For få sektioner medfører, at en stor del af grisene må leveres undervægtige. For mange sektioner medfører lang tomperiode mellem tømning af sektionen og næste indsættelse, hvilket reducerer staldudnyttelsen. Det forventes, at der kan produceres med en omsætningstid på 18 uger ved indsættelse af grise fra sohold med fem ugers fravænning og 20 uger ved indsættelse af grise fra sohold med fire ugers fravænning.

I FRATS-stalde skal ventilation og klimastyring kunne tilpasses både nyfravænnede grise og slagtefærdige grise. Dette stiller store krav til løbende regulering og indstilling af ventilationsanlæg, gulvvarme og overdækninger.

Formål

Formålet var at klarlægge om produktionsresultater, stifunktion, nærmiljø og ventilation levede op til de krav, der kan stilles til stalde, hvor grisene opstaldes i samme sti fra fravænning til slagtning.

Erfaringsindsamlingen er gennemført ved besøg i otte FRATS-besætninger af en konsulent og en klimakonsulent fra Den rullende Afprøvning. De otte besætninger blev besøgt én gang. Blandt de besøgte besætninger var fem besætninger med dobbelt-FRATS, to besætninger med enkelt-FRATS og en besætning med begge FRATS-systemer. Under besøgene blev FRATS-staldene gennemgået med hensyn til stiindretning og ventilation, og der blev udarbejdet en beskrivelse og vurdering af data fra produktionskontrollen samt stifunktion og klimaforhold.

Efterfølgende blev landmanden interviewet om de opnåede produktionsresultater, besætningens sundhedsniveau, holddrift samt forbrug af arbejdstid til flytning og rengøring.

Statistik

De indsamlede oplysninger blev ikke statistisk bearbejdet.

Registreringer

Besætningsbeskrivelse

FRATS-type, grisenes oprindelse, antal sektioner, sektionsstørrelse, indsættelsesinterval, opholdstid til rådighed i stalden.

Produktionsresultater

Tilvækst, foderudnyttelse, slagtevægt, andel undervægtige grise og dødelighed. Data blev så vidt muligt vurderet ud fra produktionskontrollens årsgennemsnit.

Stiindretning

Gulvudformning (andel fast/drænet/spaltegulv og dimensioner på spaltegulv), fodringssystem (tør, våd, automater og krybbers fabrikat, fodringssystem i begyndelsen af vækstperioden), supplerende vandforsyning, stimål, inventarhøjde, andel åbent, delvist åbent og lukket inventar, overdækninger (areal, højde, reguleringsmetode, åbningshøjde til sti).

Ventilation

Ventilationsprincip, ventilationsbehov, varmeforsyning, styring af ventilation, temperatur i stald, CO₂- og NH₃-koncentration i staldrummet.

Stifunktion

Overbrusning, gødeadfærd i sektioner med grise henholdsvis i starten, midtvejs og i slutningen af vækstforløbet.

Arbejdsforbrug

Tidsforbrug til flytning, udlevering og rengøring samt dagligt arbejdsforbrug.

Besætningsbeskrivelser

De besøgte besætninger bestod både af besætninger som indkøbte grise, og besætninger der havde eget sohold på en anden lokalitet. Flere af besætningerne med eget sohold havde enten supplerende smågrisestalde i soholdet eller supplerende salg af grise ved fravænning. Besætninger med holdinterval i soholdet på mere end én uge, havde ofte etableret bufferstalde i soholdet til grise, som blev fravænnet mellem de ordinære hold.

Som det fremgår af tabel 1 svarede antallet af sektioner og indsættelsesinterval ofte ikke til, at der var en produktionstid på mellem 18 og 20 uger til rådighed. Som tidligere omtalt skyldtes det, at der enten blev solgt overskydende grise ved fravænning, eller der var supplerende smågrisestalde andetsteds. Besætninger som indkøbte grise med fast interval, havde problemer med at holde en optimal slagtevægt, hvis de kun havde 18 uger til rådighed og de indsatte grise vejede under 7,5 kg, hvilket fremgår af tabel 2.

Tabel 1.

De besøgte FRATS-besætningers opbygning

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
FRATS-type	Dobbelt	Dobbelt	Enkelt/ dobbelt	Enkelt	Enkelt	Dobbelt	Dobbelt	Dobbelt
Eget sohold (S) Indkøbte grise (I)	S	I	I	S	S	S	S	I
Antal FRATS-sektioner	8*	10*	3	7	5	4	5	6
Antal indsatte grise pr. sektion, stk.	512	480	360	260	250	800	800	475
Indsættelsesinterval, uger	4	2,5	6	2,5	4	4	3,5	3
Opholdstid til rådighed, uger	32	25	18	17,5	20	16	18	18
*Nogle sektioner benyttes til de udtagne grise

I besætninger med dobbelt-FRATS blev den andel af grisene, som skulle flyttes, taget ud ved en vægt omkring 30 kg. Der var dog én besætning, som allerede flyttede grisene, når de vejede 15 kg.

Produktionsresultater

Den daglige tilvækst varierede fra 670 g til 768 g. Den daglige tilvækst og de øvrige produktionsresultater var bl.a. afhængig af driftsledelsen og de indsatte grises kvalitet. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Det var ikke muligt at få oplyst eller beregne produktionsresultaterne i tre af de otte besætninger. I besætning 1 og 7 var årsagen, at man ikke førte nogen produktionskontrol. I besætning 6 fulgte man produktionseffektiviteten ved hjælp af Pig Farm Management (vækstmanagement program fra SKOV A/S) uden at oplagre data, og havde derfor kun de dagsaktuelle data for daglig tilvækst fra FRATS-staldene.

Tabel 2.

Produktionsresultater i fem af de besøgte besætninger

Besætning	2	3	4	5	8
Antal producerede, stk.	4888	2692	4165	509	6450
Vægt ved indsættelse, kg	8,8	8,3	9,2	8,8	9,3
Slagtevægt, kg	76,2	75,7	73,3	75,5	76
Antal foderdage/-uger	122/17,4	120/17,1	130/18,5	118/16,8	140/20
Daglig tilvækst, g	745	758	670	764	645
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	2,45	2,38	2,52	2,32	2,66
Døde, pct.	3,4	3,3	3,6	2,2	4,4
Basis klassificering	-	78	76	86	71
Over basis	-	14	8	11	20
Under basis	-	8	16	3	9

Vægt ved indsættelse, som er anført i tabel 2, er en gennemsnitsvægt og er altså ikke nødvendigvis grisenes fravænningsvægt, idet nogle besætninger også indsatte grise, som allerede havde været fravænnet i andre stalde.

I besætning 4 havde grisene kun 17,5 uger til rådighed (fremgår af tabel 1), hvilket er kortere end de 18-19 uger, som anbefales. Samtidig var den gennemsnitlige daglige tilvækst 50-100 g mindre end det forventede niveau ved 18-19 ugers opholdstid. I tabel 2 ses, at besætning 4 havde den laveste slagtevægt, sammenlignet med de øvrige besætninger, og flest grise, som blev klassificeret under basis. At antallet af foderdage/-uger alligevel kunne nå op på 18,5 skyldtes, at en del af grisene blev opstaldet i en klimacontainer de første par uger. I besætning 8 var antallet af foderdage to uger længere end beregnet, idet restgrise kunne overføres til en gammel slagtesvinestald. Både i besætning 4 og 8 var den gennemsnitlige indsættelsesvægt over 9 kg; det dækker over, at nogle hold havde en høj indsættelsesvægt, idet grisene var fravænnet på et tidligere tidspunkt. I besætning 8 var et udbrud af akut salmonella, over en tre måneders periode, medvirkende til at trække niveauet for daglig tilvækst ned.

I besætning 2, 3 og 5 lå den daglige tilvækst på det forventede niveau omkring de 750 g pr. dag ved 18–19 ugers opholdstid. De 750 g daglig tilvækst fra 7-100 kg svarer til en daglig tilvækst på ca. 480 g fra 7-30 kg, og ca. 900 g fra 30-100 kg.

For at være sikker på, at grisene får den optimale slagtevægt, og der bliver tid til rengøring og udtørring af stalden, bør der dimensioneres efter 20 ugers produktionstid pr. hold, hvis der i leverandørbesætningen fravænnes efter fire uger. Er der fem ugers fravænning i leverandørbesætningen er 18-19 ugers produktionstid normalt tilstrækkeligt. Der kan regnes med, at produktionstiden er 14 dage mindre, hvis grisene indsættes ved en vægt på 10 kg i stedet for ved en vægt på 7 kg.

Stiindretning

Gulvudformning og stifunktion

Af tabel 3 fremgår det, at der i syv besætninger var mellem 30 og 40 pct. betonspaltegulv i stiernes gødeareal med en bjælkebredde på 70-90 mm, og en spalteåbning på 18-20 mm. Der var to besætninger, hvor der var 1/3 drænet gulv i stiernes midterområde. I begge besætninger var bjælkebredden på det drænede gulv 180 mm og spalteåbningen 20 mm.

Tabel 3.

Gulvudformning og stifunktion i de otte besøgte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Andel fast gulv, pct.	35	33	68-70	60	60	60	62	33
Andel drænet gulv, pct.	-	33	-	-	-	-	-	33
Andel betonspaltegulv, pct.	65	33	29-32	40	40	40	38	33
Spalteåbning, mm	20	20	20	20	20	18	20	20
Bjælkebredde, mm	80	180/80	90/70	90/70	80	80	80	180/80
% stier med rent leje, i alt	66	84	74	99	100	88	81	87
% stier med rent leje, 10-30 kg	94	100	100	100	100	100	100	96
% stier med rent leje, 30-60 kg	60	85	95	100	100	-	75	86
% stier med rent leje, 60-85 kg	44	79	17	92	100	75	54	71

Det var forventet, at der var mest svineri i stierne med størst andel af fast gulv. Dette kan også ses i nogle besætninger, men ikke i alle, som det fremgår af tabel 3. Besætning 3 har størst andel fast gulv, og det er også denne besætning, der har mest svineri i stierne samlet set, især i stierne med de største grise. Det hænger sandsynligvis sammen med, at denne besætning har enkelt-FRATS i nogle sektioner, og at belægningen i disse stier er høj i den sidste del af vækstperioden. Besætning 1 har mest svineri i samtlige stier, og det er på trods af den store andel af spaltegulv. Besætning 1 har lukket inventar, hvilket også tyder på, at stiadskillelsernes udformning har stor betydning for svineri i stien. Til gengæld har besætning 5, hvor andelen af fast gulv er relativt stor, de reneste stier. Dette indikerer, at andelen af fast gulv ikke alene har betydning for svineri, men at risikoen i høj grad også påvirkes af belægning, inventarets udformning og styringen af temperatur og nærmiljø i stalden. Alle besætninger blev besøgt i sommerhalvåret, og typisk vil der være mere svineri på det faste gulv i stier med delvist spaltegulv i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. Graden af svineri på det faste gulv er bl.a. afhængig af hvor hyppigt der overbruses, hvilket beskrives i et senere afsnit.

Da de første FRATS-stalde blev bygget, var der stor uvished om de nyfravænnede grise kunne holde til at gå i stier, hvor en del af gulvarealet var et betonspaltegulv til slagtesvin, uden at det gav klovskader. Det har siden vist sig, at det er gået over forventning og fra de besøgte besætninger, var der kun ganske få meldinger om klovskader. Det fremgår af tabel 3, at alle besætninger havde minimum 1/3 fast gulv. Spaltebredde og spalteåbninger lå inden for det anbefalede.

Fodringssystem

Tabel 4.

Fodringssystemer i de otte besøgte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Fodrings- princip	Vådfoder Lang- krybbe	Vådfoder Lang- krybbe	Tørfoder Ædelyst	Tørfoder Ædelyst	Tørfoder Ædelyst	Tørfoder Ædelyst	Tørfoder Ædelyst	Tørfoder Ædelyst
Krybbetype/ Automattype (antal/sti)	Polysan 16-52	Fåborg 105	Echberg Maximat 1	Echberg Maximat 1	TH ErgomatXL 1	AP Swing 2	Echberg Maximat 1	TH Ergomat 1
Fodring i start af vækstperiode	Tørfoder I Fåborg 3-1-1	Tørfoder I ståltrug	Domino tørfoderaut.	Ophængte Foderkasser	Ophængte foderkasser	Manuelt på gulv	Gulv + Domino tørfoderaut.	Ståltrug + Egebjerg tørfoderaut.
Grise pr. ædeplads	1	1	Før deling: 9-12 Efter deling: 4-5	Før deling: 8-10 Efter udtagning: 12-15	10-11	6/5
Antal fodringer i starten	Ædelyst	3–5	Ædelyst	5	7	Ædelyst	2	4–5
Grise/sti (før / efter deling)	32/16	40/17-20	30/23	25–30	21	40/20	36/20	36/18

Der var gennemgående tilfredshed med det fodringssystem, besætningsejerne havde valgt. I besætningerne med vådfodring var der behov for et supplerende fodringssystem i starten af vækstperioden, da de små fodermængder ikke kunne fordeles tilstrækkeligt godt i krybben, og der kunne heller ikke tildeles det ønskede antal daglige måltider.

I tabel 4 ses det, at alle besætninger med tørfodring havde rørfodringsautomater. For at sikre et tilstrækkeligt antal ædepladser i perioden, indtil neddeling af grisene i dobbelt-FRATS-stier, var der i flere besætninger monteret simple tørfodringsautomater i stierne til supplerende fodring. Dette var hensigtsmæssigt, idet afprøvninger har vist, at rigeligt med ædepladser, i starten af vækstperioden, er nødvendigt for optimal tilvækst. I stier med dobbelt-FRATS og kun én rørfodringsautomat blev tilvæksten ca. 30 g lavere, end hvis der var suppleret med enten yderligere en rørfodringsautomat eller en simpel tørfodringsautomat [1].

Flere besætninger havde ophængte tørfoderkasser over det faste gulv for på den måde at have mulighed for hyppige udfodringer af en begrænset mængde i starten af vækstperioden. Dette vurderes at være en god metode, hvis gulvet er uden gødning, grisene æder op mellem hver fodring, og foderkasserne er placeret i god afstand fra spaltegulvet.

Det var erfaringen fra flere besætninger, at grisene ikke åd foderet på gulvet, hvis der var foder i automaten. Dette kunne være, fordi grisene foretrak foderautomaterne, da de her kunne opnå en større foderoptagelse pr. tidsenhed end ved foderoptagelse på gulvet.

En afstand på 120 cm mellem gulv og de ophængte foderkasser var for lidt, da det var muligt for næsten slagtefærdige grise at hoppe op på inventaret og skubbe til foderkasserne.

I besætningerne med vådfodring var det vigtigt, at krybben blev anvendt i hele vækstperioden, hvis afsætning af gødning i krybberne skulle undgås. Især de nyfravænnede grise gødede i krybben, hvis den ikke blev anvendt til foder. Senere i vækstperioden var en repos med en højde på ca. 10 cm hensigtsmæssig for at undgå, at grisene gødede i krybben. Ophængning af en kæde over den ende af krybben, som vendte ud mod inspektionsgangen kunne delvist kompensere for en repos. Baggrunden for dette var, at grisene dermed i højere grad vendte hovedet mod krybben for at manipulere med kæden. I stier med vådfodring var det vigtigt, at fodernedløbet var placeret symmetrisk over krybben, så foderet blev fordelt ensartet.

Figur 1. De første uger efter fravænning blev der i besætning 4 og 5 fodret restriktivt på gulv ved hjælp af ophængte foderkasser. For at øge antallet af ædepladser i stier med dobbelt-FRATS blev der i besætning 3, 7 og 8 supplerende fodret i simple tørfodringsautomater indtil udtagning af en del af grisene.

Supplerende vandforsyning

I alle besætninger, med undtagelse af besætning 4, var der supplerende vandforsyning i form af en drikkekop. I flere besætninger gødede grisene i drikkekopperne. Afsætning af gødning i drikkekopper var i høj grad afhængig af, hvor hyppigt grisene benyttede drikkekopperne. Ved besøgene kunne det konstateres, at i flere besætninger var drikkekopperne i stierne med de største grise helt tørre, som tegn på, at det var de største grise, der benyttede den supplerende vandforsyning mindst. Det var også i den sidste del af vækstperioden, der var mest gødning i drikkekopperne. Det kunne dog ikke udelukkes, at trængsel i gødearealet, i den sidste del af vækstperioden, øgede risikoen for, at grisene gødede i drikkekopperne. Der var ikke nogen entydig sammenhæng mellem, hvor langt oppe i gødearealet vandforsyningen var placeret, og hvor tilsvinede drikkekopperne var. Normalt forventes det, at risikoen reduceres, hvis drikkekoppen placeres i overgangen mellem gøde- og aktivitetsareal. I alle stier var den supplerende vandforsyning placeret på stiadskillelsen modsat rørfodringsautomaten. Det anbefales, at der er supplerende vandforsyning i stierne uanset fodringsprincip. En drikkekop er tilstrækkelig i stier med op til 30-35 grise.

Overdækninger

I alle besætninger var der overdækning af lejet; dette for at sikre de nyfravænnede grise en optimal temperatur i lejet.

Det anbefales, at det overdækkede areal udgør 0,08-0,1 m² pr. gris på indsættelsestidspunktet. Bliver det overdækkede areal for stort, er der risiko for, at gulvvarmen, og grisenes egen varmeproduktion, ikke er tilstrækkelig til at sikre en optimal temperatur i lejet, og at grisene begynder at svine under overdækningen. Som det fremgår af tabel 5, var det overdækkede areal i overkanten i tre af de besøgte besætninger. Supplerende rumvarme kompenserede dog for dette i disse besætninger.

Tabel 5.

Overdækningernes udformning i de otte besøgte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Overdæknings- type	2-delt hængslet, vandret	2-delt hængslet, vandret	3-delt hængslet, vandret	2-delt hængslet, vandret	2-delt hængslet skrå	3-delt hængslet vandret	2-delt hængslet vandret	3-delt hængslet, vandret
Overdækket areal ved indsættelse,  m² pr. gris	0,09	0,08	0,12	0,11	0,11	0,09	0,07	0,08
Overdækket areal før slagtning,  m² pr. gris	0,04	0,05	0,05	0,05	0,03	0,03	0,04	0,06
Åbningshøjde, (afstand gulvforkant), cm	53	60	56	53	56	65	70	61
Brug af klimabræt	ja	nej	ja	nej	ja	nej	nej	nej

Åbningshøjde, areal, nedadbukket forkant og klimabræt er afgørende for den overtemperatur, der bliver inde i hulen. Som det ses i tabel 5, var åbningshøjden lidt for stor i flere besætninger, idet kun de færreste anvendte klimabræt. Der anbefales en åbningshøjde på 40-60 cm. For stor åbningshøjde kan føre til for lav temperatur under overdækningen, og medføre at grisene klumper sammen. Der kan kompenseres ved at øge rumtemperaturen.

Figur 2.	Overdækning i en sti med halmbræt og en åbningshøjde på 40-60 cm. Grisenes adfærd tyder på at temperaturen under overdækningen er passende

Ventilation og klimastyring

Uanset om der praktiseres enkelt- eller dobbelt-FRATS, stilles der store krav til ventilation og klimastyring i FRATS- stalde. I vægtintervallet 7–100 kg øges ventilatorydelsen fra 2–100 m³ pr. time pr. gris ved hhv. minimum- og maksimumventilation.

I tabel 6 vises de fem besætninger, som anvendte diffus ventilation alene, eller i kombination med et andet ventilationsprincip. Når der anvendes diffust luftindtag, hvor luftindtaget foregår gennem isoleringen, er isoleringen at regne som en integreret del af ventilationsanlægget. Det er derfor vigtigt, at isoleringen er udlagt omhyggeligt. Det vil sige, at isoleringen skal være udlagt i forband, og randafdækningerne skal være tætsluttende.

Tabel 6.

Ventilationsprincip, randafdækning og tryk i stalden i de diffust ventilerede stalde

Besætning	1	2	5	7	8
Vent. Princip	Kombi Diffust + gangventilation	Diffust	Diffust	Kombi Diffust + loftventiler	Diffust
Randafdækning, væg, cm	40	50	40	-*	40
Randafdækning, udsugning, m2	2	2	2	-*	2
Randafdækning, spærfødder, cm	15	15	19	-*	0
Randafdækning,  gang, cm	130	100	137	-*	100
Aktuelt tryk, Pa	-23	-33		-4
Teoretisk min. tryk, Pa	-2	-1	-2		-2
Teoretisk max. tryk, Pa	-25	-30	-38	-26	-36
* I denne besætning var det ikke muligt at måle randafdækningerne

I besætning 3, 4 og 6 blev staldene ventileret via et undertryksanlæg med vægventiler. Her kan man typisk opnå et undertryk på –110 Pa med helt åbent udsugningsspjæld og lukkede vægventiler.

I stalde med slagtesvin på 100 kg anbefales det at ventilere, så der opnås en ydelse på 100 m³ pr. time pr. stiplads. Som det fremgår af tabel 7, var det ikke alle besætninger, der opfyldte kravene til ydelsen pr. stiplads.

Tabel 7.

Ydelse pr. stiplads for 100 kg’s grise

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Type luftafgang	Skov DA 600-1	Skov DA 600-1	Funki 637-6145	CD 802	Skov DA 600-1	Skov DA 600-1	Skov DA 600-1	Th-klimateknink Ø 800
Antal udsugnings- enheder	2 loft 1 gulvaf- sugning (10%)	2	2	2	2	3	3	2
Specifik ydelse i alt, m3/time	28.850	25.180	18.600	18.720	25.180	37.770	37.770	33.600
Ydelse/stiplads, m3/time	106	123	67	104	110	94	92	150

I besætning 3 var ydelsen pr. stiplads for 100 kg’s grise 67 m³ pr. time. Derved var det vanskeligt, at opnå den ønskede staldtemperatur på varme dage i denne besætning, se endvidere tabel 10.

Kombiventilation

Besætning 1 og 7 forsøgte, i varme perioder, at supplere den diffuse ventilation med en eller anden form for stråleventilation. Ved stråleventilation kan der etableres højere lufthastigheder, hvilket kan give en kølende effekt på grisene i varme perioder. Oftest er det reservesystemet til nødventilation i form af loftventiler, gangventilation eller vinduer, som anvendes.

Når loftventiler eller vinduer åbnes føles det, pga. højere lufthastigheder, som en kraftigere ventilation, men kendsgerningen er ofte den, at luftskiftet bliver mindre i de områder af stalden, som ikke er i umiddelbar nærhed af det supplerende luftindtag på grund af faldende undertryk over isoleringen. Resultatet bliver derfor en dårligere luftkvalitet i disse områder af stalden.

I en diffust ventileret stald blev der lavet forsøg med at åbne to vinduer i den ene ydervæg, resultatet af ydelse og undertryk er vist i tabel 8.

Det er derfor meget vigtigt, at ventilationsanlæg i stalde hvor diffus ventilation kombineres med andre ventilationsprincipper dimensioneres rigtigt, således at der kan opretholdes en ensartet luftkvalitet i hele staldrummet, også når kombinationsprincippet kobles ind.

Før en eller anden form for kombiventilation anvendes, skal der foreligge beregninger, der sikrer, at de nødvendige åbningsarealer er til rådighed, og at den supplerende luft fordeles jævnt over hele staldrummet.

Tabel 8.

Eksempel på ydelse ved kombiventilation

Ventilation	Undertryk, Pa	Ydelse via loftet, m³/h pr. gris	Ydelse via vinduer, m³/h pr. gris
Diffust luftindtag	26	106
Diffust luftindtag + 1 vindue	19	77	29
Diffust luftindtag + 2 vinduer	14	57	49

  

Figur 3.	Hvis diffus ventilation kombineres med andre ventilationsprincipper er det vigtigt at anlægget dimensioneres rigtigt

Temperaturstrategi

Alle de besøgte besætninger havde en strategi for den ønskede staldtemperatur, som var afhængig af grisenes alder og hvor mange uger de havde opholdt sig i stalden. Temperaturstrategien for de enkelte besætninger fremgår af tabel 9. I alle besætninger blev der tilført varme i form af gulvvarme i grisenes hvileareal under overdækningen.

Tabel 9.

Temperaturstrategi for de otte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Staldtemperatur, uge 1	24	23	20	25	23	24	22	23
Staldtemperatur, uge 2	24	22,5	19	23	22,5	23,5	22
Staldtemperatur, uge 3	24	21,5			21	21,5	20
Staldtemperatur, uge 4	23,5	21	18			20,5	20
Staldtemperatur, uge 6	23					17,5	18,5	18
Staldtemperatur, uge 8	22		17	18		17,5
Staldtemperatur, uge 10					18	17,5
Staldtemperatur, uge 14		19	16
Staldtemperatur, uge 18				16				16,5
Staldtemperatur, uge 20	19

I de besøgte besætninger var det kun i besætning 3, at der ikke kunne forventes en temperatur under overdækningerne på ca. 28 °C, svarende til 6 °C over rumtemperaturen, i den første uge efter fravænning. Til gengæld blev der i denne besætning kompenseret for dette med halmstrøelse. I besætningerne var der sjældent problemer med at finde den optimale temperatur til de nyindsatte grise. Derimod var det ofte, at der senere i vækstforløbet blev for varmt i grisenes lejeareal. Resultatet viste sig eksempelvis i form af svineri på det faste gulv i stien. Der kan ofte tillades et større luftskifte i en diffust ventileret stald end i en stråleventileret stald, idet luften kommer ind i stalden ved lav hastighed og risikoen for træk er dermed lille.

CO₂ og NH₃ koncentrationer

Staldluftens indhold af kuldioxid og ammoniak udtrykker, hvorvidt luftskiftet i stalden er tilstrækkeligt. Koncentrationerne for kuldioxid og ammoniak for de otte besætninger var alle indenfor grænseværdierne, som er 3000 ppm for kuldioxid (CIGR norm) og 20 ppm for ammoniak (CIGR norm). Der var dog nogen variation mellem besætningerne.

Tabel 10.

CO2 og NH3 koncentrationer i sektioner med 80-85 kg’s grise i de otte besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
CO2 staldrum, ppm	600	1100	1500	800	600	900	1000	600
NH3 staldrum, ppm	3	2	10	3	1	2	4	6,5
Ønsket staldtemperatur, ºC	20	19,8	16	19	18	17	17	19
Målt staldtemperatur, ºC	22,1	21,1	21,9	-	18,2	26,4	23,3	25,7
Temperatur vist på display, ºC	22,1	20,8	23,9	20	19,3	26,3	23	25,3
Udetemperatur, ºC	-	17	15	16	15	25	19	23
Grisenes vægt, kg	-	-	85	80	85	85	80	80

Den store forskel der var på ønsket og målt staldtemperatur i besætning 3, samt at koncentrationerne af kuldioxid og ammoniak her var de højeste blandt de besøgte besætninger, kunne skyldes, at der blev ventileret for lidt. Det fremgår således også af tabel 8, at det på varme dage ikke var muligt at opnå et tilstrækkeligt luftskifte i sektioner med 100 kg’s grise.

Stifunktion

Overbrusning

Overbrusningshyppigheden ved minimums- og maksimumsoverbrusning var forskellig i de otte besætninger, som det fremgår af tabel 11.

Tabel 11.

Overbrusningshyppigheder

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8
Minimum	10 sek./time	15 sek./15 min.	20 sek./3. time	15 sek./30 min.	30 sek./time	-	-	15 sek./30 min.
Maksimum	10 sek./10 min.	1 min./10 min.	45 sek./30 min.	3 min./30 min.	2 min./15 min.	90 sek./5 min.	-	20 sek./15 min.

Nogle besætninger valgte at lade overbrusningen være i drift hele døgnet, mens der i andre besætninger blev slukket for overbrusningen om natten. Behovet for overbrusning afhænger af temperaturen i stalden, grisenes størrelse og væksthastighed og deres adfærd i stien. Det er derfor dyrenes adfærd, der er bestemmende for overbrusningsstrategien.

Åbne / lukkede stiadskillelser

I tabel 12 er vist procent lukket og åben stiadskillelse, samt procent stier med rent leje ved forskellig vægt i hver af de otte besætninger.

Stiernes mål varierede mellem besætningerne og også indenfor samme besætning. Længden på stierne varierede mellem 4,5-6,85 m og bredden på stierne mellem 2,08-2,66 m. Inventarhøjden lå omkring 1 m og varierede mellem 0,96-1,12 m.

Beregningerne for andelen af rene stier er alene baseret på registreringerne fra det ene besætningsbesøg, der blev foretaget. De konkrete tal er derfor ikke nødvendigvis det generelle udtryk for svineri i stierne.

Som det fremgår af tabel 12, var der mere svineri i stierne med lukket stiadskillelse frem for i stierne med delvis åben stiadskillelse. I besætningerne med delvist åbne stiadskillelser var der forskel på, hvor stor en andel af stierne, der var rene. Resultaterne var ikke entydige, idet også andre faktorer, såsom overbrusningsyppighed og luftskifte spillede ind. Besætning 3 skilte sig ud ved, at der kun var 17 pct. af stierne, der var rene hos grise sidst i vækstperioden til trods for, at stalden havde den største procentdel åbent inventar. Samtidig var den maksimale overbrusning 45 sek. pr. ½ time og den minimale 20 sek. pr. tredje time, hvilket er sjældent og kort i forhold til de andre besætninger. Desuden havde besætning 3 den største forskel mellem målt og ønsket staldtemperatur, hvilket tydede på, at der blev ventileret for lidt.

Tabel 12.

Stier med rent leje i forhold til udformning af stiadskillelse

Besætning: stiadskillelse	1: lukket	2: delvist åben	3: delvist åben	4: delvist åben	5:delvist åben	6: delvist åben	7: delvist åben	8: delvist åben
Procent åben stiadskillelse	0	15	36	24	24	16	26	20
Procent lukket stiadskillelse	100	85	64	76	76	84	74	80
% stier med rent leje, i alt	66	84	74	99	100	88	81	87
% stier med rent leje, 10-30 kg	94	100	100	100	100	100	100	96
% stier med rent leje, 30-60 kg	60	85	95	100	100	-	75	86
% stier med rent leje, 60-85 kg	44	79	17	92	100	75	54	71

Staldene i besætning 4 og 5 havde begge 24 pct. åbne stiadskillelser, og der var der flest rene stier. Dette var sikkert korreleret med overbrusningshyppigheden, da det samtidig var de to besætninger, som havde overbrusningen til at køre i de længste perioder ved maksimum overbrusning med henholdsvis 3 min. pr. ½ time og 2 min. pr. 1/4 time.

Figur 4.	Det er muligt at holde en god hygiejne også i stier med 2/3 fast gulv, hvis der er delvist åbent inventar, passende overbrusningsintervaller og temperaturstrategi

Arbejdsforbrug

De færreste havde et klart billede af, hvor mange timer de reelt brugte i stalden. Det var derfor ikke muligt at konkludere, om arbejdsforbruget pr. produceret gris var mindre i besætninger med enkelt-FRATS. Medvirkende årsag til dette var også, at kun to af de otte besætninger udelukkende havde enkelt-FRATS, hvorved vurderingen af arbejdsforbruget sandsynligvis ville være mere, afhængig af forholdene i disse besætninger, end et generelt udtryk for, om arbejdsforbruget ved enkelt-FRATS var mindre end ved dobbelt-FRATS.

Konklusion og anbefalinger på baggrund af de indsamlede erfaringer

Den daglige tilvækst hos grisene i FRATS-besætningerne levede ikke op til forventningerne i to af de fem besætninger. I den ene besætning var den lave daglige tilvækst forårsaget af et akut tilfælde af salmonella. I den anden besætning blev der ikke oplyst nogen konkret årsag. I besætning 2, 3 og 5 lå den daglige tilvækst på det forventede niveau, omkring de 750 g pr. dag ved 18–19 ugers opholdstid. Tilsvarende lå foderudnyttelsen i disse tre besætninger på et tilfredsstillende niveau på omkring eller lige under 2,4 FEs pr. kg tilvækst.

Gulv

Ved besætningsbesøgene viste det sig, at de nyfravænnede grise kunne gå på betonspaltegulv til slagtesvin, uden at det gav klovskader. Alle besætninger havde minimum 1/3 fast gulv og spaltebredde og –åbning på henholdsvis 70-900 mm og 18-20 mm. Det anbefales, at etablere betonspaltegulve med ca. 80 mm bjælke og 20 mm spalteåbning. En del af det faste gulv, eller spaltegulvet i stiens midterområde, kan erstattes med drænet gulv med en bjælkebredde på fx 180 mm og en spalteåbning på 18-20 mm.

Fodringssystem

Der var generelt tilfredshed med de fodringssystemer, som var valgt i de enkelte besætninger. I besætninger med vådfodring var det nødvendigt med et supplerende fodringssystem i begyndelsen af vækstperioden, da de små fodermængder ikke kunne tildeles det ønskede antal gange dagligt, og heller ikke fordeles tilstrækkeligt i foderkrybben. I besætninger med dobbelt FRATS, hvor der fodres med tørfoder i en rørfodringsautomat, var det, indtil neddeling, hensigtsmæssigt at supplere fodringen ved hjælp af simple tørfodringsautomater, for at sikre et tilstrækkeligt antal ædepladser.

I besætningerne med vådfodring bør krybben anvendes i hele vækstperioden for at undgå gødning i krybben. Senere i vækstperioden var en repos med en højde på ca. 10 cm hensigtsmæssig for at undgå, at grisene gødede i krybben. Fodernedløbet skal ved tildeling af vådfoder placeres symmetrisk over krybben, for at foderet fordeles ensartet i denne.

Generelt harmonerer FRATS-produktion bedst med tørfodring efter ædelyst. Vælges vådfodring i langkrybbe kan krybben ikke tilpasses både til de nyfravænnede grise og til de næsten slagtefærdige grise. Derfor må det accepteres, at der skal håndfodres i krybben, hvis man vil undgå at grisene gøder i krybben i begyndelsen af vækstperioden. Det kan ikke undgås, at grisene ligger eller går i krybberne i begyndelsen af vækstperioden.

I de fleste besætninger blev den supplerende vandforsyning ikke brugt af grise over 50 kg, da de gødede i dem. Trods dette anbefales supplerende vandforsyning i stierne primært for at sikre væskeforsyningen til grise i vægtintervallet 7-30 kg.

Overdækning

I alle de besøgte besætninger var der en regulerbar overdækning i stierne. I mange af besætningerne var den fri åbningshøjde ved overdækningen større end de anbefalede 40 cm. Det var heller ikke i alle besætninger, der blev anvendt klimabræt. I tre besætninger var der et større overdækket areal end anbefalet. Det anbefales, at det overdækkede areal udgør 0,08-0,1m² pr. gris på indsættelsestidspunktet. Der blev kompenseret for den eventuelle manglende overtemperatur under overdækningen ved en øget rumtemperatur.

I normalt isolerede stalde, med to-klimastier til FRATS, anbefales regulerbare overdækninger, som er forsynet med et halm-/klimabræt ved gulvet og en nedadbukket forkant. I perioden lige efter indsættelse af de fravænnede grise skal den nedadbukkede forkant være i et niveau på 50 cm over gulvet, herved er der en fri adgangshøjde til hulen på ca. 40 cm. I en sådan hule med normal belægning kan der forventes en overtemperatur på 6-7 °C.

Ventilation

Det anbefales at staldtemperaturen reguleres efter grisenes alder, således at grisenes komfort er optimal og for at undgå svineri i stien. I nedenstående tabel er et forslag til en temperaturstrategi.

Uge	1	2	3	4	6	8	10	12	14	16	18	20
Staldtemperatur, °C	22-24	22	21	20	19	18	17	15-17	13-17	13-17	13-17	13-17
Temperatur under overdækning, °C	28	28	28	26	24	22	20	-	-	-	-	-
Gulvtemperatur, °C	35	30	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-

Ovenstående tabel skal kun opfattes som en vejledende temperaturstrategi, da grisenes liggeadfærd altid er den bedste indikator for indstilling af temperatur.

Det er derfor vigtigt at vælge et styringsprincip, som kan honorere disse krav, specielt at der anvendes et automatisk reguleret drejespjæld i udsugningsenhederne, så minimumsventilationen kan styres optimalt. Drejespjældet udmærker sig ved at have en præcis regulering i det lave ventilationsområde i modsætning til et sommerfuglespjæld.

Anvendes der diffus ventilation med luftindtag via loftarealet, skal der bruges delvist åbne stiadskillelser. Stiadskillelserne skal slutte tæt til stibunden og bør maksimalt være lukket op til 60 cm med undtagelse af det område, hvor der anvendes overdækninger; her skal stiadskillelserne gå helt op til overdækningerne. Stiadskillelserne skal desuden være helt åbne i gødearealet mellem hver anden sti. Før en eller anden form for kombiventilation anvendes, skal der foreligge beregninger, der sikrer, at de nødvendige åbningsarealer er til rådighed, og at den supplerende luft fordeles jævnt over hele staldrummet.

Overbrusning

Overbrusningen fungerede fint, selvom der var forskel på hyppighed og længde af overbrusningsperiode mellem besætningerne. På baggrund af observeret svineri i stierne var det dog overbrusning med ½ min. pr. time og 3 min. pr. ½ time ved henholdsvis minimums- og maksimumsoverbrusning, som fungerede bedst. Som tommelfingerregel anbefales, at overbrusning benyttes ved staldtemperaturer på 20ºC eller derover. Er overbrusningen styret på tid, frem for at være reguleret af temperaturen, vil der være risiko for at gødearealet bliver overbruset, når der ikke er behov for det. I alle besætningerne var der tilfredshed med den overbrusningsstrategi, som var valgt. Hyppige overbrusninger af gødearealet forbedrer gødningsgennemgangen, så spaltegulvet undgår at blive fedtet og glat; herved minimeres risikoen for, at grisene skrider ud og får benskader. Samtidig skal overbrusningsperioderne være lange nok til at grisene ikke strides om at blive afkølet, og intervallerne mellem overbrusningerne skal ikke være så lange, at grisene skal aktiveres for hver gang. I perioder med lille behov for overbrusning anbefales det at benytte anlægget ca. ½ min. pr. time. Ved maksimalt behov anbefales det at bruge anlægget 3 min. pr. ½ time. I vinterhalvåret og ved lave udetemperaturer slukkes anlægget, eller benyttes kun til at anvise gødearealet.

[1]	Ad libitum tørfodrings- og rørfodringsautomater til FRATS stier, 2002. Notat nr. 0245, Landsudvalget for Svin

Deltagere: Ernst Nielsen, Rikke Ahle og Verner Ruby
Afprøvning nr.: 735