Indretning af friareal i stier til drægtige søer en æde-/hvileboks pr. so - “T-sti”

Erfaringsindsamlinger fra løsdriftsstalde med æde-/hvilebokse har vist, at der imellem besætningerne er forskel på, hvordan søerne bruger arealet uden for boksene. Undersøgelser af stier med en æde-/hvileboks pr. so samt en pilotundersøgelse af søers valg af opholdssted i tilsvarende stier [1] har vist, at en stor del af søerne opholdt sig i boksene i størstedelen af døgnet og kun brugte friarealet i stien i begrænset omfang, primært som gødeområde. Stiindretning og driftsforhold samt klimastyring vurderes at have betydning for søernes brug af stierne [2].

Arealet uden for boksene tilstræbes af investeringsmæssige årsager begrænset mest muligt, hvilket gør det vanskeligt at indrette stien, så der er specifikke områder til henholdsvis gøde-, rode- og hvileadfærd. Dette gælder især i stier med to rækker bokse og meget lidt strøelse, og hvor alt areal uden for boksene er placeret imellem de to boksrækker. Det er i disse stier vanskeligt at opnå en god stifunktion, idet disse stiindretninger ikke giver søerne mulighed for at finde attraktive liggepladser i arealet uden for boksene. Desuden er en optimal strøelsestildeling sjældent mulig, idet strøelsen hurtigt bliver spredt ud på spaltegulvet, som derved lettere tilkittes [3].

I stier med dybstrøelse er det i højere grad muligt at opfylde søernes behov for at rode, samtidig med at der i arealet uden for boksene kan skabes attraktive liggepladser med god komfort. Erfaringsmæssigt kommer flere søer ud af boksene i systemer med dybstrøelse. Systemet appellerer imidlertid kun til en begrænset del af svineproducenterne, idet strøelses- og arbejdsforbruget er højt, i forhold til stier med begrænset strøelse.

Formålet med undersøgelsen var at videreudvikle stikonceptet en æde-/hvileboks pr. so til drægtige søer, med henblik på at opnå en god stihygiejne ved at indrette et lejeareal, i form af en ”redekasse”, med begrænset strøelse i den ene ende af stien og et gøde- og aktivitetsareal mellem boksrækkerne. Formålet var endvidere at øge søernes brug af arealet uden for boksene. 

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med 800 søer og forløb over ca. et år. Drægtighedsstalden var nyetableret ved afprøvningens begyndelse i september. Indkøringsperioden på ca. tre måneder indgik ikke i erfaringsindsamlingen.

Stiindretning

Stierne var indrettet med størstedelen af det faste gulv (lejeareal) og strøelse placeret i den ene ende af stien, orienteret mod en ydervæg. Der var spaltegulv mellem boksrækkerne (gødeareal). Denne indretning defineres som ”T-stier” og er skitseret i figur 1.

Indretning af stalden er vist i figur 2. Lejearealet var i niveau med spaltegulvet. Lejearealet blev underopdelt af en liggevæg (figur 1), som var etableret for at skabe flere attraktive liggepladser for søerne. Der var gulvvarme i den halvdel af lejet, der var orienteret mod ydervæggen. Der var en renselem placeret ved overgangen mellem fast gulv og spaltegulv i alle stierne. Stiadskillelserne var lukkede mellem nabostier bortset fra lågerne, der var delvis åbent. Der var via lågerne forbindelse gennem alle stier i hele staldens længde, hvorved kørsel med minilæsser var mulig ved udmugning og ved tildeling af strøelse i lejerne. Lågen mod inspektionsgangen blev brugt ved indsættelse og flytning af søer.

Figur 1.	Skitse af T-stier i besætningen. Der var ingen inspektionsgang foran æde-/hvileboksene. Skitsen er ikke målfast (tegning: Lene Duus, billede nr. 7208)	Figur 2.	Indretning af drægtighedsstald med T-stier (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 6538)

Indretning af drægtighedsstald og driften af besætningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Indretning og drift af drægtighedsstald

Antal årssøer	800
Sundhedsstatus	SPF + AP6 + PRRS (vacc. + DK)
Antal hold	21
Antal søer pr. hold	40
Fravænningsalder, dage	28
Opstaldning i løbe-/kontrolafdeling	Traditionel indretning med bokse
Drægtighedsafdeling
Antal drægtighedsstier	14
Antal stipladser pr. sti	28 – kun søer1
Indsættelsestidspunkt	4 uger efter løbning
Gruppering	Stabil
Foder	Vådfoder2 – 1 daglig udfodring kl. 9.00
Vandforsyning	En drikkekop på skillevæg mod inspektionsgang. Næseventil i krybbe.
Boksfabrikat	Egebjerg Flexboks– indvendig bredde: 0,6 m længde krybbebagkant til baglåge: 1,9 m
Dimension: spaltegulv under boksene	Bjælkebredde: 90 mm, spalteåbning: 20 mm
Dimensioner på spaltegulv i friarealet	Bjælkebredde: 150 mm, spalteåbning: 20 mm
Gødningssystem	Todelt kanal og rørudslusning med bagskyl
Ventilation	Undertryksventilation med tosidigt luftindtag via vægventiler og frekvensstyrede ventilatorer i udsugningsenheder
Bygning	Isoleret

1	Gylte blev opstaldet i et andet staldafsnit og indgik ikke i undersøgelsen.
2	Alle søer blev låst inde i boksene i forbindelse med fodring. Søerne blev fodret efter normen [4].

Areal pr. so er udspecificeret i tabel 2. Stalden var taget i brug før den 15. maj 2003, hvor ny lovgivning omkring indendørs hold af søer, og dermed også ændringer i forhold til sammenhængende fast gulv med strøelse, trådte i kraft [9].

Tabel 2.

Areal pr. so

	m2 pr .so
Bruttoareal pr. so*	3,37
Nettoareal pr. so**	2,95
- heraf fast gulv pr. so	1,37

*   inkl. krybbe og inventar ** ekskl. krybbe og inventar

Reproduktion

De primære produktionsresultater vedrørende reproduktion er vist i tabel 3, hvoraf det fremgår, at besætningen gennemsnitligt lå lidt højere end landsgennemsnittet.

Tabel 3.

Reproduktionsresultater for afprøvningsperioden

	Besætning i forsøg	Landsgennemsnit [5]
Antal fravænnede kuld	1581	-
Levendefødte pr. kuld, stk.	13,0	12,4
Dødfødte pr. kuld, stk.	1,2	1,4
Fravænnede pr. kuld, stk.	11,5	10,7
Spildfoderdage	12,3	16,2
Faringsprocent	87,6	83,6
Fravænnede grise pr. årsso, stk.	25,8	24,1
Kuld pr. årsso, stk.	2,24	2,25

Registreringer

Søernes valg af opholdssted blev registreret i hver sti ved optælling af søer, som befandt sig i boks eller udenfor boks. Der blev ikke taget hensyn til, hvorvidt søerne var aktive eller i hvile, når de befandt sig i gøde- eller lejearealet. Registreringerne blev foretaget af personalet i stalden i tidsrummene morgen (kl. 07.00), middag (kl. 13.00), eftermiddag (kl. 15.30) og aften (kl. 21.00) ved følgende perioder i løbet af drægtigheden:

• De første tre dage efter indsættelse i drægtighedsstalden
• Tre dage midt i drægtighedsperioden
• Tre dage før flytning til farestald

Registrering af stiernes renhed i lejearealet blev foretaget hver 14. dag af en tekniker fra Den Rullende Afprøvning ud fra nedenstående karakterskala:

Karakteren 1 =  tørt, uden gødningsafsætning
Karakteren 2 =  forekomst af gødning/urin (enkelte områder fugtige)
Karakteren 3 =  meget fugtigt og med megen gødningsophobning

Figur 3 illustrerer inddelingen af områder i stien til brug ved registrering af hygiejne.

Figur 3.	Skitse af T-sti, der viser inddelingen af stiens områder til brug ved registrering af hygiejne. A = overgangzone, B og C = område mod ydervæg (tegning: Lene Duus, billede nr. 7209)

  

Antallet af udtagne søer samt årsag til udtagning blev registreret med følgende koder:
- Aggressiv	- For tynd	- Manglende brunst	- Vulvabid
- Overfaldet	- For fed	- Død	- Klovbylder
- Bange for andre søer	- Omløbet	- Solgt levende	- Skade af inventar/gulv/installation
- Dårlige ben / klovskade	- Aborteret	- Død efter overfald	- Staldudnyttelse

Statistik

Primære forsøgsparametre var søernes valg af opholdssted. Data for andelen af søer uden for boksene blev analyseret i SAS ved hjælp af proceduren MIXED med tidspunkt på døgnet og tidspunkt i drægtigheden som systematiske effekter, hvor hold og sti indgik som tilfældige effekter. Staldtemperaturen indgik som en kontinuert variabel, hvor sammenhængen mellem andelen af søer ude af boksene i løbet af døgnet blev beskrevet som en lineær funktion afhængig af staldtemperaturen.

Sekundære forsøgsparametre var stihygiejne og antal udsatte søer. Stihygiejnen blev analyseret ved hjælp af en Chi²-test og testet med Kruskal-Wallis analyse ved brug af proceduren NPAR1WAY i SAS.

Søernes valg af opholdssted

Der var en effekt af tidspunktet i drægtigheden på andelen af søer udenfor boksene, uafhængig af temperaturen og tidspunktet på døgnet (figur 4). Der var dermed flere søer, der opholdt sig uden for boksene i begyndelsen og midt i drægtigheden sammenlignet med sidst i drægtigheden (P<0,01). Årsagen hertil er sandsynligvis, at søernes varmeproduktion øges i løbet af drægtighedsperioden, og at de dermed søgte væk fra det strøede leje for at blive afkølet på betongulvet i boksene. Den samme adfærd blev observeret hos drægtige søer i en anden afprøvning, hvor lejearealet bestod af en dybstrøelseskumme og komposteringen bidrog til et varmere lejeareal [6] og observeret i en afprøvning med én række bokse og begrænset strøelse [7]. Årsagen til at søerne søger op i boksene sidst i drægtigheden kan også være et udtryk for, at de ønsker isolation op til faringstidspunktet. Derimod var der flere søer ude sidst i drægtigheden i én besætning med fast gulv placeret mellem de to boksrækker og begrænset strøelse. Generelt var der dog i den besætning kun mellem 10 til 15 pct. af søerne, som var uden for boksene [3]. Det indikerer at mere viden er påkrævet for søernes brug af friarealet.

Figur 4.	Procent søer, der opholdt sig uden for boks afhængig af tidspunkt i drægtigheden. Forskellige bogstaver angiver statistisk sikker forskel (P<0,01) og 95 % - konfidensintervaller er markeret (billede nr. 7110)

Døgnvariation

Der var en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem andelen af søer uden for bokse og staldtemperaturen. Ved stigende temperatur var der færre søer ude i gøde- og lejearealet, hvilket var gældende for alle tidspunkter på døgnet (figur 5). Ved staldtemperatur lavere end 17 °C kunne der observeres op mod 80 pct. af søerne uden for boksene.

Figur 5.	Sammenhæng mellem procent søer uden for bokse og staldtemperaturen (°C) (billede nr. 7006)

Kombinationen af høj gulvvarme og rigeligt strøelse kan være en af årsagerne til, at søerne søgte køligere områder oppe i boksene, når staldtemperaturen steg. En klimaundersøgelse foretaget i marts måned viste, at fremløbstemperaturen var for høj på gulvvarmen i lejearealet. Gulvets overfladetemperatur var ved den høje fremløbstemperatur 26-30 °C og med rigeligt strøelse havde søerne begrænsede muligheder for temperaturregulering. Fremløbstemperaturen blev efterfølgende sænket fra 34 til 20-22 °C.

For at klarlægge søernes valg af opholdsted i løbet af døgnet uafhængig af staldtemperaturen, blev data standardiseret til en temperatur på 19 °C, eftersom gennemsnitstemperaturen i stalden var 19,1 °C. Resultaterne ses i figur 6.

Figur 6.	Andelen af søer uden for boksene afhængig af tidspunktet på døgnet og med markering af standardafvigelsen. Forskellige bogstaver a, b og c angiver signifikant forskel (P<0,01) (billede nr. 7211)

Af figur 6 ses det, at der ingen forskel var på andelen af søer ude af boksene om morgenen sammenlignet med middagen. Der var signifikant flere søer ude af boksene om eftermiddagen sammenlignet med tidligere på dagen, hvilket kan skyldes, at det er i den periode, hvor søer oftest er aktive. Det ses, at den største andel af søer uden for boks blev observeret om aftenen i forhold til de andre tidspunkter på døgnet. Det er samtidig tidspunktet for søernes lange hvileperiode.

Stihygiejne

Der var ingen forskel på stihygiejnen mellem områderne på hver side af liggevæggen (jf. figur 3), derfor blev data for område B og C analyseret samlet. Der var en statistisk sikker forskel på stihygiejnen i område A sammenlignet med område B+C (P<0,001) (figur 7). Dette var gældende i alle tre kvartaler.

Der var i område A i 1. kvartal en større forekomst af gødning og urin sammenlignet med 2. og 3. kvartal (P<0,001) (figur 7). Det skyldes sandsynligvis, at der i vinterperioden var flere søer, som benyttede lejearealet, idet gennemsnitstemperaturen i stalden var 14 °C.

Som tidligere vist, var der flere søer ude af boksene, når temperaturen var lav (jf. figur 5). Der har dermed været en større ”trafik” i overgangzonen, hvor søerne har afsat deres gødning enten på vej ind til eller væk fra lejearealet. En supplerende analyse af søernes valg af opholdssted i relation til årstid viste, at der statistisk sikkert var flere søer uden for boksene i 1. kvartal sammenlignet med 2. og 3. kvartal (P<0,001). For at opsuge fugten, der opstod mellem indgangen ved gøde- og lejeareal, blev der tildelt ekstra strøelse.

Figur 7.

Gennemsnitskarakteren for stihygiejen i henholdsvis område A og B+C fordelt på de tre kvartaler. Forskelligt bogstav a, b angiver statistisk sikker forskel mellem kvartaler indenfor område A (P<0,001). * og ** angiver statistisk sikker forskel (P<0,05 og P<0,01) indenfor kvartal mellem område A og B+C. 1 = tørt, uden gødningsafsætning; 2 = forekomst af gødning/urin; 3 = meget fugtigt og med megen gødningsophobning (billede nr. 7212)

Det ses af figur 7, at der i område B+C ikke var forskel på stihygiejnen mellem kvartalerne. I modsætning til stihygiejnen i overgangzonen, var det størstedelen af året muligt at holde lejet ud mod ydervæggen tørt og stort set uden gødningsafsætning. Det er sandsynligvis et udtryk for, at søerne har valgt at ligge i dette område. Søerne foretrak at ligge op ad en væg og i et trækfrit samt roligt område.

Figur 8.	T-sti, hvor søer både hviler i boksene og i lejearealet (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 4505)

En klimaundersøgelse foretaget i marts viste, at der var høje lufthastigheder gennem åbningshullet ved indgangen fra gøde- og til lejeareal (område A). Dette område var samtidig området med færdsel ud og ind af lejet, og vil derfor ikke være et område søerne foretrækker at ligge i. Det var således kun i ca. halvdelen af lejet ud mod ydervæggen, hvor luften stod forholdsvis stille. Det var også det område søerne foretrak at ligge (figur 8), og hvor der størstedelen af året stort set var rent og tørt (jf. figur 7). Det vurderes, at den øgede lufthastighed gennem åbningen var mindst 30 pct. højere end, hvis det ikke havde været lukket inventar mellem boksrækkerne og lejearealet. Lufthastighederne forventes at være højere i åbningen på returluften langs gulvet, des bredere bygningen er. Det kan derfor ikke anbefales at øge bredden af bygningen, når der vælges luftindtag via vægventiler. Stalden var 27 m bred.

Gødeareal

Der var generelt problemer med tilkitning af spaltegulvet, hvilket skabte øget fordampning og dermed dårlig luftkvalitet. For at reducere tilkitning af spaltegulvet blev der opsat halmbræt lige ved overgangszonen, men halmbrættet kunne ikke afhjælpe tilkitningen og blev atter fjernet.

Årsagerne til tilkitning af spaltegulvet kunne bl.a. skyldes, at der var for få dyser til overbrusningen, søerne åd af halmen og gødningen var således ret fast og dermed sværere at træde igennem. Fjernelse af gødningen ved spuling af spaltegulvet var kun en kortsigtet løsning, da spaltegulvet få dage efter atter blev tilkittet. Omfanget af gødningsophobning var maksimalt et par centimeter, hvorefter det stabiliseredes. Det vurderes, at en større spalteåbning og flere dyser til overbrusning eventuelt kan minimere tilkitningen.

Håndtering af strøelse og gødning

Udmugning af og tildeling af strøelse i stierne foregik en gang ugentligt (mandag), hvilket i alt tog 1½ time. Udmugningen af stierne foregik med minilæsser, hvor det våde materiale blev fjernet i lejerne. Halmen blev transporteret med ind til en renset sti, hvorefter udmugning af næste sti kunne foretages, hvilket sparede tid. Det gennemsnitlige tidsforbrug til både udmugning og strøelse af stierne blev på årsbasis ca. 12 min pr. stiplads. Det var ca. 4 min lavere end tidsforbruget i en tidligere afprøvning af en æde-/hvileboks pr. so med dybstrøelseskumme [6].

Det var ikke muligt med minilæsseren at fjerne fugtig halm i hjørnerne ved liggevæggene, derfor var det nødvendigt at muge manuelt ud med en skraber. Renselemmen, der var placeret i lejearealet, blev meget sjældent anvendt, men hvis minilæsser ikke var blevet brugt, havde den været taget i brug.

Det gennemsnitlige halmforbrug var 70 kg pr. stiplads pr. år. Halmforbruget svarer til halmforbruget fundet i produktionssystemer med elektronisk sofodring og lejer med begrænset strøelse [8].

Brug af minilæsser betød, at det var nødvendigt at køre igennem alle redekasser i forbindelse med udmugning uanset omfanget af gødning. Dermed var der risiko for at fugte og tilsvine redekasser, som ellers ikke havde behov for rensning.

Udsætning og udtagning af søer

Registreringerne af antal udsatte søer i drægtighedsstalden viste, at der i løbet af afprøvningsperioden kun blev udsat 0,7 pct. pr. hold. Årsagerne til, at søerne blev udsat af besætningen var enten pga., at søerne ikke var drægtige, havde aborteret, var selvdøde eller andet.

Der var i alt 5,3 pct. af de indsatte søer, som i løbet af afprøvningen midlertidigt blev udtaget af stierne til aflastning. Udtagningsårsagerne var hovedsageligt for tynde søer eller søer med benskader og udgjorde hhv. 37 og 28 pct. af de udtagne søer. De udtagne søer blev senere genindsat i deres oprindelige hold.

Fra alle staldafsnit blev i alt 81 pct. af de udsatte søer slagtet, 7 pct. blev aflivet, og 12 procent var selvdøde.

Resultaterne er på tilsvarende niveau som i en undersøgelse gennemført i 37 besætninger [10].

På baggrund af nærværende undersøgelse kan det anbefales at opdele stier med en æde-/hvileboks pr. so i zoner bestående af et gøde- og aktivitetsareal mellem boksrækkerne samt et lejeareal i form af en afskærmet redekasse med fast gulv og strøelse for enden af boksrækkerne.

Afprøvningen viste, at staldtemperaturen var afgørende for søernes valg af opholdssted. Der var færre søer uden for boksene, når det var varmt. Det skyldtes sandsynligvis, at søerne ikke havde mulighed for at temperaturregulere sig på det strøede leje med gulvvarme. Der var statistisk sikkert flere søer ude om aftenen end på andre tidspunkter af døgnet. Generelt var der i løbet af døgnet gennemsnitligt ca. 30-40 pct. af søerne, som opholdt sig uden for boksene. Det er sandsynligvis muligt at få en stor andel af søerne til at forlade boksene og benytte friarealet ved at opdele stien i zoner med et velstrøet lejearel og et gødeareal, da der kunne registreres op til 80 pct. af søerne uden for boksene.

Det var muligt at opretholde et rent og tørt leje i området ved ydervæggen størstedelen af året, hvorved udmugningen i det område kunne begrænses til manuel skrabning. Til gengæld var der ved overgangszonen fra spaltegulv og ind i lejearealet mere tilsvinet om vinteren sammenlignet med sommeren. Udmugning ved hjælp af minilæsser var dermed nødvendigt en gang ugentligt, men kunne dog være gjort ved at skrabe ned i en renselem.

Der var problemer med tilkitning af spaltegulvet og funktionen af overbrusningsanlægget. En større spalteåbning og flere dyser til overbrusning kan eventuelt minimere tilkitningen.

Det anbefales, at stier med en æde-/hvileboks pr. so og begrænset strøelse bliver indrettet som T-stier. Redekassen skal mindst være 3 m dyb og bør udgøre hele stiens bredde, svarende til ca. 8 m. Redekassevæggene skal være lukkede i en højde af ca. 1 m. Antallet af søer pr. sti anbefales at være maksimalt ca. 40 søer. Drænet gulv blev ikke benyttet i nærværende undersøgelse, men kan med fordel bruges i overgangszonen og som den del af det strøede areal med fast gulv, som ikke er placeret inde i redekassen. Gødningshåndtering skal kunne håndtere strøelsesrig gødning, og rensning af overgangszonen foretages med skraber, frem for minilæsser, idet det vurderes, at drænet gulv i overgangszonen vil reducere behovet for rutinemæssig renholdelse.

Der er i regi af Den rullende Afprøvning en igangværende undersøgelse, der har til formål at afklare i hvilket omfang drænet gulv kan erstatte det faste gulv i overgangszonen. Endvidere undersøges hvordan drænet gulv kan supplere områder med fast gulv og strøelse for at opfylde lovkravet til løsdriftssystemer for nye stalde, hvor mindst 1,3 m² pr. so og 0,95 m² pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse [9].

[1]	Petersen, L.B. (2002): Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en æde-/hvileboks pr. so. Erfaring nr. 0201, Landsudvalget for Svin.
[2]	Petersen, L.B. (2000):Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring nr. 0010, Landsudvalget for Svin.
[3]	Petersen, L.B.; Duus, L.K. (2005): Fritstående liggevægge i stier til drægtige søer med en æde-/hvileboks pr. so. Meddelelse nr. 705, Landsudvalget for Svin.
[4]	Landsudvalget for Svin, Danske slagterier (2002): Fokus på Normer for Næringsstoffer.
[5]	Landsgennemsnittet: www.lr.dk
[6]	Petersen, L.B. (2003): Indretning af stier til løsgående drægtige søer i stier med en æde./hvileboks pr. so og dybstrøelse i lejet. Meddelelse nr. 609, Landsudvalget for Svin.
[7]	Petersen, L.B. (2003): Flokstørrelsens betydning for løsgående drægtige søers brug af æde-/hvilebokse i stier med en æde-/hvileboks pr. so og begrænset strøelse. Meddelelse nr. 608, Landsudvalget for Svin.
[8]	Petersen, L.B.; Hansen, M.J. (2003): Erfaringer med metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0307, Landsudvalget for Svin.
[9]	Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[10]	Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L.B. og Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.

  

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Martin Strager og Statistiker Mai-Britt Fris Nielsen

Afprøvning: 724