Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg, 2. del

Flere undersøgelse [1], [2], [3] har vist, at hjemmeblandet tørfoder afblander i forbindelse med transport og udfodring i foderautomater. I alle undersøgelser er der fundet et højere indhold af mineraler i foder udtaget fra foderautomater placeret først på rørstrengen (figur 1).

Afblanding forekommer hver gang foderautomaterne fyldes med foder. Det forventes således, at mængden af næringsstoffer pr. dag pr. gris i højere grad vil kunne sikres, hvis der anvendes tørfodringsanlæg, hvor wireren i rørstrengen skifter retning hver gang foderautomaterne skal fyldes. Omfanget af afblanding vil hermed antageligt mindskes, men det vil ikke fjerne afblanding.

En tidligere undersøgelse [4] af et reversibelt tørfodringsanlæg viste, at indholdet af mineraler – vurderet på en mængde foder, der anset for at svare til en dagsration for en gris – var jævnt fordelt langs rørstrengen. Afblanding vil således stadig forekommer, men effekten heraf vil formodentlig være mindre.

Formålet med denne erfaringsindsamling var at undersøge, om anvendelse af et tørfodringsanlæg med en reversibel trækstation, der skifter retning hver gang foderautomaterne blev fyldt, kan sikre grise den mængde næringsstoffer, der forventes at være nødvendig af hensyn til en optimal produktion.

Figur 1.	Eksempel på hvor meget indholdet af mineraler i hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin kan afblande i forbindelse med udfodring [3] (billede nr. 5556)

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning, hvor tørfodringsanlægget var blevet forsynet med en reversibel trækstation fra Egebjerg Maskinfabrik A/S (se foto 1). Wireren i rørstrengen skiftede retning hver gang foderautomaterne blev fyldt.

Foto 1.	Reversibel trækstation fra Egebjerg Maskinfabrik A/S (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 6503)

  Rørstrengen var cirka 220 meter lang, havde 19 hjørner, en diameter på 48 mm og forsynede 24 rørfodringsautomater med foder. Fodringsanlægget kørte én gang i timen døgnet rundt. Foderet blev fremstillet ved brug af blandt andet mineralsk foderblanding.

Erfaringsindsamlingen blev gennemført i to dele:

• Første del blev gennemført for at undersøge effekten af at reversere fodringsanlægget ved hver udfodring
• Anden del blev gennemført for at vise, at der forekommer afblanding, hvis anlægget ikke reverserede.

Omfanget af afblanding blev undersøgt, mens der blev tildelt slagtesvinefoder. De to dele af erfaringsindsamlingen blev gennemført med et interval på cirka én uge.

Gennemførelse af første del

Erfaringsindsamlingen blev gennemført, ved at der blev taget foderprøver ud fem gange om dagen. Denne metode til udtagning af foderprøver blev anvendt, for at tilnærme sig den måde grise forventes at optage foder på i løbet af dagen. De fem prøveudtagninger blev samlet i én prøve, der blev analyseret for indhold af mineraler. Der blev udtaget prøver fra to rørfodringsautomater først, midt og sidst på rørstrengen, i alt seks automater. Foderprøverne blev udtaget af besætningsejeren. Prøverne blev udtaget i krybben.

Gennemførelse af anden del

Anden del blev gennemført for at vise, at der forekommer afblanding, hvis anlægget ikke reverserede. Denne del af erfaringsindsamlingen blev ligeledes gennemført ved, at der blev taget foderprøver ud fem gange om dagen. De fem prøveudtagninger blev samlet i én prøve, der blev analyseret for indhold af mineraler. Der blev udtaget prøver fra to foderautomater først, midt og sidst på rørstrengen, i alt seks foderautomater. Foderprøverne blev udtaget af besætningsejeren. Prøverne blev udtaget ved udløbet af rørstrengen det vil sige i toppen af foderautomaten.

Blandesikkerhed

Foruden prøver udtaget fra foderautomaterne eller rørstrengen blev der udtaget prøver direkte fra optagerstationen/blanderen. Prøverne fra blanderen blev anvendt til at sammenligne det aktuelle niveau af mineraler i blanderen med indholdet i det foder, der blev udtaget fra foderautomater eller rørstrengen.

Foderanalyser

Der blev analyseret seks samleprøve i hver af de to delundersøgelser og to samleprøver af foder udtaget fra blanderen. I alt 14 analyser

Foderprøverne blev analyseret for indhold af calcium, fosfor, kobber, zink og jern. Prøverne blev analyseret af Eurofins, Kolding.

Erfaringsindsamlingen viste, at anvendelse af et reversibelt tørfodringsanlæg mindskede omfanget af afblanding i en foderration, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag (se figur 2). Reversering af wireren i forbindelse med udfodring medførte ikke en konsekvent hældning på kurverne som en indikation af, at indholdet af mineraler midt og sidst på rørstrengen var mindre end indholdet først på rørstrengen.

Største afvigelse fra gennemsnittet af alle analyser for det pågældende mineral sås på indholdet af kobber, hvor indholdet først på rørstrengen var cirka 8 pct. under det totale gennemsnit, og indholdet sidst på rørstrengen var cirka 10 pct. over. De øvrige mineraler lå indenfor et interval på ± 5 til 8 pct., hvilket formodentligt er acceptabelt i relation til grises optimale produktivitet.

Figur 2.	Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen, når wireren i rørstrengen reverserer ved hver fodring. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder (først, midt, sidst) er sat i forhold til gennemsnittet af alle analyser af det pågældende mineral (billede nr. 6999)

Anden del af erfaringsindsamlingen viste, at der forekom afblanding i den pågældende rørstreng, når wireren i tørfodringsanlægget ikke skiftede retning før ved udfodring. Som det fremgår af figur 3, var indholdet af de undersøgte mineraler konsekvent højere først på rørstrengen sammenlignet med midt og sidst på rørstrengen. Største forskel sås for calciums vedkommende. Her var indholdet cirka 25 pct. højere først på rørstrengen og 15 pct. mindre sidst på rørstrengen sammenlignet med det gennemsnitlige indhold af calcium i alle analyser foderprøver fra denne del af undersøgelsen. Der var mindst afblanding af fosfor, hvilket skyldes, at råvarerne (eksklusiv den mineralske foderblanding) havde et stort indhold af fosfor, der dermed blev fordelt jævnt med korn og sojaskrå. Som det fremgår af en tidligere afprøvning ”Afblanding af hjemmeblandet tørfoder” er der kun i én besætning set væsentlige forskelle i foderets partikelfordeling som indikation af, at andet end små tunge partikler fx fra den mineralske foderblanding blev afblandet [3].

Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der ikke forekom afblanding af jern og zink mellem ’midt’ og ’sidst’, da det har været tilfældet i alle tidligere afprøvninger [3].

Figur 3.	Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen, når foderprøverne udtages direkte fra rørstrengen ved toppen af foderautomaten. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder (først, midt, sidst) er sat i forhold til gennemsnittet af alle analyser (billede nr. 7000)

Indholdet af mineraler udtaget i 2. del af erfaringsindsamlingen burde først på rørstrengen svare til indholdet i foder udtaget fra blanderen, fordi dette foder transporteres direkte fra blanderen til foderautomaten, hvor prøverne blev udtaget direkte fra rørstrengen. Som det fremgår af figur 4, var indholdet af calcium, fosfor og jern stort set ens i foder udtaget fra blanderen sammenlignet med indholdet i foder udtaget direkte fra rørstrengen (først). Det vil sige maksimalt en afvigelse på knapt 5 pct. Indholdet af kobber og zink afveg på samme niveau (se figur 4), som når indholdet i foder udtaget fra rørstrengen sættes i forhold til det gennemsnitlige indhold af alle analyser af et givent mineral (se figur 3). I begge tilfælde var indholdet af kobber og zink henholdsvis cirka 10 og cirka 20 pct. over det gennemsnitlige indhold af alle prøver (se figur 3) eller i forhold til blanderen (se figur 4). Der kan ikke gives en forklaring på disse observationer.

Figur 4.	Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen (2. del) i forhold til det analyserede indhold af mineraler i foder udtaget fra blanderen. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder (først, midt, sidst) (billede nr. 7001)

  

Erfaringsindsamlingen viste, at det anvendte reversible tørfodringsanlæg mindskede omfanget af afblanding i en daglig foderration, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag.

Største afvigelse fra gennemsnittet af alle analyser for det pågældende mineral sås på indholdet af kobber, hvor indholdet først på rørstrengen var cirka 8 pct. under det totale gennemsnit af alle prøver udtaget fra foderautomaterne, og indholdet sidst på rørstrengen var cirka 10 pct. over. De øvrige mineraler lå indenfor et interval på ± 5 til 8 pct., hvilket formodentligt er acceptabelt i relation til grises optimale produktivitet.

Erfaringsindsamlingen kan ikke betragtes som en fuldgyldig dokumentation for, at reversible tørfodringsanlæg fjerner risikoen for afblanding. Resultaterne indikerer imidlertid, at det kan være en metode til at mindske effekten af afblanding. Reversible tørfodringsanlæg betragtes således som én af flere løsningsmodeller, der kan anvendes til at fjerne afblanding eller mindske omfanget heraf, når hjemmeblandet tørfoder tildeles via rørfodringsautomater.

[1]	Fisker, Brian N.: (2000). Afblanding af tørfoder. Erfaring nr. 0011, Landsudvalget for Svin.
[2]	Fisker, Brian N. og Olesen, Troels: (2003). Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder. Erfaring nr. 0308, Landsudvalget for Svin.
[3]	Fisker, Brian N. og Olesen, Troels: (2004). Afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 641, Landsudvalget for Svin.
[4]	Fisker, Brian N.: (2004). Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg. Erfaring nr. 0411, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning: 813