Indretning af friareal i stier til drægtige søer en æde-/hvileboks pr. so - ”U-sti”

Erfaringer fra løsdriftsstalde med æde-/hvilebokse har vist, at der besætninger imellem er forskel på, hvordan søerne bruger arealet uden for boksene [1], [2]. Det er især stiindretningen, klimaet i stalden samt mængden af strøelse, der har betydning for søernes brug af arealet uden for boksene [3], [4].

Arealet uden for boksene tilstræbes af investeringsmæssige årsager begrænset mest muligt, hvilket gør det vanskeligt at indrette stien, så der er specifikke områder til henholdsvis gøde-, rode- og hvileadfærd. Dette gælder især i stier med to rækker bokse og med meget lidt strøelse, og hvor alt areal uden for boksene er placeret imellem de to boksrækker. Det er vanskeligt at opnå en god stifunktion i disse stier, fordi stiindretningen ikke giver søerne mulighed for at finde attraktive liggepladser i arealet uden for boksene. Desuden er en optimal strøelsestildeling sjældent mulig, idet strøelsen hurtigt vil blive spredt ud på spaltegulvet, som derved lettere tilkittes. Det øger arbejdsforbruget til daglig renholdelse.

Ved indretning af stier med dybstrøelse er det i højere grad muligt at tilpasse søernes behov for at rode samtidig med, at der i arealet uden for boksene kan skabes attraktive liggepladser med god komfort [4]. Systemet medfører, at strøelses- og arbejdsforbruget er højt, i forhold til stier med begrænset strøelse, og derfor er systemet ikke særlig udbredt.

Formålet med undersøgelsen var at videreudvikle stikonceptet en æde-/hvileboks pr. so med henblik på at opnå en god stihygiejne og et strøelsesforbrug på ca. 100-200 kg/stiplads/år ved at indrette et sænket lejeareal mellem boksrækkerne og et gødeareal i den ene ende af stien. Endvidere var målet at undersøge drægtige søers brug af arealet uden for boksene, da søernes valg af opholdssted er afgørende for stihygiejnen. Stikonceptet var en kombination af to tidligere indretninger, som hver især var velfungerende men med et strøelsesforbrug på 320-400 kg halm/stiplads/år [4].

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med 1.130 søer. Drægtighedsstalden var nyetableret ved afprøvningens begyndelse. Registreringer af adfærd og stihygiejne begyndte efter en indkøringsperiode på ca. tre måneder og forløb i ca. et år. Det efterfølgende år blev registrering af strøelsesforbrug ved forskellige strøelsesstrategier foretaget.

Stiindretning

Lejearealet mellem boksrækkerne med fast gulv og strøelse var sænket 50 cm i forhold til boksrækkerne. For enden af lejearealet, orienteret mod midten af staldrummet, var der etableret en rampe med en stigning på 17 pct. op til spaltegulvsarealet (gødeareal). Der var etableret kørefaste spaltegulvselementer i gødeområdet til brug ved strøelsestildeling og udmugning med minilæsser. Et 60 cm´s bredt spaltegulv var etableret bag boksrækkerne og skulle fungere som ”fortov”, når søerne gik ud af boksene efter fodring. Denne indretning defineres som ”U-stier” og er skitseret i figur 1.

Indretning af stierne er vist i figur 2 samt i appendiks og beskrevet i tabel 1. Overbrusningsanlæg var placeret i gødeområdet med to dyser pr. sti tæt på rampen til lejearealet. Inventaret mod centralgangen var lukket i den nederste halvdel. Der var inspektionsgang foran boksene, som var med frontlåge.

Areal pr. so er udspecificeret i tabel 2. Stalden var taget i brug før den 15. maj 2003, hvor ny lovgivning omkring indendørs hold af søer trådte i kraft, og medførte ændringer i forhold til sammenhængende fast gulv med strøelse [6]. Det er således vigtigt for stalde taget i brug efter den 15. maj 2003, at der er taget højde for dette, eventuelt ved brug af drænet gulv.

Reproduktion

De primære produktionsresultater vedrørende reproduktion er vist i tabel 3, hvoraf det fremgår, at besætningen gennemsnitligt lå på et højere niveau end landsgennemsnittet med hensyn til levendefødte, fravænnede grise pr. kuld, faringsprocent, fravænnede grise pr. årsso samt kuld pr. årsso.

Registreringer

Søernes valg af opholdssted blev registreret i hver sti ved optælling af søer, som befandt sig i boks henholdsvis udenfor boks. Der blev ikke taget hensyn til, om søerne var aktive eller hvilede, når de befandt sig i gøde- eller lejearealet. Registreringerne blev foretaget af personalet i stalden morgen (kl. 07.00-9.00), middag (kl. 12.00-14.00), eftermiddag (kl. 15-17.00) og aften (kl. 20-22.00) ved følgende perioder i løbet af drægtigheden:

• De første tre dage efter indsættelse i drægtighedsstalden
• Tre dage midt i drægtighedsperioden
• Tre dage før flytning til farestald

Stiernes renhed i lejearealet blev registreret hver 14. dag af en tekniker fra Den rullende Afprøvning ud fra nedenstående karakterskala:

Figur 3 illustrerer inddeling af områderne i stien til brug ved registrering af hygiejne. Derudover blev forbrug af strøelse registreret.

Antallet af udtagne søer samt årsag til udtagning blev registreret, hvor årsagerne fx var benskader, for tynde eller fede søer, omløbere eller døde søer.

Statistik

De primære forsøgsparametre var stihygiejne og søernes valg af opholdssted. Stihygiejnen blev analyseret ved hjælp af en Chi²-test og testet med Kruskal-Wallis analyse ved brug af proceduren NPAR1WAY i SAS. Data for andelen af søer uden for boksene blev analyseret i SAS ved hjælp af proceduren MIXED med tidspunkt på døgnet og tidspunkt i drægtigheden som systematiske effekter, mens hold og sti indgik som tilfældige effekter. Staldtemperaturen indgik som en kontinuert variabel, hvor sammenhængen mellem andelen af søer ude af boksene i løbet af døgnet blev beskrevet som en lineær funktion afhængig af staldtemperaturen.

Søers valg af opholdssted

Der var en effekt af tidspunktet i drægtigheden på andelen af søer udenfor boksene, uafhængig af temperaturen og tidspunktet på døgnet (figur 4). Der var flere søer, der opholdt sig uden for boksene midt i drægtigheden sammenlignet med fire uger efter løbning og sidst i drægtigheden (P<0,01). En anden undersøgelse i et lignende staldsystem viste tilsvarende, at der var flere søer uden for boksene midt i drægtigheden sammenlignet med sidst i drægtigheden [4]. Komposteringen i dybstrøelseskummen bidrog til et varmere lejeareal og har sandsynligvis medført, at højdrægtige søer, der har en stor varmeproduktion, søgte op i boksene for at køle sig. Endvidere søger søerne umiddelbart før faring isolation fra de andre søer og trækker op i boksene. Årsagen til, at der var færre søer ude de første tre dage efter indsættelse sammenlignet med midt i drægtigheden, var sandsynligvis, at søerne kom fra løbe-/kontrolafdelingen, hvor de var opstaldet i bokse. Generelt var der mellem 41 og 47 pct. af søerne, som opholdt sig uden for boksene i løbet af hele drægtighedsperioden. Det er lidt lavere end i en tidligere undersøgelse, hvor andelen af søerne uden for boks varierede mellem 49 og 61 pct. [4], men svarede til en tidligere undersøgelse i en besætning med T-stier [3], og væsentlig højere end i en undersøgelse, hvor hele lejearealet var placeret mellem boksrækkerne [2]. Det indikerer, at et attraktivt lejeareal kan få søer til at opholde sig uden for boksene.

Døgnvariation

Der var en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem andelen af søer ude for boksene og staldtemperaturen. Ved stigende temperatur var der færre søer ude i gøde- og lejearealet, hvilket var gældende for alle tidspunkter på døgnet (figur 5). Denne sammenhæng er ligeledes fundet i én besætning med T-stier [3]. Det viser, at temperaturen har afgørende betydning for, hvor søerne vil opholde sig i løbet af døgnet. Der kunne registreres op mod 80 pct. af søerne uden for boksene ved en staldtemperatur lavere end 17 °C. Eftersom der var dybstrøelse i lejearealet blev det vurderet, at søernes komfort ikke var påvirket af de lave staldtemperaturer.

For at klarlægge søernes valg af opholdsted i løbet af døgnet, blev data korrigeret til en temperatur på 17 °C, eftersom gennemsnitstemperaturen i stalden var 17,0 °C. Der var ingen forskel på andelen af søer ude af boksene om middagen sammenlignet med eftermiddagen (figur 6). Der var til gengæld statistisk sikkert flere søer ude af boksene morgen og aften end midt på dagen og om eftermiddagen. Det skyldes sandsynligvis, at temperaturen var lavere i stalden morgen og aften end midt på dagen. Endvidere blev den største andel af søer uden for boksene observeret om aftenen. Det stemmer overens med, at det er tidspunktet for søernes lange hvileperiode, hvor de foretrækker at ligge i lejearealet.

Stihygiejne

Der var ikke forskel på stihygiejnen i område B og C (figur 3), derfor blev data for område B og C analyseret samlet. I løbet af året var der forekomst af gødning og urin i lejearealet, dog primært i område A, som var nærmest gødearealet (figur 7). Det var dermed ikke muligt at undgå kompostering i lejearealet. Der blev strøet ekstra med halm til at opsuge fugten, som især opstod i område A. Men heller ikke område B+C kunne ikke holdes fri for gødning. Enkelte gange blev den våde del af dybstrøelsesmåtten fjernet. Tildeling af strøelse kunne holde den øverste del af måtten tør.

Der var ingen forskel på stihygiejnen i vinterperioden (1. og 4. kvartal) for område A. I område A kunne der opretholdes en bedre stihygiejne i sommerperioden (3. kvartal) sammenlignet med de andre kvartaler. Årsagen hertil var sandsynligvis, at der i sommerperioden var færre søer i lejearealet (jf. figur 5) samt en øget fordampning fra måtten om sommeren. Den øgede fordampning medførte, at måtten virkede mere tør, og dermed skulle der ikke tildeles halm så ofte. Der var ingen forskel på stihygiejnen mellem kvartalerne i område B+C. Årsagen hertil var sandsynligvis, at søerne foretrak at ligge i område B+C uanset årstiden.

Håndtering af strøelse og gødning

I første halvdel af afprøvningsperioden var strategien at strø en gang ugentligt svarende til ca. 1 kg halm pr. so pr. dag. Mængden svarede til, at der permanent skulle være ca. 10 cm strøelse i lejearealet, da det var forventet, at lejearealet stort set skulle være frit for gødning. Mængden var dog ikke tilstrækkelig til at holde lejearealet rent og tørt (jf. figur 7). Det var derfor nødvendigt at tildele strøelse minimum hver 6. dag for at holde den øverste del af måtten tør.

Da kompostering ikke kunne undgås, blev der i anden halvdel af afprøvningsperioden sammenlignet to forskellige strøelsesstrategier (tabel 4) med henblik på at få et lejeareal, der kunne holdes tørt på overfladen samtidig med, at udmugning kunne minimeres. En undersøgelse i løbeafdelinger havde vist, at rapshalm var særligt velegnet til at bruge som bund i en dybstrøelsesmåtte [8], og der blev derfor valgt rapshalm kombineret med byghalm. I den før nævnte undersøgelse var der drænet gulv under måtten. Det medførte, at fugten blev ledt væk fra lejearealet.

Ved at anvende strategi 1 var halmforbruget ca. 320 kg/stiplads/år (0,9 kg/stiplads/dag), og udmugning blev foretaget hver 3. måned. Halmforbruget var svarende til en besætning, hvor spaltegulvet var placeret mod midtergang men ikke bag boksene [4]. Ved at anvende strategi 2 var strøelsesforbruget ca. 420 kg/stiplads/år (1,2 kg/stiplads/dag), og udmugning blev foretaget hver 4. måned. Strøelsesforbruget er overensstemmende med andre besætninger med dybstrøelse [9]. Hvis der i nærværende undersøgelse havde været etableret drænet gulv i en del eller hele lejearealet, ville effekten formentlig blive en mere tør måtte og strøelsesforbruget ville kunne reduceres. Det er dog bygningsmæssigt mere kompliceret og dermed dyrere at etablere. Afløb fra lejearealet vurderes ikke at kunne reducere halmforbruget. Et afløb er en fordel i forbindelse med eventuel rengøring og vask, hvilket dog i nærværende besætning ikke blev praktiseret efter udmugning af lejearealet.

Det tog ca. 4½ min/stiplads/år at muge ud og strø grundigt op for strategi 2 og kortere tid for strategi 1, fordi der ikke skulle tildeles samme mængde strøelse som ved strategi 2. Udmugning og strøelsestildeling foregik ved hjælp af minilæsser. Til gengæld sparede man en udmugning ved strategi 2.

Gødeareal / gødeadfærd

Overbrusningen blev vurderet til at have en gavnlig effekt på søernes adfærd med hensyn til forventet afsætning af gødning på spaltegulvet. Placering af overbrusningsanlægget var dog for tæt på lejearealet og resulterede i, at område A (jf. figur 3) hurtigt blev fugtigt, da søerne samtidig afsatte deres gødning og urin i det område.

For i højere grad at få søerne til at benytte gødearealet ved afsætning af gødning, blev det delvis lukkede inventar ud mod midtergangen udskiftet med åbne stiadskillelser i to ud af de otte stier. Disse to stier var placeret overfor hinanden på hver side af midtergangen. Det resulterede i en øget aktivitet i gødearealet i den ene sti. Den øgede aktivitet medførte samtidig, at gødningen i højere grad blev trådt igennem spalteåbningerne.

Et andet tiltag for at påvirke søernes gødeadfærd var i en kortere periode at tildele ekstra foder i en supplerende krybbe sat op på stiadskillelse eller på gulvet i gødearealet umiddelbart efter, at fodring i boksene var overstået. Foderet lokkede flere søer op i gødearealet i modsætning til søerne, der ikke fik ekstra foder. Dette medførte, at flere søer gødede på spaltegulvet. Det kan dog ikke anbefales at tildele ekstra foder andetsteds, idet det samtidig kan give anledning til slåskampe/aggressivitet mellem søerne om en begrænset ressource.

Udsætning og udtagning af søer

Der var i alt kun 0,6 pct. af de indsatte søer i drægtighedsstalden, som i løbet af afprøvningen midlertidigt blev udtaget til aflastning i individuelle stier. Over halvdelen af de udtagne søer blev udtaget på grund af benskader. De udtagne søer blev efter aflastning genindsat i deres oprindelige hold.

Fra hele soholdet blev der i løbet af afprøvningsperioden i alt udsat 22 pct., hvoraf 80 pct. blev slagtet og 20 pct. blev enten aflivet eller var selvdøde. Det er på tilsvarende niveau som i en undersøgelse gennemført i 37 besætninger [10].

U-stiens indretning medførte ikke en reduktion i strøelsesforbruget i forhold til tidligere undersøgelser med dybstrøelse i lejet, da der forekom kompostering i dybstrøelsesmåtten. Der kræves derfor håndtering af fast møg. Ved anvendelse af rapshalm i bunden og efterfølgende strøning med byghalm, blev der etableret en solid fast måtte i forhold til kun at bruge byghalm. Der var ikke drænet gulv i lejearealet i nærværende undersøgelse, men det kan etableres for at minimere halmforbruget samt sikre et tørt og skridsikkert underlag, hvor kompostering muligvis kan undgås.

Staldtemperaturen var afgørende for søernes valg af opholdssted. Der var færre søer uden for boksene, når det var varmt. Det skyldtes sandsynligvis, at søerne ikke havde mulighed for at afkøle sig i det strøede leje. Der var statistisk sikkert flere søer ude om aftenen sammenlignet med andre tidspunkter på døgnet. Ved staldtemperaturer lavere end 17 °C kunne der registreres op til 80 pct. af søerne uden for boksene. Generelt var der dog i løbet af døgnet gennemsnitligt ca. 40-50 pct. af søerne, som opholdt sig uden for boksene. Dette er en væsentlig større procentdel end i stier, hvor hele lejearealet er placeret mellem boksrækkerne.

Stierne vurderes at være et godt alternativ til T-stier som har et lejeareal i form af en redekasse orienteret i den ene ende af stien, men strøelsesforbruget og behovet for håndtering af dybstrøelse gør U-stier mindre attraktive. Såfremt der ønskes at arbejde med dybstrøelse, anbefales det at indrette stier som U-stien, hvor lejearealet eventuelt kan kombineres med en større andel drænet gulv.

Afprøvning: 724