Ændringer i sundhed, produktivitet og drift fem år efter indførelse af multisite-drift

Multisite er en produktionsform, som indebærer, at grisene ved fravænning flyttes fra én ejendom til en anden. Smågrise- og slagtesvinestalde vil desuden ofte være fordelt på flere ejendomme og drives alt-ind alt-ud enten på sektionsniveau eller på ejendomsniveau.

Et af formålene med multisite-driftsformen er at forbedre muligheden for kontrol med smitsomme sygdomme. Flytning af grise til en anden ejendom ved fravænning nedsætter risikoen for, at grisene smittes af soholdet. I resten af produktionsforløbet medfører alt-ind alt-ud-driften en mindsket risiko for, at sunde yngre grise smittes af ældre smitteudskillende grise. Tidligere undersøgelser har dog vist, at de sundhedsmæssige konsekvenser af driftsformen varierer fra besætning til besætning [1], [2].

Omlægning til multisite-drift medfører ændringer i mange driftsrutiner og i de smittemæssige forhold i besætningen. Det må formodes, at der ofte i de første år efter omlægning vil ske en forbedring i produktivitet og sundhed efterhånden, som de nye driftsrutiner indarbejdes og forbedres. Desuden er det muligt, at smittetrykket gradvist vil falde i soholdet som følge af, at smågrise og slagtesvin ikke længere findes på soejendommen. Også dette må formodes at medføre en bedre sundhed hos smågrise og slagtesvin og dermed en bedre produktivitet.

Formålet med denne undersøgelse var at indsamle erfaringer om ændringer i sundhed, produktivitet og driftsforhold i de første fem år efter omlægning til multisite-drift.

Syv multisite-systemer indgik i undersøgelsen. I alle syv multisite-systemer var der i perioden 1998-99 foretaget undersøgelser af sundhed, produktivitet og drift. Resultaterne er beskrevet i tidligere meddelelser [1], [3], [4]. Besætningerne påbegyndte omlægning til multisite-drift i 1996-97.

Fire-fem år efter de oprindelige undersøgelser i de syv multisite-systemer blev sundhed, produktivitet og drift igen undersøgt. Følgende undersøgelser blev foretaget:

Sundhed

• Blodprøver fra sohold (20 søer pr. sohold), undersøgt for ondartet lungesyge (A. p. 2), almindelig lungesyge og PRRS
• Opgørelse af forekomsten af brysthindear registreret ved den rutinemæssige kødkontrol
• Interview med besætningsejeren vedrørende sundhedsmæssige forhold

Produktivitet

• Produktionskontrol i sohold og hos smågrise og slagtesvin for en periode af cirka et år
• Interview med besætningsejeren vedrørende produktivitet

Drift

• Interview med besætningsejeren vedrørende driftsmæssige forhold

Interview-undersøgelsen blev udført systematisk ved hjælp af et spørgeskema. Undersøgelsen fokuserede især på udviklingen i sundhed og produktivitet og på, om driftsformen var ændret siden overgangen til multisite-drift.

Hvert multisite-system bestod af en sobesætning med en tilhørende smågriseejendom placeret på en anden lokalitet end soholdet samt en række slagtesvinebesætninger. Slagtesvinebesætningerne var enten ejet af soholderen eller af andre svineproducenter. I 1998-99 var produktions- og sundhedsforholdene for so- og smågriseejendommene som vist i tabel 1.

Tabel 1.

Produktions- og sundhedsforhold på so- og smågriseejendomme ved indførelse af multisite-drift (1998-99).

Multisite-system	1	2	3	4	5	6	7
Antal søer	750	500	500	900	1200	900	700
Holdinterval, uger	1	2	2	1	2	1	1
Frav. alder, dage	26	31	29	28	26	25	23
Smitte i sohold:
Almindelig lungesyge	+	+	+	+	+	-	+
Ondartet lungesyge	+	+	+	+	+	-	+
PRRS	-	-	DK	DK, US	-	DK, US	DK
Bygninger pr. ejendom, smågrise	1	1	1	1	4	4	1*
Hold pr. bygning, smågrise	8	4	4	9	1	2	2

*	Der var to smågriseejendomme i multisite-systemet. Hver sektion blev fyldt over to uger

I multisite-system 4 var der direkte adgang mellem smågrisesektionerne via en dør. I de øvrige seks multisite-systemer var smågrisestaldene bedre sektionerede med to døre og et gangareal mellem sektionerne.

Kun i multisite-system 1 og 7 indgik slagtesvineejendommene i undersøgelsen. Det skyldtes, at grisene i de andre multisite-systemer enten blev solgt til Tyskland, at der ikke var konsekvent holddrift i staldsystemet, eller at der ikke fandtes E-kontrol for besætningerne.

Sundhed

Undersøgelserne foretaget de første 1-2 år efter omlægning til multisite viste, at seks af de syv sohold var smittet med både ondartet lungesyge (A. p. 2) og almindelig lungesyge [1]. De var stadig smittet 4-5 år senere, og der var ikke tegn på, at smitten var ved at forsvinde fra soholdene. Med det begrænsede antal blodprøver (20 stk.), der blev taget, er det dog ikke muligt med rimelig sikkerhed at bestemme forekomsten af søer, som viste tegn på smitte.

I to af de fire PRRS-smittede sohold var PRRS forsvundet, mens der i de to andre sohold stadig var PRRS (prøver positive i både ELISA og IPT-test). To PRRS-frie sohold var blevet smittet med PRRS, men smittevejene var ikke kendt med sikkerhed.

De to multisite-systemer, hvor PRRS var forsvundet, havde egenproduktion af polte. Fra fravænning til 30 kg gik poltene i smågrisestaldene sammen med den øvrige produktion. Derfra blev de flyttet over i en karantænestald med kontinuerlig drift, indtil de var løbeklare og derfra videre til poltestalde ligeledes med kontinuerlig drift. Selvom denne strategi ikke kan anses for optimal, hvis man har til hensigt at sænke smittetrykket, forsvandt PRRS.

I tabel 2 ses en oversigt over ændringerne i soholdenes status med hensyn til smitte med PRRS.

Tabel 2.

PRRS-smitte i soholdene.

Multisite-system	År 1-2 efter omlægning til multisite	4-5 år senere
1	– *	Dansk
2	–	–
3	Dansk	Dansk
4	Dansk + amerikansk	–
5	–	Dansk
6	Dansk + amerikansk	–
7	Dansk	Dansk

*	Sohold fri for PRRS er angivet med –

I figur 1 ses forekomsten af brysthindear hos slagtesvinene fra to multisite-systemer, hvor det var muligt at opgøre slagtedata holdvis over en femårig periode (multisite-system 1 og 7). Brysthindear er en relativt god indikator for smitte med ondartet lungesyge i multisite-systemer, idet usmittede hold typisk vil have en forekomst på under 10 procent, mens smittede hold typisk vil ligge over 20 procent [2]. På ejendommene vist i figur 1 var sektionerne adskilt fra hinanden med to døre.

	Multisite-system 7 Slagtesvineejendom A (alt-ind alt-ud på sektionsniveau)
	Multisite-system 7 Slagtesvineejendom B (alt-ind alt-ud på sektionsniveau)
	Multisite-system 7 Slagtesvineejendom C (alt-ind alt-ud på sektionsniveau)
Figur 1. Forekomsten af brysthindear registreret ved slagtning i en femårig periode efter de orindelige undersøgelser i besætningerne (multisite-system 1 og 7). Hver søjle repræsenterer et hold, og holdene er vist i kronologisk orden. På grund af det store antal hold fra multisite- system 7 er holdene fra de tre ejendomme i dette multisite-system fordelt på tre diagrammer.

Det ses, at der i begge multisite-systemer kunne produceres hold af slagtesvin, som sandsynligvis ikke var smittede med ondartet lungesyge (forekomst af brysthindear under 10 procent). Der var i begge multisite-systemer en periode på cirka to år med forekomst af brysthindear på cirka 10 procent eller derunder. Ligeledes var der perioder med høj forekomst af brysthindear. Der kunne ikke konstateres hverken en faldende eller stigende tendens i forekomsten af brysthindear over de fem år.

Nedenfor ses en oversigt over de væsentligste erfaringer og ændringer i besætningernes sundhedsforhold i løbet af de første 5-6 år efter omlægning til multisite (tabel 3).

Tabel 3.

Erfaringer vedrørende sundhedsforhold (ifølge interviews med besætningsejerne).

	År 1-2 efter omlægning til multisite	4-5 år senere (de seneste 12 mdr.)
Sohold og smågrise
Vaccinationer af pattegrise eller smågrise	I tre af de seks multisite-systemer, der var smittet med almindelig lungesyge, blev pattegrise eller smågrise vaccineret mod sygdommen.	Ingen væsentlige ændringer de seneste 5 år
Diarré hos smågrise	I alle syv multisite-systemer var diarré den hyppigste årsag til flokbehandling	Generelt var diarréforekomsten ikke aftaget siden omlægning til multisite. I tre multisite-systemer blev alle hold medicineret mod diarré (typisk i uge 2-3 efter fravænning).
Luftvejssygdom hos smågrise	Sjældent tegn på luftvejssygdom hos smågrisene	I multisite-system 5 var der problemer med lungesyge hos smågrisene (hyppig flokmedicinering). I de øvrige multisite-systemer var der ingen tegn på lungesyge hos smågrisene.
Slagtesvin (interview kun gennemført i multisite-system 1 og 7)
Luftvejslidelser hos slagtesvin	I begge multisite-systemer var der jævnligt udbrud af akut lungesyge sent i slagtesvineperioden. Det medførte udsættelse af leverancer til slagtning og sommetider kassationer på slagteriet.	Kun få hold med hoste. Ingen udbrud af ondartet lungesyge. Sjældent kassationer på slagteriet som følge af akut lungesyge.

I multisite-system 4 havde opdeling af farestaldene i flere mindre stalde mindsket forekomsten af lungesyge hos smågrisene ifølge besætningsejeren.

Produktivitet  

Soholdet
Efter besætningsejernes udsagn havde der i de fleste multisite-systemer været en jævnt stigende tendens i produktiviteten siden skiftet til multisite-drift (tabel 4). Produktivitetsfremgangen afspejlede sig primært i flere levendefødte grise, hvilket medførte, at antallet af producerede grise pr. årsso blev forøget. Ændringerne i produktivitet, som skyldes kuldresultater eller reproduktion, kan ikke direkte tilskrives multisite-driften. De skyldes snarere avlsfremgang, og at der på grund af besætningsudvidelser var mange unge dyr i soholdene, da de blev undersøgt første gang.

Imidlertid er dødeligheden indtil fravænning også reduceret i de fleste af multisite-systemerne. Multisite-driften har sandsynligvis haft en positiv indflydelse på dette nøgletal, fordi de fravænnede grise er flyttet væk fra soholdet, og der er kommet et øget fokus på rengøring og holddrift også i farestalden. I et system (nr. 7) var genopblussen af PRRS sandsynligvis skyld i et midlertidigt fald i produktiviteten, og i et andet system (nr. 3) var PMWS-udbrud sandsynligvis skyld i et midlertidigt fald i produktiviteten.

I tabel 4 ses, at produktionsresultaterne i soholdet i system 1, 2, 3 og 4 lå over landsgennemsnittet for perioden. Tabellen er baseret på multisite-systemernes E-kontroller for perioden 01.01.02 – 30.06.03. For system 6 og 7 var faringsprocenten samt antallet af levendefødte grise pr. kuld lavere end landsgennemsnittet. Til gengæld var antallet af døde grise indtil fravænning væsentlig lavere i de to systemer end i de andre systemer og i forhold til landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige fremgang i antal grise pr. årsso i besætningerne i undersøgelsen var større, end fremgangen var i landsgennemsnittet.

Tabel 4.

Produktionsresultater i soholdet 4-5 år efter de oprindelige undersøgelser i besætningerne. Tallene i parentes angiver ændringerne i forhold til produktionsresultaterne 4-5 år tidligere, hvor hvert multisite-system blev fulgt i cirka 2 år.

Multisite-system	1	2	3	4	5	6	7	Landsgns.
Periodelængde, dage	365	371	416	112	*	365	385	-
Faringsprocent	83,0 (+4)	86,0 (0)	89,5 (-0,1)	88,1 (+7,8)	*	77,4 (+11,9)	76,7 (-5,6)	84,0 (-0,5)
Omløbere, %	8,0 (-6,6)	5,0 (-2,9)	5,0 (+0,1)	5,7 (-7,8)	*	11,8 (-14,4)	12,4 (-1,3)	8,3 (+0,3)
Kuld/årsso, stk	2,28 (+0,04)	2,26 (0)	2,27 (+0,03)	2,35 (+0,13)	*	2,27 +(0,18)	2,23 (-0,09)	2,25 (-0,01)
Frav. grise/årsso, stk	25,2 (+5,5)	26,4 (+0,6)	25,0 (+1,9)	25,2 (+2,3)	*	23,2 (+1,9)	23,9 (-0,5)	24,03 (+0,98)
Diegivningsperiode, dage	30 (+4)	32 (-1)	31 (+3)	29 (+1)	*	27 (+2)	21 (-2)	30 (+1)
Levende fødte/kuld, stk	13,1 (+1,6)	12,9 (+0,9)	12,7 (+0,9)	12,1 (+0,2)	*	11,2 (-0,4)	11,7 (+0,1)	12,3 (+0,7)
Dødfødte/kuld, stk	1,3 (+0,5)	0,5 (-0,1)	1,7 (+0,5)	1,2 (+0,2)	*	1,1 (+0,1)	1,7 (+0,7)	1,3 (+0,3)
Døde indtil fravænning, %	15,0 (-8,5)	9,0 (+4)	12,9 (+0,2)	11,6 (-1,8)	*	8,7 (-3,4)	8,4 (-1,1)	13,4 (+1,0)

*	For multisite-system 5 kunne data ikke fremskaffes

Smågrise
Produktiviteten målt på basis af den daglige tilvækst var faldet i alle systemer (tabel 5). I system 4 var dødeligheden reduceret, mens den var øget i alle øvrige systemer. Det ses, at der for landsgennemsnittet også havde været en negativ udvikling for de fleste nøgletal, men at den var knapt så stor som for multisite-systemerne.

Årsagerne til den faldende produktivitet kan være flere. Da besætningerne blev undersøgt første gang, var alle smågrisestaldene enten nyetablerede eller nyopførte. Nu havde de været brugt i 4-5 år mere, og trods alt-ind alt-ud, rengøring og desinfektion kunne staldene ikke rengøres til niveauet i en ny stald.

Da besætningerne blev undersøgt første gang var det umiddelbart efter udvidelse og omlægning til multisite-drift. På grund af mange førstelægssøer har produktiviteten ikke været fuldt på højde med en indkørt besætning, og belægningen i smågrisestierne var derfor lavere. Den øgede belægning i stierne efter, at indkøringsfasen var afsluttet, kan have påvirket produktiviteten negativt. PMWS i system 3 og udbrud af PRRS i system 7 havde antageligt også en negativ indflydelse på tilvækst og dødelighed i smågrisestalden.

I forhold til landsgennemsnittet, blev der produceret væsentligt flere grise i multisite-systemerne. Det indebar, at såvel staldbygninger som staldsektioner var væsentlig større, hvorved det tog længere tid og var mere krævende at overvåge grisene. Det faktum at smågrise befandt sig på en lokalitet, hvor der ikke var personale permanent, kan også have medført sjældnere overvågning.

Tabel 5.

Produktionsresultater for smågrise 4-5 år efter de oprindelige undersøgelser i besætningerne. Tallene i parentes angiver ændringerne i forhold til produktionsresultaterne 4-5 år tidligere.

Multisite-system	1	2	3	4	5	6	7	Landsgns.
Periodelængde, dage	365	371	415	112	*	365	385	365
Producerede grise, stk.	26.672	12.046	16.802	7.095		27.200	19.509	6.264
Indsættelsesvægt, kg	7,4 (+0,5)	7,6 (-0,7)	8,1 (+0,5)	6,9 (-0,3)	*	8,3 (+1,5)	Ikke vejet	7,2 (+/-0)
Afgangsvægt, kg	29,8 (+/-0)	30,1 (-2,7)	31,9 (-1,5)	31,0 (-1,0)	*	27,8 (-2,2)	25,4 (-1,6)	29,9 (+0,1)
Daglig tilvækst, g	445 (-11)	468 (-35)	427 (-77)	439 (-17)	*	362 (-114)	413 (-49)	410 (-12)
Døde, %	2,8 (+0,7)	3,6 (+2,1)	6,1 (+5,1)	1,3 (-1,2)	*	1,7 (+0,3)	2,4** (+1,0)	3,6 (+0,4)
FEs/kg tilvækst	-	1,85	1,87	1,72	*	2,16	1,90	-
Foderstyrke FEs/dag	-	0,87	0,80	0,76	*	0,78	0,78	-
Alder ved 30 kg, dage	79 (+2)	80 (+4)	82 (+6)	82 (+1)	*	84 (+14)	75 (+5)	86 (+2,7)

* **	For multisite-system 5 kunne data ikke fremskaffes Den reelle dødelighed i stalden var 1 procent, idet grise med brok, dårlige ben m.m. er medregnet i de 2,4 procent

Slagtesvin
Kun i system 1 og 7 indgik slagtesvinene i undersøgelsen (tabel 6). Generelt var produktiviteten god, selvom tilvæksten havde udviklet sig negativt i den ene besætning (multisite-system 1) i forhold til resultaterne 4-5 år tidligere. For dødelighed var udviklingen i de to besætninger uændret eller positiv i modsætning til landsgennemsnittet, som udviklede sig negativt på disse punkter. Andelen af grise med fradrag var lavere i de to besætninger end det var i landsgennemsnittet.

Tabel 6.

Produktionsresultater for slagtesvin 4-5 år efter de oprindelige undersøgelser i besætningerne. Tallene i parentes angiver ændringerne i forhold til produktionsresultaterne 4-5 år tidligere.

Multisite-system	1	7	Landsgns.
Periodelængde, dage	547	531	-
Antal producerede grise, stk.	8.706	3.582	3.748
Indsættelsesvægt, kg	30,6 (-0,2)	23,4 (-6,3)	31,7 (+1,1)
Gns. slagtevægt, kg	76,9 (+1,3)	77,8 (-0,8)	77,7 (+1,7)
Daglig tilvækst, g	860 (-29)	996 (+92)	831 (+53)
Gns. kødprocent, %	59,6*	59,6*	60,0 (+0,1)
FEs/kg tilvækst	2,83 (-0,1)	-**	2,87 (-0,02)
Foderstyrke FEs/dag	2,44 (-0,13)	-**	2,36 (+0,14)
I alt med fradrag, %	7,0*	5,4*	12,0 (+6,5)
Døde og kasserede, %	1,4 (+/-0)	1,3 (-0,2)	3,8 (+0,4)

* **	Tallene indgik ikke i opgørelserne 4-5 år tidligere Det var ikke muligt at få en separat foderopgørelse for det pågældende staldafsnit

Drift

Holdintervaller og udvidelse af sohold
Produktions- og sundhedsforhold i de syv multisite-systemer ved indførelse af driftsformen fremgår af tabel 1. Siden indførelsen havde man i to af de syv systemer valgt at ændre holdintervallet i besætningen. I system 3 havde man efter fem år valgt at ændre fra 2-ugersdrift til 3-ugersdrift. Ændringen skyldtes, at det gav en bedre fordeling af arbejdsopgaverne og mere pusterum mellem de enkelte hold i besætningen.

I system 5 blev det efter tre år besluttet at ændre fra 2-ugersdrift til ugedrift. Ejeren af soholdet mente ellers, at 2-ugersdrift var bedst, da det gav mere variation i arbejdsprocesserne. Til gengæld gav ugedrift mere regelmæssige arbejdsmængder, hvilket passede bedst til medarbejdernes arbejdsrytme i smågrisestaldene.

I system 2 blev det også besluttet at gå fra 2-ugersdrift til ugedrift i forbindelse med en udvidelse af soholdet til det dobbelte. Det betød, at seks ud af syv multisite-systemer, som indgik i undersøgelsen, praktiserede ugedrift (tabel 7).

Siden indførelsen af multisite-drift i besætningerne havde seks ud af de syv valgt at udvide soholdet med gennemsnitligt 18 procent (3-33 procent) (tabel 7). Trods store udvidelser ved omlægningen til multisite blev soholdene altså også udvidet de følgende fem år.

Tabel 7.

Besætningsstørrelser og holddrift i multisite-systemer 4-5 år efter de oprindelige undersøgelser i besætningerne.

Multisite-system	1	2	3	4	5	6	7
Antal søer	770	470	600	1010	1470	1200	810
Udvidelse af soholdet, %	3	-6	20	12	23	33	16
Holdinterval, uger	1	2*	3	1	1	1	1

*	Vil overgå til ugedrift i forbindelse med planlagt udvidelse af besætningen.

Driftsform i farestalde
Konsekvent holddrift i farestaldene blev kun praktiseret i ét system (system 3), hvilket betød, at staldene tømtes helt med vask og desinfektion, og at grise ikke blev flyttet tilbage mellem hold. I to af de andre systemer (system 2 og 4) blev der foretaget tilbageflytning af de mindste grise til næste hold, men staldene blev tømt og rengjort mellem hold. I de øvrige systemer var praksis at vaske 1-2 gange om året og kalke stalden de gange, hvor der ikke blev vasket.

Styring af holdstørrelser
De fleste besætninger sørgede for at have polte nok til at få det ønskede antal søer til faring. For at sikre tilstrækkelig stimulering af søerne og ordentlig instruktion af personalet var der i et system indlagt halvårlige besøg fra Hatting-KS. For at styre antallet af fravænnede grise pr. hold i system 2 blev der kuldudjævnet ved faring samtidig med, at der blev lavet ammesøer. I system 4 var praksis ligeledes at skubbe fravænningerne til de følgende uger, såfremt der i de uger blev forventet små hold.

Polte
Kun to af systemerne (system 2 og 7) indkøbte polte til besætningen, mens resten selv lavede polte. Bortset fra system 6, som var gået fra indkøb til egenproduktion, svarede det til forholdene 4-5 år tidligere. I systemer med egenproduktion af polte gik poltene sammen med de øvrige grise i smågrisestalden, hvorefter de i forbindelse med tømning af stalden blev overflyttet til en karantænestald eller direkte til poltestalden på soejendommen. På dette område var der ikke sket ændringer i multisite-systemernes drift. I system 1, som havde egenproduktion af polte, syntes man, at det var besværligt at håndtere poltene i systemet.

Smågrise
Alle smågrisesektioner blev tømt og vasket før indsættelse af nye grise. I to af systemerne (system 1 og 2) blev sektionen fyldt op på en dag. I flere af de andre systemer blev staldene fyldt over cirka 1½ uge, da staldsektionerne ikke passede til antallet af fravænnede grise. Tomperioden i systemerne varierede fra to dage til cirka en uge.

I system 4 og 7 stod smågrisestalden tom i længst tid i renvasket tilstand, nemlig otte dage. Det var også i disse to systemer, at dødeligheden i smågrisestalden var lavest. Multisite system 4 var det eneste system, hvor dødeligheden var reduceret i løbet af de 4-5 år, der var gået, siden besætningerne blev undersøgt første gang. Multisite system 4 og 7 var de eneste systemer, hvor de fravænnede grise blev transporteret i en isoleret vogn mellem soholdet og slagtesvinestalden (se appendiks).

Multisite system 4 var det eneste system, hvor der aldrig befandt sig fravænnede grise i soholdet. I forbindelse med slagtning af søer var det almindeligt i flere af systemerne at fjerne soen nogle dage før den egentlige fravænningsdag, og lade grisene blive i farestien. I system 3 blev 10 procent af de mindste grise fra hvert hold taget fra og placeret i en klimacontainer på soejendommen. De blev først overflyttet til smågrisestalden sammen med grisene ved den følgende fravænning. På den måde blev dødeligheden i smågrisestaldene væsentligt reduceret.

I system 5 mente man, at der maksimalt måtte være 500 meter mellem soholdet og smågrisestalden af hensyn til tidsforbrug og omkostninger til transport. Transporten af smågrise er beskrevet detaljeret i appendiks. I system 7, hvor smågrisene, for at øge sikkerheden mod smitte, var placeret på to ejendomme, ønskede man dem i stedet placeret på blot en ejendom. I system 5, hvor smågrise var fordelt holdvis i selvstændige bygninger, ønskede man forbindelsesgang mellem sektionerne, fordi det var besværligt at gå mellem sektionerne.

Slagtesvin
Det var kun i system 1 og 7, at det var muligt at følge slagtesvineproduktionen. I system 7 blev hver sektion fyldt på én gang, mens hver sektion i system 1 blev fyldt over 2-3 uger. Det var desuden kendetegnende for system 7, at grisene hovedsageligt blev flyttet stivis fra smågrisestalden, hvorved kampe om rangorden blev undgået ved indsættelse i slagtesvinestalden. Der var i begge systemer en tomperiode mellem holdene; tre døgn i system 1 og cirka 10 døgn i system 7. I begge systemer blev staldene konsekvent vasket og desinficeret mellem hold, og en varmekanon blev anvendt ved udtørring.

Øvrige erfaringer vedrørende multisite-drift
Besætningsejerne tilkendegav ved interviewet følgende fordele ved alt-ind alt-ud-drift:

• Det føles behageligere at arbejde i rene stalde med god sundhed.
• Tomperioden mellem hold giver mulighed for vedligehold af inventar og bygninger.

I to ud af fire PRRS-smittede sohold var PRRS forsvundet i løbet af de forløbne 4-5 år. Der kunne ikke konstateres nogen udvikling i soholdenes status med hensyn til smitte med andre luftvejssygdomme. Der var ikke nogen klar negativ eller positiv udvikling i forekomsten af brysthindear registreret ved slagtning. De to slagtesvineproducenter, som blev interviewet, mente dog begge, at problemer med udbrud af ondartet lungesyge sidst i slagtesvineperioden var aftaget.

Soholdenes produktivitet havde udviklet sig positivt. Hos smågrisene var udviklingen i daglig tilvækst og dødelighed negativ i de fleste af multisite-systemerne, hvilket også gjaldt for landsgennemsnittet. Det multisite-system, som havde den laveste dødelighed, var karakteriseret ved, at der aldrig befandt sig fravænnede grise i soholdet, og at der var en tomperiode mellem holdene i smågrisestalden på mindst en uge.

Siden indførelsen af multisite-drift i besætningerne havde man i seks ud af de syv multisite-systemer valgt i gennemsnit at udvide soholdet med 18 procent. De sohold, som 4-5 år tidligere havde 2-ugers drift, var gået over til eller var på vej til ugedrift.

Resultaterne tyder på, at man generelt ikke skal forvente bedre resultater med tiden som følge af sænket smittepres i soholdet. Det er derfor vigtigt, at stalde og drift på smågrise- og slagtesvineejendomme er egnede til at håndtere smitsomme sygdomme. Det indebærer en høj grad af sektionering, især i slagtesvineproduktionen, hvor alt-ind alt-ud på ejendomsniveau i tidligere undersøgelser har givet de bedste resultater [2].

[1]	Busch, M.E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multisite-systemer. Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin
[2]	Busch, M.E., Jensen, T. (2005): Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer. Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin
[3]	Jensen, T.; Busch, M.E.; Boykel, I.; Kai, P.: (2000): Produktivitet i multisite-systemer. Meddelelse nr. 472, Landsudvalget for Svin
[4]	Kai, P.; Boykel, I.; Jensen, T.: (2002): Driftsforhold og management i danske multisite-systemer. Meddelelse nr. 541, Landsudvalget for Svin

Deltagere

EDB-konsulent Verner Ruby
Landbrugsteknikere Ernst Nielsen, Ib Dahl Jensen og Peter Nøddebo Hansen
Veterinærteknikere Søren Justesen og Anders Marager
Afdelingsdyrlæge Poul Bækbo

Afprøvning: 410, 457, 480

Transport af grise

I alle multisite-systemer flyttede man selv grisene fra soholdet til smågrisestaldene med vogn. Transporttiden fra soholdet til smågrisestaldene varierede fra 5 til 25 minutter, som det fremgår af tabel A. I nogle multisite-systemer var vognen isoleret eller opvarmet. Det er desuden værd at bemærke, at vognene i alle tilfælde blev strøet før transport af grisene, selvom transporten i flere tilfælde var ganske kort.

Det er absolut en god idé at anvende strøelse i transportvognene, da 7 kg’s grise hurtigt kan blive afkølede. Til gengæld var det langt fra alle som konsekvent vaskede transportvognen efter brug. Såfremt vognen ikke vaskes mellem holdene, kan det udgøre en smitterisiko for det næste hold, der skal transporteres med vognen.

Tabel A

Multisite-systemernes transport af grise mellem sohold og smågrisestalde.

Multisite-system	1	2	3	4	5	6	7
Transporttid fra sohold til smågrisestalde, minutter	4-5	10	5	15-20	25	5	5-10
Isoleret	Nej	Nej	Nej	Ja	Nej	Nej	Ja
Opvarmet	Nej	Nej	Nej	Nej	Ja	Nej	Nej
Strøet	Ja, tørret tang	Ja, savsmuld	Ja, spåner	Ja, spåner	Ja	Ja, spåner	Ja, spåner
Transport af andre dyr	30 kg’s, polte, slagtesøer, slagtesvin	Kreaturer, restgrise (30 kg), slagtesøer	Polte	30 kg’s, polte	Nej	Avlsdyr	Nej
Rengøres, hvor ofte	Næsten hver gang og altid før kørsel med 7 og 30 kg’s grise	Næsten hver gang og altid før kørsel med 7 kg’s grise	Hver gang	Hver gang. Kører 7 kg’s og 30 kg’s retur	Hver gang	Efter flytning af polte, cirka hver 2. uge	Cirka hver 3. uge