Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer

En høj frekvens af væsentlige maveforandringer hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at maveforandringer er en medvirkende årsag til, at soen udsættes af produktionen. I tidligere undersøgelser af søer sendt til slagtning var frekvensen af væsentlige maveforandringer på 28 procent, mens den tilsvarende frekvens for søer aflivet eller selvdøde i besætningerne var på 15 procent [1], [2].

I en oversigtsartikel af Christensen (2000) [3] beskrives den anatomiske opdeling af mavesækken, den patologiske udvikling af maveforandringer og mulige årsagsforhold hertil, primært hos slagtesvin. Det beskrives, at maveforandringerne primært ses i den såkaldte hvide del af mavens slimhinde, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Den hvide del af mavens slimhinde mangler slimproducerende kirtler og er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, af specielt saltsyre, som naturligt finder sted i den nedre del af maven. Syreproduktion fra den nedre del af maven har altså en negativ effekt i den øvre del af maven. Denne negative effekt kan alene finde sted, dersom maveindholdet har en flydende konsistens, således at syren kan ”skylle” op på den hvide del af maven. Ved en mere fast konsistens af maveindholdet vil syren, der produceres i den nedre del af maven, forblive i det område. Herved sker ingen skade, da der i den nedre del af maven også produceres slim, som beskytter slimhinden mod syren.

Viden omkring årsagsforhold og tiltag til reduktion af maveforandringer hos søer er meget sparsom. I en enkelt undersøgelse med to forskellige formalingsgrader i melfoder til søer fandtes der ikke sikre forskelle på søernes produktionsresultater og mavesundhed mellem de to grupper [4].

På slagtesvineområdet er viden derimod større, og det er derfor naturligt at inddrage erfaringer fra dette område. Her har det vist sig, at en kombination af meget fin formaling og pelletering har en positiv effekt på foderudnyttelsen, men samtidig giver det væsentligt flere problemer med maveforandringer og mavesår [5], [6]. Der er andre forhold, der påvirker grisenes mavesundhed end formalingsgraden. For eksempel betyder adgang til halm [7] og brug af fiberrige råvarer, som byg og havre i stedet for hvede [7], [8], en bedre mavesundhed. Herudover kunne deciderede syrehæmmere tilsat foderet, som fx natriumbikarbonat, også forventes at have en reducerende effekt på maveforandringer.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge forskellige fodringsmæssige tiltag, der påvirker maveindholdets konsistens hos søer. Der blev taget udgangspunkt i viden fra slagtesvineområdet og målt på maveindholdets konsistens og pH-værdi, udtrykt som procent sediment.

Der indgik en kontrolblanding og seks forsøgsblandinger i undersøgelsen. Alle foderblandinger blev produceret på én gang med en pillediameter på 3,5 mm. Formaling af råvarerne før pelletering fulgte foderfabrikkens normale procedurer.

Kontrolblandingen var en almindelig drægtighedsblanding baseret på halv byg samt halv hvede og sojaskrå, som eneste proteinkilde. Resten af næringsstofferne fulgte normerne til drægtige søer [10]. Der blev tilsat fedt i det nødvendige omfang for at sikre en god pillekvalitet.

Samtlige forsøgsblandinger tog udgangspunkt i kontrolblandingen. For at opretholde samme energiniveau i forsøgsblandingerne blev der suppleret med ekstra fedt, hvor dette var nødvendigt. Herudover blev forsøgsblandingerne ændret som følger:

• For forsøg-havre blev 15 procent hvede erstattet af 15 procent havre
• For forsøg-pektin blev 10 procent hvede erstattet af 10 procent tørret pektin
• For forsøg-halm blev tildelt cirka 300 gram snittet halm (10 procent)
• For forsøg-Arbocel® blev 2 procent hvede erstattet af 2 procent Arbocel®
• For forsøg-bikarbonat blev der tilsat 1 procent natriumbikarbonat. Fodersalt (NaCl) blev ikke tilsat blandingen. I stedet blev anvendt kalciumklorid til fastholdelse af kloridniveauet. Herudover blev andelen af foderkridt nedsat, således at andelen af kalcium kunne fastholdes
• For forsøg-roepiller blev 10 procent hvede erstattet af 10 procent roepiller.

Søerne fik tildelt 3 kg tørfoder pr. dag af en af blandingerne, udfodret i stalde med bokse og én ædeplads pr. so.

Antal tilstræbte søer i kontrol- og forsøgsgrupperne, samt behandling fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Grupper med angivelse af behandling og antal søer pr. gruppe.

Gruppe	Behandling	Antal søer, stk.
Kontrol	So standardblanding	24
Forsøg-havre	Kontrolblanding inkl. 15 procent havre	15
Forsøg-pektin*	Kontrolblanding inkl. 10 procent tørret pektin	15
Forsøg-halm	Kontrolblanding + 300 gram (10 procent) snittet halm	15
Forsøg-Arbocel®**	Kontrolblanding inkl. 2 procent Arbocel®	15
Forsøg-bikarbonat	Kontrolblanding inkl. 1 procent natriumbikarbonat	15
Forsøg-roepiller	Kontrolblanding inkl. 10 procent roepiller	15

*	Tørret pektin leveres af firmaet CP Kelco, Ll. Skensved.
**	Arbocel® leveres af firmaet LCH-Agro A/S, Frederiksberg, og består af fibre udvundet af træ (primære indehold er cellulose)

Når søerne havde været fodret med en af blandingerne i cirka 14 dage, blev de transporteret til slagtning, således at den maksimale tid mellem sidste fodring og slagtning var tre timer. På slagteriet DANISH CROWN, Sæby blev maven udtaget fra hver so (se foto 1). Maveindholdet blev hældt over i en beholder og blandet. Herefter blev pH målt med pH-meter (JENWAY 3150 pH Meter, Buch & Holm A/S, Herlev) efter kalibrering i henhold til forskrift. I forskriften angives nøjagtigheden af pH-meteret til ± 0,2 enheder. En repræsentativ prøve af maveindholdet blev overført til 100 ml måleglas og sat ved 5 grader celsius natten over på laboratoriet, Region III, DANSKE SLAGTERIER, Vodskov. Den efterfølgende dag blev totalvolumen af maveindhold (ml) og volumen af sediment (ml) aflæst. Procent sediment blev herefter udregnet som: volumen af sediment/totalvolumen x 100.

Data blev analyseret i statistikprogrammet SAS [9] med proceduren PROC MIXED.

Foto 1.	Somave efter frigørelse fra tarmsæt – i opbevaringskasse

    

Resultater af procent sediment og pH i maveindholdet fremgår af tabel 2.

I tabel 2 ses, at der er en forskel i procent sediment af maveindholdet mellem kontrol– og forsøgsgrupperne, således at forsøg-havre, forsøg-pektin og forsøg-roepiller gav statistisk sikkert højere sediment-procent end kontrolgruppen. De andre forsøgsgrupper var ikke forskellige fra kontrolgruppen. Foto 2 og 3 viser et maveindhold med tynd henholdsvis tyk konsistens. Samtidigt viser foto 4 andelen af sediment efter ophældning af maveindholdet i et måleglas.

Tabel 2.

Antal søer samt procent sediment (SD) og pH (SD) i maveindhold, fordelt på grupper.

Gruppe	Antal søer	Sediment, pct. (SD)	pH (SD)
Kontrol	21	82,9 (13,3)*a	4,40 (0,30)
Forsøg-havre	16	94,3 (8,2)b	4,37 (0,20)
Forsøg-pektin	15	96,6 (6,5)**b	4,56 (0,17)
Forsøg-halm	12	92,3 (8,1)***	4,25 (0,18)
Forsøg-Arbocel®	16	92,6 (7,4)	4,30 (0,23)
Forsøg-bikarbonat	16	87,1 (11,0)	4,57 (0,18)
Forsøg-roepiller	17	95,9 (6,3)b	4,51 (0,27)

*	Kun 20 ud af 21 søer indgår i beregningen
**	Kun 14 ud af 15 søer indgår i beregningen
***	Kun 11 ud af 12 søer indgår i beregningen
a, b	Forskelligt bogstav indenfor kolonne angiver statistisk sikker forskel. Den statistiske behandling blev udført under hensyntagen til multiple testning med dag som tilfældig effekt

    

Foto 2.	Maveindhold fra en so – tynd konsistens lig med lav sediment	Foto 3.	Maveindhold fra en so - tyk konsistens lig med højt sediment

    

Foto 4.	Maveindhold ophældt i et måleglas - nederste mørke fase er fast mave- indhold, mens øverst lyse fase er væske

Måling af pH i maveindholdet viste ingen forskel mellem kontrol- og forsøgsgrupperne. Dog synes der at være en tendens til, at anvendelse af foderstoffer med et højt indhold af opløselige fibre (tørret pektin og roepiller) gav en stigning i pH (gør maveindholdet mindre surt), mens anvendelse af foderstoffer med et højt indhold af uopløselige fibre (havre, halm og Arbocel®) gav et fald i pH (gør maveindholdet mere surt). Den konkrete andel af opløselige og uopløselige fibre i de anvendte fodermidler er dog ikke undersøgt.

En pelleteret kontrolblanding, hvor korndelen bestod af byg og hvede, blev testet mod blandinger med forskellig sammensætning. Undersøgelsen viste, at konsistensen af maveindholdet var tykkere, når søerne i 14 dage havde fået tildelt blandinger indeholdende 15 procent havre, 10 procent tørret pektin eller 10 procent roepiller. Det testede niveau af halm påvirkede ikke maveindholdets konsistens. Konsistens er udtrykt som procent sediment. Det må forventes, at en tykkere konsistens også har en positiv indvirken på maveforandringer i den hvide del af maven, men dette indgik ikke i denne undersøgelse.

På baggrund af ovenstående er der påbegyndt en afprøvning med 10 procent roepiller eller 20 procent valset havre i foder i drægtighedsperioden. Undersøgelsen omfatter maveforandringer i en ”før” og en ”efter” periode. Resultaterne af denne afprøvning forventes primo 2006.

[1]	Christensen, G; Vestergaard, K. (2004): Slagtefund fra udvidet diagnostik (USK) på udsættersøer fra 10 sobesætninger. Meddelelse nr. 657, Landsudvalget for Svin.
[2]	Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L. B.; Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer - samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[3]	Christensen, G. (2000): Mavesår. Veterinærinformation nr. 24, Landsudvalget for Svin.
[4]	Sørensen, G; Thorup, F. (1997): Foderstrukturens betydning for produktivitet og mave-tarmsundhed i soholdet. Meddelelse nr. 359, Landsudvalget for Svin.
[5]	Hansen, C.F; Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin.
[6]	Sloth, N.M.; Tybirk, P.; Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, Salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin.
[7]	Nielsen, E.K. (1998): Foderets effekt på mavens volumen, maveindholdets konsistens, mavesår og produktionsresultater hos slagtesvin. Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse. DJF-rapport nr. 4, Danmarks JordbrugsForskning
[8]	Jørgensen, J: Wachmann, H.; Borg Jensen, B; Bach Knudsen, K.E.; Kjærsgaard, H. (2003): Byg/hvede forhold og hvedeklid i pelleteret slagtesvinefoder – effekt på forekomst af Salmonella, mave-tarm-sundhed, passagehastighed samt produktivitet. Meddelelse nr. 636. Landsudvalget for Svin.
[9]	SAS® Institute Inc. (2004), 9.1: Cary, NC, USA
[10]	Jørgensen, L.; Tybirk, P. (2005): Normer for næringsstoffer. INFO SVIN, Landsudvalget for Svin.

    
Deltagere
Ansatte på forsøgsstation ”Grønhøj”, Landsudvalget for Svin
Ansatte på Laboratorium for Svinesygdomme, DANSKE SLAGTERIER, Kjellerup
Ansatte ved Sundhedskontrollen, Region III, DANSKE SLAGTERIER, Vodskov
Tekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
Dyrlæge Flemming Thorup, Landsudvalget for Svin
Tekniker Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Afdelingsleder Gunner Sørensen, Landsudvalget for Svin
Konsulent Christian Fink Hansen, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
    

Afprøvning: 791