Arbejdstidsstudier i løbestalde

En pilotundersøgelse af tidsforbruget i drægtighedsstalde har vist at det er muligt, enkelt og effektivt at registrere tidsforbruget elektronisk [1].

Arbejdstidsmålinger kan vise, hvor i besætningen eller staldafsnittet det største arbejdsforbrug er, og herigennem gøre det muligt at vurdere, om der evt. skal ske en omstrukturering i arbejdsrutinerne. I forbindelse med etablering af nye stalde, eller renovering af eksisterende stalde, er det vigtigt at vurdere de variable omkostninger i forbindelse med den daglige drift. Den største driftsomkostning er arbejdstidsforbruget.

Måling af tidsforbruget i drægtighedsstalde har dokumenteret at ikke kun indretning, men også metoden i forbindelse med de daglige rutiner, fx halmtildeling, som forventet har stor indflydelse på tidsforbruget. Det er derfor vigtigt også at vurdere disse rutiner i forbindelse med måling af arbejdstidsforbruget.

Afprøvninger vedrørende management i løbeafdelinger har vist, at individuel håndtering af søerne i forbindelse med brunstkontrol og inseminering er afgørende for tilfredsstillende produktionsresultater. Arbejdet i løbeafdelingen er derfor forbundet med et stort arbejdstidsforbrug – typisk koncentreret på enkelte dage. Arbejdstidsforbruget er også afhængigt af løbeafdelingens indretning og logistikken i besætningen. For at kunne opnå en høj faringsprocent i besætningen, er det vigtigt, at der bliver afsat tilstrækkeligt med arbejdskraft til løbninger [2].

Formålet med undersøgelsen var at få bestemt tidsforbruget i løbeafdelinger, med forskellig indretning og løbestrategi, for at kunne vurdere behovet for arbejdskraft ved planlægning af nye anlæg og for at optimere eksisterende anlæg.

Afprøvningen forløb over en periode på 1½ år, hvor tidsforbruget i løbestalden blev registreret i fem besætninger, fordelt på følgende tre grupper.

Gruppe 1:	Løbeafdeling indrettet med bokse
Gruppe 2:	Løbeafdeling med løsgående søer. Søerne havde fri adgang til æde-/insemineringsbokse
Gruppe 3:	Løbeafdeling med løsgående søer og insemineringsstier. Søerne havde fri adgang til æde-/hvilebokse

Skitse af løbestalden i de enkelte besætninger fremgår af Appendiks 1.

I løbestalden blev der monteret sensorer ved ind- og udgange. Registreringerne foregik via en chip, der blev placeret på medarbejderne. Når medarbejderne bevægede sig ind og ud af løbestalden, modtog chippen et signal fra en sensor, som sendte signal med tidspunkt, dato og position til en computer. Herved blev det registreret, når en medarbejder gik ind og ud af stalden.

Teknikere fra Den rullende Afprøvning interviewede medarbejderne i besætningerne for at få klarlagt løbestrategi og daglige rutiner.

I tidsstudier som dette vil der altid være en vis form for usikkerhed omkring det samlede tidsforbrug, da det ikke er muligt at se, hvad tiden i løbestalden bliver brugt til. Medarbejderne skulle derfor løbende notere, hvis de havde arbejdsopgaver i løbestalden, som ikke havde noget med selve løbningen at gøre, fx reparationer, udmugning, introduktion af nye medarbejdere og lignende.

Produktionsforholdene i forsøgsbesætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	1	2	3	4	5
Opstaldning i løbestalden	Bokse	Bokse	Løsdrift m. dybstrøelse, æde/ insemineringsboks	Løsdrift m. dybstrøelse, æde/ insemineringsboks	Løsdrift m. dybstrøelse, ædebokse, insemineringssti
Besætningsstørrelse, årssøer inkl. gylte	746	587	637	357	691
Opstaldning i drægtighedsstalden / fodringsprincip	Bokse Vådfoder	Løsdrift, dynamisk gruppe ESF	Løsdrift, dynamisk gruppe ESF	Løsdrift, dynamisk gruppe ESF	Løsdrift, stabile grupper Cobs i dybstrøelsen
Driftsform	Ugedrift	Tilnærmet 2- ugersdrift (1,75 uge)	Ugedrift	Ugedrift	3 ugersdrift

Tabel 2 viser løbestrategien i de enkelte besætninger. De primære løbedage blev defineret som de dage, hvor størstedelen af løbningerne foregik (Appendiks 2). Dage med få løbninger blev også defineret som primær løbedag, forudsat der ikke foregik anden aktivitet i løbestalden, som kunne forstyrre tidsregistreringerne. Nogle besætninger havde to primære løbedage, mens andre havde tre (tabel 2). I besætning 2 blev løbestrategien ændret én gang i måleperioden. Måleperioden i besætning 2 blev derfor delt op i to perioder, afhængig af hvilken ugedag første løbedag lå på.

Tabel 2. Strategi i løbestalden

Besætning	1	2	3	4	5
Fravænningsdag	Onsdag	Onsdag	Torsdag	Fravænning onsdag. Soen flyttes til løbestald torsdag	Torsdag
1. brunstkontrol	Mandag	P1: Søndag1 --------------- P2: Mandag1	Mandag	Søndag	Mandag
Anvendes insemineringsbøjle	Ja	Ja	Ja	Nej	Nej
Primære løbedage 1. løbning fordelt på dage efter fravænning, pct.	Dag 5 (mandag): 90-95 % Dag 6 (tirsdag): 5-10 %	P1 Dag 4 (søndag): 57 % Dag 5 (mandag): 34 % Dag 6 (tirsdag): 4 % --------------- P2 Dag 5 (mandag): 91 % Dag 6 (tirsdag): 5 %	Dag 4 (mandag): 75 % Dag 5 og 6 (tirsdag og onsdag): 20 % Derefter: 5 %	Dag 4 (søndag): 99 % Dag 5 (mandag): 1 %	Dag 4 (mandag): 10-15 % Dag 5 (tirsdag): 70 % Dag 6 (onsdag): 15 %
Antal løbninger pr. so	2	P1: 2,5 --------------- P2: 1,9	2	2	2
Løbeinterval	24 timer	24 timer	24 timer	24 timer	24 timer
Antal personer til løbning	1	2	2	1	4
Gns. antal løbnin- ger pr person pr. primærløbedag	23,2	P1: 11 --------------- P2: 17,5	13	16	11,5
Brug af orne/KS, pct.	85 % KS	P1: 100 % KS --------------- P2: 97 % KS	100 % KS	98 % KS	95 % KS
Ornekontakt inden løbning, hvor/hvornår	Onsdag, torsdag, fredag 2 timer pr dag	Ornen løs foran soen torsdag og fredag. Igen søndag morgen	Mandag i forbindelse med løbning	Kontakt fra dag 1 i løsdrift samt på fodergang (væk om natten)	Torsdag til lørdag
Ornekontakt under løbning	Ornen føres frem foran 5 søer ad gangen	Ornen føres frem foran 5 søer ad gangen	Ornen føres frem foran 5 søer ad gangen	Ornen føres frem foran 5 søer ad gangen	Søerne føres op foran ornen
Løbning af polte i løbestalden	Nej	Ja	Nej	Ja	Nej
Gns. antal løbnin- ger pr. løbeuge (søer)	24,4	P1: 36,5 --------------- P2: 37,3	31	16,5	74
Gns. opholdstid i løbestalden (dage)	6	8	6	8	8
1: P1= periode 1 og P2= periode 2. I celler hvor der ikke står P1 eller P2, er det ens for begge perioder.

Produktionsresultater

Besætningernes produktionsresultater ses i tabel 3. Landsgennemsnittet for faringsprocenten, i oktober 2004, lå på 84,2 pct. Besætning 1, 2, 3 og 5 lå betydeligt over landsgennemsnittet hvilket indikerer, at der blev brugt den nødvendige tid i løbestalden for at skabe gode resultater, mens besætning 4 lå lidt under. I besætning 1, 2 og 3 fik søerne flere totalfødte grise end landsgennemsnittet, hvorimod besætning 4 og 5 lå under.

Tabel 3. Produktionsrapport

Besætning	1	2	3	4	5	Landsgennemsnit, okt. 2004
Antal årssøer, inkl. gylte, stk.	746	587	637	357	691	-
1. lægs kuld, pct.	24	21	13	23	24	22
Totalfødte pr. kuld, stk.	15,0	15,4	15,3	14,1	12,6	14,2
Faringsprocent	89,8	93,1	89,8	84	90,3	84,2

Tidsforbrug i løbestalden

Tidsforbruget pr so og pr løbning blev beregnet ud fra data indsamlet på de primære løbedage. Tidsforbruget pr so blev beregnet som tiden brugt på at løbe en so, uafhængigt af antal løbninger. Det totale tidsforbrug i løbestalden er inklusiv tid til strøning, udmugning, fodring og andre arbejdsopgaver, der måtte være i løbestalden, hvorimod minutter pr løbning på de primære løbedage er beregnet uden andre arbejdsopgaver i løbestalden.

Tabel 4. Tidsforbrug i løbestalden

Besætning	1	2	3	4	5
Opstaldning i løbestalden	bokse	bokse	løsdrift, boks	løsdrift, boks	løsdrift, insemineringssti
Antal måleuger	17	24	20	23	34
Antal løbeuger	17	14	20	23	13
Totalt tidsforbrug i løbestalden, min. pr årsso	15	P1: 56 --------------- P2: 49 --------------- Gns: 53	18	30	43
Tidsforbrug pr løbning på de primære løbedage, min. pr løbning	2,9	P1: 4,9	2,3	2,0	6,8
Totalt tidsforbrug i løbestalden, min. pr stiplads pr år	235	504	182	282	337
Tidsforbrug pr stiplads på de primære løbedage, min. pr stiplads pr år	76	79	60	45	98

Tabel 5. Halmtildeling og udmugning i besætning 3, 4 og 5

Besætning	3	4	5
Halmtildeling	1½ minibigballe tildeles 1 gang om ugen	Bigballe indsættes og skilles, søerne fordeler selv halmen, tildeles hver 7. uge	Rundballe rulles ud ved indsættelse, tildeles mandag i løbeugen
Halmmængde, kg pr. stiplads pr år	260	175	100
Tidsforbrug på halmtildeling, min. pr. stiplads pr år	4,33	15	7
Udmugning	2 gange årligt	2 gange årligt	17 gange årligt Efter hvert hold (hver 3. uge)
Tidsforbrug på udmug ning, min. pr stiplads pr. år	10	4,5	15

Figur 1.	Total tidsforbrug i løbestalden, tidsforbrug på løbning og tidsforbrug på håndtering af halm, min. pr stiplads pr år.

Figur 1 viser, at besætning 2 havde det største samlede tidsforbrug pr stiplads, mens besætning 3 havde det laveste. Tidsforbruget på løbning lå mellem 45-98 min. pr stiplads pr år, hvor det største tidsforbrug var i besætning 5. I besætning 3, 4 og 5 blev der tildelt halm i løbestalden, også her var det største tidsforbrug i besætning 5, men i denne besætning blev der også muget ud efter hvert hold (tabel 5).

Ugentligt tidsforbrug i løbestalden

Det samlede registrerede tidsforbrug pr uge og antal løbninger pr uge i hver besætning fremgår af figur 2 til 6. Tidsforbruget blev kun medtaget for de uger, hvor der var tidsregistreringer på alle 7 ugedage.

Figur 2.	Tidsforbrug i løbestalden og antal løbninger pr uge i besætning 1 (ugedrift). Søerne var opstaldet i bokse.

I besætning 1 blev der løbet 24,4 søer i gennemsnit pr uge, og der blev brugt 2,9 minutter pr løbning (tabel 2 og 4). Figur 2 viser, at tidsforbruget varierede mellem løbeugerne og at tidsforbruget og antal løbninger følges stort set. Der ses et lavt tidsforbrug i uge 31 og 45 i forhold til antal løbninger, det kan muligvis skyldes ferie. Modsat var tidsforbruget stort i uge 34 i forhold til andre uger med det samme antal løbninger. Appendiks 2, figur 12, viser at der var to primære løbedage i besætning 1 og det var mandag og tirsdag.

Figur 3.	Tidsforbrug i løbestalden og antal løbninger pr uge i besætning 2 (12 sohold, 1,75 uge). Søerne var opstaldet i bokse.

Besætning 2 skiftede løbestrategi i løbet af forsøgsperioden og gik fra 3 til 2 primære løbedage (Appendiks 2, figur 13 og 14). Der ingen forklaring på den manglende sammenhæng mellem antal løbninger og tidsforbruget i løbestalden i besætning 2 (figur 3). Der blev ikke løbet søer hver uge i besætning 2, men også i uger uden løbninger, var der stor variation i tidsforbruget.

I begge perioder blev der flyttet søer fra drægtighedsstalden gennem løbestalden til farestalden på den ene primære løbedag. En stor del af tidsforbruget mandag kan således skyldes flytning af søer, derfor var tidsforbruget pr løbning højst sandsynligt mindre end det beregnede.

Indretningen af løbestalden var stort set ens i besætning 1 og 2, men alligevel var der stor forskel på tidsforbruget i de to besætninger. I besætning 1 blev der brugt 2,9 min. pr løbning, mens det tog 4,6-4,9 min. pr løbning i besætning 2 (tabel 4), selvom tidsregistreringer på under 1 min. blev fjernet inden beregning af tidsforbruget pr løbning i besætning 2, da det blev formodet at disse korte ophold blev registreret i forbindelse med gennemgang fra et staldafsnit til et andet.

I besætning 1 blev størstedelen af hvert sohold løbet over to dage, hvorimod besætning 2 brugte to til tre dage på løbninger (Appendiks 2, figur 12, samt figur 13 og 14). Desuden var poltene og slagtesøer opstaldet i løbestalden i besætning 2, hvorimod de var placeret i et andet staldafsnit i besætning 1 (tabel 2). Der var derfor flere faktorer, som kunne være årsag til det større tidsforbrug i løbestalden i besætning 2, sammenlignet med besætning 1.

Figur 4.	Tidsforbrug i løbestalden og antal løbninger i besætning 3 (ugedrift). Søerne gik i løsdrift med dybstrøelse og 1 æde-/ insemineringsboks pr so.

Figur 4 viser, at der generelt var en sammenhæng mellem antal løbninger og tidsforbrug i besætning 3, men også her varierede tidsforbruget i de forskellige løbeuger. I uge 9 blev der løbet flere søer end i uge 8, men det ses ikke på tidsforbruget, og i de efterfølgende uger blev der løbet gradvist flere søer, men tidsforbruget blev ikke større. I uge 15 blev der ansat en ny medarbejder, hvilket sandsynligvis var årsagen til det større tidsforbrug, men det forklarer ikke det øgede tidsforbrug i uge 4, 7 og 21. De primære løbedage var fordelt på to dage i besætning 3 (Appendiks 2, figur 15), og tidsforbruget pr løbning lå på 2,3 min. (tabel 4), hvilket var lavt i forhold til de andre besætninger.

Som i besætning 1 og 3 var der også en generel sammenhæng mellem antal løbninger og tidsforbrug i løbestalden i besætning 4 (figur 5). I uge 36 og 37 var tidsforbruget højere, men i denne periode var der gang i høsten, og den medarbejder der primært løb søerne hjalp til i marken. Den nye medarbejder brugte ca. ½ time mere pr gang. Der var ikke nogen umiddelbar forklaring på det større tidsforbrug i uge 33, hvorimod det større tidsforbrug i uge 48 skyldes flere løbninger. Figur 5 viser ydermere, at der var et lavt tidsforbrug i uge 28 og 29, hvilket som tidligere nævnt kan skyldes ferie.

Figur 5.	Tidsforbrug i løbestalden og antal løbninger pr uge i besætning 4 (ugedrift). Søerne gik i løsdrift med dybstrøelse og 1 æde-/ insemineringsboks pr so.

I besætning 4 blev søerne håndfodret, og det var ikke muligt at fjerne tidsforbruget til fodring fra det samlede tidsforbrug, men alligevel havde besætningen det laveste gennemsnitlige tidsforbrug pr løbning (2,0 min. pr løbning inkl. fodring). De primære løbninger foregik over to dage, hvilket sandsynligvis også var med til at sænke tidsforbruget (Appendiks 2, figur 16). I Besætning 4 var faringsprocenten og antal totalfødte lavere end landsgennemsnittet (tabel 3). Det kunne indikere, at der ikke blev brugt nok tid på løbearbejdet. Forsøg har vist, at øget stimulering ved brunstkontrol og inseminering øger faringsprocenten, men at det ikke har nogen effekt på antal totalfødte [3].

Figur 6.	Tidsforbrug i løbestalden og antal løbninger pr uge i besætning 5 (7 sohold). Søerne gik i løsdrift med dybstrøelse med 1 æde-/ hvileboks pr so og insemineringssti.

Figur 6 viser en tydelig forskel i tidsforbruget i løbeuger og ikke-løbeuger i besætning 5. Tidsforbruget i løbestalden i ugen efter en løbeuge var meget lavt, da der kun blev brugt tid på at tilse ornerne, hvorimod der blev fravænnet søer i ugen op til en løbeuge. Især i uge 12 var tidsforbruget meget lavere end i de andre løbeuger, men også i uge 51, 2 og 21 var tidsforbruget lavere, og det kunne igen skyldes ferie.

I besætning 5 skulle søerne ledes hen i insemineringsstien inden løbning (Appendiks 1, Figur 11), hvilket forklarer det høje tidsforbrug på 6,8 min. pr løbning. De primære løbedage i besætning 5 var mandag, tirsdag og onsdag (Appendiks 2, figur 17), hvor der var et stort tidsforbrug, mens der var et meget lille og jævnt tidsforbrug de andre dage.

Diskussion af ugentligt tidsforbrug

Samlet set tog det 2-3 min. pr løbning i besætning 1, 3 og 4 (tabel 4). Søerne i besætning 3 og 4 gik i løsdrift med én æde-/hvileboks pr so, men da søerne var opstaldet i boksene i dagene omkring brunst og løbning, havde de to opstaldningsformer ingen effekt på tidsforbruget. Det lidt højere tidsforbrug i besætning 1 kunne skyldes, at søerne blev flyttet til drægtighedsstalden om tirsdagen, som var en primær løbedag (Appendiks 2, 12). I besætning 2 var der generelt et større tidsforbrug pr løbning, men i denne besætning skulle løbestalden også passeres for at komme til de andre staldafsnit. Det største tidsforbrug var dog i besætning 5, hvor søerne skulle flyttes til insemineringsstien inden løbning.

Tidsstudier fra en tidligere afprøvning viste et tidsforbrug på 5,8 min. pr løbning i en løbestald med insemineringssti, svarende til besætning 5 [4]. Her gik 16 pct. af tiden med flytning af søerne til insemineringsstien, men fratrækkes denne tid fra det registrerede tidsforbrug i besætning 5 i denne afprøvning, har besætningen stadig et tidsforbrug på 4,9 min. pr løbning. En tidligere erfaring har også vist, at det kan være besværligt at få søerne til at gå ud af insemineringsstien efter løbning, da søer, der allerede var lukket tilbage i dybstrøelsen, stadig gerne ville være sammen med ornen, så de kunne stå og spærre ved lågen til insemineringsstien. Andre søer kunne være svære at flytte, fordi de blev ved med at vise stå-refleks, imens andre var bange for at træde ned i dybstrøelsen igen [4].

Tidsforbruget er også blevet sammenlignet i forbindelse med løbning af søer i to forskellige grupper i en tidligere afprøvning. Den ene gruppe søer havde kontakt til ornen gennem hele perioden i løbestalden, mens den anden gruppe kun havde kontakt til ornen i forbindelse med inseminering (overraskelseseffekt). Tidsforbruget pr løbning blev reduceret med 25 pct. ved brug af overraskelseseffekten, hvor især stimuleringen til brunst og insemineringen tog kortere tid [5]. Besætningerne i denne afprøvning gjorde alle brug af overraskelseseffekten.

Der blev brugt insemineringsbøjle i besætning 1, 2 og 3, hvilket vil sænke tidsforbruget, idet medarbejderne får mulighed for at inseminere flere søer ad gangen, men det kunne ikke ses på tidsforbruget i besætning 2. En tidligere erfaring har vist, at tidsforbruget pr løbning i besætninger med insemineringsbøjle var 3-4 min. pr løbning, mens det var 6,5- 7,5 min. i besætningerne uden insemineringsbøjler [6]. I besætning 4 blev der ikke brugt insemineringsbøjle, men besætningen havde stadig det laveste tidsforbrug pr løbning (tabel 4).

Daglige rutiner og halmtildeling

Tidsforbruget i besætningerne var også afhængigt af dagligdagens rutiner. I besætning 4 blev der ikke brugt så meget tid på løbning, men det totale tidsforbrug i løbestalden var stort, idet søerne blev håndfodret.

Generelt har udskiftning af personale og ferieafløsere indflydelse på tidsforbruget, idet oplæring er tidskrævende, og nye medarbejdere er ofte længere tid om opgaverne. Resultaterne viste også at tidsforbruget i løbestalden var meget uregelmæssigt i ferieperioder og omkring høst.

Tildeling af halm og udmugning er tidskrævende opgaver. Tidsforbruget på halmtildeling og udmugning blev registreret sideløbende af medarbejderne (tabel 5) og er ikke indregnet i tidsforbruget til løbninger. Halmhåndtering spiller en stor rolle ved sammenligning af det totale tidsforbrug i de forskellige indretninger i løbestalden. I forbindelse med håndtering af halm har tildelingsmetoden og halmmængden indflydelse på tidsforbruget, idet det er mere tidskrævende at fordele halmen rundt i staldafsnittet, end det er at læsse det af lige indenfor døren. I et forsøg med tidsregistrering i drægtighedsstalden viste strøelsesmetoden og udmugningsstrategien at have en væsentlig indflydelse på det samlede tidsforbrug [1]. I besætning 3, 4 og 5 gik søerne i dybstrøelse i løbestalden, og tabel 5 viser, at tidsforbruget i forbindelse med strøning og udmugning varierede mellem besætningerne.

Der blev brugt mest halm i besætning 3, men denne besætning brugte mindst tid på halmtildeling, hvorimod besætning 4 brugte mindst tid på udmugning. Samlet set havde besætning 5 det største tidsforbrug i forbindelse med halmhåndtering.

Figurerne 1-6 viser, at tidsforbruget i forbindelse med løbning kan registreres ved hjælp af chip, men tidsforbruget til andre arbejdsopgaver skal registreres løbende, hvis det skal give det rigtige billede af tidsforbruget i løbestalden. Tidsforbruget varierede med indretningen af løbestaldene og om der blev brugt halm, men når søerne blev opstaldet i boks i dagene omkring løbning, havde indretningen og halmforbrug ingen indflydelse på tidsfor-bruget til løbning. Samlet set viste resultaterne, at der blev brugt mindst tid på løbning i besætningerne, hvor søerne var opstaldet i boks i dagene omkring løbning og mest i besætningen med løsdrift og insemineringssti.

[1]	Rasmussen, J; Duus, L. (2003): Erfaring med tidsforbrug i drægtighedsstalde. Erfaring nr. 0301, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hedeboe, A.M; Fisker, B.N. (2004): Erfaringer vedrørende management i KS-løbestalde. Erfaring nr. 0407, Landsudvalget for Svin.
[3]	Madsen, M.T. (2003): Effekt på reproduktionsresultater af human stimulering af søer ved brunstkontrol og inseminering. Meddelelse nr. 614, Landsudvalget for Svin.
[4]	Hansen, L.U.(2000): Svenske løbeafdelinger med flokopstaldede søer og insemineringssti. Erfaring nr. 0007, Landsudvalget for Svin.
[5]	Madsen, M.T.(2003): Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer. Meddelelse nr. 605, Landsudvalget for Svin.
[6]	Lyngbye, M.; Riis, A.L (2004): Arbejdsmiljø i løbeafdelinger. Erfaring nr. 0412, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:

Landbrugsteknikerne Jens Martin Strager, Peter Nøddebo Hansen og Roald Koudal, Den rullende Afprøvning
EDB- konsulent Mai Britt Nielsen

Afprøvning nr.: 764

Skitser af besætningerne

Figur 7.	Skitse af løbestalden i besætning 1.

Figur 8.	Skitse af løbestalden i besætning 2.

I besætning 2 skal løbestalden passeres for at komme fra drægtighedsstalden til farestalden.

Figur 9.	Skitse af løbestalden i besætning 3.

Løbestalden i besætning 3 var indrettet, så det var muligt at måle arbejdstiden i løbestalden uden at registrere gennemgangstiden til og fra de øvrige staldafsnit.

Figur 10.	Skitse af løbestalden i besætning 4.

Figur 11.	Skitse af løbestalden i besætning 5 med insemineringsstierne til venstre på figuren.

      

Tidsforbrug fordelt på ugedage

Ud fra produktionsdata er besætningernes primære løbedage fastlagt og størstedelen af søerne løbes indenfor 2-3 dage. Tidsforbruget på de primære løbedage tilskrives løbning af søer.

Figur 12. Tidsforbrug i løbestalden fordelt på ugedage i besætning 1. Søerne er opstaldet i bokse. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

Figur 12 viser, at de primære løbedage i besætning 1 var mandag og tirsdag, og fravænning foregik onsdag. Det høje tidsforbrug tirsdag, skyldes løbning af 90 pct. af søerne anden gang, og de resterende 10 pct. løbes første gang. Herudover flyttes søerne også til drægtighedsstalden.

Figur 13 Tidsforbrug i løbestalden fordelt på ugedage i ikke-løbeuge og løbeuge i besætning 2, 1. periode. Søerne er opstaldet i bokse. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

I besætning 2 (figur 13) foregik løbning primært søndag, mandag og tirsdag, men om mandagen flyttes der også søer fra drægtighedsstalden, gennem løbestalden til farestalden. Torsdag i periode 1 flyttes søerne til drægtighedsstalden, hvorimod fravænning foregår i en ikke-løbeuge.

Figur 14 Tidsforbrug i løbestalden i ikke-løbeuge og løbeuge fordelt på ugedage i besætning 2, 2. periode. Søerne er opstaldet i bokse. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

I 2. periode i besætning 2 var mandag og tirsdag de primære løbedage. 91 pct. af søerne løbes første gang mandag, hvor også søer flyttes fra drægtighedsstalden til farestalden igennem løbestalden. På de primære løbedage indgik hele tidsforbruget til beregning af tidsforbrug pr løbning, derfor er tidsforbruget pr løbning lavere end det beregnede på grund af flytning af søer om mandagen.

Figur 15 Tidsforbrug i løbestalden fordelt på ugedage i besætning 3. Søerne går i løsdrift med dybstrøelse og æde-/insemineringsbokse. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

De primære løbedage i besætning 3 var mandag og tirsdag. Søerne blev flyttet til drægtighedsstalden om onsdagen, og torsdag var fravænningsdag.

Figur 16 Tidsforbruget fordelt på ugedage i besætning 4. Søerne går i løsdrift med dybstrøelse og æde-/ insemineringsbokse. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

I besætning 4 (figur 16) var de primære løbedage søndag og mandag. Fravænning og flytning til drægtighedsstalden foregik om torsdagen, hvor der også var et stort tidsforbrug i løbestalden.

Figur 17 Tidsforbruget i ikke-løbeuge og løbeuge fordelt på ugedage i besætning 5. Søerne går i løsdrift m. dybstrøelse, æde-/hvileboks med insemineringssti. Den procentvise fordeling af første løbning er angivet i toppen af søjlen på de primære løbedage.

De primære løbedage i besætning 5 var mandag, tirsdag og onsdag, figur 17. Der ses et meget lille og jævnt tidsforbrug i ikke-løbeuger. I de tomme uger brugte medarbejderne kun tid på ornerne.