Drægtighedsstalde med løsgående søer fodret via bio-fix

Indretning af drægtighedsstalde til flokopstaldede søer og gylte er stadig aktuel. Det skyldes dels lov nr. 404 af 26. juni 1998, om indendørs hold af drægtige søer og gylte, dels produktion af grise til UK-markedet. Loven, som er gældende for staldanlæg etableret eller renoveret efter 1.1.1999, indeholder bl.a. krav om løsdrift ved opstaldning af søer og gylte fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Ved UK-produktion kræves løsdrift fra fravænning til 7 dage før forventet faring.

Bio-fix er en af mulighederne ved opstaldning af løsgående drægtige søer. Systemet er bl.a. udbredt i Storbritannien. Bio-fix er et udfodringssystem, der via langsom tildeling af foder, ”fikserer” søerne ved ædepladsen under fodring. Der er én ædeplads pr. so, og foderrationen er ens til alle søer i samme sti. Det er tilnærmelsesvis muligt at sikre alle søer i stien samme foderration.

Det var undersøgelsens formål at indsamle erfaringer med stald-/stiindretning og drift fra besætninger med bio-fix drægtighedsstalden.

Undersøgelsen blev gennemført ved et besætningsbesøg i otte besætninger med opstaldning af drægtige søer og gylte i stier med bio-fix fodring. En fodringsperiode blev overvåget, og driftslederen blev interviewet vedrørende fodring, management og stald-/stiindretning.

Med hensyn til allerede kendte anbefalinger henvises til afsnittet i Info-Svin om stalde med bio-fix.

Udover de i tabel 1 beskrevne produktionsforhold, havde besætning 8 dybstrøelse i lejet, mens de øvrige besætninger havde fast gulv. I alle besætninger var der spaltegulv i gødearealet. Planskitser og en kort beskrivelse af stier og stalde ses i appendiks. Der var tre forskellige fabrikater af bio-fix i de besøgte besætninger.

Produktionsresultater

I tabel 2 ses produktionsresultaterne fra seks besætninger, samt landsgennemsnittet for perioden oktober 98 - oktober 99 (Notat nr. 0004,Den rullende Afprøvning). Besætning 4 førte ikke E-kontrol, og besætning 5 havde ikke tilstrækkeligt med resultater, da den stadig var under indkøring. Nøgletal for antal udsatte søer/gylte fra besætningen samt pct. døde af udsatte var kun tilgængelige i besætning 1, 2 og 3. De øvrige besætninger havde ikke registreret udsatte søer med tilhørende koder. Ud fra de tilgængelige tal, kan det ikke oplyses om søerne dør i drægtighedsstalden eller i andre staldafsnit.

Tabel 1. Produktionsforhold i de otte besætninger

I tabel 2 ses, at antal totalfødte grise pr. kuld varierede mellem besætningerne. Fire besætninger lå over landsgennemsnit på 12,6 totalfødte grise pr. kuld.

Tabel 2. Produktionsresultater i forhold til E-kontrols data for 98/99

Ud fra tabel 2 ses, at ca. en fjerdedel af de udsatte søer var døde/aflivet. Besætning 1, som havde flest døde søer af udsatte, var stadig under indkøring. Til sammenligning er der i andre afprøvninger fundet 10-18 pct. døde/aflivede søer af udsatte søer efter indkøringsperioden (Rapport nr. 17).

Besætning 6 var en opformeringsbesætning, hvilket vurderes at have betydning for reproduktionsresultatet. Derudover ses, at der i besætning 8 var en stor andel 1. lægskuld i forhold til landsgennemsnittet og de øvrige besætninger, hvilket skyldes besætningsudvidelse og indkøring.

Fodring

Der blev i alle besætninger fodret én gang dagligt. Udfodringshastigheden i de enkelte besætninger var standardindstillet, men varierede mellem besætninger med 105-140 g/min. Generelt passede udfordringshastigheden til søernes ædehastighed.

Tre besætninger øgede foderstyrken væsentligt i de første 3-7 dage efter indsætning i bio-fix stierne. Driftslederne vurderede, at det medførte færre aggressioner ved sammenblanding, gav mere ro ved fodring og havde en positiv effekt på faringspct. Øget foderstyrke i en længere periode kan ikke anbefales på grund af risiko for huldvariation.

I tre besætninger blev der observeret flere åbne foderkasser, end der var søer i stien. Det gav uro under fodringen, og deraf lavere foderindtag hos nogle søer og mere uens huld.

I besætning 7 blev halvdelen af foderrationen generelt strøet ud i lejet, for at sikre fodertildelingen til de søer som var bange for de andre søer under fodring. Fremgangsmåden kan ikke anbefales, da øget konkurrence i fodringssituationen medfører, at bange søer kun hjælpes på kort og ikke på længere sigt.

Alle besætninger anvendte tørfoder. I seks besætninger indeholdt foderet roepiller (7-20 pct.). Driftslederne vurderede, at roepiller nedsatte søernes ædehastighed, og medførte mere rolige søer. Normalt vil roepiller medføre mere lind gødning, men det var ikke muligt at vurdere, om det var tilfældet i de respektive besætninger, eller om det var årsag til mere glatte leje- og gødearealer.

Fiberrigt foder har i andre besætninger medført et lavere aggressionsniveau hos drægtige søer (Notat nr. 9924; Meddelelse nr. 444). Fiberrigt foder kan dog samtidig medføre, at nogle søer ikke får opfyldt deres basale energi- og næringsstofbehov, hvilket, især i den første del af drægtigheden, har en negativ betydning for kuldstørrelsen (Notat nr. 9924).

Vandforsyning

Tre besætninger havde vandforsyning i krybben. I to besætninger var der kun åbent for vandet under fodring, da der ellers var risiko for svineri i lejet. Generelt er det ikke nødvendigt med vand i krybben, hvis der fodres med piller. Der bør i stedet opsættes vandkopper i gødearealet.

Ædepladsen

I de otte besætninger varierede ædepladsens bredde fra 0,39-0,62 m ekskl. inventar. Store søer havde svært ved at komme frem til krybben i ædepladserne på 0,39 m. Det medførte uro under fodring. Generelt så gylte ikke ud til at have problemer med ædepladser på 0,39 m. Ædepladsens dybde varierede mellem 0,6-0,8 m. Der vurderes at være flere pladsskift ved de korte frem for de lange hoved-/skulderadskillelse. I fire besætninger var der mulighed for trynekontakt i den ellers lukkede adskillelse, men det var ikke muligt at vurdere om det medførte et øget aggressionsniveau under fodring.

Ædepladsen var i fem besætninger etableret med krybbe, og i tre besætninger uden. Om der var krybbe eller ej så ikke ud til have betydning for søernes ædeadfærd eller foderspild, som generelt var minimalt. Fodres med melfoder, bør der tildeles vand under fodring, hvorfor en krybbe er nødvendig.

Sortering

Seks besætninger opdelte (uge-)holdet i minimum to flokke. I fire besætninger blev søerne sorteret, så de største søer gik i én sti og de mindste i en anden. Det vurderes, at sortering af søer i stier med henholdsvis store/ældre og små/yngre søer gjorde foderstyringen lettere. Derudover var erfaringen, at det generelle aggressionsniveau var lavere i stier med små søer og højere i stier med store søer i forhold til niveauet i stier uden opdeling. Det skyldes formodentlig, at der går længere tid før en stabil rangorden er etableret i stier med store søer frem for i stier med små søer eller med blandede små og store søer.

Flokstørrelse

I store flokke med dynamiske grupper er tilnærmet individuel foderstyring ikke mulig, hvilket formodentlig er en del af forklaringen på, at der i besætning 8 blev observeret en større huldvariation end i de øvrige besætninger. I store flokke ses flere pladsskift og mere uro. Der er også et forringet overblik i henhold til den enkelte so, hvilket også har betydning med hensyn til uens huld. I små stier kan foderstyrken øges, hvis flere søer i stien er tynde.

Bio-fix fabrikat

Der var ikke funktionsmæssige forskelle mellem de tre fabrikater.

Strøelsestildeling

Fem besætninger brugte byg-/hvedehalm, og én besætning brugte spåner. Der blev dagligt tildelt halm svarende til, hvad søerne åd i løbet af 5-8 timer. Forbruget var på ca. 40 kg pr. stiplads/år. Besætning 8 med dybstrøelse i lejet, brugte ca. 500 kg pr. stiplads/år. Der blev strøet hver 14. dag.

Erfaringen var, at strøelse i slutningen eller lige efter foderperioden dæmpede aggressionsniveauet som var højt lige efter foderperiodens ophør. Der blev ligeledes strøet, når søerne blev indsat i stien. De seks besætninger havde ikke problemer med tilkitning af spaltegulvet med de tildelte mængder.

Gødningshåndtering  

Daglig manuel skrabning af gødning fra lejet og ned på spaltegulvet var nødvendig i de fleste stier. I de fugtige områder i lejet var gulvet forholdsvis glat. Det medfører risiko for flere benskader/udskridninger i stien. De fugtige lejer kan skyldes for smalle gødearealer, ingen brug af strøelse, lav belægning på grund af udtagne søer, eller mangel på overbrusning.

I besætning 4, 5, 6 og 8 var der etableret linespilsanlæg i kanalen under spaltegulvet, og i alle besætninger virkede anlægget tilfredsstillende. Anlægget kørte 2-5 gange om ugen. I to af de fire besætninger uden linespil var det ikke muligt at bruge den ønskede mængde halm på grund af problemer med at få halm/gødning sluset ud. Etablering af linespil blev overvejet. Besætning 8 brugte minilæsser til håndtering af dybstrøelse. Der blev muget ud 2-3 gange om året.

Arbejdsforbrug

Der foreligger ikke specificerede opgørelser over arbejdsforbrug, men tidsregistreringer blev foretaget i forbindelse med besøget.

Fodringen foregik uden væsentlig tidsforbrug. Derimod tog det lidt tid at skrabe lejet manuelt og strø. Der var godt overblik over søerne, fx med hensyn til brunst eller skader, i perioden under og kort efter fodring, hvor der også blev strøet og muget ud. Søerne bør dog også overvåges i hvileperioden, hvor andre forhold kan registreres, fx forekomst af aggressive søer.

Tidsforbrug til flytning af søer blev af staldpersonalet vurderet til at være mindre, end da søerne stod i bokse. Tidsforbrug ved udtagning af søer før afgang til farestald afhang blandt andet af flokstørrelse. I besætningerne med små stabile grupper var tidsforbrug i forbindelse med at finde de enkelte søer, som fx skulle drægtighedstestes og vaccineres, det samme som i stalde med bokse.

Håndtering af søer

I tre besætninger foregik brunstkontrol, drægtighedstest og vaccination, mens søerne åd. I fire besætninger foregik håndtering af søer 2-5 timer efter fodring, når søerne var faldet til ro. I besætning 8, med dynamiske grupper, blev søerne mærket op under fodring. Selve håndteringen foregik senere.

Alle besætninger havde erfaret, at søerne var mere rolige og lettere at håndtere i forhold til før, hvor søerne stod fikseret. Det havde især betydning for arbejdsrutinerne, når søerne blev flyttet. Yderligere var observation af omløbere blevet lettere, bl.a. fordi søerne sprang på hinanden.

Indsættelse og udtagning af søer

I besætning 2 og 7 blev søerne indsat i løsdrift henholdsvis 4 og 6 uger efter løbning. I de øvrige besætninger blev søerne indsat ved fravænning eller efter løbning. Indsættelse af søerne 4 uger efter løbning kan medføre bedre staldudnyttelse, da de fleste omløbere vil findes, mens søerne står i boks. I seks besætninger blev de fleste omløbere gående i flokken for at få en bedre staldudnyttelse. Omløbede søer blev opstaldet individuelt eller i mindre grupper, når resten af flokken kom i farestalden. For at mindske uro i stien, kan omløbere opstaldes separat i dage, hvor de springer meget på de andre søer (L.J. Pedersen, 2000).

Ses der bort fra søer udtaget på grund af omløbning, vurderede driftslederne, at yderligere 2-10 pct. søer blev udtaget fra flokken før planmæssig afgang. Udtagne søer blev opstaldet individuelt i bokse eller i flokke af 2-3 søer. Enkelte søer blev aflivet ved udtagning. Søer med problemer blev især registreret i ugerne efter indsættelse i løsdrift, hvor problemsøer ofte stod på spaltegulvet, mens de andre åd. Den hyppigste udtagningsårsag var benproblemer, men enkelte søer blev taget ud, fordi de var bange eller havde dårligt huld. Variationen i antallet af udtagne søer kan ikke umiddelbart relateres til stiindretning, men skyldes formodentlig et samspil mellem gulvets beskaffenhed, dyrenes konstitution, og især forskelle i management både i farestald, løbeafdeling og drægtighedsstald.

Gylte

I besætning 8 blev gylte indsat med de øvrige søer. I besætning 2, 3 og 5 blev nogle store gylte indsat i stier med søer, hovedsageligt med de mindste søer. De fleste gylte samt gyltene i besætning 1, 4, 6 og 7 var opstaldet i stier for sig, og tidligst indsat i flokkene efter 1. læg. Umiddelbart var der ingen problemer med at have gyltene opstaldet sammen med mindre søer, hvorimod gylte i stier med store søer var for tynde på grund af manglende mulighed for individuel fodertildeling.

Indkøringsperioden

Det var let for søerne at vænne sig til bio-fix fodring, så oplæring var ikke nødvendig. Imidlertid var det erfaringen, at søer som blev overflyttet fra det gamle til det nye system, havde nogle vanskeligheder med at tilpasse sig et løsdriftssystem. Eksempelvis blev der i besætning 1, som stadig var under indkøring, udtaget mange ældre søer - ca. 10 pct. - før planmæssig afgang til farestald. I alle besætninger var erfaringen, at antallet af udtagne søer faldt efter indkøringsperioden. Det skyldes formodentlig, at gamle søer enten var sat ud af besætningen, eller havde vænnet sig til systemet.

Omstillingsperioden for staldpersonalet var lang i forhold til søernes indkøringsperiode, men ikke længere end ved andre løsdriftssystemer. Det skyldes, at den enkelte medarbejder og driftsledelsen ikke altid var opmærksom på de nye typer af problemer, der opstod ved løsdrift/bio-fix. Flere af de besøgte besætninger havde i omstillingsperioden haft problemer med overblikket i stalden, især på grund af ændrede arbejdsrutiner i forbindelse med omløbere, udtagning af søer fra flokkene, placering af søer samt management i forbindelse med fodring fx sortering og huldstyring. 

Bygning/klima

Syv besætninger havde isolerede bygninger med mekanisk ventilation. Der havde ikke været problemer med anlæggene. Det svineri i lejet, som flere besætninger havde problemer med, synes ikke at have relation til ventilationen. Besætning 8 havde en uisoleret bygning med naturlig ventilation, og der havde ikke været problemer i henhold til staldens funktion, trods store temperaturudsving.

I de syv besætninger var der valgt isolerede stalde ud fra et ønske om et lavt eller ingen halmforbrug. Modsat var der i besætning 8 ønske om dybstrøelse.

Stidimensioner

I fem af de seks besætninger med små grupper (under 13 søer), var arealet pr. so mindre end loven foreskriver efter 01.01.99. Staldene var taget i brug før loven trådte i kraft. Der var umiddelbart mere uro i stier med mindste areal pr. so, hvor en jaget so havde svært ved at komme væk, men denne uro kan også skyldes andre faktorer, fx store søer sammen ved sortering.

Udtagning af søer fra stabile grupper medfører nedsat staldudnyttelse, da der ikke kan indsættes en ny so i stien. Derfor kan stalden etableres med et forskelligt antal ædepladser pr. sti eller med fleksible stier. Besætning 1 og 4 havde to stistørrelser, så holdstørrelsen kunne varieres, og i besætning 5 var det muligt at regulere antallet af ædepladser i den enkelte sti ved hjælp af en flytbar stiadskillelse.

Leje-/ gødeareal

To besætninger havde via en halvmur delvis adskillelse mellem leje- og gødeareal i den enkelte sti, se skitser i appendiks. Da bio-fix sædvanligvis indrettes med forholdsvis små grupper søer, kan en mur mellem leje- og gødeareal imidlertid ikke anbefales, da det vil forringe passagemuligheden. Loven forskriver 3 m.

Spaltegulvet i besætning 3 og 4 var hhv. 1,4 og 1,6 m bredt, og ca. 30 pct. af lejearealet blev inddraget til gødeareal. De øvrige besætninger havde bredere spaltegulv (1,8-2,0 m), og en betydeligt mindre del af lejet blev inddraget som gødeareal. Besætning 4 og 5 havde overbrusning af gødearealet. Længden og frekvensen af overbrusningsintervallerne kunne varieres fra 1 min./time til 1,5 min./3 gange i timen. I besætning 2 blev gødearealet overbruset manuelt med en vandslange én gang dagligt i meget varme perioder. Erfaringen var, at overbrusning af gødearealet mindskede problemet med våde områder i lejet, og samtidig blev spaltegulvenes bjælker holdt rene og skridsikre.

Placering af ædepladsen

I besætning 1 og 8 var der en række ædepladser i hver side af lejearealet. I de øvrige besætninger var der kun én række ædepladser i hver sti. Det vurderes ud fra de otte besætninger, at én række frem for to medfører færre pladsskift under fodring, mindre uro og deraf følgende mere ensartet huld.

I syv besætninger var ædepladserne placeret i lejearealet. I besætning 7 var ædepladserne placeret i gødearealet, og umiddelbart var der ingen synlige ulemper med denne placering. Placeres ædepladserne i lejearealet er der imidlertid skridsikkert underlag i det område, hvor der kan være uro under fodring. Samtidig nedsættes risikoen for, at søerne gøder i krybben.

I besætning 2-7 var ædepladserne placeret væk fra inspektionsgangen. Det gav et godt udsyn over den enkelte sti og nabostierne. I besætning 1 og 8 var ædepladserne placeret vinkelret på inspektionsgangen. Det resulterede i et forringet udsyn til søer, nabostier og stalden som helhed på grund af foderkasser og -rør. Vinkelret placering er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til kapaciteten af udfodringssnegle.

Arkiv nr. 622 / Projektnr. 705-310405

Besætning 1

Der var tre forskellige drægtighedsstalde med bio-fix. Alle stalde var isolerede, og med undertryks­ventilation. Der blev fodret med piller, og derudover blev der strøet med en begrænset mængde halm i lejet hver dag efter fodring. Gyllekummerne var etableret med rørudslusning. Biofix-anlægget var fra Echberg.

Søerne blev indsat i stald 1 eller 2, og hvis der blev taget mange søer ud i løbet af de første 4 uger, blev flokken flyttet til stald 3. Der var ingen sortering efter størrelse. Gylte blev opstaldet for sig.

Stald 1: 4 stier med 20 stipladser. Leje-/ædeareal (1,8 m²pr. so) var indrettet med fast gulv, og der var spaltegulv i gødearealet (1,0 m² pr. so). Ædepladsen var med krybbe og uden vand. Der var opsat vandforsyning på det åbne inventar ind mod den tilstødende sti. 

Stald 2: 3 stier med 22 stipladser. Leje-/ædeareal (1,4 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der stod nogle stolper, som bar loftet. Disse stolper medførte nogle meget smalle passager. Der var spaltegulv i gødearealet (0,8 m² pr. so). Ædepladsen var med krybbe og der var vand i krybben under fodring og et par gange i løbet af dagen. Der var ingen supplerende vandforsyning.

Stald 3: 6 stier med 15 stipladser og 2 stier med 12 stipladser. Leje-/ædeareal (1,6 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der var spaltegulv i gødearealet (0,9 m² pr. so). I halvdelen af stierne var dele af lejearealet adskilt fra gødearealet via en halvmur. Ædepladsen var uden krybbe og uden vand. Der var opsat vandforsyning henholdsvis på bagvæggen, i gødearealet og på muradskillelsen.

Besætning 2

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 11 stier med 10 stipladser og én sti med 8 stipladser. Leje-/ædearealet (1,4 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der blev strøet med en begrænset mængde halm i lejet hver dag efter fodring. Der var spaltegulv i gødearealet (0,8 m² pr. so), og gyllekummerne var etableret med rørudslusning. Ædepladsen var uden krybbe, og der blev fodret med piller. Der var opsat en vandforsyning på det åbne inventar i gødearealet. Biofix-anlægget var fra Echberg.

Søerne blev sortering efter størrelse. Enkelte store gylte blev opstaldet med de små søer, men generelt blev gylte opstaldet for sig.

Besætning 3

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 28 stier med 12 stipladser i hver sti. Leje- og ædeareal (1,3 m² pr. so) var indrettet med fast gulv uden strøelse. Gødearealet (0,7 m² pr. so) var med spaltegulv, og gyllekummerne var etableret med rørudslusning. Ædepladsen var indrettet med krybbe, og der blev fodret med piller (20 pct. roepiller). Vandforsyningen var opsat på det åbne inventar i gødearealet, og der var ingen vand i krybben. Biofix-anlægget var fra Echberg.

Søerne blev sortering efter størrelse. Enkelte store gylte blev opstaldet med de små søer, men generelt blev gylte opstaldet for sig.

Besætning 4

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 10 stier med 5 stipladser i hver sti og 10 stier med 7 ædepladser i hver sti. Leje- og ædearealet (1,2 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der blev strøet med en begrænset mængde halm i lejet hver dag efter fodring. Gødearealet (0,8 m² pr. so) var med spaltegulv og overbrusningsanlæg. Gyllekummerne var etableret med linespil. Ædepladsen var med krybbe, og der blev fodret med piller (7 pct. roepiller). Vandforsyningen var opsat på det åbne inventar i gødearealet, og der var vand i krybben under fodring. Biofix-anlægget var fra Funki.

Søerne blev sorteret efter størrelse. Gylte blev opstaldet for sig.

Besætning 5

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 32 stier med 8 stipladser i hver sti. Hver anden stiadskillelse var flytbar, så stistørrelsen kunne varieres fra 6 til 10 stipladser. Leje-/ædearealet (1,4 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der blev ikke brugt halm. Gødearealet (0,9 m² pr. so) var med spaltegulv og overbrusningsanlæg. Gyllekummerne var etableret med linespil. Der blev fodret på gulvet med piller (20 pct. roepiller). Vandforsyningen var opsat på det åbne inventar i gødearealet. Biofix-anlægget var fra Daltec.

Søerne blev sortering efter størrelse. Enkelte store gylte blev opstaldet med de små søer, men generelt blev gylte opstaldet for sig.

Besætning 6

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 28 stier med 10 stipladser i hver sti. Leje-/ædearealet (1,4 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og der blev tildelt halm hver dag før fodring. Gødearealet (1,1 m² pr. so) var indrettet med spaltegulv, og gyllekummerne var etableret med linespil. Ædepladserne var indrettet med krybber, og der blev fodret med piller (10 pct. roepiller). Vandforsyningen var opsat på det åbne inventar i gødearealet, og der var ingen vand i krybben. Biofix-anlægget var fra Daltec.

Søerne blev sorteret efter størrelse. Gylte blev opstaldet for sig.

Besætning 7

Stalden var isoleret og med undertryksventilation. Der var 20 stier med 10 stipladser i hver sti. Lejearealet (1,2 m² pr. so) var indrettet med fast gulv, og i halvdelen af stierne blev der forsøgsvis brugt strøelse i form af spåner. I æde- og gødearealet (1,0 m² pr. so) var der spaltegulv og gyllekummerne var etableret med røruds­lusning. Ædepladsen var indrettet med krybbe, og der blev fodret med piller (10 pct. roepiller). Vandforsyningerne var opsat på det åbne inventar i gødearealet. Biofix-anlægget var fra Funki.

Søerne blev sorteret efter størrelse. Gylte blev opstaldet for sig.

Besætning 8

Stalden var uisoleret og med naturlig ventilation. Der var 4 stier med 67 sti pladser i hver sti. Leje-/ædearealet (1,8 m² pr. so) var indrettet med dybstrøelse, og der blev strøet ca. hver 14. dag. Gødearealet (0,4 m² pr. so) var med spaltegulv, og gyllekummerne var etableret med linespil. Der var muradskillelse mellem leje- og gødeareal. Ædepladsen var indrettet med et repos (foderbord), og der blev fodret med piller (18 pct. roepiller). Vandforsyningen var et vandkar, som var indbygget i muradskillelsen med åbning i gødearealet. Biofix-anlægget var fra Daltec.

Søerne blev ikke sorteret, og gylte blev indsat sammem med søerne.