Svenske løbeafdelinger med flokopstaldede søer og insemineringssti

Kontraktproduktion af UK-grise stiller krav om at søerne skal være løsgående fra fravænning til en uge før faring. Dette har skabt behov for at kunne indrette produktionssikre løbeafdelinger til løsgående søer.

Indretning og drift af løbeafdelinger til løsgående søer er et område, hvor der stadig mangler viden med hensyn til driftmæssige forhold og reproduktionssikkerhed.

Sverige har siden 1988 haft en lov om etablering af stalde til løsgående søer. I Sverige må søerne kun være opstaldet i boks en uge ved løbning og en uge ved faring.

I svenske løbeafdelinger følger man generelt et andet koncept for indretning og håndtering end i Danmark.

• Søerne sorteres og grupperes i stabile grupper ved fravænning
• Søerne opstaldes typisk i stier med dybstrøelse og med én ædeboks pr. so
• Søerne har kun ornekontakt de første 3-4 dage efter fravænning og igen ved løbning/inseminering
• Inseminering foregår i insemineringsstier

Formålet med undersøgelsen var, at indsamle erfaringer med indretning og drift af løbeafdelinger fra svenske besætninger, hvor søer i løbeafdelingen var opstaldet efter ovenstående koncept.

Erfaringsindsamlingen i Sverige er første fase af en afprøvning af en integreret løbe/drægtigheds­stalde, og danner grundlag for en efterfølgende afprøvning.

I Sverige blev der indsamlet erfaringer fra 4 besætninger med løbeafdelinger der fulgte ovenstående koncept. Besætningerne blev besøgt på dage hvor der blev insemineret søer.

Erfaringsindsamlingen omfatter kun søer.

Datamaterialet er baseret på interview og producenternes egen produktionskontrol. Der blev i interviewet fokuseret på staldindretning, procedure omkring fravænning, brunstkontrol, løbestrategi, insemineringsarbejde, arbejdsforbrug og fodringsstrategi/princip.

Arbejdstidsforbruget pr. inseminering blev beregnet ud fra det samlede tidsforbrug til brunstkontrol/inseminering af et hold søer i hver besætning. Derudover blev driftsledernes egne vurderinger af det normale tidsforbrug taget i betragtning.

Udtagning af søer blev vurderet ud fra driftslederens udsagn.

Løbeafdelingen var i alle besætninger indrettet med dybstrøelse. I besætning 1, 2 og 4 blev søerne fodret via ædebokse, og i besætning 3 ad lib. via automater. I ornestierne var der fast gulv med strøelse. Insemineringsstierne var udformet med fast gulv og strøet med spåner.

Drægtighedsafdelingen i besætning 1, 3 og 4 var indrettet med dybstrøelse og én ædeboks pr. so. I besætning 2 var stierne i drægtighedsstalden med ædebokse samt fast gulv og spaltegulv. Leje og gødeareal var delvis adskilt med lukket betoninventar.

Farestaldene var indrettet med kombistier eller farestier hvor søerne var løsgående i hele perioden.

Produktionsforholdene i de besøgte besætninger fremgår af tabel 1 og 2. Yderligere indretningsmæssige forhold fremgår af appendiks.

 

Tabel 1. Produktionsforhold i de fire besætninger

Besætning	1	2	3	4
Antal årssøer (incl.gylte)	555	130	172	126
Holddrift, interval, uger	2	7,7,8	5	7,7,8
Holdstørrelse	48	44	40-45	42
Stipladser i løbeafdeling	48	44	Ca. 50	42
Flokstørrelse i løbeafdeling	24	23/21	8-25	42
Stidimensioner, m, ekskl. ædeboks	5 x 12	5,4 x 16 5,4 x 12	3,8 x 17 3,8 x 6 3,8 x 7	5 x 21
Areal , m²/so ekskl. ædeboks	2,5	3,0 / 3,6	2,5 / 3,5 (+ repos)	2,5
Antal orner	6	1	1	1
Stidimensioner, ornesti	2,5 x 3 el. 3 x 4	2,4 x 3,15	2 x 3	2,5 x 2,8
Areal, m²/orne	7,4 / 12	7,7	6	7
KS*, pct.	Ca. 90	>95	>95	>95
Fodertildeling/gange pr.dag	2	2	Ad libitum	3
Fodertype	Vådfoder	Vådfoder	Tørfoder	Vådfoder
Bygning	Delvis-isoleret	Isoleret	Isoleret	Isoleret
Ventilation	Naturlig	Mekanisk	Mekanisk	Mekanisk

* Kunstig sædoverføring

 

Tabel 2. Driftsmæssige forhold i forbindelse med indsættelse og inseminering

Besætning	1	2	3	4
Fravænningsalder, dage	33	33	30	33
Sortering ved fravænning	Ja (i 2 stier)	Ja (i 2 stier)	Ja (i 3 stier)	Nej
Antal insemineringsstier	4	2	2	2
Hvor mange søer var der i insemineringsstien	2-4 søer	2-3 søer	2 søer	1 so
Areal af insemineringsstien, m²	11	6,5	6	7
Antal pers. der inseminerede	1	1	2	2+1 én der hjalp med flytning af søerne.
Tidspunkt for tilbageflytning efter ins., min. efter inseminering	10-30 min.	Ca. 5 min.	Ca. 5 min.	Under 5 min.
Tidspunkt for indsættelse i drægtighedsstald, uger efter løbning.	8	4 (her sorteres søerne efter huld)	4 (to hold blandes 8 uger efter løbning).	5
Indretning i drægtighedsstald	En ædeboks/so og dybstrøelse	En ædeboks/so og fastgulv samt spalter.	En ædeboks/so og dybstrøelse	En ædeboks/so og dybstrøelse
Flokstørrelse i drægtighedsstald	24	4 - 6	20 / 22 senere 40 / 45	42

I alle besætninger blev søerne flyttet direkte til løbeafdelingen på fravænningsdagen. I alle fire besætninger blev søerne drægtighedstestet, inden de blev flyttet til drægtighedsafdelingen.

Produktionsresultater

Besætningernes reproduktionsresultater fremgår af tabel 3. Faringsprocenten i besætning 2 og 4 lå på niveau med det danske landsgennemsnit, og i besætning 1 og 3 lå faringsprocenten ca. 5 procentenheder over, når der er korrigeret for indkøb af gylte. Søerne fik gennemsnitligt 0,5 færre totalfødte/kuld i forhold til landsgennemsnittet. Forskellen i antal totalfødte grise/kuld skyldes sandsynligvis avlsmaterialet, dårlig huldstyring og eventuelt manglende ro efter inseminering. Antallet af levendefødte var i gennemsnit på samme niveau som i Danmark.

 

Tabel 3. Reproduktionsresultater

Besætning	1	2	3	4	DK- Gns.
Periode	1/7-31/12-99	2/1-99-6/4-00	14/12-99-11/05-00	23/08-99-10/05-00	1/4-99-1/4-00
Antal kuld	652	364	170	205	---
1. lægs kuld, pct.	32	26	26	23	22
Dage fra frav. til 1.løbning	6	6	5	6	6
Antal totalfødte pr. kuld	12,2	11,9	12,4	12,5	12,8
Antal levendefødte pr kuld	11,6	11,2	11,8	11,9	11,7
Faringsprocent¹	92	86	93	87	84
Spildfoderdage pr kuld²	12	14	7	15	17

¹	Det er kun i besætning 2 at data for polte/gylte indgår i faringsprocenten, da de andre besætninger indkøber drægtighedstestede gylte. For at kunne sammenligne besætning 1,3 og 4 med landsgennemsnittet, bør faringsprocenten reduceres med 2-3%. Under danske forhold har gylte og øvrige søer samme faringsprocent.
²	Indkøb af gylte nedbringe spildfoderdagene med ca. 1 dag.

Fravænning og sammenblanding

Søerne i besætning 1,2 og 3 blev sorteret efter læg og størrelse ved fravænning. I besætning 4 var det ikke muligt at sortere søerne. I besætning 2 og 3 blev 1. lægs søer samt magre søer fravænnet og flyttet til løbeafdelingen to dage før de øvrige, og i besætning 4 en halv dag før. Ved at fravænne 1. lægs søer og magre søer tidligere end de øvrige kunne løbningerne bedre synkroniseres, fordi man havde erfaring for at 1. lægs og magre søer kom senere i brunst end de øvrige søer. Søer der ikke kom i brunst blev enten løbet sammen med næste hold eller udsat. 

Ornekontakt

I besætning 1, 3 og 4 gik ornen sammen med søerne i 3-3½ døgn efter fravænning. I besætning 3 gik ornen på skift mellem 3 sostier fra fravænning til 4. dagen om morgenen. I besætning 2 var der trynekontakt mellem orne og øvrige søer samt 1. lægs/magre søer i henholdsvis 3 og 4 dage efter fravænning.

I besætning 1 og 2 blev ornen herefter isoleret i en sti, så søerne ikke kunne se eller få trynekontakt med den. I besætning 3 og 4 blev ornen flyttet ind i et andet staldrum. Søerne blev først introduceret for ornen igen ved første brunstkontrol (se figur 1).

Brunstkontrol og inseminering 

Intervaller for brunstkontrol og inseminering af søerne i de fire besætninger, er vist i figur 1. Søerne blev generelt insemineret ved stående brunst fra og med 5 dage efter fravænning. Før dag 5 efter fravænning blev brunsten kun registreret. Generelt blev intervallet mellem brunstkontrol og insemineringstidspunkt kortere jo længere tid der var gået fra fravænning. Det stemmer godt overens med det forhold at brunstens længde i de fleste tilfælde bliver kortere jo senere søerne kommer i brunst.

 

Den egentlige brunstkontrol blev i besætning 1, 2 og 3 påbegyndt på 4. dagen efter fravænning. I besætning 4 først på 5. dagen. Brunstkontrollen blev udført ved at alle søerne blev flyttet fra ædebokse (sosti i besætning 3) til en insemineringssti, hvor de kunne opnå trynekontakt med en orne. Der blev udover synlige brunsttegn brunstkontrolleret ved hjælp af rideprøven i besætning 1, 3 og 4, og ved tryk på ryggen i besætning 2. For at opnå en tilfredsstillende brunststimulering, var det vigtigt at ornen aktivt viste interesse for søerne, hvilket de anvendte orner generelt gjorde. 

I besætning 4 flyttede man én so ad gangen til hver insemineringssti, hvor der i de andre besætninger blev flyttet 2-4 søer. Antallet af søer pr. insemineringssti var afhængig af staldindretningen og arbejdsgangen, og var afgørende for hvor længe søerne fik ro efter inseminering. 

Ved flytning af flere søer til brunstkontrol/inseminering samtidig, blev de sammensat efter størrelse. Det var erfaringen at lavtrangerende søer kunne blive hæmmet i deres brunstadfærd hvis der var en dominant so i umiddelbar nærhed. I besætning 3 var det ikke muligt at foretage denne udvælgelse, da der ikke var etableret ædebokse.

Når søerne så ornen i insemineringsområdet opstod der en overraskelseseffekt og søer i brunst udviste brunstadfærd såsom flankestød, opspring på andre søer og stårefleks. I nogle tilfælde gav søer i forbrunst anledning til uro i insemineringsstien, og derfor bør disse søer lukkes tilbage i sostien, før insemineringen af de brunstige søer påbegyndes. Det blev vurderet at plads og mulighed for kontakt til ornen var afgørende for hvor megen uro der opstod. Jo bedre plads og ornekontakt desto mindre uro.

Håndtering

Generelt vurderes det, at søerne var lette at håndtere ved flytningen i forbindelse med brunstkontrol og inseminering. Søerne blev enten lokket op i ædeboksene med lidt foder eller et kald. En generel erfaring var, at en egentlig fodring gav anledning til for megen uro ved brunstkontrol og inseminering.

I besætning 2 brugte man ornen til at lokke søerne op i ædeboksene. Håndteringsmæssigt kan det være uheldigt at bruge ornen, da det kan fremprovokere stårefleks og dermed besværliggøre flytning og inseminering, da en so ikke kan genstimuleres umiddelbart efter stårefleks.

Søer der udviste stårefleks i sostien (ca. 5 pct. i de besøgte besætninger) og derfor ikke gik ind i ædeboksene blev insemineret i dybstrøelsesområdet.

Det blev vurderet at etablering af ædebokse i løbeafdelingen lettede håndteringen betydeligt, i forhold til stier med ad libitum automater, specielt i besætninger hvor der kun var én person til arbejdet. I besætning 3 hvor der ikke var ædebokse, var det nødvendigt med to personer for at få de sidste søer ud af stien.

Etablering af ædebokse er én mulighed for at udtage søerne i grupper efter størrelse ved flytning til insemineringssti. En anden mulighed er at opstalde søerne i grupper sorteret efter størrelse.

Det var let at få søerne ind i insemineringsstien, men det kunne være besværligt at få dem tilbage igen. Den primære årsag var, at søer der var lukket tilbage i sostien, men stadig udviste stor lyst til at stå i nærheden af ornen, ofte stod ved lågen ind til insemineringsstien. Derudover var søer der stadig udviste stårefleks besværlige at flytte tilbage. Nogle søer var bange for at træde ned i dybstrøelseskummen på grund af højdeforskellen.

I besætning 4 var der problemer med at få søerne til at gå forbi en ornesti, da inventaret mellem ornesti og gang kun var delvist lukket inventar

Overraskelseseffekt og brug af orne

Ved at isolere ornen på 3. eller 4. dagen efter fravænning var det nemt at stimulere søerne til stående brunst ved gensyn med ornen. Det skyldes overraskelseseffekten, der sandsynligvis opstår fordi søerne ikke er vant til ornens brunststimulerende effekt, og som derfor virker kraftigere ved en pludselig introduktion. Dette understøttes i flere udenlandske undersøgelser.

I et system hvor ornen i så høj grad indgår i brunstkontrol og inseminering, er det vigtigt at den deltager aktivt i stimuleringen af søerne. Der blev i alle fire besætninger anvendt den/de samme orner til ornekontakt umiddelbart efter fravænning og den efterfølgende brunstkontrol. Ornen fik kun sjældent lov til at bedække, og så typisk kun søer hvor der var tvivl om brunsten. Bedækningen foregik altid efter dagens insemineringer.

Der blev i besætningerne kun udført meget lidt manuel brunststimulering (tryk på ryggen, løft i lysken, stød i flanke mv.). Som regel blev der ikke foretaget nogen egentlig manuel stimulering udover rideprøven. Det blev vurderet at den primære årsag til det minimale behov for manuel stimulering var overraskelseseffekten. I de besætninger hvor der var flere søer i insemineringsstien stimulerede søerne også hinanden.

I besætning 1 var det fast rutine at søerne fik tid til at stimulere hinanden ca. 5 min før inseminering. I besætning 1, 3 og 4 sad inseminøren på ryggen af soen under inseminering, hvilket blev vurderet som værende en god metode til stimulering af stårefleks. Det vil sige at der kun blev insemineret én so ad gangen, selvom flere søer i insemineringsstien udviste stårefleks.

At Isolere ornen i 1-2 dage før forventet løbning samt bruge insemineringsstier kan medvirke til at systematisere brunstkontrollen, og synliggøre om søerne er i brunst.

Ro efter inseminering 

I besætning 1 kunne søerne blive i insemineringsstien 10-30 min. efter inseminering, mens søerne i de andre besætninger stod under 5 min. Fysiologisk antages det at være en fordel at søerne kan få  ro i 20-60 minutter efter inseminering. I dette tidsrum medfører hormonet oxytocin sammentrækninger af børens muskulatur, og derved fremmes sædtransporten op til børen. Udsættes soen for stressbelastninger umiddelbart efter inseminering, kan det - på grund af hormonelle forstyrrelser - medføre en ringere sædtransport.

Den rullende Afprøvning har iværksat afprøvninger der skal klarlægge effekten af ro efter løbning.

Udtagning af søer

Der blev i gennemsnit for de besøgte besætninger - i perioden fra fravænning til faring - udtaget ca. 5 pct. af søerne til individuel opstaldning. I alle besætninger gik søerne 4 uger eller mere i løbeafdelingen hvor der var dybstrøelse og god plads (2,5-3,7 m² pr. so ekskl. ædeboks). Hovedparten blev udtaget inden for de 2 første uger efter fravænning. Benproblemer var udtagningsårsag for mellem 1-4 pct. af de udtagne søer. 

Der blev sjældent udtaget søer fra drægtighedsstalden. I drægtighedsstalden blev søerne gående i de samme grupper som i løbeafdelingen - eller opdelt i mindre grupper.

Samlet set vurderes det at udtagningen lå på et lavt niveau hvilket sandsynligvis skyldes god plads, skridsikkert underlag i form af dybstrøelse og mulighed for sortering af søerne.

Fodringsstrategi og huldstyring

I besætning 1, 2 og 4 blev der fodret med vådfoder og i besætning 3 blev der fodret med indkøbt tørfoder. Tabel 4 beskriver foderstrategien i de fire besætninger.

 

Tabel 4. Fodringsstrategi

	Dag 1- 3efter frav.	Dag 4-6efter frav.	Løbning-4 uger efter løbning	Huldstyring efter fire uger	Bemærkninger
Besætning 1	5 FEs	2,1 FEs	Efter huld	Individuel + supplering¹	+10 % energi til unge søer
Besætning 2	Ad lib.	Ad lib.	Efter huld	4-8 søer pr. vådefoderventil	Ekstra tilskudsfoder i goldperioden
Besætning 3	Ad lib. fodring med almindeligt sofoder			Individuel Håndfodring
Besætning 4	4,65 FEs	2,35 FEs		Individuel + supplering¹	Ekstra tilskudsfoder i goldperioden

	(FEs er omregnet fra MJ O.E., hvor 1 FEs = 12,9 MJ)
¹	Med ”Individuel + supplering” menes at der fodres med vådfoder og suppleres manuelt med tørfoder

Arbejdsforhold og tidsforbrug

Løbestaldene med insemineringsstier gav mulighed for at indrette en god arbejdsplads til inseminering. Herunder faciliteter til sotavler, katetre, sæddoser mv., som skabte gode muligheder for korrekt og hygiejnisk håndtering af sæd og katetre.

Når insemineringsstien var etableret i et separat isoleret rum, som i besætning 3, gav det mulighed for at varme rummet op om vinteren. En sådan indretning vil være ideel i uisolerede løbestalde. Isolering og opvarmning giver mulighed for et bedre arbejdsmiljø, og gør det nemmere at opbevare sæden ved korrekt temperatur.

I de fire besætninger tog det i gennemsnit ca. 6-8 minutter pr. inseminering inkl. brunstkontrol og flytning. Dette vurderes som et lille tidsforbrug, set i lyset af at en gennemsnitlig inseminering i en traditionel dansk løbeafdeling tager 5-7 minutter fra kateteret føres ind, til soen har taget sæden. På grund af overraskelseseffekten blev der sparet tid til manuel stimulering, hvorimod der blev brugt mere tid på flytning af søerne i de besøgte besætninger end i traditionelle løbestalde. Den meget systematiske og grundige brunstkontrol betød, at der blev flyttet søer som ikke var i brunst, til insemineringsstien. Dette indgår også i tidsforbruget.

Indretningen i besætning 1 og 2 vurderes at være bedst med hensyn til håndtering af søerne, fordi det kun krævede én person. I disse besætninger var der etableret ædebokse, og der var en kort flyttevej uden møde med ornen, før de stod i insemineringsstien. Indretningen i besætning 3 krævede to personer, fordi der ikke var etableret ædebokse, men arbejdstidsforbruget pr. inseminering var ikke større i den besætning end i de øvrige besætninger. Besætning 4 havde dels en lang flyttevej og dels var ornestien placeret uhensigtsmæssigt i forhold til flytning af søer i brunst (se planskitser i appendiks).

Gødningshåndtering og strøelse

I alle besætninger var der etableret dybstrøelse i løbeafdelingen. Det angivne halmforbrug i tabel 5 blev skønnet af driftslederne. Endvidere blev der i alle besætninger anvendt spåner i insemineringsstierne.

 

Tabel 5. Strøelse og udmugning

Besætning	1	2	3	4
Halmforbrug i kg; pr stiplads i løbeafdelingen pr. år	560	700	1800¹	650
Strøelsesmateriale	Byg- og hvedehalm	Byghalm	Byg-, havre- og hvedehalm	Byg-, havre- og hvedehalm
Udmugningsstrategi	Ca. hver 14. uge i løbestierne og hver 16. uge i drægtighedstierne.	Det våde fjernes løbende. Total udmugning efter 15 uger, ca. hvert 2. hold	Efter hvert hold i løbestalden. Svarende til hver 5. uge.	Efter hvert hold

¹	Det høje forbrug i løbeafdelingen skyldes at der blev muget ud efter hvert hold.

I besætning 3 blev der i løbeafdelingen muget ud hver 5. uge (efter hvert hold), hvilket øgede halmforbruget. Der var generelt erfaring for at gødningsmåtten var nemmere at holde fast og tør med langhalm frem for snittet halm.

Klima

I besætning 1 var taget isoleret og væggene delvist isolerede, da en stor del af væggen var luftindtag til naturlig ventilation. I besætningerne 2, 3 og 4 var der isolerede løbeafdelinger med mekanisk ventilation.

Besætningerne blev besøgt i april og maj. Generelt var der ingen gener af hverken ammoniak, støv eller støj.

I besætning 1, 2 og 4 havde søerne mulighed for at ligge på betongulv i boksene hvilket kan være kølende i varme perioder. I besætning 3 gravede søerne sig ned i måtten for at køle sig - specielt lige efter fravænning.

Bygning/klima:

• Det anbefales at etablere insemineringsstierne i et isoleret rum

Indretning

• Etablering af ædebokse i løbeafdelingen er arbejdsbesparende, samtidig med at det giver mulighed for individuel fodring. Med ædebokse er det nemt at samle søer af samme størrelse ved flytning til insemineringsstien.
• Et 5 m bredt dybstrøet område bag ædeboksene giver gode muligheder for at søerne kan undvige aggressioner, opspring og lignende.
• Det anbefales at der opstaldes én orne pr. insemineringssti for at give soen mulighed for at opnå trynekontakt.
• Insemineringsstier - beregnet til mere end én so - skal være ca. 3 m lang, for at en anden so kan passere bag den so der bliver insemineret. Hvis stien anvendes til én so er det tilstrækkeligt med ca. 2,5 m.
• Bredden af insemineringsstien afhænger af antal søer der ønskes flyttet til stien. Dog må det anbefales at en sti til én so minimum er 1,4 m bred, så soen nemt kan vende sig.

Kumme

• Kummedybden bør være ca. 40 cm. Er kummen dybere end 40 cm bør der etableres trin.

Inventar

• Lukket inventar mellem so- og ornesti. Ornekontakt efter fravænning kan opnås ved at ornen går:
• • i samme sti som søerne
  • på fodergangen foran ædeboksene
  • i en anden sti med åbent inventar ind til sostien.
• Lukket inventar mellem insemineringssti og sosti. Lågen mellem insemineringsstien og sostien skal være tætsluttende og skal kunne åbne til begge sider.
• Låger og lukkeanordninger skal være solide og lette at betjene.
• Åbent inventar mellem orne og insemineringssti i hele bredden af stien og helt ned til gulvet.

Håndtering

• Når der flyttes mere end én so ind i insemineringsstien ad gangen bør de sammensættes efter størrelse.
• Søer i forbrunst bør inden insemineringen påbegyndes lukkes tilbage fra insemineringstien til sostien for at undgå opspring på andre søer.
• Søerne bør ikke passere en orne på vej til og fra insemineringsstien. Kan dette ikke undgås bør der være helt lukket inventar mellem gang og ornesti.

Management 

• Det vurderes som en fordel at kunne sortere søerne efter størrelse ved fravænning for at skåne de mindre søer for bl.a. opspring fra dominerende søer.
• Ornerne bør kun bruges til naturlig bedækning efter dagens insemineringsarbejde er afsluttet. På denne måde holdes ornen aktiv under insemineringerne.

-	Claus R. & Schams D. 1990: Influence of mating and intrauterine oestradiol infusion on peripheral oxytocin concentrations in the sow. J. Endocrin. , 126 :361-365
-	Hempsworth P. H. 1984: The effects of two oestrus detection procedures and intense boar stimulation near the time of oestrus on mating efficiency of the female pig. In: Appl. Ani. Behav. Sci, 12: 339-347
-	Jultved, C. R. og Nielsen, N. O. 2000: Rapport over E-kontrollens resultater April 2000. Notat nr. 0022, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr. 602 / Arkiv nr. 622

Besætning 1 - Beskrivelse

Løbeafdelingen var integreret i drægtighedsafdelingen.

Sostierne var indrettet med én ædeboks pr. so og dybstrøelse i en 40 cm dyb kumme. Det samlede dybstrøelsesareal var 60 m² til 24 sopladser, svarende til 2,5 m²/so. Ædeboksene var fra Alfa-Laval, (2,3 m × 0,50 m) med en central lukkeanordning og frontlåger.

Der var etableret 2 × 2 ornestier på henholdsvis 12 m² og 7,35 m². I ornestierne var der fast gulv med strøelse. Ornestierne var i niveau med gang og insemineringsområdet med en lille støbt kant til at holde halmen inde i ornestien. Foran lågerne til ornestierne var der etableret en afløbsrende.

Imellem de to sæt ornestier var der etableret et insemineringsområde, som i alt var 7,40 m × 6,05 m. Dette område var delt i 4 insemineringsstier (3,00 m × 3,70 m) på hver 11,3 m², hvor hver grænsede op til en ornesti. I hver insemineringssti var der plads til ca. 3 søer. Der var låger mellem insemineringsstierne. Stiadskillelsen mellem ornesti og insemineringssti var to låger, der var hængslet på en midterstolpe.

Vurdering

Det blev vurderet at ædebokse og et 5 meter bredt dybstrøelsesareal gav de lavtrangerende søer gode flugtmuligheder. To sostier til hvert hold, gav mulighed for sortering af søerne ved fravænning og afkortede flytteafstanden til insemineringsstien. Insemineringsstiernes placering for enden af fodergangen minimerer ligeledes flytteafstanden. De fire insemineringsstier med en orne foran hver, giver søerne god mulighed for ornekontakt før og under inseminering, samt mulighed for at søerne kan stå en tid efter inseminering. Ornen gik sammen med søerne i sostien umiddelbart efter fravænning, hvilket gav den nødvendige ornekontakt.

Ornestien var konstrueret så der var adgang til sostien og insemineringsstien.

Indretningen af løbeafdelingen i besætning 1 vurderes som værende hensigtsmæssig for opnåelse af en overraskelseseffekt. Flytning af søerne forløb nemt. Endvidere var der god plads til inseminering.

Besætning 2 - Beskrivelse

Løbeafdelingen var indrettet med 2 sostier, 1 ornesti og 2 insemineringsstier.

Sostierne var indrettet med én ædeboks pr. so og dybstrøelse i en 40 cm dyb kumme med et trin op. Stierne havde plads til hhv. 21 søer og 23 søer. Lejet var 5,35 m bredt, og stierne var hhv. 11,85 m og 15,85 m lange. Dette svarer til et dybstrøelsesareal på 3,0-3,7 m² pr. so ekskl. ædebokse. Ædeboksene var 2,4 m × 0,50 m. Fabrikatet var Alfa Laval med central lukkeanordning og frontlåger. Mellem de to sostier var der etableret en 2,5 m bred sti ved hjælp af kraftige tværgående låger. Her kunne søerne få trynekontakt med ornen efter fravænning.

Derudover var der en ornesti på 7,6 m². På hver side af ornestien var der etableret to insemineringsstier på 2,40 m × 2,70 m. I stiadskillelsen mellem ornesti og insemineringsstierne var der etableret åbent inventar helt ned til ca. 20 cm over gulvet i 2/3 af skillerummets længde. Andet inventar i orne og insemineringstier var lukket i 75 cm højde.

 

Vurdering

Det vurderes at ædeboksene og det brede dybstrøelsesareal gav de lavtrangerende søer gode flugtmuligheder. To sostier gav mulighed for at sortere søerne efter størrelse ved fravænning, og afkorter flytteafstanden til insemineringsstien. Insemineringsstiernes placering mellem de to sostier minimerede flytteafstanden. Insemineringsstiens længde vurderes til at være i underkanten, hvis der flyttes mere end én so ind ad gangen. Insemineringsstien var for lille til 3 søer, dels fordi stien ikke var stor nok, og dels fordi inventarets udformning ikke gav tilstrækkelig mulighed for ornekontakt.

Når der var søer i begge insemineringsstierne samtidig kunne det være svært at fastholde ornens opmærksomhed. Når ornen ikke var fuldt opmærksom, var brunststimuleringen ikke optimal, og derfor blev der overvejende kun anvendt én insemineringssti ad gangen. Dette betød også at søerne måtte lukkes tilbage umiddelbart efter inseminering.

Ved tilbagelukning kunne de to tværlåger fungere som spærrelåger for søer i sostien.

Besætning 3 - Beskrivelse

Løbeafdelingen var opdelt i to separate staldrum. I det ene gik alle fravænnede søer, og det andet  var indrettet med to insemineringsstier, en ornesti og 3 aflastningsstier. Sostierne var etableret i en gammel smågrisestald, hvor gulvkonstruktion og en del af inventaret (betoninventar) var bevaret.

Sostierne var indrettet med ad lib. automater placeret på en repos. Dybstrøelsesarealet i stierne til fravænnede søer var 3,8 m × hhv. (17 m, 6 m og 6,5 m) svarende til ca. 2,5/3,0/3,5 m² pr. so ekskl. repos. Kummedybden var 30 cm.

Der var etableret en ”tilbageflytningssti”, for at den praktiske håndtering af søerne blev rationel.

Rummet med insemineringsområdet var indrettet med 6 stier i én række. Stierne var indrettet med fast gulv i lejearealet, samt et gødeareal med fast gulv bag stierne (8,4 m²). To af disse stier blev anvendt som insemineringsstier, en til ornesti og tre som aflastningsstier. Under inseminering var der ikke adgang til gødearealet, svarende til et areal på 6 m².

Foran stierne var der en 1,2 m bred inspektionsgang. Under inseminering opholdt ornen sig på den del af inspektionsgangen, der var foran insemineringsstierne. Ornens opholdsområde var afgrænset ved hjælp af spærrelåger.

Vurdering

Etablering af tre stier gav mulighed for sortering i 1. lægs søer, magre søer og øvrige søer, hvilket vurderes som en fordel i forhold til ad lib. fodring. Der var umiddelbart ikke tegn på konkurrence om foderet, sandsynligvis fordi der kun var 2 søer pr. automat.

Håndteringen af søerne var ikke besværlig. Men det var nødvendigt at være to personer, for at få de sidste søer ud af sostierne, da lågerne ikke var hensigtsmæssigt placeret i alle stier, og der ikke var ædebokse.

Etablering af en ”tilbageflytningssti” var nødvendig for at kunne inseminere/brunstkontrollere alle søer fra én sti, uden at de blev blandet med de resterende søer i stien der endnu ikke var brunstkontrolleret/insemineret.

Indretningen i besætning 3 var hensigtsmæssig i forhold til at opnå en overraskelseseffekt, og der var god plads til inseminering af 2 søer. En inspektionsgang med en bredde på 1,2 m vurderes at være for smal, hvis en orne skal kunne vende sig. Der var etableret en låge fra den ene insemineringssti til den anden, hvilket blev betragtet som en fordel ved håndtering af søerne.

Besætning 4 - Beskrivelse

Løbeafdelingen var indrettet med én ædeboks pr. so og dybstrøelse i en 40 cm dyb kumme. Bag ædeboksene var der et dybstrøelsesareal svarende til 2,55 m²/so. Derudover var der ædebokse (2,35 m × 0,5 m) med frontlåge og central lukkeanordning.

Foruden en ornesti med en insemineringssti på hver side var der en aflastningssti. Hver af disse stier var 7 m².

Der var lukket inventar mellem so-, orne- og insemineringsstier. Mellem orne og insemineringsstierne var der delvist åbent inventar, det vil sige åbent fra 0,5m over gulvet. Ligeledes var der delvist åbent inventar mellem gangareal og disse stier.

 

Vurdering

Der var kun én sosti, og dermed ingen mulighed for sortering. Det 5 m brede dybstrøelsesområde - kombineret med ædebokse - skabte gode flugtmuligheder for de lavtrangerende søer.

Flytteafstanden i besætningen var lang. Søerne skulle passere en orne på vej til insemineringsstien (Det skraverede gangareal), hvilket udløste stårefleks og søerne var derfor svære at flytte. Insemineringsstien lå 40 cm under drivgangens niveau og det gjorde flytningen besværlig, fordi søerne var bange for at passere kanten. Søerne skulle passere endnu et trin for at komme tilbage i sostien fra insemineringsstien.

Der var kun en kontaktorne men to inseminører, hvilket medførte at ornen ikke aktivt kunne stimulere søer i begge stier. I nogle tilfælde foretrak ornen soen i den ene sti, og inseminøren i den anden sti var så nødt til at stimulere manuelt.