Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so

Indretning af drægtighedsstalde til flokopstaldede søer og gylte er stadig aktuel. Det skyldes dels lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, dels produktion af grise til UK-markedet. Loven, som er gældende for staldanlæg etableret eller renoveret efter 1.1.1999, indeholder bl.a. krav om løsdrift ved opstaldning af søer og gylte fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Ved UK-produktion kræves løsdrift fra fravænning til 7 dage før forventet faring.

Der findes en række forskellige opstaldningssystemer til løsgående drægtige søer. Et af disse systemer er med en ædeboks pr. so, som især er udbredt i Sverige. I stier med en ædeboks pr. so, har søerne permanent adgang til ædeboksene.

Det var undersøgelsens formål at indsamle erfaringer med stald-/stiindretning og drift fra besætninger med løsgående drægtige søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so.

Undersøgelsen blev gennemført ved et besætningsbesøg i fem forskellige besætninger med opstaldning af drægtige søer og gylte i stier med én ædeboks pr. so. En fodringsperiode blev overvåget, og driftslederen blev interviewet vedrørende fodring, management og stald-/stiindretning.

Med hensyn til allerede kendte anbefalinger henvises til Info Svins afsnit om stalde med ædebokse.

Tabel 1.  Produktionsforhold i de fem besætningerne

Ud over de i tabel 1 beskrevne produktionsforhold, havde besætning 1, 2 og 3 dybstrøelse i både leje- og gødeareal, mens besætning 4 og 5 havde fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet. I stierne i besætning 3 var der spalter i bageste del af ædeboksene. Planskitser og en kort beskrivelse af stier og stalde ses i appendiks.Produktionsresultater

I tabel 2 ses produktionsresultater fra to besætninger, samt landsgennemsnittet for perioden oktober 98 - oktober 99 (Den rullende Afprøvning, Notat nr. 0004). Besætning 2, 4 og 5 førte ikke E-kontrol. Nøgletal for antal udsatte søer/gylte fra besætningen samt pct. døde søer af udsatte var ikke tilgængelige i nogle af de besøgte besætninger.

Tabel 2.  Produktionsresultater i forhold til E-kontrols data for 98/99

Som vist i tabel 2 var der stor forskel i antal totalfødte mellem de to besætninger. Således lå besætning 1 under landsgennemsnittet på 12,6 grise/kuld, mens besætning 3 lå væsentligt over. Med hensyn til reproduktionsresultater lå besætning 1 næsten på niveau med landsgennemsnittet, mens besætning 3 lå noget ringere. Forskelle i produktionsresultater kan ikke umiddelbart forklares.

Fodring

I besætning 1 og 2 var der to daglige udfodringer, mens der i besætning 3, 4 og 5 blev fodret én gang om dagen.

I alle besætninger var erfaringen at søerne hurtigt fordelte sig i ædeboksene, når udfodringen i den enkelte sti begyndte. Derfor skulle fodringen påbegyndes hurtigt, da søerne ellers blev urolige og begyndte at skifte plads. I besætning 2 blev boksene låst i fodringsperioden for at hindre pladsskift.

Faste udfodringstider gav mindre uro i stalden. Det vurderedes samtidig, at det med færre udløsningshåndtag ved tørfodring var muligt at nedsætte tiden fra udfodring af første til sidste so. Det gav mindre uro under fodringen, men det var ikke muligt at vurdere, om uro under fodring havde betydning for produktionsresultatet eller antallet af skader. Det kan overvejes at kombinere udfodringen med et lydsignal for at lære søerne, hvornår aktivitet i stalden medfører udfodring, men der er kun få erfaringer med dette, og effekten kan derfor ikke dokumenteres.

Foderemner

I besætning 1 og 2 blev der fodret med vådfoder, og i besætning 3, 4 og 5 med tørfoder. Der var mere uro i besætninger med vådfodring, hvor søerne var urolige lige fra den første ventil i stalden lukkede foder ud.

I ingen af besætningerne blev der rutinemæssigt tildelt supplerende foder til magre eller små søer. Imidlertid er det vigtigt, at næringsstof- og energitildelingen opfylder de basale behov, især i de første fire uger af drægtigheden (Notat nr. 9924). Tildeling af ekstra foder er lettest, hvis der er en fodergang foran boksene.

I besætning 4 indeholdt foderet roepiller. Det observeredes at der i denne besætning lå flere søer i boksene efter fodring, hvilket formodentlig skyldes en øget varmeproduktion.

Ædepladsen

I alle besætninger var der frontlåger i ædeboksene. Frontlågerne blev brugt i de daglige rutiner med udtagning af søer, samt i de forholdsvis sjældne situationer hvor to søer gik ind i samme boks.

Flokstørrelse

Det kan være vanskeligt at overskue den enkelte so, når søerne går i store grupper, hvilket kan have betydning med hensyn til bl.a. uens huld. Dog havde ingen af besætningerne umiddelbart problemer med huldvariationer på besøgsdagen.

Stabile flokke kan praktiseres uanset besætningsstørrelse, og samtidig er det lettere med en tilnærmet individuel fodring og ændring i foderkurve 3 uger før faring. Det er kun muligt i dynamiske grupper, hvis der manuelt tildeles supplerende foder.

Sortering

Kun besætning 5 delte (uge-)holdet i to stier, men søerne blev ikke sorteret efter størrelse. Generelt vurderes det imidlertid at opdeling af søer i stier med henholdsvis store/ældre og små/yngre søer gør foderstyringen lettere og mindsker belastningen på især de små søer (Erfaring nr. 0006).

Ædeboksfabrikat

Ædeboksfabrikaterne er angivet i appendiks. Uanset fabrikat var ædeboksene i de fleste besætninger blevet udbedret efter at være taget i brug fx med hensyn til udformning af vippebøjler, balanceklodser, låsemekanismer m.v.

I de besætninger der havde været længst i drift, var inventaret blevet ændret flere gange som følge af udviklingen af ædebokse, og udviklingen er endnu ikke færdig. Således er der stadig en del problemer fx med ustabile balanceklodser og dårlige låsemekanismer.

Strøelsestildeling

Der blev brugt byg-/hvedehalm i alle besætningerne. I to af de tre besætninger med dybstrøelse, blev halmen håndteret med minilæsser. I de tre andre besætninger blev halmen tildelt manuelt mens søerne var fikseret i boksene dvs. umiddelbart efter fodring.

Strøelsesforbruget blev registreret i besætning 1 og 3 og var hhv. 650 og 720 kg halm pr. stiplads pr. år (appendiks 2). I besætning 1 blev der strøet én gang om ugen, men det vurderedes umiddelbart at være for lidt, da måtten var våd på besøgsdagen. Besætning 2 havde kun været i drift i en sommer- og efterårsperiode, men det årlige forbrug blev anslået til ca. 400 kg pr. stiplads. Det anslåede lavere forbrug skyldtes til dels spaltegulv i bageste del af boksene. I besætning 4 blev der dagligt tildelt halm svarende til hvad søerne åd i løbet af dagen, ca. 40 kg pr. stiplads pr. år. I besætning 5 blev der opretholdt et konstant halmlag i lejet, svarende til ca. 110 kg pr. stiplads pr. år.

Dybstrøelsesarealet i stier med en ædeboks pr. so er ofte forholdsvist smalt sammenlignet med andre stisystemer. En big- eller rundballe kan blokere stien, hvorfor strøelsen bør fordeles flere steder. En fordeling af halmen kan ligeledes være med til at nedbringe strøelsesforbruget.

Gødningshåndtering  

I besætning 4 og 5 blev eventuelle våde halmrester og gødning i lejet fjernet manuelt. Ingen af de to besætninger havde opsat halmbræt for at hindre halm på spaltegulvet, men tilkitning af spaltegulvet var minimal, og der havde ikke været problemer med udslusning af gylle. I besætning 5 var udslusning kombineret med et skyllesystem.

Dybstrøelsen i besætning 1, 2 og 3 blev håndteret med minilæsser. Dybstrøelsesmåtten blev fjernet, når kummen var fyldt, og måtten blev fugtig. Udmugningsfrekvensen var lavest i besætning 2, hvor der først var blevet muget ud efter 6 måneder i forhold til henholdsvis hver 3. og 4. måned i besætning 1 og 3 (se appendiks 2). Det kan skyldes spaltegulvet, samt at søerne blev fikseret i boksene i op til et par timer efter fodring. I ingen af besætningerne var der kompostering.

I de aflange stier er søerne tilbøjelige til at vælge den ene ende af stien til primært gødeareal. Det bør i den enkelte besætning overvejes en delvis udmugning af dybstrøelsen fra denne del af stien. Et spaltegulv i den ene ende af stien kan sandsynligvis være en fordel.

I besætning 4 og 5 var der overbrusning af gødearealet og arealet bag ædeboksene. Der var gode erfaringer med overbrusningen som var med til at opretholde et skridsikkert gulv. I besætning 4 blev overbrusningen brugt hver 14. dag i et par dage, hvorved begyndende tilkitning forsvandt. I besætning 5 blev overbrusningen brugt dagligt i sommerperioden, men var indstillet i efterårsperioden og forventedes derefter kun at blive startet ved begyndende tilkitning.

Det er ikke afklaret, hvor overbrusningsanlægget er bedst placeret i stier med dybstrøelse.

Arbejdsforbrug

Der foreligger ikke egentlige udspecificerede arbejdsforbrugsopgørelser fra besætningerne. Arbejdsforbrug til de centrale arbejdsopgaver, baseret på besætningsejernes egne oplysninger, er vist i appendiks 3.

I besætninger med vådfoder tog det ca. 15 min. pr. udfodring. Den primære inspektion af søerne fandt sted i forbindelse med fodringen og eventuelt behandlingskrævende søer blev noteret. I tørfoderbesætningerne tog udfodringen kun den tid det tog af udløse foderhåndtagene. Den primære inspektion fandt sted i forbindelse med den daglige rensning af gødeareal og strøning. Søerne bør imidlertid også overvåges i hvileperioden hvor der er andre forhold at registrere fx aggressive søer.

Det daglige arbejdsforbrug lå mellem 0,14-0,38 min. pr. stiplads. Skulle der strøes tog det lidt længere tid. I weekender blev arbejdet søgt begrænset til fodring og inspektion, hvorved arbejdsforbruget blev nedsat til 0,06-0,15 min. pr. stiplads. Det er 50-75 pct. lavere end i besætninger med fælles ædebokse. Til hverdag er der ikke væsentlig forskel i tidsforbruget, som dog varierer meget mellem besætninger.

I de fleste besætninger foregik vaccination, opmærkning af søer, brunstkontrol og drægtighedstest mens søerne stod i ædeboksene. I en besætning blev vaccinationer udført i flokken. Det var let at flytte søerne, og i det hele taget blev håndtering af søerne i systemet betragtet som nem.

Indsættelse og udtagning af søer

I besætning 3 blev søerne opstaldet i små grupper i løbeafdelingen og indsat i en stor dynamisk gruppe umiddelbart efter løbning. I de øvrige besætninger skete gruppedannelsen i løbeafdelingen efter fravænning. I besætning 1, 2 og 5 blev søerne sammensat i løbeafdelingen og indsat i stabile grupper i drægtighedsstalden en uge efter løbning. Besætning 4 havde integreret løbe- og drægtighedsafdeling. Søer der ikke blev løbet blev ugen efter overflyttet til det hold søer som lige havde fravænnet.

Der forelå ikke registreringer over antal udtagne søer fra drægtighedsstalden før planmæssig afgang til farestalden, men alle besætningsejerne vurderede at antallet - ud over omløbere - var lavt. Der forelå ej heller registreringer over antal døde og udsatte søer, men i besætning 5, var det driftsledelsens vurdering, at der i indkøringsperioden var udsat flere søer end normalt. Søer til udtagning og eventuel udsætning blev tilbageholdt i ædeboksene.

I alle besætninger var benproblemer den primære årsag til udtagning, udsætning eller aflivning af søer. På besøgsdagen blev de diegivende søers klove vurderet. Der blev kun observeret få dyr med klovskader, hvorfor eventuel halthed formodentlig ikke kan henledes hertil. Ifølge besætningsejeren i besætning 4 udviste op mod 40 pct. af søerne en større eller mindre grad af halthed. Obduktioner havde vist, at årsagen var osteochondrose/epifyseløsning. I besætning 5 var problemet med halthed hos søerne blevet væsentlig mindre efter minimering af tiden fra fodring af 1. til sidste sti - herved var der mindre uro i forbindelse med fodring. I dybstrøelsesbesætningerne skulle søerne gå op og ned fra boksene i forbindelse med fodring. Søerne syntes generelt ubesværede af dette, men mange spring i forbindelse med pladsskift formodes at være belastende for søerne.

Søer som ikke kunne klare sig eller havde skader/dårlige ben blev flyttet til aflastningsstier og blev evt. senere indsat med et andet ugehold på samme måde som omløbere.

Gylte

I besætning 5 gik gyltene i samme stier som de ældre søer. Det var besætningsejerens opfattelse at gyltene ikke blev påvirket af denne opstaldningsmetode. Generelt anbefales separat opstaldning af gylte for at mindske den belastning de kan udsættes for fra større søer.

I nogle tilfælde kan gylte og 1.-2. lægssøer være så små at boksen ikke lukkes, når de går ind i den hvorved andre søer kan komme op i samme boks. Bliver det et gentagende problem, kan det afhjælpes ved at justere balanceklodserne på vippelågen

Indkøringsperioden

Søerne lærte hurtigt at bruge systemet, og behovet for træning af dyr vurderes at have været minimal i forhold til fx. elektronisk sofodring. Længden af indkøringsperioden havde varieret fra besætning til besætning, men de vigtigste funktioner havde været på plads allerede inden for den første måned. Besætningsejerne vurderede at arbejdsforbruget i indkøringsperioden ikke havde været væsentlig højere end på besøgsdagen, selv om de forskellige arbejdsopgaver er blevet justeret undervejs. Systemet minder meget om traditionel opstaldning af søer i boks, og vurderes derfor at være forholdsvis nemt at introducere til nye medarbejdere. Der er dog nye managementproblemer som det vil tage tid at sætte sig ind i - især med hensyn til foderstyring og udtagning af søer med problemer.

Bygning/klima

I besætning 3 var stalden uisoleret. I besætning 1 og 2 var staldene delvist isolerede. De tre besætninger havde naturlig ventilation med luftindtaget gennem vindbrydende net og luftafgang via åben kip. Der havde været mindre forekomst af kondens, men sjældent i et problematisk omfang. Temperaturen havde i korte perioder været under 0 grader C, og der havde været enkelte problemer med vand- og foderforsyning. Derimod havde de høje sommertemperaturer ikke givet anledning til markante problemer med hensyn til svineri i lejet. I besætning 4 og 5 var stalden isoleret og med henholdsvis luftindtag via loftsventiler og diffus ventilation. Ingen af de to besætninger havde haft problemer med staldklimaet.

Stidimensioner

I besætning 4 kunne stien til 24 søer deles ned til 6, 12, eller 18 stipladser. Det gav en stor fleksibilitet i gruppestørrelsen, og således bedre mulighed for justering af staldudnyttelsen. Det blev tilstræbt at have så store grupper som muligt for at skabe størst mulig rådighedsareal i stien.

Ædepladsens dimensioner

I besætning 4 blev ca. 30 pct. af søerne liggende i boksen efter fodring, men under 10 pct. af dem lå i boksene i over en time. I de resterende besætninger var det driftsledelsens vurdering at meget få dyr lå i boksene i længere tid. Da søerne imidlertid i et vist omfang ligger i boksene, er det vigtigt at boksarealet er stort nok, især i dybstrøelsesbesætninger, hvor det om sommeren kan være vanskeligt for søerne at køle sig, og boksene derfor vil være et attraktivt liggeareal. Bokse, der fungerer som æde-/hvilebokse skal have en bredde på min. 0,60 m ekskl. inventar., så søerne kan komme i sideleje.

Leje-/gødeareal

I besætning 1 og 3 var der tydelig opdeling af dybstrøelsen i et leje- og gødeområde. Lejerne var langs det lukkede inventar, mens gødearealet var henholdsvis ved midtergangen og ved det trækfyldte område langs porten. I besætning 2 var det - på grund af åbne stiadskillelser i hele stiens bredde - vanskeligt for søerne at lave en fornuftig opdeling af dybstrøelsen. Der var gødeområde i stiens ender og langs ædeboksene.

Lejets udformning og spaltegulvets placering indgår som elementer i en ny afprøvning.

De to besætninger med fast gulv og begrænset strøelse i lejet havde få problemer med svineri på det faste gulv. I besætning 4 blev svineri i lejet kun observeret hvis ikke alle stipladser i en sti var udnyttet. I besætning 5 var lejet forholdsvist dybt (5,75 m fast gulv) og der var 1,9 m² lejeareal pr. so, hvilket måske har været en af årsagerne til at der ofte var svineri i op til 1 m af det faste gulv mod spaltegulvet. Svineriet udgjorde sjældent en stor del af lejet.

Besætning 1

Drægtighedsstalden var delvist isoleret (isolerede ydervægge) med naturlig ventilation. Der var 16 stier med dybstrøelse, 20 søer pr. sti og fast gulv i ædeboksene. Dybstrøelseskummen var 0,47 m dyb. Halmlageret var placeret for enden af stalden. Søerne blev fodret med vådfoder to gange dagligt. Ædeboksene var fra Langkjær og havde frontudgang. Boksbredde inkl. inventar var 0,55 m. Bokslængde inkl. krybbe var 2,1 m. Der var en vandventil pr. ædeboks. Besætningen havde været i drift i 14 mdr. og der blev praktiseret ugedrift.

Besætning 2

Drægtighedsstalden var delvist isoleret (isoleret tag) med naturlig ventilation. Der var 8 stier med dybstrøelse, 24 søer pr. sti og spaltegulv i bageste del af ædeboksene (Bjælkebredde: 90 mm, spalteåbning: 20 mm). Dybstrøelseskummen var 0,5 m dyb. Halmlageret var placeret for enden af stalden. Søerne blev fodret med vådfoder to gange dagligt.. Ædeboksene var fra Birk-Dahl og havde frontudgang. Boksbredde inkl. inventar var 0,55 m. Bokslængde inkl. krybbe var 2,3 m. Der var en vandventil pr. ædeplads i krybben. Det var en PIC-opformeringsbesætning der havde været i drift i 7 mdr. og der blev praktiseret 2 ugers drift.

Besætning 3

Drægtighedsstalden var uisoleret med naturlig ventilation. Der var 3 stier med dybstrøelse, 34 søer i 2 stier og 36 søer i 1 sti. Der var fast gulv i ædeboksene. Dybstrøelseskummen var 0,45 m dyb. Halmlageret var placeret i en anden bygning. Søerne blev fodret med tørfoder én gang dagligt. Ædeboksene var fra Lang­kjær og havde frontudgang. Boksbredde inkl. inventar var 0,51 m i to rækker og 0,48 m i én række. Bokslængde inkl. krybbe var 2 m. Der var en drikkekop pr. sti. Besætningen havde været i drift i 22 mdr. og der blev praktiseret ugedrift.

Besætning 4

Drægtighedsstalden - som var en integreret løbe-/drægtighedsstald - var isoleret med undertryksventi­lation (luftindtag fra loftventiler). Der var 6 stier som hver kunne opdeles i 5 stier. Der var 30 søer pr. sti - mindste stistørrelse var til 6 søer. Der var fast gulv i lejet og spaltegulv i bageste del af ædeboksene samt i gødearealet. (Bjælkebredde: 110 mm, spalteåbning: 20 mm). Halmlageret var placeret for enden af stalden. Søerne blev fodret med tørfoder 2 gange pr. dag. Ædeboksene var fra Jyden og havde front­udgang. Boksbredde inkl. inventar var 0,65 m. Boks­længde inkl. krybbe var 1,9 m. Der var en vandventil pr. ædeplads i krybben. Det var en Dan Avl-opformeringsbesætning der havde været i drift i 16 mdr.og der blev praktiseret ugedrift. 

Besætning 5

Drægtighedsstalden var isoleret med undertryksventilation (diffus ventilation). Der var 16 stier med 21 søer pr. sti, fast gulv i lejet og spaltegulv i bageste del af ædeboksene samt i gødearealet (Bjælkebredde: 142 mm, spalteåbning: 22 mm). Halmlageret var placeret uden for stalden. Søerne blev fodret med tørfoder én gang pr. dag. Ædeboksene var fra Langkjær og havde frontudgang. Boksbredde inkl. inventar var 0,65 m. Bokslængde inkl. krybbe var 2,15 m. Der var en drikkekop pr. sti og der blev lukket vand ud i krybben efter fodring. Besætningen havde været i drift i 6 mdr.og der blev praktiseret 2 ugers drift.

Strøelsesforbrug og -teknik i besætningerne med dybstrøelse

Oplyst arbejdsforbrug til centrale arbejdsopgaver i besætningerne. De enkelte angivelser er baseret på indarbejdet rutine og uden komplikationer. Tallene i parentes er minutter pr. stiplads