Afblanding af tørfoder

Foder består af partikler med forskellig størrelse og form, hvad enten det er i mel- eller pilleform. Ved transport af foderet er der derfor risiko for, at der sker afblanding af foderets forskellige bestanddele f.eks. mineraler, proteinfodermidler m.v. Der er endvidere risiko for, at pelleteret foder bliver knust, når det transporteres rundt i besætningen.

Afblanding i tørfodringsanlæg er tidligere blevet undersøgt af Madsen et al., 1983. Resultaterne viste, at

• både melfoder og pelleteret foder afblandede i forskellige partikelstørrelser, således at indholdet af de mindste partikler var svagt faldende med rørstrengens længde
• råproteinindholdet var størst i foderkasserne placeret først på foderstrengen, sammenlignet med foderkasser placeret sidst på foderstrengen
• pelleteret foder blev knust i påfyldningssektionen samt i hjørner - i værste fald var 15-20 pct. af pillerne blevet knust af fodringsanlægget
• wire med nylonmedbringere var mere skånsom overfor piller end kæde med stålmedbringere
• transporthastigheden ikke havde betydning for afblanding af foderpartikler
• homogene foderblandinger medførte mindre afblanding end blandinger, hvor der var stor forskel mellem partikelstørrelserne i foderet, f.eks. formalet korn og pelleteret tilskudsfoder

Afblanding af tørfoder i et 58 meter langt 38 mm anlæg blev belyst i en undersøgelse af valset kontra formalet korn (Erfaring 9404, 1994). Undersøgelsen viste, at ved valset foder, afleveres de store partikler længst væk fra siloen. Det medførte en statistisk sikker forskel i vægtfylden på det valsede foder, men ikke på det hammermølleformalede. Den laveste vægtfylde blev fundet i foder længst væk fra siloen. Indholdet af protein og aske var ikke statistisk sikker forskellig først og sidst på transportstrengen, men der var tendens til faldende askeindhold ved øget transportlængde.

Afblanding af f.eks. foderets proteindel er tilsyneladende ikke så udpræget, at det er blevet erkendt i praksis. Det kan bl.a. skyldes, at slagtesvinene fodres med en enhedsblanding, hvor de overforsynes med protein i den sidste del af væksten. Ved fasefodring er det sandsynligt, at afblanding vil kunne ses på produktionsresultaterne, fordi indholdet af næringsstoffer ligger tættere på grisenes behov og dermed øges risikoen for underforsyning.

For at fjerne eller mindske effekten af salmonella anbefales det for producenter, der indkøber foder, at fodre med blandinger, der indeholder ca. 25 pct. grov formalet og ikke varmebehandlet/pelleteret korn blandet med øvrige råvarer i pelleteret form (Salmonella Orientering, 1999). Den store forskel i foderstoffernes partikler vil, som tidligere beskrevet, kunne resultere i afblanding, når det transporteres i fodringsanlægget.

Knusning af pelleteret foder medfører ikke nødvendigvis, at foderet bliver afblandet, men ifølge meddelelse nr. 281, 1994 er der to problemstillinger i forbindelse med smuld i pelleteret foder:

• smuld bevirker et øget arbejdsforbrug til indstilling og rengøring af foderautomater
• det er muligt, at smuld nedsætter grisenes foderoptagelse og/eller øger foderspildet

Sidstnævnte understøttes af erfaringer fra praksis. Det er imidlertid ikke muligt at bestemme, om smuldet er kommer på grund af dårlig pillekvalitet, hård behandling under levering til besætningen eller transport fra silo til gris.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge om hjemmeblandet eller indkøbt, pelleteret foder afblandes under transport i tørfodringsanlæg med forskellige diametre. Det blev endvidere undersøgt om tørfodringsanlæg påvirker foderet og derved vægtfylden på hjemmeblandet foder og/eller pillekvalitet på indkøbt, pelleteret foder.

Derudover blev det undersøgt, om anvendelse af salmonellareducerende foder påvirkede risikoen for afblanding.

Afblanding blev undersøgt i tørfodringsanlæg med lange transportafstande og med mange hjørner. I disse anlæg forventes det, at foderets homogenitet og fysiske struktur bliver påvirket mest muligt. Hvis foderet ikke afblander i disse anlæg, er det sandsynligt, at der ikke er nogen væsentlig risiko for, at tørfoder generelt afblander, når det transporteres i rørstrenge.

Undersøgelsen omfattede i alt 42 besætninger, udvalgt på grundlag af nedenstående. Hver besætning blev besøgt én gang i forbindelse med prøveudtagning og indsamling af data.

Type, antal besætninger og prøver

Det var målet at involvere fodringsanlæg fra 4 firmaer/fabrikater og at sammenligne transport af foder i 38 mm rørstrenge med transport i 60 mm rørstrenge. Kravet til fodringsanlægget var følgende:

• Rørstrengen skulle være mindst 200 meter lang
• Der skulle være mindst 15 hjørner
• Halvdelen af besætningerne fra hvert firma skulle være forsynet med henholdsvis kæde eller wire

Der blev ikke skelnet mellem, om foderet var beregnet til slagtesvin eller søer.

Fodertype, rørdiameter, transportorgan
Efter indstilling af besætninger måtte der gås på kompromis med ovenstående koncept, fordi det ikke var muligt at få besætninger, der kunne honorere de opstillede krav. Der var primært vanskeligheder med at få tilstrækkeligt med besætninger med 60 mm anlæg. Designet for under­søgelsen fik således følgende udformning:

I 32 besætninger blev afblanding undersøgt i relation til:

• fodertype (hjemmeblandet eller indkøbt, pelleteret foder)
• rørdiameter (38, 48 eller 60 mm)
• transportorgan (wire, kæde, fiberline)

Fodringsanlæggene var fordelt på fem forskellige firmaer (Echberg, TH-Klimateknik, Funki, Skiold Datamix og Daltec). Fordelingen af besætninger med hensyn til fodertype og anlæggets udformning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Design for undersøgelsen

Afblanding af salmonellareducerende foder

Undersøgelsen omfattede 10 besætninger, der fik foder fra fire forskellige foderleverandører. Foderet blev fremstillet på følgende måde:

Foderet i disse besætninger blev transporteret fra siloen til foderautomaterne via rørstrengsanlæg. Ønsket for dimensionerne af disse rørstrengsanlæg var en længde på mindst 200 meter og mindst 15 hjørner. Dette var imidlertid ikke muligt. Længden varierede mellem 85 og 200 meter med et gennemsnit på 123 meter. Antal hjørner varierede mellem 6 og 20 stk. I otte besætninger blev der anvendt kæde, og i de to andre blev der anvendt wire som transportorgan.

Prøveudtagning og analyser

I hver besætning blev der udtaget foderprøver; i siloen, i første automat på foderstrengen samt i foderautomaten på det punkt af fodringsanlægget, hvor foderet havde kørt længst i forhold til fyldestationen/siloen.

I siloen blev der udtaget en samleprøve på mindst 4 kg. Med prøvespydet blev der udtaget prøver forskellige steder i siloen, både vertikalt og horisontalt, for at tage højde for en eventuel afblanding i forbindelse med, at siloen blev fyldt med foder. Samleprøven blev neddelt med en prøveneddeler.

Fra første og sidste foderautomat på rørstrengen blev der udtaget samleprøver på mindst 4 kg. Samleprøven blev neddelt med en prøveneddeler.

Analyser

For hver besætning eller type af anlæg blev de udtagne prøver analyseret ved dobbeltbestemmelse for følgende:

• råprotein
• råaske
• vægtfylde

Ved bestemmelse af vægtfylde fyldtes den neddelte prøve i et litermål, indtil det var fyldt (1 liter). Vægten af foderet blev derefter bestemt.

I besætninger, hvor der blev anvendt indkøbt, pelleteret foder blev mængden af smuld i foderet bestemt ved dobbeltbestemmelser.

Til bestemmelse af mængden af smuld blev der anvendt et apparat, der i konstruktion minder meget om det apparat, der bruges til bestemmelse af formalingsgraden (BYGHOLM). Smuldtesteren er fremstillet af Jørn Kirkegaard, Skanderborg, se foto 1.

Foto 1. Smuldtester til bestemmelse af mængden af smuld i pelleteret foder

Til bestemmelsen blev der afvejet 1 kg foder (en neddelt prøve), der fyldtes i det store rum på apparatet. Apparatet blev lukket og rystet frem og tilbage 10 gange. Smuldprocenten blev bestemt ved - med forsigtighed - at hælde smuldet ud og veje dette.

Hvis der var mere smuld, end der kunne være i smuldrummet på apparatet, blev prøven kasseret, og der forsøgtes med en prøve på ½ kg, men ellers efter samme retningslinier.

Registreringer

Ud over udtagning af prøver blev der ved besætningsbesøget lavet en registrering af den fysiske udformning af blande- ­­og/eller fo­dringsanlægget. Herunder blev fodringsanlæggets alder, længde, antal hjørner, diameter, transportorgan, udformning af træk, fylde-/optagerstation samt eventuelt udskiftning af sidstnævnte noteret. Hos hjemmeblandere blev der desuden registreret blandertype, chartstørrelse (mængde af foder blandet ad gangen), samt hvordan foderet blev transporteret fra blander til silo.

Statistik

Data for undersøgelsen blev vurderet ved at sammenholde forskelle for f.eks. indhold af råprotein gennem rørstrengen med spredningen på dobbeltbestemmelser i f.eks. siloen. Indenfor besætningen betragtes foderet for at være afblandet, hvis forskellen mellem f.eks. silo og foderautomat var større end to gange spredningen på de pågældende analyser. Derved mindskes sandsynligheden for, at forskellen var forårsaget af analyseusikkerhed. Til sammenligning mellem fodringsanlæg og forskellige fodertyper blev variationskoefficienten (CV) vurderet. CV er udtryk for foderets homogenitet igennem rørstrengen. CV er beregnet udfra standardafvigelsen på middelværdierne af foderets indhold af fx råprotein i silo, første automat og sidste automat. Hvis foderet har det samme indhold af råprotein gennem rørstrengen vil CV være 0.

Der er kun gennemført sammenligninger mellem besætninger med forskellige typer foder og forskellige typer fodringsanlæg (forskellig rørdiameter). Der er ikke gennemført sammenligninger med hensyn til transportorgan (kæde/wire/fiberline) eller mellem forskellige fabrikater dels fordi det ikke var muligt udfra de besætninger, der blev indstillet til undersøgelsen, dels fordi det ikke var målet med undersøgelsen.

Råproteinindhold i hjemmeblandet foder

I alle besætninger med 38 mm anlæg blev der i den ene eller begge foderautomater fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 2. I gennemsnit varierede indholdet af råprotein gennem rørstrengen, således var indholdet i første og sidste foderautomat henholdsvis 7 og 4 pct. højere end indholdet i siloen. Der var imidlertid stor forskel mellem besætningerne.

Tabel 2. Råproteinindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 38 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I fem af de seks besætninger med 48 mm anlæg blev der i den ene eller begge automater fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 3. I gennemsnit var der ingen forskel i råproteinindholdet gennem rørstrengen, men der sås her ligeledes stor variation mellem besætningerne. Eksempelvis var der i en besætning et indhold af råprotein i første foderautomat, der var 14 pct. under indholdet i siloen. I to andre besætninger var indholdet i sidste automat henholdsvis 12 og 13 pct. mindre end indholdet i siloen. I alle tre tilfælde var forskellen større end spredningen mellem dobbeltbestemmelserne, hvilket mindsker sandsynligheden for, at forskellen skyldes fejl ved analyserne.

I én af de fire besætninger med 60 mm anlæg blev der i begge foderautomater fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 4. Her var indholdet henholdsvis 12 og 4 pct. over indholdet i siloen, med det største indhold i den første automat. I de øvrige besætninger varierede indholdet kun optil 2 pct. i foderautomaterne i forhold til siloen. I gennemsnit var der ingen forskel i råproteinindholdet gennem rørstrengen.

Tabel 3. Råproteinindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 48 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Tabel 4. Råproteinindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 60 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Den laveste gennemsnitlige CV for de tre typer fodringsanlæg blev fundet i foder udfodret via 60 mm rørstrengsanlæg, hvor CV var 2,1 pct., jf. tabel 4. CV var 4,1 og 6,5 pct. for henholdsvis 38 og 48 mm anlæg. I 38, 48 og 60 mm anlæg varierede CV mellem besætninger henholdsvis 2,1-7,9, 1,0-11,2, 0,6-5,9. Der blev således fundet en mindre risiko for afblanding af råprotein i foder transporteret i 60 mm anlæg.

Råaskeindhold i hjemmeblandet foder

I alle besætninger med 38 mm anlæg blev der i begge foderautomater fundet en forskel i indholdet af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 5. I gennemsnit varierede indholdet af råaske gennem rørstrengen, således var indholdet i første og sidste foderautomat henholdsvis 18 og 5 pct. højere end indholdet i siloen.

Tabel 5. Råaskeindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 38 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Der var imidlertid stor forskel mellem besætninger. I fem af de seks besætninger var indholdet i sidste automat mindre end indholdet i den første, og i 2 besætninger var indholdet desuden 7-9 pct. mindre end indholdet i siloen.

I alle besætninger med 48 mm anlæg blev der i den ene eller begge automater fundet en forskel i indholdet af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 6. I gennemsnit varierede indholdet af råaske gennem rørstrengen, således var indholdet i første og sidste foderautomat henholdsvis 6 pct. over og 1 pct. under end indholdet i siloen. I fire af de seks besætninger var indholdet i sidste automat mindre end indholdet i den første, og i disse besætninger var indholdet desuden mindre end indholdet i siloen.

Tabel 6. Råaskeindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 48 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I to af de fire besætninger med 60 mm anlæg blev der i den ene eller i begge foderautomater fundet en forskel i indholdet af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 7. I gennemsnit varierede indholdet af råaske gennem rørstrengen, således var indholdet i første og sidste foderautomat henholdsvis 11 pct. over og 4 pct. under indholdet i siloen. I tre af de fire besætninger var indholdet i sidste automat mindre end indholdet i den første, og i 2 af disse besætninger var indholdet desuden mindre end indholdet i siloen.

Tabel 7. Råaskeindhold i hjemmeblandet foder transporteret i 60 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Den laveste gennemsnitlige CV for de tre typer fodringsanlæg blev fundet i foder udfodret via 60 mm rørstrengsanlæg, hvor CV var 8,2 pct., jf. tabel 7. CV var 9,8 og 12,2 pct. for henholdsvis 38 og 48 mm anlæg. I 38, 48 og 60 mm anlæg varierede CV mellem besætningerne henholdsvis 6,3-17,2, 3,4-25,1, 1,0-17,5. Der blev således fundet en mindre risiko for afblanding af råaske i foder transporteret i 60 mm anlæg.

De gennemsnitlige værdier for indhold af råaske gennem rørstrengen viste, at der generelt for alle typer anlæg var risiko for, at indholdet af råaske var mindre i den sidste automat i forhold til den første.

Råproteinindhold i indkøbt, pelleteret foder

I to af de seks besætninger med 38 mm anlæg blev der i den ene foderautomat fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 8. I disse besætninger var indholdet i første automat 2-3 pct. højere end indholdet i siloen. I gennemsnit var der ingen forskel i indholdet af råprotein gennem rørstrengen.

Tabel 8. Råproteinindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 38 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I to af de seks besætninger med 48 mm anlæg blev der i den ene eller begge automater fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 9. I disse besætninger varierede indholdet 2-3 pct. i forhold til indholdet i siloen. I gennemsnit var der ingen forskel i råproteinindholdet gennem rørstrengen.

Tabel 9. Råproteinindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 48 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I besætninger med 60 mm anlæg var der ingen forskel i råproteinindholdet gennem rørstrengen, jf. tabel 10.

Tabel 10. Råproteinindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 60 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Råaskeindhold i indkøbt, pelleteret foder

I én af de seks besætninger med 38 mm anlæg blev der i den første foderautomat fundet et 7 pct. højere indhold af råaske i forhold til indholdet i siloen, en forskel der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 11. I gennemsnit var der ingen forskel i indholdet af råaske gennem rørstrengen.

Tabel 11. Råaskeindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 38 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I to af de seks besætninger med 48 mm anlæg blev der i den ene automat fundet en forskel i indholdet af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 12. I disse besætninger var indholdet i foderautomaterne 4-6 pct. større end indholdet i siloen. I gennemsnit var der ingen forskel i indholdet af råaske gennem rørstrengen.

Tabel 12. Råaskeindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 48 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I to af de besætninger med 60 mm anlæg blev der i den første automat fundet en forskel i indholdet af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne, jf. tabel 13. I disse to besætninger var indholdet henholdsvis 5 pct. under og 4 pct. over indholdet i siloen. I gennemsnit var der ingen forskel i indholdet af råaske gennem rørstrengen.

Den laveste gennemsnitlige CV for de tre typer fodringsanlæg blev fundet i foder udfodret via 60 mm rørstrengsanlæg, hvor CV var 1,4 pct., jf. tabel 13. CV var 1,6 og 1,7 pct. i henholdsvis 38 og 48 mm anlæg. I 38, 48 og 60 mm anlæg varierede CV mellem besætninger henholdsvis mellem 1,0-3,7, 0,5-3,1, 0,0-3,1. Der blev således fundet en mindre risiko for afblanding af råprotein i foder transporteret i 60 mm anlæg, selvom de fundne forskelle i de to andre typer anlæg antagelig er uden praktisk betydning.

Tabel 13. Råaskeindhold i indkøbt, pelleteret foder transporteret i 60 mm rørstreng. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Smuld i indkøbt, pelleteret foder

I gennemsnit for de tre typer fodringsanlæg blev der i siloen fundet 2-4 pct. smuld i det pelleterede foder, tabel 14. Smuld fra foder var ikke ligeligt fordelt gennem rørstrengen. I den første automat blev der i gennemsnit fundet mellem 9 og 12 pct. smuld og i den sidste automat mellem 2 og 5 pct. Smuldet blev tilsyneladende afleveret i den første del af rørstrengen og i denne undersøgelse tyder det ikke på, at transportorgan (kæde, wire mv.) eller hjørnehjul ødelægger pillerne og dermed er årsag til knuste piller undervejs i rørstrengen. Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i mængden af smuld i de forskelle typer/diametre af fodringsanlæg.

På besætningsniveau blev der fundet meget store forskelle i mængden af smuld i automaterne. I det værste tilfælde blev der fundet 34 pct. smuld i den første automat, mens mængden af smuld i silo og sidste automat var henholdsvis 13 og 21 pct.

Tabel 14. Procent smuld i indkøbt, pelleteret foder

Der blev ikke fundet forskel på variationskoefficienten mellem de 3 forskellige diametre. I alle tilfælde var CV knapt 80 pct.

Tabel 15. Smuldprocent i relation til rørstrengens diameter og længde

Mængden af smuld var ikke umiddelbart påvirket af længden af rørstrengen, tabel 15. Der blev fundet cirka den samme mængde smuld, hvad enten længden på anlægget var under eller over 200 meter. I en besætning med et anlæg på 450 meter og 15 hjørner var mængden af smuld i siloen 0,7 pct. og i den første automat 6 pct., hvilket er under gennemsnittet for alle anlæg over 200 meter.

Salmonellareducerende foder

Sammensætningen af det salmonellareducerende foder må betragtes som uhomogent sammenlignet med hammermølle formalet hjemmeblandet foder og indkøbt foder, da det består af valset korn blandet med pelleteret foder. Det medfører en stor forskel i partikelfordelingen og dermed en øget risiko for afblanding.

Råproteinindhold i salmonellareducerende foder

I alle ti besætninger, der anvendte salmonellareducerende foder, blev der i den ene eller i begge foderautomater fundet en forskel i indholdet af råprotein i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 16. I de besætninger, hvor der blev fundet en forskel mellem siloen og foderautomaterne, var indholdet af råprotein i den sidste automat op til 18 pct. højere end i første automat og op til 10 pct. højere end indholdet i siloen. I gennemsnit for alle besætninger var indholdet af råprotein i den sidste automat 4 pct. højere end indholdet i siloen og 7 pct. højere end indholdet i første automat.

Tabel 16. Råproteinindhold i salmonellareducerende foder. Tallene angiver den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

Der blev i gennemsnit fundet en CV på 4,8 pct., jf. tabel 16, hvilket er mere end den gennemsnitlige variation i hjemmeblandet foder tildelt via 38 (4,1 pct.) og 60 (2,1 pct.) mm anlæg.

Råaskeindholdet i salmonellareducerende foder

Tabel 17. Råaskeindhold i salmonellareducerende foder. De anførte værdier er den procentvise forskel mellem indholdet i silo og foderautomater samt mellem sidste og første foderautomat

I otte af de ti besætninger blev der i den ene eller begge foderautomater fundet et indhold af råaske i forhold til indholdet i siloen, der var større end spredningen på analyseresultaterne jf. tabel 17.

Der var meget store og ikke entydige forskelle mellem besætningerne. Disse forskelle kan skyldes forskelle i foderfirmaernes måde at fremstille og blande dette foder. Det kan denne undersøgelse ikke afdække, da der højst er tre besætninger, der anvender samme fabrikat af foder. De store variationer understreger dog behovet for at være opmærksom på risikoen for afblanding i den enkelte besætning. I gennemsnit var indholdet i foderautomaterne 2 til 5 pct. højere end i siloen og forskellen mellem automater var 4 pct.

Der blev i gennemsnit fundet en CV på 5,3 pct., jf. tabel 17, hvilket er mindre end den gennemsnitlige variation i hjemmeblandet foder, uanset hvilken rørdiameter foderet blev transporteret i.

Foderets vægtfylde

Der blev generelt fundet en stigende gennemsnitlig vægtfylde i første og sidste foderautomat med stigende rørdiameter, tabel 18. Dette hang tilsyneladende ikke sammen med fodringsanlæggets påvirkning af foderet da vægtfylden i siloen også var stigende med stigende diameter. Som gennemsnit blev der ved begge typer foder og alle fodringsanlæg - på nær 60 mm anlæg med indkøbt, pelleteret foder - fundet en højere vægtfylde i den første automat. Største gennemsnitlige forskel i vægtfylde blev fundet i 48 mm anlæg og hjemmeblandet foder, hvor vægtfylden var 5 pct. mindre i sidste automat sammenlignet med første automat.

Der blev i nogle besætninger fundet meget store forskelle i vægtfylden på foderet i første og sidste automat. I en besætning blev der således fundet en forskel på 26 pct.

Tabel 18. Foderets vægtfylde (gram pr liter) i relation til rørstrengens rørdiameter

I besætninger, hvor der blev anvendt salmonellareducerende foder, blev der fundet følgende vægtfylde på foder i henholdsvis silo, første automat og sidste automat; 729, 733 og 724 gram pr. liter.

Konsekvensen for afblanding af foder kan være, at grisene underforsynes med næringsstoffer. En tommelfingerregel for konsekvensen af underforsyning med aminosyrer foreskriver, at daglig tilvækst og kødprocent for slagtesvins vedkommende bliver reduceret med henholdsvis 15 gram og 0,3 pct., og foderforbruget vil blive øget med 0,05 FEs pr. kilo tilvækst. Dette gælder for underforsyning på 5 pct. af første begrænsende aminosyre. Undersøgelsen viste, at der i nogle besætninger var et underindhold af råprotein i foderet i foderautomaterne i forhold til foderet i siloen på op til 14 pct. Underforsyning af smågrise vil have ca. samme effekt på tilvækst og foderforbrug. Hvis søer underforsynes med aminosyrer, vil det bl.a. påvirke mælkeforsyningen samt søernes generelle reproduktion.

En eventuel underforsyning vil kun få effekt, hvis grisene konsekvent underforsynes over en længere periode. Denne undersøgelse kan ikke bekræfte, at det skulle være tilfældet i de besætninger, der deltog i undersøgelsen. Da tidligere undersøgelser (Madsen et al., 1983) viste tilsvarende risiko for afblanding af protein og mineraler, er det dog sandsynligt, at denne afblanding forekommer ved hver udfodring.

I besætninger, der anvendte hjemmeblandet foder, var risikoen for afblanding mindst, når foderet blev transporteret i 60 mm anlæg, både når der ses på antal besætninger med afblanding, samt når der ses på variationen af de gennemførte analyser. Der blev imidlertid også i besætninger med 60 mm anlæg fundet afblanding af foderet gennem rørstrengen, så anvendelse af 60 mm anlæg giver ingen garanti.

Ved alle rørdiameter blev der især fundet afblanding af råaske i hjemmeblandet foder. Ifølge tidligere undersøgelser vil de mindste partikler blive afleveret først på rørstrengen. Råaske bestående af tilsatte mineraler, sand mv. må forventes at tilhøre denne gruppe, og der blev da også i 13 af de 16 besætninger med hjemmeblandet foder fundet et højere indhold af råaske i første automat i forhold til sidste automat. I de øvrige tre besætninger var den ingen forskel.

Det store indhold af råaske i første automat samt denne indikation for afblanding kunne ikke entydigt aflæses på foderets vægtfylde. Den største gennemsnitlige forskel i vægtfylde blev fundet i 48 mm anlæg, hvor vægtfylden var 5 pct. mindre i sidste sammenlignet med første automat.

Der blev generelt fundet en stigende gennemsnitlig vægtfylde i første og sidste foderautomat med stigende rørdiameter. Dette kunne formodes at hænge sammen med, at foderet blev behandlet mere skånsomt i anlæg med store diametre end i anlæg med lille diameter. Da der ligeledes blev fundet en stigende vægtfylde i siloen, er det dog mere sandsynligt, at det er det, der er årsagen. Desuden vil det kunne forventes, at en mere skånsom behandling i anlægget ville reducere mængden af smuld i det pelleterede foder, hvilket ikke blev fundet i denne undersøgelse.

Der blev i nogle besætninger fundet store forskelle i vægtfylden på det foder, der var i den første og sidste foderautomat. For eksempel blev der i en besætning fundet forskel i vægtfylden mellem første og sidste foderautomat på 26 pct. Ved ad libitum fodring af smågrise eller slagtesvin vil en forskel i foderets vægtfylde ikke have praktisk betydning, så længe foderautomaten altid er fyldt. Ved fodring af søer kan det være anderledes, hvis man i driftsledelsen fokuserer mere på indstilling af foderkassen end på soens huld, samt hvor hurtigt den æder op. Med samme indstilling af alle foderkasser vil der være en risiko for, at nogle søer får væsentligt mindre foder, end det var tiltænkt. Selvom der var forskel på partikelstørrelsen i salmonellareducerende foder, blev der ikke fundet væsentlige forskelle på foderets vægtfylde gennem rørstrengen.

I en del besætninger - især besætninger med hjemmeblandet foder - blev der i begge foderautomater fundet et indhold af råprotein og råaske, der var større end indholdet i det foder, der blev udtaget fra siloen. Dette var især tilfældet i besætninger med 38 mm anlæg, og er ligeledes set i tidligere undersøgelser (Madsen et al., 1983). Årsagen til dette kan ikke umiddelbart afklares, men kan skyldes, at 38 mm anlæg skal køre i længere tid (grundet en lavere kapacitet) end 48 og 60 mm anlæg, når foderautomaterne skal fyldes og at der ikke lukkes af for disse automater når de er fyldte. Der vil derfor være en risiko for, at små partikler i det foder, der transporteres i rørstrengen, drysser ned i de automater, der er fyldte.

Denne undersøgelse tyder på, at rørstrenge med stor diameter bør foretrækkes for at mindske risikoen for afblanding af hjemmeblandet foder. I eksisterende anlæg kan risikoen for afblanding mindskes, når alle foderpartikler har samme størrelse. Dette er dog ikke påvist/undersøgt i denne undersøgelse.

Risikoen for afblanding var i besætninger med indkøbt, pelleteret foder væsentligt mindre end i besætninger, hvor der blev anvendt hjemmeblandet foder. Med hensyn til afblanding af indkøbt, pelleteret foder var der ingen eller kun få forskelle mellem de tre forskellige rørdiametre. Valg af dimensioner på fodringsanlæg bør derfor i højere grad bero på kapacitet eller pris.

Der blev ikke umiddelbart set nogen forskel på mængden af smuld i de forskelle typer fodringsanlæg. I alle anlæg var der en væsentligt større mængde smuld i den første automat.

I nogle besætninger blev der fundet meget store mængder smuld i automaterne. I det værste tilfælde blev der fundet 34 pct. smuld i den første automat, mens mængden af smuld i silo og sidste automat var henholdsvis 13 og 21 pct. Så store mængder smuld vil formodentligt medføre en lavere tilvækst som følge af en lavere foderoptagelse samt en dårligere foderudnyttelse, fordi grisene foretrækker det pelleterede foder og derfor vil rage melfoder ud af automaten.

Der blev ikke set entydig effekt af fodringsanlæggene længde på mængden af smuld i foderet. Risikoen for smuld var lige stor i anlæg på under 200 meter og på anlæg over 200 meter. Undersøgelsen kunne ikke bekræfte tidligere forsøg (Madsen et al., 1983), der viste at transportorgan (kæde, wire mv.) og/eller hjørnehjul ødelagde pillerne og dermed var årsag til knuste piller undervejs i rørstrengen. I dette forsøg blev pillerne knust i påfyldningssektionen samt i hjørner - i værste fald var 15-20 pct. af pillerne blevet knust.

På baggrund af disse resultater kan der ikke gives anvisninger på hvilken rørdiameter, der bør foretrækkes for at mindske risikoen for smuld. Smuld fra foder må enten accepteres - effekten af smuld kan evt. reduceres ved en nuanceret justering af foderautomater – eller, der kan monteres en sigte på rørstrengen, således at smuldet fjernes, før foderet når de første foderautomater. Endelig er der jo muligheden for at skifte til pelleteret foder med en bedre pillekvalitet.

Salmonellareducerende foder afblandede i lige så høj grad som hjemmeblandet foder. I modsætning til hjemmeblandet foder blev de største gennemsnitlige indhold af råprotein og råaske i salmonellareducerende foder fundet i de sidste foderautomater. Indholdet af råprotein og råaske var generelt højere i den sidste automat sammenlignet med siloen og første automat, hvilket også tidligere er vist. I et forsøg af Madsen et al., 1983 blev der i foder bestående af formalet korn og pelleteret tilskudsfoder fundet et underindhold af råprotein i første automat på ca. 7 pct. i forhold til foderpåslaget og ca. 10 pct. i forhold til sidste automat. For fosfors vedkommende var underindholdet 7 og 13 pct. For calciums vedkommende var indholdet i første automat 25 pct. lavere end indholdet i foderpåslaget og 31 pct. lavere end indholdet i sidste automat. I dette forsøg blev der fundet et øget indhold af pelleteret foder ud langs rørstrengen, hvilket blev givet som forklaring på disse fund. Det kunne også være forklaringen på resultaterne i nærværende undersøgelsen. Mængden af piller i foderet blev ikke undersøgt, men vægtfylden på foderet blev bestemt, og her var der ingen væsentlig forskel gennem rørstrengen, hvilket kunne forventes, da der er forskel på vægtfylden af melfoder og pelleteret foder.

Variationen af råprotein i salmonellareducerende foder gennem rørstrengen var større end hjemmeblandet foder transporteret med 38 og 60 mm anlæg, men ikke 48 mm anlæg. Variationen af råaske gennem rørstrengen var mindre i salmonellareducerende foder end i hjemmeblandet foder uanset type af fodringsanlæg. Store forskelle indenfor besætninger i det salmonellareducerende foders indhold af råprotein og råaske gør det også her nødvendigt at være opmærksom på risikoen for afblanding.

Deltagere: Anette Hansen og Verner Ruby

Arkiv nr.: 430 / Afp. nr.: P000548 / Timesagsnr.: 355600