Erfaring vedr. funktion af overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde

Den 1. juli 2000 trådte en ny lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i kraft. Loven  siger, at der i nye stalde skal være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur i varme perioder. Loven gælder for grise over 20 kg.

For stalde der er taget i brug før lovens ikrafttrædelse gælder loven dog først fra den 1. juli 2015.

Inden for de sidste år er der etableret mange overbrusningsanlæg, men de foreløbige erfaringer med anlæggene har dog ikke været entydigt positive. En afprøvning af overbrusning af gødearealet i stier til drægtige søer (Meddelelse nr. 495, Den rullende Afprøvning) viste at der bl.a. var tekniske og dimensioneringsmæssige problemer med overbrusningsanlæggene. Erfaringer fra andre af Den rullende Afprøvnings besætninger samt tilbagemeldinger fra landmænd og rådgivere indikerer også, at en stor del af anlæggene fungerer utilfredsstillende.

Formålet med undersøgelsen var dels at vurdere funktionen af forskellige typer og fabrikater overbrusningsanlæg, dels at indhente viden til forbedring af anlæggene.

Der blev besøgt 5 slagtesvinebesætninger med forskellige typer og fabrikater af anlæg som sælges under betegnelsen ”overbrusningsanlæg”.

I undersøgelsen indgik anlæg fra følgende firmaer:

• AKVAN ApS
• Echberg ApS
• TH-Klimateknik A/S
• Diplomat A/S, solgt og monteret af Skov A/S
• Fabrikken UNNI A/S

Produktionsforhold fremgår af tabel 1 og overbrusningsanlæggenes opbygning fremgår af tabel 2. Grisene blev i alle besætninger slagtet ved ca. 100 kg.

Tabel 1. Produktionsforhold

Tabel 2. Overbrusningsanlæggenes opbygning, montering og funktion

Beskrivelsen af stald- og stiindretning samt overbrusningsanlæggenes opbygning er uddybet i appendiks.

Registreringer

Som det fremgår af tabel 2 blev opbygningen af overbrusningsanlægget beskrevet, herunder dimensionering af rørene samt spredemetode i form af dyser og siveslanger. Derudover blev de enkelte styringstyper og mulighederne for indstilling afpause- og brusetiderne beskrevet.

Ved interview med svineproducenten blev forhold omkring den daglige drift samt hyppigheden af tilstoppede dyser afklaret. Valg af indstillinger blev ligeledes registreret.

Den montagemæssige finish blev vurderet. Hvor det var muligt blev vandydelsen målt på et tilfældigt antal dyser. Vandtrykket blev om muligt målt på henholdsvis vandforsyningen og på selve dysen på overbrusningsanlægget.

Dysernes spredebillede blev vurderet. Vandfordeling blev registreret når anlægget var aktivt samtidig blev eventuel vinddrift ved aktuel ventilation registreret.

Overbrusningsanlæggenes opbygning og placering

De fem anlæg var opbygget og monteret af leverandøren. Alle dyserne og siveslangen var placeret i en højde over gulvet så det var muligt at skifte og rense dyser uden stige.

AKVAN og TH-klimateknik havde placeret siveslangen/dyserne over det ønskede bruseområde. De tre andre firmaer havde placeret dyserne mere eller mindre forskudt for det ønskede bruseområde. Det medførte at området uden for det ønskede bruseområde blev vådt.

Anlægget fra AKVAN var ophængt i en wire forankret i ydermurene. For at princippet med ensartet dryp fra hele slangens længde skal virke, er det vigtigt at slangen hænger helt vandret. Dette var tilfældet i den besøgte besætning. Stiadskillelserne blev våde på vandrette flader da det dryppede fra hele slangens længde. Det var ikke tilfældet ved anlægget fra TH-klimateknik.

Ved anlægget fra Echberg var rørene ophængt i wire som punktvis var fastgjort i loftet. TH-klimateknik havde monteret røret i faste beslag skruet op i loftet. Den uafhængige montage i forhold til foderrør og vandrør var en fordel, da sprederetningen derved kunne rettes mod det ønskede spredeområde. Dyserne var desuden monteret direkte på røret, hvilket forhindrede dysen i at blive skubbet ud af stilling.

Anlægget fra Diplomat som var solgt og monteret af Skov samt anlægget fra Unni var monteret i rørholdere som var skruet op i loftet. Dyserne var ført ned over hver enkelt sti via et kort rørstykke. I begge tilfælde var der problemer med at rørene faldt ud af rørholderne.

Anlægget fra Diplomat/Skov skilte sig monteringsmæssigt ud fra Unni. De korte rørstykker, hvorpå dyserne var monteret, hang i forskellig vinkel fra lodret. Det resulterede i at dysernes spredebillede var forskellig fra sti til sti.

På dyser med spredeplade var spredebilledets område meget afhængig af spredevinklen.

Anlæggene fra henholdsvis AKVAN og TH-klimateknik ramte bedst det ønskede bruseområde.

Alle anlæg med undtagelse af AKVAN havde en eller anden form for drypværn for at undgå at rørene tømtes mellem overbrusningerne. Flere af drypværnene lukkede ikke. Det resulterede  i at rørene mere eller mindre blev tømt mellem overbrusningerne. Det var derfor i flere tilfælde nødvendigt at forlænge brusningstiden for at sikre tilstrækkelig bruseperiode i alle stier. Det havde indflydelse på vandforbruget til overbrusning.

Vandydelsen og vandtryk

Tabel 3 viser det målte vandtryk og dysernes vandydelse på de fire anlæg med dyser. Ydelsen pr. dyse var omkring 1 liter/minut med undtagelse af anlægget fra Unni, som havde en vandydelse på ca. 0,5 liter/minut.

Af hensyn til vandforbruget bør vandydelsen være så lille som mulig. For at undgå tågedannelse og dermed at vandet fra overbrusningsanlægget driver med luftstrålerne fra ventilationanlægget, så er det nødvendigt med en vis dråbestørrelse, hvilket trækker i retning af større vandydelse og mindre vandtryk på selve dyserne.   Der blev registreret periodevis tågedannelse ved nogle af anlæggene.

Tabel 3. Vandydelse og vandtryk

Driftsvandtrykket målt på selve overbrusningsanlæggenes dyser varierede mellem de forskellige anlæg fra 2,1 til 4,5 bar og under drift på det enkelte anlæg med op til 2,1 bar. Det var fælles for alle anlæg med undtagelse af anlægget fra Diplomat/Skov, at vandtrykket på overbrusningsanlæggene var afhængig af vandtrykket på vandforsyningen.  Anlægget fra Diplomat/Skov var forsynet med trykudligningsventil, hovedsageligt for at sikre ensartet vandtryk på vandforsyningen i foderautomaterne.

Spredebillede og vinddrift

Vandtrykket havde stor indflydelse på dysernes spredebillede og afdrift. Som det fremgår af tabel 3 varierede vandtrykket fra 2,4-4,5 bar på dyserne i Echberg’s anlæg. Det svingende vandtryk havde stor indflydelse på dråbestørrelsen og dermed dysernes spredebillede og vindfølsomhed. I perioder med højt tryk var der tendens til at vandet drev med ventilationsluften.

I flere af besætningerne kunne det registreres at det usprøjtede vand drev med ventilationsluften på trods af, at luftindtaget var diffust fra hele loftsfladen. Udsugningsenheder der var nærmere placeret end ca. 1 m fra en dyse kunne trække vandtågen til sig.

I og med at det ikke blev registreret at vandet drev med ventilationsluften ved anlægget fra Unni, hvor vandydelsen var 0,5 liter/minut ved et dysetryk på ca. 3 bar, har selve dysen også indflydelse på dråbedannelsen og størrelsen. Det er i øvrigt også kendt fra bl.a. marksprøjter.

Uønsket overbrusning af inventar, gang og lejearealer

Overbrusningsanlægget fra Diplomat/Skov var taget ud af drift pga. ukontrolleret spredebillede. Anlægget ramte inventar og foderautomater samt leje- og gangarealer. Det skyldtes hovedsagelig sjusket montage - dyserne spredte i forskellig vinkel ud i staldrummet.

Anlæggene fra Echberg, Diplomat/Skov og UNNI havde dyser med spredeplade som spredte vandet mere eller mindre horisontalt ud i rummet. Herved ramte anlæggene i nogle tilfælde inventardele, foderautomater, lejeområder og inspektionsgange. Det skete ikke i samme grad for anlæggene fra TH-klimateknik og AKVAN, hvor spredebilledet var nedadrettet under selve dysen.

I besætningerne med anlæg fra AKVAN og TH-klimateknik var spredeområdet begrænset til et område på ca. ½ meter på hver side af siveslangen eller dysen, hvilket blev vurderet som positivt i relation til slagtesvinestiens funktion. Spalteområdet i overgangen til det faste gulv i stien hindrede at grisene slæbte gødning og fugt op i lejet. Det faste gulv var derfor tørt helt ud til spaltegulvet, hvilket er vigtigt i relation til ønsket om grisenes valgfrihed med hensyn til opdeling af stien i aktivitets- og lejeområde.

Vanddråberne fra siveslangen på AKVAN’s anlæg ramte oven på inventaret mellem stierne. Det gjorde anlægget fra TH-klimateknik ikke. Her var det kun inventarsiderne der blev våde. Vådt inventar kunne være undgået ved at der var valgt en anden dysetype med en mindre spredevifte.

Af hensyn til hygiejne, arbejdsmiljø og luftkvalitet er det uacceptabelt at inventar og gangarealer tilsøles i vand. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt at lejeområder og foderautomater bliver våde af overbrusningen. Tilsøles inventar med vand medfører det større fordampning og dermed unødvendigt varmetab. Selv om foderautomaterne er forsynet med låg tåler de generelt ikke vand, da der er risiko for vandindtrængning og dermed kagedannelser.

Drift

Der blev ikke konstateret tilstoppede dyser i anlægget fra TH-klimateknik. Anlægget fra AKVAN skulle have en periode på nogle sekunder fra der blev åbnet for vandet til det dryppede jævnt fra hele slangen.

Ved de tre andre anlæg var der mange tilstoppede dyser og over halvdelen af dyserne spredte skævt ved anlæggene fra Diplomat/Skov og Echberg. De tilstoppede dyser og det ”skæve” spredebillede skyldtes sandsynligvis ophobning af snavs fra stalden og kalk i vandet som blev aflejret på henholdsvis den lille spredeplade og i selve dysen. Det er uafklaret om tilstopningsrisikoen er lige så stor i dysen fra TH-klimateknik, da anlægget havde kørt i forholdsvis kort tid. Anlægget fra AKVAN havde kun været i brug i kort tid og det var ikke muligt at vurdere en evt. tilstopning/tilkalkning. Tilstopning kan måske have sammenhæng med dysens udformning og i høj grad vandets hårdhedsgrad.

Det var nødvendigt at have en fast procedure for rensning af dyser for at undgå tilstopning i de tre anlæg med spredeplade under dysen.

Overbrusningsstrategi og styring

Som det fremgår af tabel 4 blev pause- og brusetiderne udelukkende indstillet via timerfunktion i anlæggene fra Skov og AKVAN. I anlægget fra Unni var der mulighed for at overbrusning automatisk blev slukket under en given udetemperatur. Ved de to sidste anlæg var der mulighed for automatisk regulering af brusetiden afhængig af udetemperaturen.

Bruseperioden skal afpasses, så grisene får en reel mulighed for køling ved at de bliver fugtige.

En bruseperiode på 30 sekunder til 2 minutter med varierende interval afhængig af staldtemperaturen og dermed udetemperaturen vurderes at være passende for at tilgodese behovet for køling. For renholdelse af spaltegulv og for at sikre stihygiejnen er en mindre bruseperiode sandsynligvis tilstrækkelig. 

Det var i alle besætninger nødvendigt at tilpasse intervallet mellem overbrusningerne til grisenes adfærd. Når det er varmt har grisene behov for hyppigere overbrusning end når det er koldt. Det er vigtigt jævnligt at følge op på overbrusningsperioderne og intervallerne for at undgå et unødvendigt stort vandforbrug.

Tabel 4. Overbrusningsstrategi

Overbrusningsanlæggene fra Diplomat/Skov, TH-klimateknik og to af staldene ved Echberg’s anlæg blev styret af ventilationsstyringen. Anlæggene fra UNNI og AKVAN og to stalde fra Echberg blev styret separat. Appendiks indeholder detaljeret beskrivelse af styringerne og deres muligheder.  

Generelt var der fra de besøgte besætningers side ønske om at styringer skulle være enkle og brugervenlige, samt at de skulle kunne anvendes uden brugerhåndbog.

Styringsmæssigt er der brug for at overbrusningstiden kan justeres inden for intervallet 30 sekunder til 2 minutter. Der skal være mulighed for at justere intervallet mellem overbrusningerne enten manuelt efter grisenes behov eller efter udetemperatur. For at spare på vandforbruget skal det være muligt at slukke for overbrusning i perioder, f.eks. om natten, hvor der sandsynligvis ikke er brug for overbrusning.

Overbrusningsanlæggets påvirkning af klimaet og stifunktionen Registreringer af overbrusningsanlæggets påvirkning af staldklimaet viste at luftfugtigheden steg med 5-10 procentenheder ved overbrusning. Hvis ventilationsanlægget var indstillet til at ventilere efter luftfugtighed, var der risiko for at ventilationsanlægget pendlede i takt med overbrusnings-anlægget. Af hensyn til nærmiljøet i stierne kan det derfor ikke anbefales at styre efter øget ventilation ved stigende luftfugtighed samtidig med at der anvendes overbrusningsanlæg.

Der blev ikke registreret svineri i nogen af besætningerne, men som tidligere nævnt var anlægget fra Diplomat/Skov slukket for at undgå svineri og besætningsejerne med undtagelse af TH-klimateknik og AKVAN udtrykte utilfredshed med anlæggenes kvalitet og behov for vedligeholdelse - hovedsagelig behovet for hyppig rensning af dyser var et problem.

Konklusion

Der var ingen af de beskrevne anlæg, der fungerede fuldt ud tilfredsstillende.

Alle anlæg overbruste inventaret i en eller anden grad. Det medførte bl.a. fedtet inventar.

Vand fra anlæggene med spredeplade under dysen (Diplomat/Skov, UNNI og Echberg) ramte arealer som ikke skulle overbruses, herunder gangarealer, foderautomater, lejeområder mens anlæggene fra AKVAN og TH-klimateknik stort set kunne opfylde kravet om overbrusning alene i gødeområdet.

Funktionsmæssigt er der behov for at udvikle overbrusningsanlæg, der kan overbruse det ønskede gødeområde uden at ramme inventar.

Der er behov for at rørføringen i og til overbrusningsanlæggene dimensioneres så tryktabet ikke har indflydelse på dysernes vandydelse og vandtryk.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der vil ske en tilstopning af dyserne ved brug af anlæggene og at rensning/afkalkning er påkrævet.

Der er behov for enkle og brugervenlige styringer, der kan anvendes uden at skulle ty til en brugerhåndbog.

Anbefalinger

Overbrusning i stier til slagtesvin har dels til formål at opfylde lovkravet om køling, dels at sikre korrekt brug af stien. Det ønskede bruseområde fremgår af figur 1.

Figur 1. Ønsket bruseområde markeret over spaltegulvet

Valg af anlæg

• Der bør vælges et anlæg som kan tilpasses den pågældende stiindretning, så det ønskede bruseområde rammes uden at inventar, gangarealer og lejeområder overbruses.
• I stalde med diffust luftindtag bør der vælges en dysetype med en vandydelse på 0,5-1 liter/minut. Driftstrykket bør være 2-3 bar. I stalde med stråleventilation og naturlig ventilation kan det - afhængig af dysernes forstøvningsgrad - være en fordel at vælge dyser med en vandydelse på 1-2 liter/minut for at sikre store dråber og dermed reducere risikoen for vinddrift.
• I en traditionel sti (2,4 x 4,8 m) sikres det ønskede spredebillede ved at vælge en dysetype med et elipseformet spredebillede. Spredeviftens vinkel skal dimensioneres under hensyntagen til dysens højde over gulvet og stiens bredde.
• Der skal være drypværn på de enkelte dyser så samtidig start sikres, når overbrusning aktiveres. Herved er det muligt at afkorte brusetiden og derved reducere vandforbruget.
• Kravet til styringen er at den som minimum kan regulere varighed af overbrusningstiden og længden af intervallerne mellem overbrusningerne samt at der er mulighed for at indlægge pauser en del af døgnet. Styringen skal kunne reguleres sektionsvis.
• I staldanlæg med mange sektioner er det en fordel at styre overbrusningen centralt. Herved kan det sikres at der kun bruses i en sektion ad gangen, hvilket stiller mindre krav til vandydelsen og vandtrykket til stalden.

Montage

• I slagtesvinestalde med delvist spaltegulv opbygges overbrusningsanlæg således, at der bruses på spalteområdet uden at inventar, foderautomat, lejeområde og inspektionsgang rammes.
• Dyserne placeres så de kan skiftes uden at bruge trappestiger o.l. dvs. i en højde på 2,0-2,2 m over spaltegulvet.
• Dyserne og rørføringen monteres uafhængig af foderrør og vandrør.
• Ved at placere røret med dyserne 60-70 cm inde i stien over spaltegulvet og vælge en dysetype, hvor det er muligt at rette strålen lodret ned på det ønskede bruseområde, minimeres risikoen for at ramme områder som ikke ønskes overbruset.
• Vælges dyser der spreder horisontalt, så skal disse være af en type hvor montage er mulig over det ønskede spredeområde.
• Der skal stiles mod en tør overgang på 30-50 cm mellem lejet og det ønskede bruseområde så grisene hindres i at slæbe gødning og fugt med op i lejet.
• Dyser placeres mindst 1 m fra udsugningsenheder, så vandet ikke suges ud.
• Ensartet vandtryk på hele rørstrengen sikres ved at anvende trykudligningsventil og anvende rør med passende diameter.

Drift

• For at reducere risikoen for vinddrift bør der vælges dyser som afgiver store dråber. Det sikres ved en forholdsvis høj vandydelseved et lavt driftsvandtryk (2-3 bar). Den nødvendige vandydelse afhænger af ventilationsprincippet og staldindretningen. Retningsgivende anbefales dyseydelse på 0,5-1,0 liter/minut i diffust ventilerede stalde og op til det dobbelte i stalde med stråleventilation og naturlig ventilation.
• Tilstoppede dyser renses i eddikesyre eller et andet afkalkningsmiddel. Det anbefales at have to sæt dyser, hvor det ene sæt altid er afkalket, så der altid er et sæt rene dyser klar til brug.
• Ved indsættelse af grise i rene stier anbefales at overbruse gødearealet for at få grisene til at bruge stien som tilsigtet. Det kan være en fordel at bruse hyppigt de første par dage efter indsættelse. Senere tilpasses bruse- og pausetiderne grisenes adfærd. Der anbefales en fast brusebrusetid og varierende interval afhængig af udetemperaturen. I øvrigt henvises til overbrusningsanlæg i svinestalde - en oversigt over nytteværdi, funktion og brug (Erfaring nr. 9910).

Deltager
Erik Damsted

Figur 1. Staldindretning

Beskrivelse af stald- og stiindretning

Stalden målte ca. 14,6 x 16,6 x 2,5 m med stålspær og ca. 15º indvendig lofthældning. Der var 204 stipladser ved en belægningsgrad på ca. 0,80 m²/gris. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv. Spaltegulvet var af beton og udgjorde ca. 50 pct. af stiarealet.

Beskrivelse af overbrusningsanlægget

Anlægget var monteret af firmaet i december 1999. Vandforsyning fra fælles vandværk.

Anlæggets opbygning

Bruseenheden bestod af en ½” siveslange ophængt i en rustfri stålwire, der vandret var spændt ud over gødearealet i stierne mellem murene i stalden som en ”tøjsnor”. Vandet sivede ud af slangen og dryppede ned på spaltegulvet i gødeområdet.

Vandtrykket til anlægget blev reguleret dels via en kuglehane foran computeren og dels via en reduktions­ventil, som var koblet foran hver siveslange. Vandet blev fordelt til to slanger i stalden. Den ene slange hang over de fire stier og var ca. 10 m lang. Den anden slange hang over de to gange seks stier og bestod af henholdsvis 15 m siveslange og ca. 5 m tæt slange.

Siveslangerne hang 2,05 m over spalterne 60 - 70 cm fra inspektionsgangen.

Styring

Anlægget blev styret af en lille computer med en ventil koblet mellem brugsvandet og overbrusningsan­lægget.

Computeren var programmeret til at åbne og lukke for vandet til overbrusningen. Der var mulighed for overbrusning op til 4 gange i døgnet i op til 11 timer og 59 minutter/gang. Brusetider kunne vælges frit over døgnets 24 timer.

Strømforsyning til computeren var via to stk. 1,5 volt batterier.

Figur 2. Staldindretning

Beskrivelse af stald- og stiindretning

Den enkelte sektion målte ca. 14,4 x 10,5 x 2,55 m med fladt loft og diffust luftindtag. Der var 192 stipladser ved en belægningsgrad på 0,72 m²/gris. Stalden indgik i en spaltegulvsafprøvning og spaltetypen samt spaltegulvets åbningsgrad var derfor forskellig fra sti til sti.

Beskrivelse af overbrusningsanlægget

Overbrusningsanlægget var monteret af firmaet. Der var vandforsyning fra fælles vandværk og staldens vandsystem var koblet direkte på hovedledningen. Vandforsyning til foderautomaterne og overbrusningsanlæggene til de enkelte sektioner var koblet på samme forsyningsledning i servicegangen.

Anlæggets opbygning

Rørene til overbrusningsanlægget var placeret 2,35 m over gulvet 1,6 m fra inspektionsgangen og havde en dimension på 32 mm. Dyserne var monteret lidt forskudt over midten af stierne - 1,6 m til foderautomaten og 0,8 m til inventaret modsat foderautomaten. I selve røret var der monteret en studs, hvorpå en kontraventil var monteret. Kontraventilen åbnede ved et vandtryk over ca. 2 bar. Efter kontraventilen var selve dysen (orange) og spredepladen, som havde en spredevifte på 90°, monteret. Dyserne var rettet i en vinkel på ca. 45° væk fra inspektionsgangen.  Samlingerne mellem studserne, kontraventilerne og dyserne var koniske, så de enkelte dele kunne skubbes ind over hinanden.

Anlægget kunne også anvendes til iblødsætning: Dyserne monteredes med 360° spredere og røret i hver stirække med alle dyserne blev drejet i lodret position ved at løsne en union for enden af rørstrengene.

Styring

Der var to styringstyper. I to sektioner kunne intervallerne mellem overbrusning og brusevarigheden styres af et tænd- og slukur, der sammen med en magnetventil var monteret på rørstrengen til hver sektion. Brusetiden kunne reguleres fra 12 sek. til 5 min. og pausetiderne kunne reguleres fra 30 sek. til 45 min. Der var to indstillingsmuligheder for de to anlæg: enten hele døgnet, eller over en given udetemperatur, som reguleredes på en føler placeret uden på huset.

I to andre sektioner blev anlæggene styret af ventilationsstyringen (Apollo 5). Der var mulighed for at indstille brusetiden afhængig af udetemperaturen 2 til 99 sek. Tiden mellem overbrusningerne kunne stilles mellem 2 og 60 min. og var fastindstillet. Derudover kunne der ønskes en udetemperatur for hvornår overbrusning skulle være aktiv og en udetemperatur for maksimal brusevarighed.

Figur 3. Staldindretning

Beskrivelse af stald- og stiindretning

Stalden målte ca. 13,2 x 10,9 x 2,6 m med fladt loft og diffust luftindtag. Der var 192 stipladser ved en belægningsgrad på 0,69 m²/gris. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv i en tredjedel af stien.

Overbrusningsanlægget

Overbrusningsanlægget var monteret af firmaet i sommeren 2000. Der var vandforsyning til gården fra et fælles vandværk.

Anlæggets opbygning

Overbrusningsanlægget bestod af 32 mm plastrør som var placeret 2,15 m over gulvet 0,7 m fra inspektionsgangen. Dyserne var lodret nedadrettet og havde en spredevifte på 110°. Mellem dyserne og rørene var der en kontraventil som lukkede for vandet ved trykfald. Kontraventilen bestod af en kugle som lukkede via en fjeder når vandtrykket forsvandt. Der var gevindsamlinger mellem dyserne og kontraventilerne. 

Styring

Overbrusningsanlægget styredes via en magnetventil af ventilationsstyringen (TH-21). Ventilationsstyringen havde indbygget en timerfunktion, hvor der programmeredes faste intervaller mellem brusningerne, og hvor brusevarigheden kunne ønskes ud fra udetemperaturen. Via udetemperaturen var det muligt at standse overbrusningen under en given værdi og øge brusetiden afhængig af udetemperaturen til en given udetemperatur, som ønskedes via ventilationsstyringen.

Figur 4. Staldindretning

Beskrivelse af stald- og stiindretning

Stalden anvendtes til FRATS produktion. Den enkelte sektion målte 10,4 x 9,6 x 2,6 m med fladt loft og diffust luftindtag. Der var 128 stipladser ved en belægningsgrad på 0,72 m²/gris. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv. Spaltegulvet var af typen støbejern og udgjorde ca. 40 pct. af stien.

Overbrusningsanlægget

Overbrusningsanlægget var monteret af ventilationsfirmaet. Der var vandforsyning fra fælles vandværk.

Anlæggets opbygning

Overbrusningsanlæggene i sektionerne var enkeltvis koblet på en fælles vandledning i servicegangen midt i bygningen. I de enkelte sektioner var rørene til overbrusningsanlægget udført i 15 mm PE-rør. Rørføringen var delt ud til hver stirække fra den ene ende af stalden. Rørene var monteret i klemmer som var skruet i loftet. Midt over hver sti 1,35 m fra inspektionsgangen var dyserne ført ned via et T og et rørstykke. Dette korte rørstykke var afstivet med et stykke fladjern.

Dyserne var placeret i 2,0 m højde og havde en spredevifte på 180° som var rettet mod inspektions-gangen. Over hver dyse var der en kontraventil, for at rørene ikke tømtes mellem bruseperioderne. Samling af kontraventil og dyse udførtes ved at samle mufferne og dreje en halv omgang.

Styring

Overbrusningsanlæggene blev styret af magnetventiler via de enkelte ventilationsstyringer (Dol 34H). Der var mulighed for at indlægge seks aktive perioder af valgfri varighed. Aktivperioderne inddeltes i overbrusningsintervaller hvortil der var koblet brusetider. Overbrusningsintervallerne og brusetiderne valgtes samlet for alle aktivperioderne.

Figur 5. Staldindretning

Beskrivelse af stald- og stiindretning

Der var 12 sektioner. Den enkelte sektion målte ca. 14,4 x 10,5 m med flad loft og diffust luftindtag. Der var 180 stipladser ved en belægningsgrad på 0,77 m²/gris. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv. Spaltegulvet var af beton og udgjorde ca. en tredjedel af stien.

Overbrusningsanlægget

Anlægget var monteret i august 1999 af firmaet, og der var vandforsyning fra fælles vandværk.

Anlæggets opbygning

Anlægget bestod af en trykforøgerpumpe som fik vand fra vandværket. Pumpen forsynede 2 stk. 32 mm rørstrenge (en til overbrusning og en til iblødsætning/støvbinding). Disse rørstrenge var forsynet med hver sin magnetventil. Rørstrengen til støvbinding var endvidere udstyret med en blander, som kunne tilsætte olie for støvbinding.

Ud for hver sektion var monteret endnu en magnetventil pr. rørstreng, således der kunne åbnes og lukkes for den enkelte rørstreng i den enkelte sektion.

Over hver stirække var der to 20 mm rørstrenge, en til overbrusning og en til iblødsætning og støvbinding. Rørstrengen til overbrusning var monteret 1,3 m fra inspektionsgangen og rørstrengen til støvbinding/iblødsætning var monteret 2,6 m fra inspektionsgangen. Der var to dyser pr. sti. Dysen til overbrusning var af typen lilla.

Styring

Anlægget blev styret af en computerenhed af typen VK101. Samlet for alle sektioner var det muligt at vælge en given udetemperatur, hvor overbrusning skulle være aktiv. Pause og brusetider justeredes individuelt for de enkelte sektioner.