Formålet med undersøgelsen var at optimere funktionen af en økologisk slagtesvinestald med udeareal, dels ved at automatisere renholdelsen af udearealet og dels ved at indrette stierne med flytbart inventar, så indearealet kunne begrænses ved indsættelse. Det anbefalede arealkrav til økologiske slagtesvin er et totalareal på 1,3 m² med min. 0,5 m² inde og 0,5m² ude. Der er desuden krav om adgang til et udendørs areal evt. udformet som en løbegård. Det store areal og adgangen til løbegård/udeareal giver ofte problemer med stifunktionen, idet lejearealet ofte er for stort til grisene ved indsættelse. Desuden kan der være træk fra udearealet. Der er pr. 24. august 2000 vedtaget en ny lov vedr. økologisk hold af svin (Bekendtgørelse nr. 697 af 16. juli 2000). Der stilles nu endnu større krav til arealet, det understreges derfor at den skitserede stald ikke er lovlig med de angivne dimensioner ved nybyggeri.

Erfaringer (FØJO rapport nr. 1) fra forskellige staldsystemer med udeareal tyder på, at udearealer med delvist spaltegulv eller fast gulv skal skrabes rene jævnligt (1-2 gange ugentligt). Forsøg med at etablere fald på udearealerne med op til 7 pct. hældning viser, at det alene ikke medfører tilstrækkeligt rene arealer. Et rent udeareal er vigtigt, både af hensyn til hygiejne og skridsikkerhed samt for at opretholde et tørt indeareal. Hvis gødningen er kraftigt ophobet i udearealerne kan grisene slæbe det med til indearealerne, hvilket kan få andre grise til at gøde her.

Derudover kan der være problemer med gødeadfærden ved indsættelse, idet grisene på dette tidspunkt fylder for lidt i lejearealet. Dette kan forstyrre grisenes brug af stien på længere sigt. En begrænsning af indearealet medfører erfaringsmæssigt, at grisene i højere grad gøder i udearealet.

Figur 1. Plan og snit tegning af optimeret økologisk slagtesvinestald.

Undersøgelsen blev gennemført i en økologisk slagtesvinebesætning over en periode på ca. 2 år og omfattede ca. 700 grise. Slagtesvinene kom fra besætningens eget sohold på ca. 100 søer. Alle søer var på friland.

Stalden var enkeltrækket og udearealet vendte mod nord. Stalden var sektioneret således at fire stier dannede en sektion. Hver stald bestod af to sektioner med 4 stier adskilt af en buffer/sygesti i midten af bygningen. Der blev ikke praktiseret holddrift i undersøgelsesperioden. Øvrige produktionsforhold og staldindretning fremgår af figur 1 og 2 samt tabel 1.

Figur 2. Oversigtstegning over stalden, optimeret økologisk slagtesvinestald.

Skrabe-anlægget var monteret så hver sektion blev skrabet separat, og kørte til midten af stalden til to tværkanaler placeret under udearealet af buffer/sygestien. Bufferstien blev skrabet manuelt.

Der blev anvendt en DeltaMaster skraber fra Alfa Laval Agri, som primært er udviklet til løsdriftsstalde til kvæg. Der var placeret en drivstation med cylinder i hver ende af stalden, der trak hver en skraber mod tværkanalerne i midten af bygningen.

Umiddelbart før indsættelse af et nyt hold grise blev stalden renset og vasket. Stierne blev  efterfølgende kalket.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af grisenes vægt ved indsættelse og levering på stiniveau. Grise der døde, eller blev udtaget af forsøg i løbet af undersøgelsen og overført til sygestien, blev registreret med dato, vægt og årsag. Stierne blev gennemgået af en tekniker fra Den rullende Afprøvning hver 14. dag, hvor følgende blev registreret:

Stihygiejnen blev vurderet ud fra grisenes brug af stierne/gødningsafsætning. Stierne blev inddelt i et forventet leje-, aktivitets- og gødeareal. Det blev betegnet som dårlig stihygiejne, hvis grisene gødede uden for gødearealet. Der blev registreret hvor i stien og i hvor stor en del af stien, der var svineri/gødning.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne som gennemsnit for hele perioden fremgår af tabel 2.

Produktiviteten i besætningen var lav både med hensyn til daglig tilvækst, dødelighed og kødprocent. Den daglige tilvækst var stabil for de 4 hold. To hold havde meget store problemer med diarré, hvilket resulterede i en dødelighed på hhv. 6,1 og 14,3 pct., og en meget høj behandlingsfrekvens på hhv. 18,8 og 31,1 pct. Årsagen var et forkert sammensat foder, herunder en meget høj andel af ærter, hvilket gav sig udslag i store problemer med diarré. I de efterfølgende hold var foderet ændret, men der blev stadig observeret enkelte grise med diarré.

Stifunktion

I indearealet var der i afprøvningsperioden problemer med at grisene afsatte gødning i en til tider stor del af lejearealet. En stærkt medvirkende årsag til dette problem var placeringen af foder- og vandforsyningen, som bevirkede at grise som åd/drak spærrede for åbningen til udearealet. En del af grisene afsatte derfor deres gødning i indearealet navnlig omkring vandkop og foderautomat. Gødningen blev hyppigt afsat ved inventaret længst væk fra overdækningen. Her blev gødningen som regel fjernet, idet der blev taget grise ud af stien, også for bedre at kunne lukke det flytbare inventar uden at skulle udvide rådighedsarealet i stien.

Figur 3. Tallene på figuren udtrykker den procentdel af stier, hvor det enkelte område blev valgt til gødeareal.

Billede 1. Adgangsforhold til udearealet.

Området omkring udgangen samt vand- og foderforsyningen var til alle tider meget optrådt og vådt. Det kunne ikke undgås, at grisene trak fugt og gødning med ind i lejet fra udearealet. En medvirkende årsag til svineriproblemerne var desuden diarréproblemerne, som normalt medfører en mere tilfældig gødeadfærd.

Fugt i leje og stier kombineret med en uisoleret stald, træk fra udgangen til udearealet samt fra windbreakernettene medførte at der var meget få attraktive lejeområder for grisene. Herved øgedes risikoen for svineri.

Stierne skal indrettes, så grisene har et trækfrit lejeareal. I forbindelse med udgangen til udearealet er der stor risiko for træk. Det kan derfor anbefales at afskærme åbningen, evt. i form af et plastikforhæng el. lign. I undersøgelsen var udgangen afskærmet af to sidehængte gummiplader. Gummipladerne bør være overlappet med ca. 5 cm for at undgå, at det trækker ind mellem pladerne (Grøn Viden nr. 11).

Desuden skal der etableres gode adgangsforhold til udearealet. Selve åbningen kan begrænses til en bredde på ca. 60 cm. Men umiddelbart inden og udenfor bør der være mulighed for, at to grise ubesværet kan passere hinanden. Adgangsforhold, hvor to grise ikke kan passere hinanden, bør undgås. Hvis der opsættes plast-/vinterstrimler kan det muligvis være en fordel at anvende gennemsigtige strimler, som giver grisene mulighed for at orientere sig (Grøn Viden nr. 11).

Man bør undgå at placere foder- og vandforsyning umiddelbart i nærheden af åbningen til udearealet af hensyn til grisenes passagemuligheder (billede 1). Afstanden fra foder- og vandforsyning til åbningen til udearealet bør være min 1,5 m, så der kan komme en gris ind og forbi en anden gris, som måtte stå og æde/drikke. Foder- og vandforsyningen skal placeres, så grise, der æder ikke spærrer passagen mellem leje-, gøde-, ude- og indeareal.

Flytbart inventar

Ved indsættelse af et nyt hold grise blev inventaret flyttet til inderste position, så stiens rådighedsareal blev mindst muligt – 21 m².  Dette blev gjort i et forsøg på at styre grisenes gødeadfærd og brug af stien. Problemer med svineri i lejet fortsætter som regel vækstperioden/holdet ud, når det først er opstået. For at afhjælpe svineriet blev der 2-4 gange i løbet af vækstperioden fjernet en del af måtten ved inventaret.

Stiens areal ved mindste rådighedsareal var for stort til antallet af grise ved indsættelse. De fyldte for lidt i stierne (under overdækningen), og i kombination med et dårligt defineret gødeareal og et ikke attraktivt lejeareal, gav det problemer med grisenes gødeadfærd. De gødede langs det flytbare inventar og  langs indersiden af muren i lejet. Det blev derfor som et forsøg indsat 20-30 grise mere pr. sti, så der var 60-70 grise pr. sti, som så senere blev sorteret ud på flere stier efter størrelse. Grisene fyldte derved lejet under overdækningen bedre ud, hvilket tydeliggjorde det tilsigtede gødeareal for grisene. Grisene afsatte mindre gødning i lejet end før, men stadig langs det flytbare inventar.

Rådighedsarealet blev utilsigtet udvidet, fordi inventaret ikke var stærkt nok til at modstå presset fra dybstrøelsesmåtten. I forbindelse med udtagning af grise til sygesti, var det nødvendigt enten at udvide stiens rådighedsareal eller fjerne det yderste af dybstrøelsesmåtten, idet lågen ikke kunne lukkes igen (se billede 2).

Billede 2. Inventaret giver efter for dybstrøelsesmåttens tryk.

Lågen blev derfor i løbet af afprøvningsperioden afstivet yderligere. Lågen var på hjul, så én mand kunne håndtere den. Afstivningen bestod af en slå i tre holdere på tværs af lågen. Slåen kunne vippes til side eller fjernes helt. Afstivningen hjalp, men man foretrak dog stadig at fjerne en del af dybstrøelsesmåtten, når man havde taget grise ud af stien. Dette blev gjort for at fremme en korrekt gødeadfærd.

Funktion af skrabeanlæg

I udearealet blev der normalt skrabet én gang dagligt for at sikre en god hygiejne. Det skete ved at grisene blev lukket ind i indearealet, og udgangen til udearealet blev spærret, for at undgå at grisene opholdt sig i udearealet med risiko for at blive skadet. Afskærmningen over renden ved tværkanalen blev slået til side, så gødningen kunne skrabes ned i renden.

Udformning og placering af skraberen fremgår af billede 3 og 4.

Billede 3. På billedet ses styreskinnen til skraberen. Grisene lukkes inde i indearealet, og lågerne slås til side, når udearealet skrabes. Udearealet bør skrabes en gang dagligt for at opnå den bedste hygiejne og mindste ammoniakfordampning.

Billede 4. Billedet viser skraberen i funktion.

Tværkanalerne var placeret midt under inventaret mellem bufferstien og nabostierne. Åbningen til tværkanalen var for smal (ca. 30 cm), idet skraberen ikke kunne komme tæt nok på åbningen på grund af vingerne. Der lå derfor et ca. 50 cm bredt bælte af gødning tilbage på det faste gulv foran renden. Gødningen blev skrabet manuelt ned i renden/kanalen efter hver skrabning. Kanalen skal derfor være bredere ved etablering af ny stald (min. 80 cm for at gødningen bliver trukket helt ud over kanten).

Erfaringerne fra denne undersøgelse viser, at det som regel er nødvendigt at lade skraberanlægget køre to gange dagligt hos de store grise, når skraberens vinger er 15 cm høje. Vingerne kunne godt have være højere, men var udformet således for at kunne gå under inventaret. Ved etablering af skraberanlæg i gødearealet er det et krav jvf. Arbejdstilsynet, at der er en frihøjde mellem gulv og inventar på 40 cm, hvis skraberen skal køre, mens der er dyr i udearealet. Alternativt skal inventar/låger kunne slås til side, som det var tilfældet i undersøgelsen.

Skraberen skulle vende automatisk, når den nåede enderne, men denne funktion virkede ikke hver gang, hvorfor det ofte var nødvendigt at vende skraberen manuelt.

Styreskinnen var ikke fastgjort tilstrækkeligt til underlaget, end at grisene kunne vippe den af med trynen. Skraberanlægget skulle derfor kontrolleres før start, da det ellers vil kunne køre af ”sporet”.

Et rent udeareal er vigtigt, både af hensyn til grisenes sundhed samt af hensyn til indearealets funktion. Undersøgelsen viste, at hvis gødningen var kraftigt ophobet i udearealet, eller vejret var meget fugtigt, slæbte grisene våd gødning ind i indearealet, og andre grise begyndte at gøde i forbindelse med disse fugtige områder. Det betød en forringelse af indeklimaet og en forringelse af grisenes nærmiljø, da det var vanskeligt at opretholde et tørt (velstrøet) leje. Rene og velfungerende udearealer synes også at medføre, at grisenes aktivitet øges i denne del af stien. Det medfører, at størstedelen (ca. 90 procent) af grisenes gødning afsættes i udearealet med heraf følgende forbedret funktion af indearealet. Koldt og blæsende vejr bevirkede at grisene blev inde og afsatte deres gødning i indearealet.

Samlet vurdering af stalden

Da stalden er en prototype, er det ikke uventet at der er en række punkter, som bør forbedres i  fremtidige lignende stalde. De vigtigste ændringer, der bør foretages, er en forbedring af adgangsforholdene mellem inde og udeareal samt en sikring af  et tørt og trækfrit lejeareal for grisene. Etablering af overbrusning i udearealet vil også kunne medvirke til at styre grisenes gødeadfærd. Man kan evt. overveje en isolering af taget.

Grise som æder og drikker må ikke kunne spærre for åbningen til udearealet. Foder- og vandforsyning bør ikke placeres i området ved udgangen, men i overgangen mellem gangareal/aktivitetsareal og lejeareal. Et problem ved denne løsning er dog, at det minimale rådighedsareal øges, hvilket kan give problemer med grisenes gødeadfærd/brug af stien.

Det er derfor vigtigt, at tydeliggøre stiens ønskede opdeling i leje-, aktivitets- og gødeareal for grisene allerede ved indsættelse. Lejearealet bør gøres så attraktivt som muligt, det vil sige tørt og trækfrit. Samtidigt skal man undgå at lejearealet bliver et gennemgangsområde, som grisene er nødsaget til at passere for at komme fra ét område i stien til et andet. Eventuelt kan man ved indsættelse lukke grisene ud i udearealet, og samtidig lukke adgangen til indearealet i en kortere periode. Herved sikrer man sig at alle grise har observeret hvor det ønskede gødeareal er.

Det kan samtidigt være nødvendigt, at skrabe området inde i stien omkring udgangen rent for gødning det første stykke tid for at forhindre, at der slæbes fugt og gødning med ind i lejeområdet.

Det flytbare inventar skal konstrueres let men solidt. Det skal kunne modstå dybstrøelsesmåttens tryk, men skal stadig kunne håndteres af en enkelt person. En slå er derfor en god ide. Inventaret bør være på hjul for nem håndtering.

Brug af mekaniske skrabere i udearealet er en betydelig arbejdslettelse. Dog skal man være opmærksom på, at hydraulikkens tryk er korrekt, at styreskinnerne sidder fast, at grisene ikke kan komme til skade ved brugen, og at underlaget ikke bliver glat som følge af skraberen. Der bør skrabes dagligt af hensyn til en tilfredsstillende hygiejne. I afprøvningsperioden var der ikke perioder med stærk frost. Dette kunne have vanskeliggjort renholdelsen af udearealet, idet skraberen ikke kan fjerne fastfrosset gødning. Dette gør at driftssikkerheden ved deltaskraberen ikke er 100 procent.

Det er vigtigt at bemærke at denne stald ikke opfylder de nye arealkrav og regler vedr. indretning af  stalde til økologisk produktion gældende fra d. 24. august 2000.

Deltagere: Verner Ruby og Jens Martin Strager

Arkiv nr.: 617 / afp. nr. 525