I en sti til drægtige søer, hvor soen har permanent adgang til en æde-/hvileboks, sikres hun en individuel foderration og soen kan søge i boks, hvis hun føler sig truet af højtrangerende søer. Endvidere kan gulvet i boksen virke kølende i perioder af året, hvor soen har behov for afkøling. Et specialestudie fra Odense Universitet/DJF har vist, at termoregulering hos løsgående søer kan have afgørende betydning for søers brug af bokse i løbeafdelingen (Rasmussen, 2000).

Med hensyn til produktionssikkerhed betragtes et system med æde-/hvilebokse som værende et af de mest produktionssikre løsdriftssystemer til drægtige søer. Derfor vælger mange producenter i dag at etablere denne stitype på trods af, at det er en af de dyreste. Med en æde-/hvileboks pr. so har man mulighed for at have integreret løbe-/drægtighedsstald.

Stitypen kan virke enkel mht. indretning og drift, men der er mange uafklarede faktorer med hensyn til søernes brug af boksene og friarealet bag boksene, og dermed hele grundlaget for hvilken indretning og drift stitypen skal have for at have en optimal funktion. Baggrunden for dette er, at  hidtidige erfaringer viser, at søerne i mange besætninger med dette system opholder sig en uventet stor del af tiden i boksene. Derved er der ikke den forventede udnyttelse af friarealet bag boksene. Derudover skal det klarlægges, hvilken funktion friarealet skal have mht. søernes generelle aktivitet - herunder deres rode- og hvileadfærd. Normalt har søer et aktivitetsmønster baseret på hvile i ca. 80 pct. af døgnet.

Formålet var at afdække drægtige søers adfærd i relation til, i hvilket omfang de opholdt sig i bokse hhv. friareal i stier med en æde/hvileboks pr. so. Der var således tale om et indledende, begrænset studie af adfærd og formodede årsagssammenhænge, der skulle medvirke til at skabe grundlag for fremtidige afprøvninger med og anbefalinger til stisystemet - herunder definition af funktionskrav til friarealet.

Drægtige søers brug af bokse i et stikoncept med en æde/hvileboks pr. so blev registreret i fire besætninger. Indretning og drift fremgår af tabel 1. Se appendiks vedrørende stiindretninger.

Tabel 1. Indretning af drægtighedsstald i de fire besætninger samt opstaldningsforhold i løbestald

Besætningerne indgik i forvejen i undersøgelser i Den rullende Afprøvning og der var derfor kendskab til besætningernes drift samt søernes overordnede adfærd i relation til valg af opholdssted.

Registreringer

Observationerne blev foretaget over et sammenhængende døgn i maj måned. På baggrund af eksisterende kendskab til besætningerne blev registreringsdagene valgt udfra, at de skulle repræsentere normalsituationen i de pågældende besætninger.

For hver halve time blev der - ved simpel optælling af søer - i hver sti registeret antal søer som befandt sig i boks hhv. udenfor boks. Arealet udenfor boks blev defineret som "friareal". Det blev registreret, om den enkelte so var henholdsvis aktiv (A) eller i hvile (H). Aktiv var defineret som: sidder/står/går/løber. Hvile var defineret som: ligger ned.

Der blev - for hver sti i hver besætning - indsamlet oplysninger mht., hvornår der sidst var blevet indsat eller udtaget søer, renset ud/skrabet gødning, strøet mv. Endvidere blev hygiejnen i lejet vurderet ud fra en skala fra 0, 10, 20…100 pct. rent/tørt lejeareal.

Dataopgørelse

Data er opgjort i EXCEL, og resultaterne præsenteret grafisk som funktion af tiden i løbet af det registrerede døgn, således at pct. søer er opdelt mht. ”ophold i boks”, ”ophold i friareal”, ”aktiv”, og ”hvile”. Data er ikke behandlet statistisk.

Søernes adfærd var meget varierende mellem besætninger. Resultater som gennemsnit for alle stier indenfor hver af de fire besætninger ses af figur 1.

Figur 1. Fordeling af søer på forskellige tidspunkter af døgnet: Sort = andelen af søer der var i boks, aktive. Lysegrå = andelen af søer der var i boks, hvile. Mørkegrå = andelen af søer der var i friareal, aktive. Hvid = andelen af søer der var i friareal, hvile.

Søernes valg af opholdssted i stien varierede mellem de fire besætninger. I to af besætningerne var 40-80 pct. af søerne i friarealet i størstedelen af døgnet. I de to øvrige besætninger var det kun 10-20 pct. af søerne, der opholdt sig i friarealet uanset tidspunktet på døgnet.

Fælles for besætningerne var dog, som det tydeligt illustreres af graferne i figur 1, at der var en logisk stigning i aktivitetsniveauet omkring fodringen, og at aktiviteten toppede under udfodringen, hvor næsten alle søerne stod op i boksene. Grunden til, at ikke alle toppene nåede 100 pct. for aktive søer i bokse er, at intervallet mellem observationerne var på en halv time.

Efter fodringen fortsatte søerne med at være aktive, hvor et stigende antal søer efterhånden forlod boksene.

Specielt besætning 1 afspejlede meget fint søernes naturlige adfærd i løbet af døgnet med en hvileperiode sidst på formiddagen/middag og en aktivitetsperiode sidst på eftermiddagen. Også i besætning 2 og 3 sås en tydelig stigning i aktiviteten sidst på eftermiddagen.

I det følgende gennemgås en række forskellige faktorer indenfor og mellem besætningerne, der kunne være mulige årsager til de observerede forskelle mellem besætningerne.

Dybstrøelse kontra fast gulv

På baggrund af gulvudformningen og arealet i friarealet kunne det forventes, at søerne i besætning 1 og 2 (dybstrøelse) hhv. 3 og 4 (fast gulv) i vidt omfang ville udvise samme adfærd. Desuden kunne det forventes, at søerne i besætning 3 og 4 - på grund af den begrænsede strøelsesmængde - ville have et andet aktivitetsmønster end søerne i de to øvrige besætninger. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

I besætning 1 var søerne mere aktive og benyttede friarealet i højere grad end i besætning 2 på trods af, at stierne var meget ens indrettet. Dette gjaldt også for besætning 3 og 4, hvor det tydeligvis var søerne i besætning 3, som var mest aktive og benyttede friarealet mest. Endvidere ser det ud til, at adfærdsmønstret i besætning 3 mindede mere om det i besætning 1 end det i besætning 2.

Det tyder på, at søernes brug af friarealet ikke udelukkende afhænger af adgangen til rodematerialer og et strøet leje, men at der er andre faktorer, som har betydning for søernes valg af opholdssted.

Staldtemperatur

Temperatursvingningerne i løbet af observationsdøgnet ses af tabel 2.  

Termiske forhold har væsentlig betydning for søernes valg af hvileplads, hvilket også blev påvist i specialet fra Odense Universitet (Rasmussen, 2000). Hvis der er varmt i stalden - og/eller hvis en eventuel dybstrøelsesmåtte komposterer - er det naturligt, at søerne vælger at ligge på det mere kølige gulv i boksen for at regulere kropstemperaturen. I boksene kan søerne ligge i bugleje/delvist sideleje. Boksen yder ikke mulighed for, at soen kan ligge ugeneret i sideleje - som er den liggeposition, der medvirker til den største afkøling af soen. Søer er tilbøjelige til at ligge spredt og i sideleje, når de søger at opnå afkøling.

Staldtemperaturen var tre grader højere i besætning 2 end i besætning 1. I begge besætninger var der dybstrøet leje. Søerne i besætning 1 opholdt sig i højere grad i dybstrøelsen end søerne i besætning 2, hvilket understøtter ovenstående.

I besætning 3 og 4 var der lidt højere temperatur end i besætning 2, men søerne havde ikke et dybstrøet leje, hvorfor søerne antages at have en højere tærskel for, hvornår lejet i friarealet bliver uønsket varmt. Søerne i besætning 4 opholdt sig - jf. figur 1 - imidlertid i boksene i væsentlig højere omfang end i besætning 3.

Temperaturen alene ser således ikke ud til at have været afgørende i relation til søernes meget forskellige adfærd i de fire besætninger, men antages dog at være vigtig, idet søerne i de to besætninger med laveste temperatur også udviste størst brug af friarealet.

Indsættelsesstrategi samt opstaldning i løbeafdelingen

I besætning 1 blev gruppering af søerne foretaget allerede i løbestalden, og søerne blev indsat i drægtighedsstalden på én gang umiddelbart efter løbning. I besætning 2 var søerne opstaldet i bokse i 4 uger efter løbning, hvorefter de blev indsat i drægtighedsstierne. Gruppering i den enkelte sti var imidlertid fordelt over flere indsættelser - ofte tre indsættelser. Søerne må derfor formodes at være længere tid om at danne en gruppe i besætning 2 på grund af de mange forstyrrelser langt hen i drægtigheden samtidig med, at de var vant til at stå i bokse.

I besætning 3 og 4 blev søerne indsat i en drægtighedssti på én gang umiddelbart efter løbning. Derved var der grundlag for, at gruppedannelsen kunne ske hurtigt. Hverken i besætning 3 eller 4 var der imidlertid plads til flytteholdet. Derfor blev de højdrægtige søer på flyttedagen opbokset i drægtighedsstien, mens de nyløbne søer blev indsat i friarealet i samme sti, i det antal timer det tog at fravænne smågrise og rengøre farestier. Derved var det ikke muligt for søerne for at søge tilflugt i boksene i timerne umiddelbart efter indsættelse, ligesom totalarealet pr. so blev begrænset. Begge dele må anses for uhensigtsmæssigt idet søerne begynder rangordendannelse straks efter sammenblanding.

I besætning 3 blev nabostien imidlertid også taget i brug således, at de nyløbne søer havde friarealet fra to stier til rådighed, mens søerne i besætning 4 kun havde friarealet fra én sti at være på. Søerne havde i ingen af de to besætninger mulighed for at bruge boksen som flugtmulighed i en periode af det første indsættelsesdøgn i drægtighedsstalden. Søerne i besætning 3 havde dog - jf. ovenstående haft mere plads til at søge væk fra andre søer i forbindelse med rangordendannelsen.

Netop i besætning 1 og 3 havde søerne en større brug af friarealet end de to øvrige besætninger. Det er derfor muligt, at indsættelsesstrategien i besætning 2 og 4 har medvirket til, at søerne brugte boksene som flugt som følge af konfrontationer eller angst for andre søer, og at de derfor ikke var tilbøjelige til at forlade den sikre boks.

Det kan ikke udelukkes, at søers tidligere erfaringer med fiksering i bokse kan være medvirkende årsag til deres præferencer i en løsdriftssti med adgang til bokse, men i så fald skulle unge dyr være mindre tilbøjelige til at benytte boksene, og dette syntes ikke at være tilfældet i besætningerne. I alle besætninger var der repræsenteret såvel unge som ældre søer.

Hygiejne samt tildeling af strøelse

I besætning 2 var der på observationsdagen nystrøet i samtlige stier med dybstrøelse. Alligevel var der meget få, som lå i friarealet. Søerne blev tildelt vådfoder, og der var ikke spaltegulv under  boksene. Disse forhold var medvirkende til at det dybstrøede leje var vanskeligt at holde tørt, idet størstedelen af søerne altid lå i boksene og al gødning dermed blev koncentreret langs de to langsider af det dybstrøede areal. Det forårsagede, at dybstrøelsen kun kortvarigt var tør og fast, og at det var nødvendigt at rense stien ca. en gang om måneden.

I besætning 1 blev søerne tildelt tørfoder og søerne opholdt sig i væsentlig større omfang i friarealet end i besætning 2. Indledningsvist på observationsdagen var der flere stier, som var fugtige og hvor strøning var påkrævet. I de tørre stier lå næsten samtlige søer ude, mens de i de mere fugtige stier lå ude i det omfang, det var muligt at finde en tør plads. Dette tyder på, at søerne i besætning 1 var fortrolige med at opholde sig i friarealet, samt at hygiejneniveauet i stien kan være en vigtig faktor i relation til søernes valg af opholdszone.

Figur 2. Søernes valg af opholdssted – hhv. boks og friareal - i besætning 3 i hhv. stier med beskidte og rene lejer. Sort = boks.   Grå = friareal.

Der var en lille forskel på søernes valg af opholdssted i besætning 1, 2 og 3 afhængig af stihygiejnen, således at der var flest søer i friarealet, hvis dette var rent. Dette er - mht. besætning 3 - illustreret i figur 2. Det kan ikke vurderes, om lejet var rent, fordi søerne gerne ville ligge der, eller om søerne lå der, fordi lejet var rent. Søers generelle ligge- og gødeadfærd har udgangspunkt i fysiske og termiske forhold, dvs. at lejet udvælges hvor der er udsyn, trækfrit og god komfort. Herefter vælges gødearealet - længst væk fra lejet, hvor der er køligt og fugtigt. Udfra denne normaladfærd kan det antages, at søerne holdt friarealets faste gulv rent, fordi det var attraktivt at ligge der.

Søernes adfærd i besætning 1, 2 og 3 synes således, at være påvirket af hygiejnen i stien. I besætning 4 lå der stort set ingen søer i friarealet, uanset om stierne var rene eller tilsvinede.

Stiindretning

I besætning 1 var der åbent inventar ud mod midtergangen således, at søerne kunne følge med i, hvad der skete ude på gangen og se søerne i modsatte stirække. Søerne færdedes umiddelbart meget ved lågerne og området ved lågerne var tydeligt det primære gødeareal. Dette skyldes, at de her kan se og have kontakt med dyr fra nabostier.

I besætning 2 var inventaret ud mod midtergangen lukket, således at søerne ikke kunne se ud på gangen eller over til søerne i modsatte stirække. Dette kan være en medvirkende årsag til det generelt lave aktivitetsniveau i stierne. Til gengæld kunne man forvente, at det lukkede inventar ville stimulere søerne til at ligge op ad inventaret. Når søerne ikke gjorde dette, kan det skyldes ventilationsmæssige forhold, der også påvirker valg af leje.

Besætning 1 og 2 var med to rækker bokse i hver sti, og med en dybstrøelseskumme imellem de to rækker. De to øvrige besætninger var havde én række bokse i en sti, og med underopdelte lejer. Der var - jf. figur 1 - ikke sammenhæng mellem stiindretning og søernes adfærd med hensyn til denne faktor.

Sti- og flokstørrelse samt areal

I såvel besætning 3 som 4 var der repræsenteret store og små stier. De store stier var etableret med små skillevægge til underopdeling af lejet.

Der var umiddelbart ikke forskel på søernes adfærd inden for de forskellige stistørrelser. I de små stier havde søerne ringere flugtmuligheder i friarealet end de store stier, men dette har tilsyneladende ikke påvirket søernes brug af boksene i de små stier.

I besætning 4 derimod, se figur 3, var der flere søer i de små stier, som lå i friarealet. Da de små stier alle var placeret ved gavlen - hvor der var store vinduesfacader - kan det imidlertid tænkes, at ventilationsforholdene - og dermed klimaet i dyrenes opholdszone - har været anderledes i dise stier end i resten af stalden, og at forskellen i søernes valg af opholdssted ikke kan tilskrives stistørrelsen.

Figur 3. Søernes valg af opholdssted i hhv. store og små stier i besætning 4. Sort = boks. Grå = friareal.

Der var større areal pr. so i besætning 3 og 4 end i de to øvrige besætninger. Søernes adfærd syntes dog ikke at afspejle forskellene i arealforholdene mellem besætningerne, jf. figur 1.

Andre forhold

I besætning 1 og 3 var der tørfoder, mens der var vådfoder i de to øvrige besætninger. I de to besætninger med vådfoder opholdt søerne sig i udpræget grad i boksene. Fra andre besætninger med en ædeboks pr. so og vådfodring er det dog erfaret, at vådfodrede søer kan have et adfærdsmønster - mht. valg af opholdssted - der i højere grad ligner mønstret fra besætning 1 og 3, end besætning 2 og 4.

Figur 4. Søers valg af opholdssted i besætning 3 (fast gulv) i hhv. stier med friareal orienteret mod ydervæg (yderrækker) og stier med friareal orienteret mod midten af stalden (midterrækker). Sort = boks. Grå =  friareal.

I besætning 3 og 4 - hvor der var 4 rækker stier - var halvdelen af stierne placeret med friarealerne mod ydervæggene (yderrækker), mens den anden halvdel af stierne havde friarealerne placeret midt i stalden (midterrækker). I besætning 4 blev der i observationsdøgnet ikke registreret forskel i søernes adfærd set i forhold til hvor i stalden stierne var placeret. Der var dog som tidligere nævnt meget få søer i friarealerne. I besætning 3 derimod (se figur 4) var der stor forskel på, hvor mange søer, der lå i friarealet i stierne placeret henholdsvis i yderrækken eller i midterrækken. Søerne viste tydeligt, at de foretrak friarealerne i midterrækken frem for yderrækken.

Denne præference skyldes sandsynligvis ventilationsforholdene i stalden, som imidlertid ikke blev undersøgt nærmere. Hvis der har været træk ved ydervæggene, kan det have haft stor betydning for, hvor søerne valgte at ligge. Dette er i overensstemmelse med, at der også var flere beskidte lejer i yderrækkerne end i midterrækkerne.

Foreløbige anbefalinger

Der er mange faktorer, som spiller ind på drægtige søers adfærd i relation til brugen af boks og friareal i systemer med en ædeboks pr. so. Det er ikke nødvendigvis nok at have et tørt, strøet leje eller et forholdsvist stort areal bag boksene, hvis de øvrige faktorer ikke er gunstige. Temperaturregulering er væsentligt for søernes adfærd i relation til brug af bokse.

På baggrund tidligere erfaringer med opstaldningsprincippet samt nærværende adfærdsobservationer - foretaget over ét døgn - gives følgende anbefalinger vedrørende indretning og drift af stier med en ædeboks pr. so:

Indretning:

• Stier med to rækker bokse bør kun etableres i stalde hvor stierne har forsænket kumme til dybstrøelse eller såkaldt dyb strøelse (et forsænket lejeareal med et 10-20 cm tykt lag strøelse uden kompostering. Attraktive liggepladser ikke kan tilbydes uden fast væg at ligge op ad og søer vil derfor ikke lægge sig på en ”ø” af fast gulv mellem to rækker bokse
• Arealet udenfor boksene bør være så stort som muligt, og bør som mimimum udgøre 1,1 kvm pr. so, ekskl. spaltegulv - svarende til at alle søer kan ligge i bugleje på friarealets faste gulv på én gang
• Spaltegulv bør etableres både under og umiddelbart bag bokse (mindst ca. 60 cm bag bokse) og i den ene ende af stien (ca. 2,5 m). Årsagen er, at søerne dels gøder i boksene, og dels vælger den ene ende af stien - typisk området med vandforsyning, træk fra låge samt synsfelt mod centralgang/modstående sti - som gødeareal
• Inventar mod nabostier skal være åbent hvor man ønsker søerne skal gøde, og ellers tæt lukket fra gulvet og op i 1 m højde

Drift:

• Staldtemperaturen bør være lav - 16-18 grader - og lavest i dybstrøelsesstalde
• Alle søer i stien skal indsættes på én gang
• Der bør være pladser til flytteholdet, så to hold søer ikke skal dele en sti i forbindelse med flytning af søer mellem staldafsnit
• Der kan med fordel bruges underopdelte stier til ukurante hold, indtil holddrift, antal løbne søer etc. modsvarer det planlagte
• Dynamiske grupper bør ikke benyttes til flokstørrelser under ca. 40 søer

Med hensyn til øvrige forhold relateret til stald- og stiindretning samt driftsforhold henvises til generelle anbefalinger vedrørende løsgående drægtige søer.

Igangværende og kommende afprøvninger vedrørende indretning og drift af stier med en ædeboks pr. so vil medvirke til dannelse af et komplet sæt anbefalinger. De foreløbige resultater fra igangværende afprøvninger understøtter ovenstående sæt af foreløbige anbefalinger.

Deltagere:

Anette Skov¹), Niels-Peder Nielsen, Dorte Calmann-Hinke, Teresia Heiskanen, Hanne Nissen og Jens Martin Strager.

¹) volontør.

Appendiks til erfaring vedr. drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en ædeboks pr. so.

Skitser af stiindretning i de fire besætninger.

Besætning 1

Dybstrøet sti med gødeareal i den ene ende af stien eller med gødeareal under/bag boksen. Dobbeltrækket. Tørfoder. 38 søer pr. sti.

Besætning 2

Dybstrøet sti med gødeareal i den ene ende af stien. Dobbeltrækket. Vådfoder. 38 søer pr. sti.

Besætning 3

Delvis spaltegulv med begrænset strøelse. Enkeltrækket. Tørfoder.25 eller 6-7 søer pr. sti

Besætning 4

Delvist spaltegulv med begrænset strøelse. Enkeltrækket. Vådfoder. 23 eller 12 søer pr. sti.