Melfoders effekt på Lawsonia, diarré og produktivitet

I en undersøgelse foretaget af Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og Landsudvalget for Svin (LU) forekom Lawsonia intracellularis i 93,7% af besætningerne [2]. Lawsonia-bakteriens tilstedeværelse i besætningen er ikke ensbetydende med klinisk sygdom, men det antages, at den i samspil med andre smitstoffer og fodringsforhold disponerer for tarmbetændelse med diarré og nedsat tilvækst til følge.

En epidemiologisk undersøgelse ligeledes foretaget af LU og DFVF har vist, at brug af hjemmeblandet foder (ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret) sammenlignet med indkøbt færdigfoder (varmebehandlet og pelleteret) nedsætter sandsynligheden for påvisning af Lawsonia i gødningen hos slagtesvin [3]. Andre undersøgelser gennemført i samarbejde med DFVF tyder på, at udskillelsen af Lawsonia i mange besætninger topper i perioden, når grisene er cirka 12 uger gamle [4].

I mange besætninger er det nødvendigt at behandle grise 2-4 uger efter fravænning for at undgå et stort antal tilfælde af tarmbetændelse, som tyder på lawsonia-infektion senere i smågriseperioden eller efter indsættelse i slagtesvinestalden. I mange besætninger har dette medført behandlingsrutiner med antibiotika, som ikke tidligere var nødvendig. Der er derfor set en stigning i forbruget af de typer af antibiotika, som anvendes mod Lawsonia.

Ved infektioner med Lawsonia forventes en væsentlig negativ effekt på grisenes produktivitet, specielt foderudnyttelsen. Det er derfor sandsynligt, at effekten på foderudnyttelsen vil være mindre, såfremt melfoder kan reducere lawsonia-problemerne. Afprøvningens formål var at få klarlagt effekten af melfoder og pelleteret foder på lawsonia-infektioner, herunder diarréforekomst og produktivitet i vækstperioden 7-30 kg samt 30-100 kg.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger: i besætning A indgik grisene i forsøg fra 7 til  ca. 25 kg og i besætning B fra 7 til 100 kg (dobbelt-FRATS). Ved ca. 30 kg blev en del af grisene solgt og de resterende grise blev i stierne indtil slagtning. Beskrivelsen af de to besætninger ses i tabel 1. Afprøvningen er gennemført i yderligere en besætning, hvorfra resultaterne er afrapporteret tidligere [1].

Grisene blev ved indsættelsen ved ca. 7 kg delt, så den gennemsnitlige vægt var ens i de to grupper.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

• Gruppe 1: Pelleteret foder
• Gruppe 2: Melfoder

Der indgik i alt 40 dobbeltstier i besætning A. I besætning B indgik der 27 dobbeltstier med smågrise og 21 dobbeltstier med slagtesvin. Afprøvningen måtte stoppes før planlagt i besætning B, da der blev konstateret PMWS i besætningen i løbet af afprøvningsperioden.

For begge besætninger gjaldt det, at forsøgsenheden for produktiviteten var en dobbeltsti, da foderforbruget kun kunne registreres på dobbeltsti-niveau. I besætning A blev behandlinger for diarré, gødningsregistreringer og forekomst af Lawsonia registreret for hver af de to sider i en dobbeltsti. Det betyder, at der var dobbelt så mange hold for disse egenskaber sammenlignet med produktivitetsdata.

For at reducere smittespredningen benyttede besætning A separat fodtøj pr. sektion. I besætning B vaskede fodermesteren støvler inden han gik fra en sti i én gruppe til en sti i den anden gruppe.

Registreringer

I smågrise- og i slagtesvineperioden blev der registreret:

• antal sygdomsbehandlinger
• antal udtagne og døde grise
• foderoptagelse og daglig tilvækst

Kødprocent blev registreret ved slagtning.

Sygdomsbehandlinger for diarré, luftvejslidelser mm. blev som hovedregel foretaget som enkeltdyrsbehandlinger, både i smågrise- og slagtesvineperioden. Ved tilfælde af colidiarré, hvor mere end 50% af grisene i en sti var angrebet, blev alle i stien behandlet. Når mere end 25% af grisene i en sti havde symptomer på diarré forårsaget af Lawsonia, blev de flokbehandlet.

Gødningsregistreringer

Besætning A. Dagligt i de sidste fire uger af afprøvningsperioden blev gødningskonsistensen registreret i samtlige stier (jf. tabel 2). Gødningsprøver blev udtaget i slutningen af afprøvningsperioden.

Besætning B. Gødningskonsistensen blev dagligt registreret i samtlige stier i to uger, indtil gødningsprøver blev udtaget ved ca. 60 kg (jf. tabel 2).

Gødningsprøver

I begge besætninger blev der udtaget én stibundsprøve i hver sti. En stibundsprøve bestod af gødning udtaget fem forskellige steder i hver sti.

Foder og foderanalyser

Fodersammensætningen var ens mellem de to grupper indenfor hver besætning. Foderet blev i begge besætninger fremstillet på en foderfabrik, og det blev tilstræbt, at foderet til de to grupper blev produceret og leveret samtidig. Det var kun foderet i gruppe 1, der blev varmebehandlet og pelleteret. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst, dog med mulighed for restriktiv fodring i den første periode efter fravænning.

Der blev udtaget en prøve af foderet, og enkelt- eller samleprøver blev analyseret for indhold af energi, lysin, methionin, cystin, treonin samt calcium og fosfor.

Statistik

Perioden fra 7 til 30 kg og fra 30 til 100 kg blev analyseret hver for sig. Sundhedsforhold i de tre besætninger blev analyseret samlet og inkluderer resultaterne fra den tidligere publicerede afprøvning [1]. Tallene for den enkelte besætning vedrørende sundhedsforhold er vist i tabel 3. Den samlede opgørelse af sundhedsforhold er vist i tabel 4, 5 og 6.

Udskillelsen af Lawsonia i smågrisestalden og slagtesvinestalden blev analyseret separat ved logistisk regression (Proc NL-mixed, SAS) med behandlingsgruppe som eneste forklarende variabel og med ugehold som tilfældig effekt.

Behandlinger for diarré blev vist som det gennemsnitlige antal behandlinger pr. gris pr. sti. Sygdomsbehandlinger blev analyseret ved log-lineær regression som antal behandlinger pr. gris pr. sti opdelt i perioderne 0-3 uger efter fravænning (coli), fra 3 uger til afgang fra smågrisestalden (Lawsonia), hele smågriseperioden og fra 30 til 100 kg. Proc Genmod i SAS blev brugt i analysen. Der blev undersøgt for vekselvirkning mellem besætning og gruppe.

Dødelighed blev analyseret ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS) med vægt ved indsættelse som covariabel i slagtesvinestalden.

Gødningsregistreringerne blev opgjort både som:

• antal dage pr. sti med unormal gødningskonsistens (konsistens > 1) i observationsperioden
• antal dage pr. sti med cementfarvet diarré (gødningsfarve=2)

Forekomsten af stier med tynd gødning og cementfarvet gødning blev analyseret ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS), der blev undersøgt for vekselvirkning mellem behandlingsgruppe og besætning. Sammenhæng mellem gødningskonsistens og farve og behandlingsgruppe blev indledningsvist undersøgt ved krydstabulering. Hvor det var relevant, blev yderligere analyser gennemført.

De opnåede produktionsresultater blev samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser udgjorde gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004). Produktionsværdien er udregnet som en form for dækningsbidrag, efter nedenstående formler.

Produktionsværdien for smågrise blev beregnet som følger:

(kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEsv x kr. pr. FEsv)

I beregningen af produktionsværdien for smågrise blev følgende priser anvendt:

• Gennemsnitlig tilvækstværdi:
  5,93 kr. pr. kg tilvækst for besætning A og 6,64 kr. pr. kg tilvækst for besætning B blev beregnet ud fra:
• • prisen på 7 kg’s grise på 218 kr. pr. gris ± 8,06 kr. pr. kg
  • prisen på 30 kg’s grise på 358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg
• Foderpris:
• • fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv
  • smågrisefoder: 1,50 kr. pr. FEsv

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien for slagtesvin blev følgende anvendt:

• Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004)
• • 30 kg’s grise: 358 kr. pr. stk. ± 5,06 kr. pr. kg.
  • slagtesvin: 9,84 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,18 kr./FEsv
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95%

Produktionsværdien blev analyseret ved variansanalyse (Proc GLM, SAS Institute) med vægt ved indsættelse som covariabel og med stald, hold indenfor stald og gruppe som forklarende variable.

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste, at indholdet af næringsstoffer og energi i foderet stort set svarede til det forventede. Dog var det analyserede indhold af FEsv lavere i besætning A end forventet, men niveauet var ens for de to grupper. De analyserede værdier fremgår af appendiks.

Sundhedsforhold

Sundhedsforhold i de tre besætninger er blevet analyseret samlet og inkluderer resultaterne fra den tidligere publicerede afprøvning [1]. Antallet af behandlinger for diarré, dødeligheden og gødningsvurderingen i smågrise- og slagtesvineperioden ses i tabel 3.

Colidiarré i smågrisestalden i tre besætninger
I de tre besætninger forekom mere end 85% af behandlingerne for diarré i smågriseperioden inden for de tre første uger efter fravænning. Derfor var langt de fleste af behandlingerne for coli i smågriseperioden. Der kunne ikke påvises signifikante forskelle i antallet af behandlinger for diarré (coli) de første tre uger efter fravænning mellem grisene, som havde fået melfoder eller pelleteret foder (p=0,15).

Lawsonia i smågrisestalden i tre besætninger
Ved en samlet analyse af antallet af diarrébehandlinger fra tre uger efter fravænning (antagelig diarré pga. Lawsonia) kunne der påvises vekselvirkning mellem besætningerne. Effekten blev derfor beregnet i hver besætning i den samlede analyse, og der var kun signifikant færre behandlinger i gruppen, der fik melfoder i besætning B (0,58 kontra 0,17) (p<0,001). 

Total antal behandlinger for diarré i smågriseperioden i tre besætninger
Grise, som havde fået melfoder, havde signifikant færre behandlinger for diarré (2,24 behandlinger/gris) sammenlignet med grise på pelleteret foder (2,63 behandlinger /gris). Den relative behandlingsintensitet er beregnet til 1,18 svarende til, at grise, der fik pelleteret foder havde 18% større risiko for at blive behandlet for diarré i smågriseperioden end grisene, der fik melfoder (p=0,04). Selvom der er en statistisk sikker reduktion i antallet af behandlinger for diarré ved brug af melfoder, er brugen af melfoder ikke det tiltag, som alene løser diarréproblemer i smågriseperioden. Resultaterne er vist i tabel 4.

Antal behandlinger for diarré i slagtesvineperioden i to besætninger (besætning B og C)
Der var signifikant færre behandlinger for diarré hos grisene, der fik melfoder (0,28 behandling/gris) sammenlignet med grise, der fik pelleteret foder (0,44 behandling/gris). Den relative behandlingsintensitet er beregnet til 1,36 svarende til, at grise, der fik pelleteret foder har 36% større risiko for at blive behandlet for diarré i slagtesvineperioden end grise, der fik melfoder (p=0,04).

Resultaterne i tabel 4 er vist som relativ behandlingsratio, som er en slags Odds Ratio (OR)/relativ risiko. For eksempel betyder en relativ behandlingsratio på 1,18 i gruppen, der fik pelleteret foder, at der er 1,18 gange større risiko for, at en tilfældig gris bliver behandlet for diarré sammenlignet med en gris, der fik melfoder. Tallene i parentes viser 95% konfidensintervallet for relativ behandlingsratio.

Gødningskonsistens og -farve

Resultaterne fra vurderingen af gødningskonsistens og -farve ses i tabel 5.

Smågrise
Der blev foretaget gødningsvurderinger i smågriseperioden i to af besætningerne (besætning A og C). Der var vekselvirkning mellem besætning og behandlingsgruppe og antallet af dage med tynd gødning pr. sti. På grund af vekselvirkningen blev effekten undersøgt besætningsvis i en samlet analyse.

Der var signifikant færre dage med tynd gødning i gruppen, der fik melfoder i besætning A (7,9 dage ved pelleteret foder mod 5,2 dage ved melfoder (p<0,0001)).

I besætning C var der ingen effekt af melfoder på antallet af dage med tynd gødning (se tabel 3). I tabel 5 er kun effekten af melfoder i besætning A vist (på grund af vekselvirkning).

I de to smågrisebesætninger (A og C) var der ikke statistisk sikker forskel i antal dage med cementfarvet gødning mellem behandlingsgrupperne (0,47 dage ved pelleteret foder mod 0,38 dage ved melfoder (p=0,24)).

Slagtesvin
Der blev foretaget gødningsobservation i besætning B i en periode, hvor der ikke kunne påvises Lawsonia i stierne. På grund af dette forhold og de relativt få observationer er besætning B ikke blevet analyseret. Resultaterne fra den tidligere publicerede besætning (besætning C) kan ses i tabel 3.

Lawsonia

I smågriseperioden i besætning A var henholdsvis 60% og 63% af stierne positive for Lawsonia i gruppen, der hhv. fik pelleteret foder og melfoder. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,67).

I besætning B var alle prøverne, som blev udtaget af 60 kg’s grise, negative, og de kunne derfor ikke indgå i en samlet analyse. Selvom der ikke kunne påvises Lawsonia i de gødningsprøver, som blev udtaget i besætning B, er der analyseret på antal behandlinger for diarré i denne besætning, da 80% af behandlingerne for diarré lå inden de første 30 dage efter, at antallet af grise i stien var blevet halveret. Det kan ikke afvises, at behandlingerne skyldtes lawsonia-infektion i grisene.

Årsagen til, at der ikke kunne påvises Lawsonia ved 60 kg skyldes måske, at den profil, som blev brugt til at fastlægge udskillelsestidspunktet, blev udtaget på et tidspunkt, hvor besætningen behandlede strategisk mod Lawsonia. Dette kan forskyde tidspunktet for sygdommens optræden i besætningen [5]. Resultaterne for den tidligere publicerede besætning kan ses i tabel 3.

Inden afprøvningerne blev startet i besætningerne blev det sandsynliggjort, at Lawsonia var årsagen til diarré i besætningerne. Under afprøvningerne blev der ikke løbende undersøgt for andre årsager til diarré. Derfor er det i denne undersøgelse ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om effekten på diarré skyldes en effekt af melfoder på Lawsonia eller en generel effekt på tarmsundhed og diarré.

Dødelighed

Den gennemsnitlige dødelighed i smågrise- og i slagtesvineperioden ses i tabel 6. Der blev set en tendens (p=0,07) til en reduktion i dødeligheden i smågriseperioden ved brug af melfoder sammenlignet med brug af pelleteret foder. I slagtesvinestalden var der en reduktion i dødeligheden (p=0,05) ved brug af melfoder sammenlignet med brug af pelleteret foder. De døde grise blev ikke obduceret, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at fastlægge årsagen til den fundne forskel i dødelighed.

Produktivitet

Produktionsresultaterne i perioden 7-30 kg og 30-100 kg fremgår af tabel 7 og 8. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og ved samme foderpris for begge grupper og fremgår ligeledes af tabel 7 og 8.

Produktionsværdien var ikke forskellig i smågriseperioden i besætning B, hvorimod melfoderet gav en signifikant ringere produktionsværdi i smågriseperioden i besætning A. Årsagen til den ringere produktionsværdi i smågriseperioden ved brug af melfoder var i besætning A en lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse.

Der er gennemført flere forsøg, hvor effekten af melfoder er sammenlignet med pelleteret foder til smågrise [1], [6], [7], [8], [9]. Resultaterne herfra viser ikke en entydig effekt af de to fodertyper på smågrisenes produktivitet. Resultaterne fra de to besætninger i indeværende afprøvning afviger dermed ikke fra tidligere gennemførte forsøg. Årsagen til den varierende effekt af melfoder er ikke klarlagt, men kan måske hænge sammen med sundhedsniveauet i besætningen.

I slagtesvineperioden i besætning B var produktionsværdien ved brug af melfoder signifikant ringere. Det skyldtes en ringere foderudnyttelse. Resultaterne fra slagtesvineperioden stemmer overens med, hvad der er fundet i tidligere afprøvninger, hvor der specielt ved slagtesvin er fundet forringelser i foderudnyttelsen og også en lavere daglig tilvækst ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder [1], [10], [11], [12], [13], [14].

Hvor meget foderudnyttelsen forringes afhænger antagelig af, hvor godt foderspildet kan minimeres og dermed også af foderautomat og udfodringsprincip. I tørfoderautomater uden vand er der tilsyneladende et større foderspild sammenlignet med fx rørfodringsautomater med vand – dette er dog ikke undersøgt i en sammenlignelig undersøgelse, men er alene en vurdering ud fra de gennemførte afprøvninger i forskellige besætninger.

Faldet i daglig tilvækst ved brug af melfoder forventes også at være størst i tørfoderautomater og mindre, hvor foderet blandes mere eller mindre med vand. I den aktuelle afprøvning (besætning A og B) blev grisene fodret via rørfodringsautomater, og den daglige tilvækst var ikke påvirket af, om det var melfoder eller pelleteret foder. Forskellen i foderudnyttelse var mindre end set tidligere ved tørfodringsautomater.

Den samlede analyse fra alle tre besætninger viste, at grise, som havde fået melfoder i smågriseperioden, havde signifikant færre behandlinger for diarré i hele smågriseperioden (2,63 behandlinger/gris ved pelleteret foder og 2,24 behandlinger/gris ved melfoder (p=0,04). De fleste af behandlingerne forekom i de første tre uger efter fravænning og må derfor tilskrives colibakterier.

I de to besætninger med slagtesvin var der ligeledes signifikant færre behandlinger for diarré ved melfoder (0,28 behandlinger/gris) sammenlignet med pelleteret foder (0,44 behandlinger/gris) (p=0,04). Der var signifikant færre dage med unormal gødning i stier, hvor der blev fodret med melfoder i smågriseperioden i én besætning (7,9 dage ved pelleteret foder mod 5,2 dage ved melfoder (p<0,0001).

Der blev fundet en tendens til en reduktion i dødeligheden i smågriseperioden ved brug af melfoder (2,1%) sammenlignet med brug af pelleteret foder (2,6%) (p=0,07). I slagtesvineperioden var der en reduktion i dødeligheden ved brug af melfoder (1,4%) sammenlignet med brug af pelleteret foder (2,1%) (p=0,05). På grundlag af denne undersøgelse er det ikke muligt med sikkerhed at afgøre om effekten på diarré skyldtes en effekt af melfoder på Lawsonia eller en generel effekt på tarmsundhed og diarré.

Produktionsværdien, der udtrykker grisenes daglige tilvækst, foderudnyttelse og for slagtesvin også kødprocent, var i den ene besætning statistisk sikkert ringere ved brug af melfoder i smågriseperioden. I den anden besætning var der ikke sikker forskel mellem de to typer foder. I slagtesvineperioden var produktionsværdi ved brug af melfoder signifikant ringere.

Samlet viser afprøvningen, at brug af melfoder kan reducere forekomsten af diarré, men at melfoder samtidig kan reducere produktiviteten, specielt daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Afprøvning: 688