Lavproteinfoder til smågrise

Der har de senere år været en udvikling hen imod lavere indhold af råprotein pr. foderenhed i smågrisefoder. Dette skyldes primært bevidstheden om, at store mængder protein belaster smågrisene, hvilket kan resultere i diarréer. En anden effekt af en reduktion af råprotein i foderet er en bedre proteinudnyttelse og dermed en mindre miljøbelastning, idet kvælstofindholdet i gyllen formindskes.

Flere foderstoffirmaer markedsfører smågriseblandinger med et lavere indhold af fordøjeligt råprotein end den nuværende norm [1]. Den nuværende anbefaling for indhold af fordøjeligt råprotein, fra Landsudvalget for Svin, DS, er minimum 150-155 g pr. FEs til smågrise ved et råvarevalg, der tilgodeser aminosyrenormerne.

Formålet med afprøvningen var at undersøge den produktivitetsmæssige effekt af tre forskellige niveauer af fordøjeligt råprotein i smågrisefoder, hvor der kun var stillet krav til, at nogle af aminosyrerne (lysin, methionin, summen af cystin og methionin, treonin og tryptofan) overholdt gældende normer.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med konventionelt sundhedsniveau (Forsøgsstation Grønhøj).

Der indgik tre grupper i afprøvningen, som fremgår af tabel 1. Der indgik 15 hold i afprøvningen, i alt 150 grise pr. gruppe.

Ved indsættelse blev grisene fordelt på de tre grupper indenfor hvert hold, så den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,1 kg og ved afgang henholdsvis 22,1, 23,9 og 26,5 kg i de tre grupper. Grisene blev mellemvejet 2 uger efter indsættelse.

Afprøvningen blev gennemført inden indførelsen af det nye fodervurderingssystem [2], og derfor er foderenhederne angivet i FEs. Foderblandingerne i alle grupper var pelleterede og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Foderblandingernes sammensætning ses i appendiks. Foderet var ikke tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Korn, sojaskrå og fiskemel blev analyseret via fuld foderstofanalyse samt bestemmelse af calcium og fosfor, før blandingerne blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum (DJF). Foderblandingerne blev produceret ad to gange. De aminosyrer, der blev stillet krav til ved optimering af blandingerne var: fordøjeligt indhold af lysin, methionin, cystin+methionin og daværende normer for treonin og tryptofan [3].

Foderblandingernes næringsindhold blev kontrolleret ud fra to sæt stikprøver af hver parti foder, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium og fosfor. På det ene sæt stikprøver fra hvert parti foder blev alle livsnødvendige aminosyrer analyseret. Indholdet af tryptofan blev dog ikke analyseret.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, procent døde og sygdomsbehandlinger.

Statistisk analyse

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser er gennemsnit for de seneste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004). Produktionsværdien for smågrise er beregnet som følger: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEs × kr. pr. FEs).

I beregningen af produktionsværdien for smågrise er anvendt følgende priser:

• Gennemsnitlig tilvækstværdi: 6,42 kr. pr. kg tilvækst blev beregnet ud fra:
• • prisen på 7 kg’s grise på 218 kr. pr. gris ± 8,06 kr. pr. kg
  • prisen på 30 kg’s grise på 358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg
• Foderpris: 1,62 kr. pr. FEs (der blev i forsøget kun anvendt én foderblanding og foderprisen er en vægtet pris af fravænningsfoder på 2,61 kr. pr. FEs og smågrisefoder på 1,50 kr. pr. FEs udfra det forventede forbrug i de to perioder).

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre i proceduren GLM i SAS. Udover test af gruppe-effekt blev der også testet for lineær effekt på produktionsværdien af stigende indhold af protein. Én sti udgjorde en forsøgsenhed. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer, omregnet til fordøjeligt indhold pr. FEs, fremgår af tabel 2.

Som det ses af tabel 2, var det analyserede indhold af råprotein, omregnet til fordøjeligt indhold, i god overensstemmelse med det planlagte niveau.

Der blev anvendt den samme foderblanding i hele afprøvningen (grisenes 4. til 10. leveuge), og derfor er den vægtede norm for aminosyreindhold præsenteret i tabel 2 som en sammenvejning af normen for 3-5 ugers grise og 5-8 ugers grise [3]. Sammenvejningen skete i forhold til det forventede forbrugte foder i de to perioder (11 pct. før mellemvejning og 89 pct. efter mellemvejning).

Foderet i gruppe 3, der indeholdt 165 g fordøjeligt råprotein, overholdt alle normer for aminosyrer. I gruppe 2 (150 g fordøjeligt råprotein) var indholdet af valin og tryptofan væsentligt under gældende normer og i foderet til gruppe 1 (135 g fordøjeligt råprotein) var indholdet af valin, tryptofan og leucin væsentligt lavere end angivet i normsættet.

Afprøvningen blev gennemført under det gamle fodervurderingssystem. Efter afprøvningens gennemførelse er der indført et nyt fodervurderingssystem [2]. Indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEsv i de tre anvendte foderblandinger er efterfølgende beregnet til: 135, 152 og 169 g i gruppe 1, 2 og 3. Indholdet af FEsv i de tre blandinger er beregnet til 122, 120 og 118 pr. 100 kg foder. Genberegning af blandingerne i det nye fodervurderingssystem giver ikke anledning til væsentlige forskelle og påvirker ikke hovedkonklusionen af afprøvningen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Produktionsværdien er vist i tabel 4. Der er anvendt samme foderpris i alle tre grupper, og produktionsværdien udtrykker dermed alene grisenes produktivitet (tilvækst og foderforbrug). Der var statistisk sikker forskel mellem de tre grupper og der blev fundet en statistisk sikker lineær effekt af stigende indhold af protein. Produktionsværdien steg med stigende indhold af protein. Effekten på produktionsværdien skyldtes både, at stigende proteinindhold gav øget foderoptagelse og tilvækst, og at foderudnyttelsen blev forbedret (se tabel 3).

Resultatet fra denne afprøvning stemmer godt overens med, hvad der er fundet i andre forsøg. Forsøg gennemført på DJF har vist, at en reduktion i indholdet af protein samtidig med en reduktion i indholdet af essentielle aminosyrer påvirker grisenes produktivitet negativt [4].

En anden gennemført afprøvning [5] har vist, at 135 g sammenlignet med 150 g fordøjeligt protein pr. FEs ikke forringede smågrises produktivitet, når samtlige normer for aminosyrer var overholdt. Det er muligt at overholde alle normer for aminosyrer selv ved et proteinindhold på 135 g fordøjeligt pr. FEs, men det kræver brug af høje mængder af bl.a. skummetmælkspulver og kartoffelprotein, som fordyrer foderets pris væsentligt.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle aminosyrenormer, der er overholdt i foderet i gruppe 2, som har et indhold af fordøjeligt råprotein, der ligger tæt på den nuværende minimumsgrænse. Det var kun foderet i gruppe 3, der med den valgte råvaresammensætning overholdt alle aminosyrenormer. Resultaterne understreger den produktionsmæssige betydning af at underforsyne med enkelte aminosyrer.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Denne afprøvning var ikke dimensioneret til at kunne teste forskel i sygdomsbehandlinger eller dødelighed. En igangværende afprøvning har til formål at belyse effekten af lavprotein-blandinger til smågrise på produktivitet og forekomst af diarré.

Det konkluderes, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået ved 165 g fordøjeligt råprotein, hvor normerne for samtlige aminosyrer var overholdt. Foderblandinger med reduceret proteinindhold og hvor ikke alle aminosyrenormer blev overholdt, reducerede grisenes produktivitet. Det er derfor af stor produktionsmæssig betydning at have fokus på, at normerne for samtlige aminosyrer overholdes i foder med lavt proteinindhold, hvis der skal opnås maksimal produktivitet.

Denne afprøvning var ikke planlagt til at kunne klarlægge effekten af reduceret protein på forekomsten af diarré. Samlet har afprøvningen vist, at foderblandinger med reduceret proteinindhold, og hvor ikke alle aminosyrenormerne overholdes, giver væsentlig reduceret produktivitet.

Deltagere: Tommy Nielsen, Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 449