Ammoniak er en gasformig kvælstofforbindelse, der først og fremmest dannes ved nedbrydning af urinstof i gødning og urin og sekundært ved nedbrydning af ufordøjet foderprotein. Ammoniak fordamper således fra gulv og gyllekanaler, hvilket påvirker luftkvaliteten i staldrummet. Urinstof er den vigtigste kilde til produktion af ammoniak, idet kvælstof fra urin udgør cirka 70 pct. af grisenes samlede kvælstofudskillelse, og det antages, at al urinstof via urease omsættes til ammoniak. Ligevægten mellem ammonium og ammoniak i gyllen påvirkes af pH, og ved høj pH vil denne ligevægt forskydes mod mere ammoniakfrigørelse.

I litteraturen er der vist sammenhæng mellem pH i gylle og ammoniakfordampning derfra. I et Hollandsk forsøg [1] er der fundet følgende sammenhæng:

Log(NH₃-fordampning) = 1,4(±0,17) + 0,48(±0,03) × gyllens pH   (R² = 0,84)

Udfra dette kan det beregnes, at en reduktion på 0,1 pH-enhed vil reducere ammoniakfordampningen ca. 10 procent. Denne sammenhæng er afbildet i figur 1 som ammoniakfordampning (mol pr. uge) i forhold til gyllens pH.

I svinegylle ligger pH normalt omkring 7,0, men kan efter udslusning nemt stige til omkring 8,0.

Figur 1.	Ammoniakfordampning ved varieret pH i svinegylle. Model efter Canh, 1998 [1].

Reduktion af proteinindhold i foderet kan medføre lavere pH i gyllen, hvilket dog af hensyn til grisenes produktivitet kræver ekstra supplement af frie aminosyrer ud over nuværende praksis. Det vil ofte være forbundet med ekstra omkostninger at stræbe mod væsentligt lavere råproteinniveau end den gældende minimumsanbefaling [2b]. Det er således relevant også at finde andre metoder til reduktion af pH i svinegylle.

Forsøg fra Holland [1] har vist, at calciumbenzoat i foderet kan reducere pH i gylle med 0,6 enheder og derved halvere ammoniakfordampningen. Calciumklorid viste i samme forsøg evne til at reducere ammoniakfordampningen med 30 pct. Da afprøvningen blev igangsat var det ikke tilladt at anvende calciumbenzoat i svinefoder, og det blev derfor besluttet at anvende et andet calciumsalt – calciumformiat. Calciumformiat var billigere og forventedes at kunne forbedre produktionsresultaterne og at have pH-reducerende effekt i svinegylle, uden at effektens størrelse dog var kendt.

Calciumformiat er et salt af myresyre, og ved pH 4 er syrebindingskapaciteten cirka seks gange lavere end i almindelig foderkridt (calciumcarbonat). Calciumklorids syrebindingskapacitet regnes som nul. Foderets syrebindingskapacitet vil derfor reduceres, hvis kridt erstattes med calciumformiat eller calciumklorid. Effekten heraf vil antagelig være i form af en vis antimikrobiel påvirkning i maven og dermed forbedret produktivitet samt reduceret pH og deraf følgende reduceret ammoniakfordampning fra gyllen.

Det var således relevant at undersøge, hvorvidt anvendelse af calciumformiat eller calciumklorid som calciumkilde i slagtesvinefoder har konsekvenser for gyllens pH samt produktionsresultater og økonomi i slagtesvineproduktionen.

Afprøvningen af calciumformiat er gennemført i fire slagtesvinebesætninger. Beskrivelse af besætningerne fremgår af appendiks 1. I en af de fire besætninger blev effektiviteten af calciumklorid ligeledes afprøvet. Foderet var i begge afprøvninger optimeret, så det overholdt næringsstofnormerne for grise på 30-100 kg [2a] og var, bortset fra calciumkilden, ens indenfor hver besætning, appendiks 2. Der indgik følgende grupper i afprøvningen, der forløb i to faser:

Kontrolgruppe:	Slagtesvinefoder med calciumcarbonat (foderkridt) som calciumkilde (begge faser)
Forsøgsgrupper:	Slagtesvinefoder med calciumformiat som calciumkilde (første fase) Slagtesvinefoder med calciumklorid som calciumkilde (anden fase)

Effekten af calciumformiat på pH i gylle blev undersøgt i fire besætninger. Calciumklorid blev afprøvet i én af de fire besætninger. I begge forsøg blev grisene fodret i intervallet 30 til 100 kg med tørfoder ad libitum.

Indsættelsesvægten var cirka 30 kg, og grisene blev fordelt, så grupperne var ens med hensyn til vægt og køn. Grisene gik ud af forsøget ved slagtning (95-100 kg levende vægt).

Der blev foretaget registreringer af daglig tilvækst, foderoptagelse, foderforbrug, kødprocent, dødelighed, kasserede grise samt sygdomsbemærkninger og behandlinger.

Vand	Foder	+
+

Figur 2.

Skitse af en sti til slagtesvin i besætning C. Gylleprøvernes udtagningssted i stien (markeret med ”+”).

Derudover blev der taget stikprøver af urinens og gyllens pH fire, seks og ti uger efter indsættelse. Det skete i besætning A og C i afprøvningen af calciumformiat og i besætning C i forsøget med calciumklorid. Målingerne af pH i urin skete på en netop udtaget urinprøve fra tilfældigt udvalgte grise. Med baggrund i anbefalinger fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Bygholm, og egne pilotundersøgelser med seks målinger pr. sti, blev det besluttet at måle gyllens pH to steder i hver sti, ved samme side som foderautomaten, nærmere muren og diagonalt mod inspektionsgangen - begge steder cirka en halv meter fra inventar eller mur, figur 2. Der blev målt pH i tre og ti centimeters dybde efter anbefaling af DJF, Bygholm.

Produktionsværdien er beregnet på følgende grundlag:

Produktionsværdi (PV) pr. gris =  salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

Produktionsværdi beregnes med samme foderpris i begge grupper. Tilsvarende kan dækningsbidrag beregnes ved anvendelse af de aktuelle foderpriser for hver af de to grupper.

Den analyserede værdi af foderenheder indgik i beregningerne af foderomkostningerne.

• Gennemsnitlig notering de sidste fem år (1. september 1999 til 1. september 2004):
• • 30 kg’s grise: 358 kr. pr. stk. +5,22 / -5,06 kr. pr. kg (over/under 30 kg)
  • Slagtesvin: 9,84 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste fem år): 1,18 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

I alt gennemførte 148 hold hele afprøvningen af calciumformiat og 85 hold deltog i afprøvningen af calciumklorid.

Den beregnede produktionsværdi pr. stiplads blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. I den statistiske analyse indgik vægt ved indsættelse som co-variabel, og besætning og holdnummer (indenfor besætningen) indgik som forklarende klassevariabel.

Den statistiske analyse af pH i urin og gylle foregik ligeledes med variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der indgik dage fra indsættelse som co-variabel, og besætning samt målested i stien indgik som forklarende klassevariabel.

Foderanalyser

Foderanalyserne fremgår af appendiks 3. I besætning A var calciumindholdet henholdsvis 46 pct. og 28 pct. over det deklarerede indhold i kontrol- og forsøgsgruppen. I de andre besætninger var der en forskel fra det deklarerede calciumindhold på mellem 4 og 18 pct. - med det højeste niveau i besætning D. Ved analyse af mineralfoderet i besætning A, blev det slået fast, at der ikke var tale om fejl i forblandingen.

Calcium afblander forholdsvis let, og der kan derfor typisk forventes større usikkerhed på calciumprøver i besætninger med hjemmeblanding end ved færdigfoder. Foderprøverne blev udtaget med prøvespyd i påslaget ved fodermaskinen hos besætningerne med hjemmeblanding. Hos besætningerne med pelleteret færdigfoder blev der leveret repræsentativt udtaget læsseprøver ved hver leverance.

Der var ingen alvorlige afvigelser i indholdet af aminosyrer, om end der i besætning B var et forholdsvis stort underskud af methionin i forhold til det deklarerede indhold i begge grupper. Dette tillægges dog ikke særlig betydning, idet underskuddet var næsten ens for kontrol- og forsøgsgruppen, og fordi der siden forsøgets afslutning er kommet nye methioninnormer for slagtesvin fra 30-100 kg [2b], og ifølge dem har grisenes behov for methionin været dækket, selvom blandingerne ikke levede op til deklarationen.

I blandingerne tilsat calciumklorid viste analyseresultaterne et energiindhold på 3,8 FEs pr. 100 kg mindre end det deklarerede indhold. Forskellen i energiindhold var 3,2 FEs pr. 100 kg mellem kontrol- og forsøgsgruppen, og den var primært forårsaget af et reduceret fedtindhold og højere vandindhold i forsøgsgruppens foder. Denne forskel kan have påvirket tilvæksten negativt, måske i størrelsesordenen 10 g dagligt. Der var i begge blandinger et større indhold af fosfor end planlagt, men det skønnes, at det ikke har haft indflydelse på forskellen i produktionsresultaterne mellem grupperne.

pH i gylle og urin - calciumformiat

Der var i denne afprøvning ingen statistisk sikker effekt af calciumformiat på pH i hverken urin eller gylle, figur 3 og appendiks 4.

Figur 3.	pH i gylle og urin ved tilsætning af calciumformiat.

Det var ud fra den indledende kontakt med en repræsentant fra en hollandsk forskergruppe [3] forventet, at calciumformiat kunne reducere gyllens pH grundet ændringen i foderets syrebindingskapacitet. Denne undersøgelse fastslår imidlertid, at 1,45 pct. calciumformiat i foderet (fuld erstatning af foderkridt) ikke kan påvirke gyllens pH væsentligt.

Den gennemsnitlige pH i gyllen steg med grisenes størrelse i begge grupper og i begge besætninger, hvor der blev målt pH i gyllen. Der blev fundet følgende sammenhæng, gældende fra 30 til 70 dage efter indsættelse (ca. 50 til 90 kg):

pH i gylle = 6,85 + 0,00732(±0,0014) * dage efter indsættelse

Forklaringen kan være dels en ringere foderudnyttelse, jo større grise og dels anvendelse af enhedsblandingen, hvor grisene underforsynes svagt med protein indtil en legemsvægt på ca. 55 kg, hvorefter de tilsvarende overforsynes svagt i forhold til det teoretiske behov, se i øvrigt meddelelse nr. 471 fra Landsudvalget for Svin [4]. Adskillige udenlandske undersøgelser har vist, at gyllens pH kan reduceres med nedsat proteinmængde i foderet (og dermed reduceres kvælstofudskillelsen til gyllen).

Figur 4.	Sammenhæng mellem grisenes størrelse og pH i gylle.

pH i gylle og urin - calciumklorid

Calciumklorid reducerede pH i urin og gylle med henholdsvis 1,2 og 0,3 pH-enheder, figur 5, og appendiks 5.

Figur 5.	pH i gylle og urin ved tilsætning af calciumklorid.

Øget indtag af metaboliske anioner (som Cl^-) medfører et forhøjet indhold af protoner (H⁺) og reduceret indhold af bicarbonationer (HCO₃^-) i blodet, hvilket resulterer i et fald i blodets pH. En forklaring på det observerede pH-fald i urin kan være, at calciumklorid på grund af Cl^- ionerne forårsagede en svag acidose, og at nyrerne som modsvar til dette udskilte mere syre end base, hvorved urinen blev sur. Ved anvendelse af calciumcarbonat dannes i stedet bikarbonationer, som er basekomponenter.

Produktionsøkonomi

De opnåede produktionsresultater og den beregnede produktionsværdi i afprøvningen af calciumformiat ses i tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsresultater og produktionsværdi fra afprøvning af calciumformiat.

Besætning	A		B		C		D
	Kontrol	Calcium- formiat	Kontrol	Calcium- formiat	Kontrol	Calcium- formiat	Kontrol	Calcium- formiat
Antal gentagelser	34	34	18	18	70	66	14	16
Daglig tilvækst, g	921	921	815	841	886a	908b	839	808
FEs/dag	2,59	2,61	2,04	2,05	2,41	2,41	2,33	2,23
FEs/kg tilv.	2,81	2,83	2,51a	2,44b	2,72a	2,66b	2,78	2,76
Gns. kødprocent	59,5	59,4	61,7	61,6	61,0	61,0	60,4	60,5
Produktionsværdi, kr./sti/år	617	602	693a	752b	680a	730b	599	584
Indeks	100	98	100a	109b	100a	107b	100	97

Forskellig bogstav indenfor samme besætning angiver statistisk sikker forskel (P<0,05)

I besætning B og C, der anvendte pelleteret foder, var der en cirka 8 pct. stigning i den årlige produktionsværdi pr. sti ved anvendelse af calciumformiat, hvorimod der ikke var nogen effekt i de besætninger, der anvendte hjemmeblandet melfoder.

I de besætninger, der anvendte indkøbt pelleteret foder, var der en forbedret foderudnyttelse ved anvendelse af calciumformiat, og en af årsagerne til, at der var positiv effekt på produktionsværdien i disse besætninger, kan være, at der ikke var nok tilgængeligt calcium i det varmebehandlede foder, hvilket måske blev afhjulpet ved brug af calciumformiat. En anden forklaring kan måske være, at der i hjemmeblandet foder i forvejen produceres betydelige mængder organisk syre i mavesækken. Derved vil der i melfoder modsat pelleteret foder ikke være nogen målbar effekt på mikrofloraen og fordøjelsen ved tilsætning af myresyre i form af calciumformiat.

I forsøgsperioden resulterede tilsætning af calciumformiat i en merpris på 3,80 kr. pr. 100 kg foder. Anvendelse af calciumklorid gav en merpris på 3,30 kr. pr. 100 kg foder. Disse merpriser kunne betales af en 7 pct. stigning i produktionsværdien. Tilsætning af calciumformiat var således stort set økonomisk neutralt i besætninger med indkøbt pelleteret foder, men økonomisk ufordelagtigt ved hjemmeblandet melfoder.

Calciumklorid forringede produktionsværdien med fem pct. Indregnes merprisen på foderet (herved fås dækningsbidraget) blev det økonomiske resultat pr. stiplads pr. år 9 pct. ringere. Det skyldes primært reduceret foderoptagelse og deraf følgende forringet tilvækst. Årsagen til det reducerede foderoptag kan være en forringet smagsoplevelse for grisene. En anden forklaring på de ringere produktionsresultater kan være, at grisenes metabolisme har været travlt optaget af den homeostatiske regulering af pH i blodet, hvilket er gået ud over vækstprocesserne. Kloridindholdet i foderblandingen med calciumklorid var beregnet til ca. fire gange normen, hvilket måske udgjorde et problem, jf. [5], da anbefalingen for maksimalt kloridindhold er tre gange normen [6]. 

De opnåede produktionsresultater for calciumklorid er ligeledes samlet i en produktionsværdi, tabel 2.

Tabel 2.

Produktionsresultater og produktionsøkonomi fra afprøvning af calciumklorid

Besætning	C
	Kontrol	Calciumklorid
Antal gentagelser (hold)	88	85
Daglig tilvækst, g	862a	828b
Foderoptagelse FEs/dag	2,49a	2,39b
Foderudnyttelse FEs/kg tilv.	2,89	2,89
Gns. kødprocent	60,4a	60,8b
Produktionsværdi, kr/sti/år	645a	614b
Indeks	100a	95b
Med aktuelle priser: Dækningsbidrag *), kr./sti/år, indeks	100	91

	Forskellige bogstaver indenfor samme række angiver statistisk sikker forskel (P<0,05)
*)	I dækningsbidraget er den aktuelle foderpris indregnet. Der regnes ikke statistik på dækningsbidrag

Calciumklorid kan således ikke betale for sin egen merpris. En del af den reducerede daglige tilvækst (skønsmæssigt 10 g) kan skyldes, at energiindholdet var ca. 3 pct. lavere i foderet med calciumklorid.

Der er ikke fundet nogen pH-reducerende effekt i gylle ved anvendelse af calciumformiat i stedet for almindelig foderkridt, og der kan på det grundlag ikke forventes nogen effekt på ammoniakfordampningen fra svinestalde. Ved pelleteret færdigfoder var der en statistisk sikker stigning i produktionsværdien på cirka 8 pct., hvorimod der hos hjemmeblandere ikke var nogen effekt af calciumformiat. Stoffet betalte sin egen merudgift ved pelleteret færdigfoder, men ikke ved hjemmeblandet melfoder.

Tilsætning af calciumklorid medførte en reduktion på 1,2 pH-enheder i urin og 0,3 pH-enheder i gylle. Reduktionen i pH forventes at svare til en 30 pct. reduktion i ammoniakfordampningen, men korrigeres der for tab i daglig tilvækst opnås en knap 27 pct. reduktion i ammoniakfordampningen pr. kg produceret gris. Der er ved calciumklorid fundet en forringelse i produktionsværdien på 5 pct. i forhold til anvendelse af calciumcarbonat. Faldet skyldes primært reduceret foderoptag og deraf ringere tilvækst. Stoffet betalte ikke for sin egen merudgift, beregnet pr. stiplads pr. år.

I nogle situationer, med fx et loft på antal producerede slagtesvin for den enkelte besætning, har ekstra høj daglig tilvækst ikke anden værdi end, at staldens "tomperiode" fra rengøring til næste hold grise i gennemsnit kan forøges (her: knapt en dag). I denne situation kan man kigge på dækningsbidrag pr. gris (merpris for calciumformiat indregnet). Ved en foder-merpris på 1,50 kr. pr. 100 kg ved tilsætning af calciumklorid vil det økonomiske resultat være upåvirket og ammoniakfordampningen være reduceret med ca. 30 pct., men pga. det høje kloridindhold i forhold til normen kan denne strategi ikke anbefales i den afprøvede dosis.

[1]	Canh, TT., A.J.A Aarnink, Z. Mroz, A.W. Jongbloed, J.W. Schrama og M.W.A Verstegen, 1998: Influence of electrolyte balance and acidifying calciumsalts in the diet of growing-finishing pigs on urinary pH, Slurry pH and ammonia volatilisation of slurry. Livestock production Science 56: 1-13
[2a]	Fokus på: Normer for næringsstoffer, 1998. 6. udgave, Landsudvalget for Svin
[2b]	Fokus på: Normer for næringsstoffer, 2004. 11. udgave, Landsudvalget for Svin
[3]	A.J.A. Aarnink, 1999: Personlig korrespondance.
[4]	Sloth, N.M., 2000. 3-fasefodring af slagtesvin med differentieret fosfornorm. Meddelelse nr. 471, Landsudvalget for Svin
[5]	Hansen, B.I. & T. N. Olsen, 1992. Stigende indhold af natrium i foder til smågrise. Meddelelse nr. 233, Landsudvalget for Svin.
[6]	Jørgensen, J., 2004. Elektrolytter og elektrolytbalance. index.aspx?id=21f121d6-ebb7-413c-b8fe-f5a2ce26b0ba

Deltagere
Eskildsen, Maria*, Ib Dahl Jensen, Tommy Nielsen, Verner Ruby
*Volontør, agronomstuderende ved Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole. 

Afprøvning: 565

Besætningsbeskrivelse

Besætning	A	B	C	D
Sundhedsstatus	MS	MS	MS	MS (konventionel)
Fodringsanlæg	Computerstyret tørfoder	Manuel udfodring	Computerstyret tørfodring	Computerstyret fodringsanlæg
Foder	Hjemmeblander	Færdigfoder	Færdigfoder	Hjemmeblander
Fodringsstrategi	Ad Lib.	Ad. Lib.	Ad. Lib.	Ad lib.
Foderautomattype	Simpel tørfoderautomat	Simpel tørfoderautomat	Simpel tørfoderautomat	Rørfodringsautomat med vand
Vandforsyning i foderautomat?	Nej	Nej	Nej	Ja
Gulvtype	Fuldspalter	Fuldspalter	Fuldspalter/delvis spaltegulv	Fuldspalter
Sektioneret drift (alt-ud-alt-ind)	Delvis, vaskemure mellem nogle sektioner		Ja
Indkøb af smågrise	Nej	Nej	Ja	Nej
Adskillelse af so-/galtgrise	Nej	Nej	Nej	Nej
Antal grise pr. sti/ventil	20/20	10/20	15/15	20/40

 

Foderblandingernes sammensætning, %

Afprøvning	Calciumformiat				Calciumklorid
Besætning	A	B	C	D	C
Hvede	59,71	35,33	45,30	47,86	44,70
Byg	10,0	35,33	20,0	25,0	20,0
Havre	4,0
Sojaskrå, toasted	21,32	16,0	14,95	21,62	15,20
Teknisk fedt	2,15			2,37
Animalsk fedt		2,0	2,90		3,0
Rapsskrå
Rapskage		3,0	7,0		7,0
Solsikkeskrå		3,0	4,0		4,0
Rug
Melasse, rør		2,2	3,0		3,0
Calciumklorid/formiat/carbonat	1,35	1,43	1,20	1,70	1,45
Monocalciumfosfat	0,63	0,74	0,75	0,63	0,75
Fodersalt	0,40	0,48	0,45	0,39	0,45
Forblanding *	0,44	0,49	0,45	0,43	0,45

*	Forblanding bestående af mineraler, vitaminer og aminosyrer

Analyseresultater, afprøvning af calciumformiat

Besætning	A				B				C
	Kontrol (7 prøver)		Calcium- Formiat (7 prøver)		Kontrol (6 prøver)		Calcium- Formiat (6 prøver)		Kontrol (9 prøver)		Calcium- Formiat (1 prøve)
	Indh.	Afv*	Indh.	Afv.*	Indh.	Afv.*	Indh	Afv.*	Indh.	Afv*	Indh.	Afv *
Råprot. %	16,7	-2,3	16,4	-4,1	17,8	6	17,5	3,6	17,3	0,6	16,9	-0,7
Råfedt, %	4,0	-9,1	4,0	-11,1	4,2	-5	4,1	-4,7	4,8	4,3	4,6	2,2
Aske, %	5,8	9,4	5,3	0,0	5,1	-4	4,9	16,7	5,3	-7,0	5,0	-16,7
Vand, %	12,8		12,9		12,5		12,7		13,1		13,2
Træstof, %	3,6	-7,7	3,7	-5,1
FEs/100 kg	110	0,1	110	-0,1	112	6	111	2,6	106	4	107	0,0
Calcium, %	1,14	46,2	1,0	28,2	0,84	14	0,79	3,9	0,8	11	0,87	16,0
Fosfor, %	0,57	11,8	1,0	7,8	0,61	7	0,60	7	0,7	18,6	0,64	8,5
Cystin, g/kg	3,0	-3,2	3,0	-2,9	3,20	3	3,2	3	3,4	7,3	3,40	6,2
Meth., g/kg	2,9	-1,4	2,9	-1,4	2,6	-10	2,7	-9	2,8	-5,1	3,0	0,0
Treo., g/kg	6,4	3,5	6,4	2,6	6,2		6,4		6,4	0,8	6,50	3,2
Lysin, g/kg	9,4	1,0	9,3	-0,1	9,4	3	9,5	3	9	2,0	9,30	1,1
Mineralfoder
Calcium, % (4 pr.)	21,9	4,4	19,9	3,9
Fosfor, % (4 pr.)	5,3	7,1	4,8	8,6

*	Pct. afvigelse i forhold til det deklarerede indhold.

Appendiks 3 fortsat. Analyseresultater, calciumklorid

Besætning	D				C
	Kontrol (2 prøver)		Calcium- Formiat (9 prøver)		Kontrol (7 prøver)		Calcium- klorid (6 prøver)
	Indh.	Afv*	Indh.	Afv*	Indh.	Afv.*	Indh.	Afv.*
Råprotein, %	18,4	7,0	17,2	0	17,3	0,0	17,1	-0,6
Råfedt, %	5,0	2,0	4,2	-14,3	5,0	8,7	4,2	-8,7
Aske, %	5,0	-7,4	5,2	-3,7	5,3	-7,0	5,2	-11,9
Vand, %	13,2		13,7		13,2		14,2
Træstof, %	3,6	-7,7	3,4	-12,8
FEs/100 g.	108	-1,4	109	-0,5	106,4	-0,6	103,2	-3,3
Calcium, %	0,86	10,3	0,91	18,2	0,82	9,3	0,81	8,0
Fosfor, %	0,58	16,0	0,56	12,0	0,71	20,3	0,70	18,6
Cystin, g/kg	3,40	9,7	3,11	0,3	3,55	10,9	3,30	3,1
Methionin, g/kg	3,25	12,1	2,84	-2,1	2,85	-5,0	2,90	-3,3
Treonin, g/kg	7,30	16,8	6,22	-0,6	6,50	3,2	6,85	8,7
Lysin, g/kg	10,30	10,2	9,43	0,7	9,35	1,6	9,05	-1,6

*	Pct. afvigelse i forhold til det deklarerede indhold.

Appendiks 4

Appendiks 5