Metode til test af fodringens indflydelse på ammoniak- og lugtemission

Lugtemissionen fra de danske svinestalde skal reduceres. Lugten kan begrænses på flere niveauer. Først og fremmest ved kilden, dernæst i staldrummet og til sidst i det omgivende miljø.

Mulighederne for at påvirke lugtudskillelsen ved kilden, således at fæces og urin får en sammensætning, der udskiller færre lugtstoffer, er ikke afklaret. Udenlandske undersøgelser tyder på, at faktorer som proteinniveau, fiberindhold, svovl mv. i foder har en afgørende indflydelse på gyllens sammensætning og frigivelsen af lugt.

Den rullende Afprøvning har tidligere vist, at pH i gylle kan påvirkes ved ændring af syre/basebalancen i foderet, samt at ammoniakfrigørelse fra gyllen kan ændres ved tilsætning af opløselige fibre til foderet, samt ved en forbedret proteinfordøjelighed.

For at kunne gennemføre en objektiv bestemmelse af fodersammensætningens betydning for lugt, skulle der udvikles en standardiseret metode.

Det overordnede formål med denne afprøvning var at udvikle en objektiv metode til at afgøre, om en ændret foderblanding havde indflydelse på emissionen af ammoniak og lugt. Lugtkoncentrationen blev bestemt ved olfaktormetermetoden, da den sande værdi for lugt indtil videre er den menneskelige næse.

Metoden blev testet i forhold til reduceret indhold af protein i foderet.

Det var også vigtigt at få viden om årstidsvariationer i lugtemissioner, da sagsbehandlingen af lugtniveauer i det eksterne miljø udelukkende bygger på en konstant lugtemission fra slagtesvinestalde. Det skulle endvidere afklares på hvilket tidspunkt af døgnet prøverne skulle udtages, og hvor mange prøver der var nødvendige for at afgøre om en behandling kan reducere lugtemissionen.

Metoden til objektiv bestemmelse af ammoniak- og lugtemission blev udviklet og efterfølgende implementeret på DANSKE SLAGTERIERS klimalaboratorium beliggende på Forsøgsstation Sjælland udenfor Roskilde.

Stald

Detaljer om staldsektionerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Staldudformning

Antal sektioner:	2
Areal pr. sektion:	6,75 m x 6,60 m
Antal stier pr. sektion:	3
Antal grise hhv. pr. sektion og pr sti:	36 grise/sektion, 12 grise/sti
Stidimensioner:	4,55 m x 1,97 m
Loftshøjde:	2,55 m
Hvileareal:	1/3 drænet gulv af betonelementer, bjælkebredden = 15 cm og spaltebredde = 1,8 cm
Gødeareal:	2/3 betonspaltegulv, bjælkebredden = 6,5 cm og spaltebredde = 2,0 cm
Inventar:	Lukkede sti adskillelser men åbne i gødeareal og mod gang
Ventilation:	Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton)
Fodringsprincip:	Tørfodring ad libitum
Vandtildeling:	Drikkekop
Overbrusning:	En dyse pr. sti over gødeareal (20 sekunder hver 45. minut ved udetemp. over 15°C)
Lysprogram:	Tændt kl. 6, slukket kl. 21. Ingen dagslys.

Klimalaboratoriet bestod af to identiske staldsektioner. Hver sektion var indrettet med 3 stier med 12 grise/sti, hvor grisene gik fra 30 til 100 kg. Hver sektion var indrettet med drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i gødeområdet. Der var gyllekumme under hele stien. Årsagen til dette valg af staldtype var ønsket om en stor gødningsoverflade, således at der dels var størst mulig fordampning af ammoniak og lugt og således, at evt. svineri i stien ville være af mindre betydning for vurdering af ammoniak og lugtemission.

Foder og fodring

Det første hold grise i de to kamre fik samme foderblanding; jf. tabel 2. Målet med hold 1 var at teste om kamrene var ens og at optimere målemetoderne. Den anvendte foderblanding til hold 1 vil være den gennemgående kontrolblanding for efterfølgende forsøg. Ved det andet hold fik forsøgsgrisene foder med reduceret råprotein.

Tabel 2.

Gruppeinddeling

	Sektion 1	Sektion 2
Hold 1:	Kontrol	Kontrol
Hold 2:	Kontrol	Nedsat råprotein

Ud over de nævnte to hold, blev der i afprøvningen inddraget lugtmålinger for yderligere to hold. Dette blev gjort med henblik på at beregne måleusikkerheder og undersøge årstidsvariation. Ellers blev resultaterne fra hold 3 og 4 ikke blive behandlet yderligere.

Der blev kun produceret et parti foder til hold 1. Til hold 2 blev der produceret to partier af hver blanding. Hvert parti foder blev analyseret for indhold af energi, råprotein, råfedt, træstof, råaske, kalcium, fosfor og aminosyrer. Foderets råvaresammensætning fremgår af appendiks 1.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderkasserne blev fyldt hver morgen, og fodermængden blev vejet ind.

Produktion

Samtlige grise blev vejet ind, og hver 14. dag (dagen efter lugtmålinger) blev en repræsentativ gris i hver sti vejet, således at grisene vækstkurve kunne beregnes. Det var de samme grise, der blev vejet hver gang. De beregnede vægte samt aktuelle stikprøvevis vejninger blev anvendt til opgørelse af lugtemissionen, der angives som antal lugtenheder pr. sekund pr. 1000 kg dyr (LE/sek. pr. 1000 kg).

For hver sektion blev løbende noteret sygdomsbehandlinger, dato herfor, årsag og benyttet præparat. Ligeledes blev dato for evt. døde grise samt årsag noteret.

Målinger i luft, vand og gødning

Udenfor de to kamre var der monteret måleudstyr, således at samtlige målinger kunne foretages uden for stalden, og uden at grisene blev forstyrret. I tabel 3 er givet en oversigt over benyttet apparatur.

Ammoniak, kuldioxid, temperaturer ude og inde samt udsuget luftmængde blev målt hver halve time. Ud fra luftmængde målt med Fancom målevinge og ammoniakkoncentration målt i udsugning blev ammoniakemissionen bestemt.

Tabel 3.

Registreringsparametre og anvendt måleudstyr.

Ammoniak i indblæsning og udsugning:	Dräger Polytron 1
Kuldioxid i indblæsning og udsugning:	Vaisala til 3000 ppm, udskiftet til 5000 ppm
Temperaturer ude og inde:	VE10 temperaturføler, Vengsystem
Luftflow i ventilationsudsugning:	Målevinge fra Fancom
Manifold der skifter mellem kanaler mv.:	VE18 Multisensor, Vengsystem
Software til ovenstående registreringer:	Udviklet og leveret af Vengsystem
Vandforbrug:	FarmWatch®
pH i gylle:	pH-stat – metode
Lugt:	30 liter TeflonTM poser, SKC-pumper, kugleflowmeter mv.

Udover de elektroniske målinger med VE 18 systemet blev ammoniak- og kuldioxidkoncentration registreret med Kitagawarør hver morgen mellem kl. 8 og 9. De målte ammoniakmålinger med Kitagawarør blev benyttet til at korrigere de elektroniske målinger.

Hver 14. dag i forsøgsperioden blev der opsamlet luft i 30 liter teflonposer, og de blev den efterfølgende morgen sendt til Slagteriernes Forskningsinstitut mhp. lugtanalyse ved olfaktormetermetoden efter CEN-norm (CEN/TC264/WG2/N222/e – analyseforskrift 66009-ANF-012 – udgave 05). I appendiks 2 er givet en beskrivelse af, hvorledes lugtprøverne blev analyseret efter olfaktormetermetoden.

Opsamlingen af luft i poser blev ligeledes foretaget efter CEN-norm (CEN/TC264/WG2/N222/e – analyseforeskrift 66009-ANF-016 – udgave 03). I CEN-normen stilles ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt, at fylde poserne over en periode på 40 minutter ved at indstille pumpen til at yde et flow på 0,7 l/min. I hver sektion blev opsamlet 3 luftposer henholdsvis mellem kl. 12-13, 14-15 og 16-17. Prøverne blev transporteret med bil fra klimalaboratorium til Slagteriernes Forskningsinstitut dagen efter udtagning.

Generelt må der ikke udfældes kondens i luftprøven under transporten fra stald til analyseinstitut, hvilket der heller ikke gjorde i forsøget. Der blev dog gennemført et tillægsforsøg, hvor kondenseringens betydning for lugtkoncentrationen blev undersøgt, da det er af relevans for andre afprøvninger, hvor luftprøver indsamles og sendes med Post Danmark til analyseinstitut. Nærmere forsøgsbeskrivelse og resultater herfra ses i appendiks 3.

Ved det første hold grise blev hver pose indeholdende luft fra ventilationsafkastet, analyseret 2 gange på Slagteriernes Forskningsinstitut; dels af et formiddagspanel og dels af et eftermiddagspanel. Det var ikke de samme personer, der indgik i formiddagspanelet og eftermiddagspanelet. Formålet var at undersøge, om det var nødvendigt at lade poserne analysere af to paneler, og om der var forskel på om poserne blev analyseret den efterfølgende formiddag eller den efterfølgende eftermiddag. Nærmere forsøgsbeskrivelse og resultater herfra ses i appendiks 4. Ved de øvrige hold blev hver pose kun analyseret af et formiddagspanel.

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 1. Ved hold 2 lykkedes det ikke at opnå det forventede niveau af protein på henholdsvis 16,1 og 13,8 procent. Proteinniveauet i kontrolblandingen faldt med 1 pct. point fra 1. til 2. levering. Dette betød, at forskellen mellem kontrol og lavproteinblandingen blev halveret ved anden levering.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne har været tilfredsstillende ved begge hold, hvilket fremgår af tabel 4. Forsøget var ikke designet mhp. at vise statistisk sikre produktionsmæssige forskelle mellem behandlingerne.

Tabel 4.

Produktionsresultater.

	Hold 1	Hold 2
	Kontrol / Kontrol	Kontrol / Reduceret protein
Antal grise indsat, stk.	36 / 36	36 / 36
Antal grise leveret, stk.	34 / 35	36 / 36
Daglig tilvækst, g	1003 / 986	1063 / 1036
Foder pr. svin daglig, FEs	2,74 / 2,74	2,8 / 2,72
Foder pr. kg tilvækst, FEs	2,74 / 2,78	2,63 / 2,63
Vægt ved indsættelse, kg	31,2 / 33,6	33,8 / 34,4
Gns. slagtevægt, kg	86,5 / 86,7	85,8 / 84,8
Tilvækst pr. prod. svin, kg	82,1 / 79,9	78,7 / 76,7
Foderdage pr. prod. svin, dage	81 / 81	74 / 74
Gns. kødprocent, pct.	58,3 / 58,5	59,6 / 58,8
Døde og kasserede, pct.	5,7 / 2,9	0,0 / 0,0

Ammoniak og kuldioxid

Der var overensstemmelse mellem kuldioxidmålinger registreret samtidig med henholdsvis Kitagawarør og Vaisala sensor. Der var en lineær sammenhæng mellem ammoniak registreret med Kitagawarør og ammoniak registreret med Dräger Polytron 1. Ammoniakkoncentrationer målt med Kitagawarør anses for at være den sande værdi og liniens ligning blev benyttet til at kalibrere de elektroniske ammoniakmålinger med Dräger Polytron 1; jf. appendiks 5.

Ved hold 2 fik grisene tildelt foder med reduceret råprotein i sektion 2, og sektion 1 fungerede som kontrolstalden. I figur 1 og figur 2 ses henholdsvis ammoniakkoncentration og ammoniakemission for de to sektioner.

Som det fremgår af figur 1, var forskellen mellem ammoniakkoncentrationerne minimal i den sidste del af produktionsforløbet. Dette skyldes, at den ønskede forskel mellem blandingernes proteinindhold var mindre end forventet ved anden foderlevering – jf. appendiks 1.

Figur 1.	Ammoniakkoncentration i sektion 1 og 2. Sektion 1 var kontrol sektion, og i sektion 2 blev grisene tildelt foder med reduceret råprotein.

Figur 2.	Ammoniakemission pr. gris i sektion 1 og 2. Sektion 1 var kontrolsektion, og i sektion 2 blev grisene tildelt foder med reduceret råprotein.

Tabel 5.

Gennemsnit af ammoniakmålinger og supplerende registreringer ved hold 2, hvor grisene blev tildelt forskellige mængder råprotein (N=3275).

Sektion	Udetemp.	Staldtemp.	Ventilation	NH3	CO2	Ammoniakemission
	°C	°C	m3/time pr. gris	ppm	ppm	g NH3-N/time	kg NH3-N
Kontrol	-0,1	17,3	27	19,8	2316	0,304	0,533
	(Std: 3,4)	(Std: 0,9)	(Std: 12)	(Std: 3,3)	(Std: 447)	(Std: 0,1)
Nedsat råprotein		16,3	29	12,5	02232	0,209	0,366
		(Std: 0,9)	(Std: 13)	(Std: 2,5)	(Std: 418)	(Std: 0,1)

Ved at beregne den procentuelle reduktion i ammoniakkoncentrationen time for time og derefter beregne gennemsnittet, fås at ammoniakkoncentrationen var 37 pct. lavere i sektionen, hvor grisene havde fået tildelt foder med reduceret råprotein.

Ligeledes blev den procentuelle reduktion i ammoniakemission bestemt time for time, for til sidst at beregne gennemsnittet. Ammoniakemissionen var 33 pct. lavere i sektionen, hvor grisene havde fået tildelt foder med reduceret råprotein.

Grundlæggende viden om udtagning af luftprøver

Ved hold 1 blev de opsamlede luftprøver analyseret på Slagteriernes Forskningsinstitut af både et formiddags- og eftermiddagspanel. Dette er uddybet i appendiks 4. Medianen af lugtkoncentrationerne bestemt af formiddags- og eftermiddagspanel viste i begge tilfælde 900 OU eller 450 LE (P = 0,8). Det vil sige, at det ved de efterfølgende hold for det første ikke er nødvendigt at lade luftprøverne analysere af to paneler, og dernæst er der ikke forskel på, om prøverne analyseres den efterfølgende formiddag eller den efterfølgende eftermiddag.

Tillægsforsøget der skulle undersøge konsekvenserne af kondens i poserne viste, at såfremt poserne var uden kondens på analysetidspunktet, så betød det ikke noget, om der tidligere havde været kondens i poserne. Forudsætninger og resultater er uddybet i appendiks 3.

Datamateriale til undersøgelse af årstidsvariationer

Der blev foretaget lugtmålinger 5-7 gange pr. hold, og ved de fire hold blev i alt foretaget 144 lugtmålinger. På figur 3 og 4 ses henholdsvis de målte lugtkoncentrationer og de beregnede lugtemissioner. Der var en kraftig årstidsvariation på lugtemissionen. Lugtemissionen var størst om sommeren, men niveauet var ikke væsentligt forskelligt fra normtallet på 150 LE/sek. pr. 1000 kg dyr, og dette til trods for, at der var tale om en relativt lugtende stald med fuld kumme og dermed størst mulig gylleoverflade. Lugtemissionen var 2-4 gange større for sommerholdet sammenlignet med vinterholdet.

Figur 3.	Lugtkoncentrationen angivet i OUE/m3. Følsomhedsfaktoren var 2, dvs. at værdierne skal divideres med 2, hvis de skal omregnes til LE. I appendiks 2 ses en beskrivelse af begreberne OUE (Odour Unit) og LE (Lugtenheder).

Figur 4.	Lugtemissionen angivet i LE/sek. pr. 1.000 kg. Der var en måledag (den 18. juni), hvor lugtemissionen var uforklarlig høj. Denne dags målinger er formentlig ikke korrekte.

Figur 5.	Lugtemissionen som funktion af grisenes vægt.

Grisenes vægt havde en afgørende indflydelse på lugtemissionen; jf. figur 5. Jo mere grisene vejede des mindre var lugtemissionen pr. vægtenhed. Det vil sige, at 25 grise på 40 kg lugtede mere end 10 grise på 100 kg, selvom der i begge tilfælde var 1.000 kg gris. I forbindelse med myndighedsbehandling og evt. stikprøvevis lugtmålinger, bør der tages hensyn hertil. Derudover var der en relativt pæn sammenhæng mellem lugtemissionen og luftskiftet. En mulig forklaring kan være, at jo renere luften er over gødningsoverfladen, des mere lugt fordamper der; jf. figur 6.

Figur 6.	Lugtemissionen som funktion af luftskiftet.

Lugtemissionen afhænger som nævnt af grisenes størrelse samt årstiden. For at undgå disse afhængigheder i opgørelsen af data, blev de to sektioner kørt parvis. På den måde kan de beregnede lugtemissioner efterfølgende normeres ved at betragte den procentuelle forskel på hver enkelt parvis registrering. I figur 7 ses hvor mange procent lugtemissionen er højere fra sektion 1 sammenlignet med sektion 2. Som det fremgår af grafen varierer de procentuelle forskelle omkring nulpunktet, og i tabel 6 er gennemsnit samt standard afvigelsen herfor angivet for hvert hold.

Figur 7.	Forskel i lugtemission mellem de parvis udtagne lugtprøver i sektion 1 og sektion 2. I alt blev der, som tidligere nævnt, foretaget 144 lugtmålinger, dvs. 72 parvise registreringer. På figuren er måledagen den 18. juni udeladt, idet der denne dag blev observeret uforklarligt høje værdier.

Tabel 6.

Lugtemission.

Hold	Gennemsnitlig lugtemission		Gennemsnit af procentuel forskel mellem parvise registreringer af lugtemission fra sektion 1 og 2	Standard afvigelse på forskellen mellem lugtemissionen fra sektion 1 og 2
	(LE/sek. pr. 1000 kg)		(procent)	(procent)
	Sektion 1	Sektion 2
1 sep-nov	142	140	1,4	26
2 dec-feb	39	45	-15	34
3 marts-maj	77	70	9	30
4 juni-aug	155	157	-1,2	38
4 uden dag med afvigende målinger (18. juni)	124	119	-2,4	31

Trods de store forskelle i lugtemission fra hold til hold angivet i kolonne 2 og 3 i tabel 6, var det interessant at observere, at standardafvigelsen på den procentuelle forskel mellem lugtemissionen fra de to sektioner var på samme niveau året rundt. Forskellen mellem lugtemissionen fra sektion 1 og 2 var væsentlig mindre end standard afvigelsen på forskellen mellem lugtemissionen fra de to sektioner, så derfor var der ingen forskelle mellem holdene; jf. tabel 6. Ved hold to fik grisene nedsat råprotein i sektion 2, og dermed havde den testede forskel på indholdet af råprotein ingen målbar indflydelse på lugtemissionen.

Opfattes de tre målte procentuelle forskelle i lugtemissioner fra samme dag som gentagelser, kan der fra det samlede datasæt estimeres en varians mellem dage på 234 og indenfor dagen på 675. Det betyder at 74 pct. at variansen på den procentuelle forskel i lugtemissioner fra de to staldsektioner skyldes variationer indenfor dagen.

Årets målinger kan bruges til at vurdere hvor mange målinger, der skal tages for at afgøre om en given behandling er i stand til at reducere lugtemissionen med henholdsvis 50 pct., 30 pct. og 20 pct. mellem de to staldsektioner. Sættes variationen mellem dage til 27 og den samlede spredning til 35, skal der fx 10 dage med enkelt målinger eller 7 dage med dobbeltmålinger til at teste en reduktion på 50 pct.; jf. tabel 7.

Tabel 7.

Antal nødvendige målinger til at teste en forskel i lugtemission fra to staldsektioner med hver sin behandling.

Reduktion (Procent)	1. prøve pr. dag	2. prøver pr. dag	3 prøver pr. dag
50	10	8	6
30	24	16	13
20	50	33	28

  

Dette materiale kan ligge til grund for design af fremtidige forsøg, hvor det skal afgøres om en given foderblanding kan reducere lugtemissionen.

Der er foretaget lugtmålinger for fire hold slagtesvin. Der var en meget stor årstidsvariation. Lugtemissionen var 2-4 gange højere om sommeren end om vinteren. Men det var interessant, at trods den store årstidsvariation, var spredningen på den procentuelle forskel på lugtemissionen fra de to sektioner relativt konstant året rundt.

Der var ingen statistisk sikker forskel på om målingerne blev udtaget kl. 12-13, 14-15 eller 16-17. Til gengæld var der en relativ stor forskel på niveauet af de udtagne prøver. 74 pct. af variansen på den procentuelle forskel mellem sektionerne skyldes variationer indenfor dagen.

Flere firmaer er interesserede i at vide hvor mange målinger, der skal tages for at afgøre om deres produkt kan reducere lugtemissionen. Målingerne har vist, at der skal tages 10 dages enkelt målinger, 8 dages dobbelt målinger eller 6 dages tripelmålinger for at vise en forskel på 50 pct. Såfremt der skal vises en forskel på 30 pct., skal der foretages 24 dages enkeltmålinger, 16 dages dobbeltmålinger eller 13 dages tripelmålinger.

Jo højere luftskiftet er i stalden, des større er emissionen af lugt. En forklaring kunne være, at jo renere luften er over gødningsoverfladen, des flere væsentlige lugtstoffer fordamper der. I besætninger med lugtproblemer bør der derfor ikke være overkapacitet på ventilationsanlægget.

Jo mere grisene vejer, des mindre er lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr. Dvs. at lugtemissionen pr. 1000 kg dyr er mindst hos leveringsfærdige grise, selvom lugtkoncentrationen er størst. Det faktum bør man være opmærksom på ved stikprøvevis lugtmålinger i forbindelse med myndighedsbehandling.

Luftprøver der udtages om eftermiddagen, analyseres som oftest først den efterfølgende dag mht. lugtkoncentration, når olfaktormetermetoden anvendes. I forsøget havde det ingen betydning om luftprøverne blev analyseret den efterfølgende formiddag eller den efterfølgende eftermiddag.

I forbindelse med udtagning af lugtprøver rundt omkring i landet, er det ofte besværligt hvis lugtprøverne skal fragtes i bil til analyseinstitut. Det ville være langt nemmere, hvis de kunne sendes med almindelig post. I vinterhalvåret er der imidlertid problemer med dannelse af kondens, hvis luftprøverne sendes med posten. I henhold til CEN standard må der ikke udfældes kondens. I simuleringsforsøg blev det vist, at for prøver med en temperatur på 18°C og en relativ fugtighed på 68 pct. havde det ingen betydning, om der blev dannet kondens som følge af en opbevaring natten over ved ÷3°C, blot at de termiske forhold var vendt tilbage inden analysen blev foretaget. Som en tommelfingerregel kan det siges, at prøver indsamlet i stalde kan fragtes med almindelig post, såfremt udetemperaturen er over ÷3°C.

Ved et hold slagtesvin blev to forskellige niveauer af råprotein sammenlignet. Foderet blev leveret i to partier, og analyser viste 16,1 og 14,2 pct. råprotein ved første levering i henholdsvis sektion 1 og 2 og 15,1 og 14,0 pct. råprotein ved anden levering. I løbet af perioden var ammoniakkoncentration og ammoniakemissionen henholdsvis 37 og 33 pct. lavere i sektionen med reduceret råprotein i foderblandingen. Med det givne antal lugtmålinger skulle det være muligt at eftervise om behandlingen med nedsat råprotein kunne reducere lugtemissionen med 50 pct., men det kunne den ikke.

Erfaringerne med reduceret proteinindtag og lugtemissionen er begrænsede. I en irsk undersøgelse blev det fundet, at anvendelse af foder med 13 og 16 procent råprotein reducerede udskillelsen af lugt med ca. 30 procent sammenlignet med foder med 19 eller 22 procent råprotein (Hayes et al., 2004) [1]. I Danmark ville det være urealistisk med 19 og 22 procent råprotein til slagtesvin, og derfor blev disse niveauer ikke medtaget i forsøget.

(Otto et al., 2003) [2] undersøgte foderblandinger med 0, 6, 9, 12 og 15 pct. protein og konkluderede at reduceret proteinindhold reducerede ammoniak emission fra gyllen, medens det ikke var sandsynligt at der ved de afprøvede niveauer ville være nogen effekt på lugt fra gyllen.

[1]	Hayes, E. T., A. B. G. Leek, T. P. Curran, V. A. Dodd, O. T. Carton, V. E. Beattie, and J. V. O'Doherty. 2004. The influence of diet crude protein level on odour and ammonia emissions from finishing pig houses. Bioresource Technology 91:309-315.
[2]	Otto, E. R., M. Yokoyama, S. Hengemuehle, R. D. von Bermuth, T. van Kempen, and N. L. Trottier. 2003. Ammonia, volatile fatty acids, phenolics, and odor offensiveness in manure from growing pigs fed diets reduced in protein concentration 9. J. Anim. Sci. 81:1754-1763.
[3]	Shriver, J. A., S. D. Carter, A. L. Sutton, B. T. Richert, B. W. Senne, and L. A. Pettey. 2003. Effects of adding fiber sources to reduced-crude protein, amino acid-supplemented diets on nitrogen excretion, growth performance, and carcass traits of finishing pigs. J. Anim. Sci. 81:492-502.
[4]	Sutton, A. L., K. B. Kephart, M. W. Verstegen, T. T. Canh, and P. J. Hobbs. 1999. Potential for reduction of odorous compounds in swine manure through diet modification. J. Anim. Sci. 77:430-439.
[5]	Zervas, S. and R. T. Zijlstra. 2002. Effects of dietary protein and oat hull fiber on nitrogen excretion patterns and postprandial plasma urea profiles in grower pigs. J. Anim. Sci. 80:3238-3246.
[6]	Hobbs, P. J., T. H. Misselbrook, and B. F. Pain. 1998. Emission rates of odorous compounds from pig slurries. Journal of the Science of Food and Agriculture.

Deltagere

Tekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin
Stationsleder John Lund, DANSKE SLAGTERIER, Forsøgsstation Sjælland 3

Afprøvning: 737705

Tabel 8.

Foderets råvaresammensætning angivet i procent ved hold 1

	Hold 1, kontrol
Byg	33,99
Hvede	33,94
Triticale	5,00
Sojaskrå	21,68
Melasse	1,50
Animalsk fedt	1,29
Kridt	1,47
Salt	0,43
Monocalcium fosfat	0,33
Vitamin og mineral premix	0,20
L-Lysin 100	0,12
DL-Methionin 100	0,03
Ronozyme P Fytase	0,02

   

Tabel 9.

Foderanalyser fra hold 1.

Indhold/Dato	Forventet	Analyseret
FEs pr. 100 kg	106	108
Protein, pct.	16,0	15,2
Calcium, g/kg	7,4	6,7
Fosfor, g/kg	4,2	4,2
Lysin, g/kg	9,0	8,1
Methionin, g/kg	2,6	2,3
Cystin, g/kg	3,0	2,9
Treonin, g/kg	6,0	5,6

Tabel 10.

Foderets råvaresammensætning angivet i procent ved hold 2

	Hold 2, kontrol	Hold 2, Forsøg – lav protein
Byg	34,84	37,32
Hvede	32,00	37,00
Triticale	5,00	5,00
Havre	3,00	3,00
Sojaskrå	19,56	12,30
Melasse	1,00	1,00
Animalsk fedt	1,65	0,95
Kridt	1,44	1,45
Salt	0,49	0,49
Monocalcium fosfat	0,42	0,50
Vitamin og mineral premix	0,20	0,20
L-Lysin	0,26	0,52
DL-Methionin	0,04	0,04
Treonin 50	0,08	0,21
Ronozyme P Fytase	0,02	0,02

Tabel 11.

Foderanalyser fra hold 2 – reduceret råprotein.

	Kontrol			Forsøg – lav protein
Indhold/Dato	Forvent.	27.12	29.1	Forvent.	27.12	29.1
FEs pr. 100 kg	106	109	107	106	103	104
Protein, pct.	16,1	16,1	15,1	13,9	14,2	14.0
Calcium, g/kg	7,4	7,4	7,5	7,4	7,4	8,2
Fosfor, g/kg	4,2	4,1	4,3	4,1	4,1	4,3
Lysin, g/kg	9,0	8,8	8,4	8,6	8,3	8,4
Methionin, g/kg	2,6	2,4	2,3	2,4	2,0	2,2
Cystin, g/kg	3,0	3,1	2,7	2,7	2,7	2,8
Treonin, g/kg	6,0	6,0	5,7	5,7	5,6	5,7
Tryptofan, g/kg	1,9	2,1	2,0	1,6	2,0	2,2
Isoleucin, g/kg	6,9	6,8	6,4	5,6	5,7	5,8
Leucin, g/kg	11,3	11,5	11,0	9,5	9,7	10,1
Histidin, g/kg	4,0	4,0	3,8	3,3	3,4	3,4
Fenylalanin, g/kg	7,7	7,4	7,2	6,5	6,3	6,6
Tyrosin, g/kg	5,7	5,7	5,7	4,7	5,0	5,2
Valin, g/kg	8,0	8,0	7,6	6,7	6,9	7,2

  

Beskrivelse af olfaktormetermetoden

Populært sagt angiver antallet af lugtenheder, hvor mange gange luften skal fortyndes før en gennemsnitsperson ikke kan lugte den mere.

I praksis foretages lugtmålingen ved, at der i udsugningsskorstenen indsamles luft i en pose. Posen med staldluft indsendes til et laboratorium, hvor seks personer vurderer lugten ved forskellige fortyndinger. Først starter laboranter med at fortynde luften så ingen af de seks personer kan lugte noget – fx fortyndes luften 15.000 gange. Herefter præsenteres de for en række fortyndinger – fx henholdsvis 7.000, 4.000, 2.000, 1.200, 800, 500, 300, 200 og 100. Hvis halvdelen af personerne kan lugte prøven ved en fortynding på fx 2.000 gange, er lugtkoncentrationen 2.000 Odour Unit, hvilket forkortes OU.

Hidtil har man i Danmark i forbindelse med myndighedsbehandling anvendt enheden LE (Lugtenheder) frem for OU (Odour Unit). For at omregne fra OU til LE skal der korrigeres med en såkaldt følsomhedsfaktor. Er følsomhedsfaktoren fx 1,8 skal man dividere lugtkoncentrationen i OU med 1,8 for at få den omregnet til LE. I henhold til en ny europæisk standard skal lugtkoncentrationen i fremtiden angives i OU. Ved lugtanalyser i foreliggende meddelelse var følsomhedsfaktoren 2.

Lugtanalysen af luftprøven har en usikkerhed på ÷ 50 pct. - + 90 pct. vurderet af et analyselaboratorium og ÷ 37 pct. - + 59 pct. oplyst af et andet analyselaboratorium.

Transport af luftprøver

Det er uvist hvilken reel betydning en eventuel kondensdannelse under transporten vil have. Derfor blev der undervejs simuleret en transport med kondensering og en transport uden kondensering i posen. Simuleringen blev foretaget ved, at der en eftermiddag blev udtaget tre dobbeltprøver henholdsvis kl. 12-13, kl. 13-14 og kl. 14-15. Klokken 16 blev den ene af de parvise prøver lagt i en fryser med en temperatur på ÷3°C, og den anden blev opbevaret ved stuetemperatur. Den efterfølgende morgen kl. 9.00 blev poserne taget op af fryseren og anbragt ved siden af de øvrige poser. Klokken 12.00 påbegyndtes lugtanalyserne. Forsøget blev gentaget den efterfølgende dag.

I delforsøget, hvor der blev simuleret en transport med kondensering, kunne der registreres synlig kondens på 1/5-1/2 af posefladen, da de kom op af fryseren. Ved start på analyse var temperaturen i samtlige poser 22,5°C, så der var ikke kondens på analysetidspunktet. Lugtanalyserne viste, at det under de aktuelle temperaturer og fugtforhold ikke havde haft nogen væsentlig betydning, om der havde været kondensdannelse; jf. figur 8.

Figur 8.	Lugtkoncentration i parvis udtagne luftprøver, hvoraf den ene har været opbevaret i fryser ved ÷3°C og den anden ved stuetemperatur. Da prøverne blev analyseret var temperaturen 22,5°C. Prøverne blev udtaget over to dage i tidsrummene 12-13, 13-14 og 15-16. Staldtemperaturen var 18°C og den relative luftfugtighed var 68 pct.

Sammenligning af paneler i forbindelse med olfaktormetermålinger

Ved hold 1 blev de opsamlede luftprøver analyseret på Slagteriernes Forskningsinstitut af både et formiddags- og eftermiddagspanel. Resultaterne ses i tabel 12. I den statistiske behandling af dataene, er der ikke indgået afrundede værdier. Medianen for både formiddags- og eftermiddagspanel viste 900 OU eller 450 LE (P = 0,8). Det vil sige, at det ved de efterfølgende hold, for det første ikke er nødvendigt at lade luftprøverne analysere af to paneler, og dernæst er der ikke forskel på, om prøverne analyseres den efterfølgende formiddag eller den efterfølgende eftermiddag.

Tabel 12.

Lugtkoncentration i OU (odour unit) ved hold 1 analyseret af både formiddags- og eftermiddagspanel. Følsomhedsfaktoren var i perioden 2, og dvs. lugtkoncentrationen kan omsættes til enheden LE (lugt enheder) ved at dividere tallene i skemaet med 2.

	Klokken	12-13		14-15		16-17
	Sektion	1	2	1	2	1	2
03.09.02	Formiddag	900	600	600	700	700	700
	Eftermiddag	600	600	700	800	700	600
18.09.02	Formiddag	1000	1000	1000	900	1000	800
	Eftermiddag	1000	800	1000	1000	2000	700
02.10.02	Formiddag	700	600	600	800	700	500
	Eftermiddag	800	600	900	700	900	700
16.10.02	Formiddag	2000	2000	3000	2000	2000	2000
	Eftermiddag	2000	2000	2000	2000	2000	1000
30.10.02	Formiddag	1000	1000	1000	1000	1000	1000
	Eftermiddag	1000	1000	1000	900	1000	2000
11.11.02	Formiddag	600	800	700	700	700	800
	Eftermiddag	700	700	800	900	700	1000

   

Kalibrering af kuldioxid og ammoniakmålinger

Der blev med Kitagawarør en gang daglig foretaget målinger af kuldioxid og ammoniakkoncentrationen. Sammenhængen mellem dem og de samtidige registreringer med VE 18 Vengsystem ses i de følgende figurer.

Kuldioxidsensoren i VE18 Vengsystem var en Vaisala og der var fin overensstemmelse med de håndholdte Kitagawa registreringer – se figur 9.

Ammoniaksensoren i VE18 Vengsystem var en Dräger Polytron 1, og der var en lineær sammenhæng mellem dens registreringer og de håndholdte Kitagawa registreringer – se figur 10. Kitagawa registreringerne anses for at være de sandfærdige og liniens ligning blev benyttet til at kalibrere de elektroniske registreringer.

Figur 9.	Samtidige registreringer af kuldioxidkoncentration med Kitagawa og Vaisala indsat i VE18 Vengsystem

Figur 10.	Samtidige registreringer af ammoniakkoncentration med Kitagawa og Dräger Polytron 1 indsat i VE18 Vengsystem