Effekt af positiv stress i løbeafdelingen

Effekt af positiv stress i forbindelse med stimulering af polte til brunst er vist i flere forsøg [1], [2], [3]. Den form for ’stress’ poltene blev udsat for, var flytning umiddelbart før brunstkontrol. Forsøgene viste, at en kombination af flytning af poltene og tilstedeværelsen af en orne havde en gavnlig effekt sammenlignet med, at ornen blev introduceret der, hvor poltene var opstaldet. Samtidig er det vist, at ornekontakt og stress forårsaget af sammenblanding eller flytning havde en større effekt på poltes brunst end ornekontakt alene [4], [5]. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde tilsvarende litteratur for søer, men det må formodes, at effekten vil være den samme.

Erfaringer fra besætninger tyder på, at forringede reproduktionsresultater skyldes mangelfuld brunstkontrol og stimulering forud for inseminering. Når søerne insemineres i æde- og insemineringsbokse, er inseminørens mulighed for at stimulere søerne begrænset af inventaret, og søerne har ikke mulighed for at stimulere hinanden umiddelbart før brunstkontrol og inseminering. Desuden er søernes bevægelsesfrihed begrænset i et sådant omfang, at de kan insemineres uden at være i brunst.

Ved brug af insemineringsstier synes flere af disse negative forhold at kunne fjernes:

• Søer stresses i positiv forstand ved at blive flyttet fra ædebokse til insemineringsstien
• Søer har mulighed for at stimulere hinanden i forbindelse med brunstkontrollen, samt under og efter insemineringen
• Inseminøren har bedre mulighed for at stimulere soen i forbindelse med brunstkontrol og inseminering
• Søer har bedre mulighed for at ’flygte’ fra en inseminør, der prøver at inseminere, før brunsten er indtrådt

En tydeligere stående brunst vil sandsynligvis påvirke reproduktionsresultaterne positivt på flere måder, blandt andet må det forventes, at antallet af søer, der insemineres uden at være i brunst, reduceres, og at sædtransporten forbedres via udskillelse af oxytocin udløst af den forbedrede seksuelle stimulering.

Svenske erfaringer [6] tyder på en positiv effekt af at anvende insemineringsstier – og dermed flytning og sammenblanding. Desuden har en dansk afprøvning [7] vist, at brunstkontrol og inseminering forløber hurtigere, men det kunne ikke afgøres, om det skyldtes sammenblanding og flytning og/eller strategisk anvendelse af orne (overraskelseseffekt).

Viser det sig, at sammenblanding og flytning af søer før brunstkontrol og inseminering har en positiv effekt på reproduktionsresultaterne, vil denne strategi også kunne anvendes i løbestalde, hvor søerne er individuelt opstaldede.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om positiv stress forårsaget af flytning og sammenblanding af løsgående søer umiddelbart før brunstkontrol og inseminering har effekt på reproduktionsresultaterne.

Reproduktionsresultater for søer opstaldet i flok med æde- og insemineringsbokse, hvor insemineringen foregår i boksene, sammenlignes med resultater for søer opstaldet i flok med æde- og insemineringsbokse, hvor søerne flyttes til insemineringsstier sammen med 2-3 andre søer i forbindelse med brunstkontrol og inseminering.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor søer i løbeafdelingen var opstaldet i stier, hvor de blev fodret via æde- og insemineringsbokse. I begge besætninger blev der primært anvendt KS.

Arbejdsprocedurer i forbindelse med brunstkontrol og inseminering blev i videst mulig udstrækning udført ens for søer i begge grupper. Kun søer i tydelig stående brunst blev insemineret. Der indgår ikke kuldresultater fra førstekulds søer eller fra søer, der løb om ved den foregående brunst/inseminering.

Følgende forsøgsbehandlinger indgik i afprøvningen:

Forsøgsgruppe 1:	Søerne var i løbeafdelingen opstaldet i stier med æde- og insemineringsbokse, hvor brunstkontrol og inseminering blev gennemført
Forsøgsgruppe 2:	Søerne var i løbeafdelingen opstaldet i stier med æde- og insemineringsbokse. Brunstkontrol og inseminering blev gennemført i en insemineringssti.

Brunstkontrol og inseminering af søer i forsøgsgruppe 1

I løbeafdelingen havde søerne mulighed for at få trynekontakt med mindst én orne. Dette blev praktiseret, ved at søerne kunne opsøge ornen, som var placeret i en sti, der stødte op til søernes sti.

Overraskelseseffekt ved brug af orne blev anvendt på følgende måde:

• Søerne havde mulighed for trynekontakt med mindst én orne i de første tre dage efter fravænning
• Efter tre dage blev ornen fjernet, således at søerne kun kunne høre og lugte den
• Ved brunstkontrol og inseminering blev ornen atter introduceret, således at søerne havde mulighed for trynekontakt med ornen.

I forbindelse med brunstkontrol og inseminering blev der placeret en orne foran søerne i insemineringsboksene. Ornens plads blev begrænset ved brug af låger, således at den kun kunne stimulere 4-6 søer ad gangen.

Umiddelbart efter brunstkontrol og/eller inseminering blev boksene låst op, så søerne kunne forlade boksene.

Brunstkontrol og inseminering af søer i forsøgsgruppe 2

Ved brunstkontrol og inseminering blev søerne flyttet fra æde- og insemineringsboksene til insemineringsstien. I løbeafdelingen havde søerne mulighed for at få trynekontakt med mindst én orne. Dette blev praktiseret, ved at søerne kunne opsøge én eller flere orner, som var placeret i stier, der stødte op til søernes sti.

Antallet af søer, der blev brunstkontrolleret og insemineret på samme tid, svarede til antallet af inseminører – det vil sige 2-3 søer ad gangen. Søerne blev så vidt muligt sorteret, således at de havde samme størrelse/alder i forbindelse med brunstkontrol og/eller inseminering. Det skyldes, at store/ældre søer har præference for at springe på mindre/unge søer, der derved kan belastes eller stresses.

Overraskelseseffekt blev anvendt på samme måde som beskrevet for forsøgsgruppe 1.

Efter brunstkontrol og/eller inseminering blev søerne ledt tilbage i boksene.

Indretning af løbeafdeling

I begge besætninger var søerne i løbeafdelingen opstaldet i stier til løsgående søer. Stierne var indrettet med et leje-, aktivitets- og gødeareal med dybstrøelse samt æde- og insemineringsbokse, hvor søerne blev fodret. Den eneste forskel mellem de to forsøgsgrupper var således, at søer i forsøgsgruppe 1 blev i boksene i forbindelse med brunstkontrol og inseminering, medens søer i forsøgsgruppe 2 blev taget ud af boksene, ført til en insemineringssti, hvor de blev brunstkontrolleret og insemineret, hvorefter de blev ført tilbage til stien igen.

Søer i forsøgsgruppe 1:
Søerne blev brunstkontrolleret og insemineret i æde- og insemineringsbokse. På gangen foran boksene var der monteret låger, der forhindrede ornen i at have trynekontakt med mere end 4-6 søer ad gangen.

Søer i forsøgsgruppe 2:
Søerne blev brunstkontrolleret og insemineret i insemineringsstier med plads til 3-4 søer ad gangen. Én eller flere orner var placeret i stier, der var placeret ved siden af insemineringsstien.

Flytning til drægtighedsstald

Efter løbning blev søerne i de to forsøgsgrupper behandlet ens – indenfor besætningen. I den ene besætning blev søerne opstaldet individuelt i drægtighedsbokse og fodret med tørfoder. I den anden besætning blev søerne opstaldet i løsdrift og fodret med vådfoder via elektroniske foderstationer.

Registreringer

Dato for den foregående faring og fravænning blev noteret for alle fravænnede søer, der blev indsat i løbeafdelingen. Desuden registrerede besætningsejeren:

• for hver brunstobservation; so- og kuldnummer, dato, karakter for brunstens styrke samt gruppenummer
• for hver inseminering; dato og klokkeslæt, samt karakter for insemineringsforløbet
• for hver løbning; dato for faring, levendefødte og dødfødte grise pr. kuld, dato for ’konstateret ikke-drægtig’, udsættelse og årsagen til dette.

Statistik

Kuldstørrelse (totalfødte grise pr. kuld) og faringsprocent var primære effektparametre. Antal insemineringer pr. so pr. brunst, styrken af søernes brunst, søernes adfærd i forbindelse med inseminering samt insemineringsforløbet (tilbageløb) indgik som sekundære effektparametre.

Data blev analyseret i SAS. Totalfødte grise pr. kuld blev analyseret ved hjælp af en variansanalyse under procedurerne GLM og Mixed. I modellen indgik forsøgsgruppe, besætning, kuldnummer, antal insemineringer pr. brunst som forklarende variable. Faringsprocenten blev analyseret ved hjælp af proceduren Genmod.

Reproduktionsresultater fra afprøvningen fremgår af tabel 1. Da der ikke var vekselvirkning mellem de to besætninger, er de gennemsnitlige resultater vist i tabel 1.

Det gennemsnitlige kuldnummer på søer i de to forsøgsgrupper var ens – lige godt fire kuld pr. so. Der blev ikke fundet forskel i antal dage fra fravænning til første inseminering, hvilket betyder, at det tilsyneladende ikke var lettere at finde søer i brunst i insemineringsstier, selv om der var bedre pladsforhold og søerne kunne stimulere hinanden. Der blev ikke fundet forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til faringsprocent (cirka 90 pct.) eller totalfødte grise pr. kuld (14,6). I begge forsøgsgrupper blev der opnået gode reproduktionsresultater.

Tabel 1.

Reproduktionsresultater, eksklusiv førstekulds søer og fra søer, der løb om ved den foregående brunst/inseminering

Forsøgsgruppe	1	2
	- brunstkontrol og inseminering i æde- og insemineringsboks	- brunstkontrol og inseminering i insemineringssti
Antal løbne søer, stk.	948	941
Gennemsnitligt kuldnummer, stk.	4,2	4,4
Dage fra fravænning til 1. inseminering, antal	4,8	4,9
Faringsprocent	90,4	90,0
Totalfødte grise pr. kuld, antal	14,6	14,6

Der blev fundet en statistisk sikker forskel i antal totalfødte grise pr. kuld i relation til søers kuldnummer og forsøgsgruppe (figur 1). Andenkulds søer, der blev brunstkontrolleret og insemineret i insemineringsstier, fik statistisk sikkert (P=0,005) flere totalfødte grise pr. kuld (14,6) end anden kulds søer, der blev brunstkontrolleret og insemineret i æde- og insemineringsbokse (13,8). Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de øvrige kuldnumre.

Figur 1.	Totalfødte grise pr. kuld i relation til søers kuldnummer

Der var ikke forskel i styrken af søernes brunst, søernes adfærd i forbindelse med inseminering samt insemineringsforløbet (tilbageløb), hvilket var faktorer, der indgik som sekundære effektparametre. Data for disse faktorer er derfor ikke vist.

Afprøvningen viste, at der ikke var en generel forskel på faringsprocent eller kuldstørrelse ved at brunstkontrollere og inseminere søer i insemineringsstier sammenlignet med brunstkontrol og inseminering i insemineringsbokse. Det er dog vist, at brunstkontrol og inseminering af unge søer (anden kuld) i insemineringsstier førte til en højere kuldstørrelse end, hvis unge søer blev insemineret i æde- og insemineringsbokse. Det var også primært på unge søer, at der i tidligere udenlandske undersøgelser var en gunstig effekt af at sammenblande søer umiddelbart før brunstkontrol og inseminering.

Ud over positive stress, der kan opstå ved flytning og sammenblanding, kan forklaringen på de fundne forskelle være, at unge søer ikke i samme grad belastes af at være i nærheden af ældre søer, når de brunstkontrolleres og insemineres i insemineringsstier. I modsætning til søer, der er opstaldet i æde- og insemineringsbokse, kan søer i insemineringsstier gå væk fra en dominerende so, der ellers kan få unge og lavt rangerede søer til at undertrykke deres brunsttegn eller stresse dem så effekten af oxytocin mindskes [8], [9].

Ved brug af insemineringsstier i forbindelse med brunstkontrol og inseminering er det generelt muligt at opnå samme produktivitet som ved brug af æde- og insemineringsbokse - og det kan endda øge kuldstørrelsen hos de unge søer, at de brunstkontrolleres og insemineres i insemineringsstier. Produktiviteten var høj i begge besætninger, hvilket kan være årsagen til, at der ikke i denne afprøvning kunne påvises en generel gunstig effekt af positiv stress i løbeafdelingen. Det er imidlertid sandsynligt, at der i besætninger med en lavere produktivitet kan opnås en generel forbedring af reproduktionsresultaterne ved brug af insemineringsstier, fordi brunstkontrollen bliver mere sikker, når søerne kan gå væk, hvis de ikke er i brunst.

[1]	Du Mesnil Du Buisson, F. og J.P. Signoret, (1962): Influence de facteurs externes sur le déclenchement de la puberté chez la truie. Annls. Zootech. 11, 53-59
[2]	Hughes, P.E., G. Phillip og R. Siswadi, (1997): The effect of contact frequency and transport on the efficacy of the boar effect. Anim. Reproduction Science 46, 159-165
[3]	Pearce, G.P. og P.E. Hughes, (1984): The influence of daily movement of gilts and the environment in which boar exposure occurs on the efficacy of boar-induced precocious puberty in gilts. Anim. Prod. 161-167
[4]	Bourn, P. og R. Carlson, Beryle Lantz og D.R. Zimmerman, (1974): Age at puberty in gilts as influenced by age at boar exposure and transport. J. Amin. Sci. 39: 987
[5]	Eastham, R.P. og D.J.A. Cole, (1983): The influence of boar presence and transport on the attainment of puberty in gilts. Anim. Prod. 36: 519
[6]	Lisbeth Ulrich Hansen (2000). Svenske løbestalde med flokopstaldede søer og insemineringssti. Erfaring nr. 0007. Landsudvalget for Svin
[7]	Madsen, Mads Thor: (2003): Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer. Meddelelse nr. 605, Landsudvalget for Svin
[8]	Madsen, Mads Thor, Johnny Mathiasen og Dorte Rønn Olesen (2001). Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring. Meddelelse nr. 532, Landsudvalget for Svin
[9]	Madsen, Mads Thor (2003). Effekt på reproduktionsresultaterne af human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering. Meddelelse nr. 614, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Teknikerne Erik Bach og Roald Koudal samt statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 723