Fodring med friskopblandet vådfoder til nyfravænnede smågrise

Diarré efter fravænning, samt tarminfektioner hos smågrise i vægtintervallet 7-30 kg, er et problem i nogle besætninger og har store omkostninger i form af nedsat tilvækst, tab af grise samt øget medicinforbrug.

Der kan være mange årsager til fravænningsdiarré og faldende produktivitet, men flere undersøgelser tyder på, at det er afgørende, at smågrisene har let adgang til rigelige mængder vand og mulighed for at optage små mængder opblødt foder flere gange om dagen i perioden lige efter fravænning [1], [2], [3], [4].

På grund af manglende tekniske løsninger der kan håndtere mange daglige udfodringer med små mængder frisk opblandet vådfoder, har denne fodringsstrategi aldrig været særligt udbredt i Danmark. Indenfor de seneste år er der dog begyndt at blive markedsført teknisk udstyr, som kan opblande og udfodre små mængder frisk vådfoder automatisk.

Formålet med denne undersøgelse var derfor at vurdere, hvilken indflydelse hyppig udfodring af små mængder friskopblandet vådfoder, havde på smågrisenes produktivitet, sammenlignet med tørfodring i langtrug.

Baby-Feederen som blev anvendt i denne afprøvning, var blevet udvalgt på baggrund af en forudgående pilotundersøgelse, hvor den blev vurderet som noget af det mest lovende udstyr med hensyn til at kunne blande og udfodre små mængder frisk vådfoder automatisk.

Materiale og metode

Tildelingen af vådfoder flere gange dagligt blev sammenlignet med tildeling af tørfoder. Undersøgelserne blev gennemført i to besætninger og omfattede i alt 3.595 smågrise (7-30 kg).

Grisene var fordelt i følgende grupper, hvor gruppe 1 fungerede som kontrolgruppe:

I de første 14 dage efter fravænning blev foderstyrken i gruppe 2 fastlagt på baggrund af foderstyrken i gruppe 1. Det blev tilstræbt at grisene i begge grupper fik samme mængde foder. I den resterende del af perioden blev grisene i begge grupper fodret efter ædelyst.

Fodringen i gruppe 2 foregik ved hjælp af en Baby-Feeder, der automatisk blandede og udfodrede små portioner opblødt foder flere gange dagligt til hver enkelt smågrisesti.

Baby-Feederen er et vådfodringssystem til fravænnede smågrise der forhandles af firmaet W. Domino A/S. Anlægget blander og udfodrer små foderportioner flere gange dagligt. Vandet som iblandes tørfoderet er ca. 45ºC og foderet har en temperatur på ca. 35ºC ved krybben. Foderplaner kan tilpasses hver enkelt sti. Anlægget har, via 16 ventiler, kapacitet til fodring af 50-60 grise pr. ventil i perioden lige efter fravænning og frem til 30 kg. Baby-Feederen kan desuden anvendes ved tildeling af ekstra væske eller mælkeerstatning i langtrug til nyfravænnede grise.

Figur 1. Baby-Feeder fra W. Domino. Billede til højre viser hvordan de små foderportiner blandes inden udfodring

Besætningsbeskrivelser

Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

I besætning 1 var alle stierne indrettet med 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv (to-klimastier). I besætning 2 var den ene fjerdedel af stierne i smågrisestalden indrettet med 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv (to-klimastier) og resten af stierne var indrettet med fuldspaltegulv. I alle stier med delvist spaltegulv var lejeområdet overdækket i begge besætninger.

Stierne i besætning 1 var indrettet med lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti. I besætning 2 var der åbne stiadskillelser i gødeområdet i begge sider af stierne.

Grisene blev indsat umiddelbart efter fravænning. Ved indsættelse blev de største grise fordelt tilfældigt mellem kontrol- og forsøgsgruppe. Dernæst blev de mellemste grise og til sidst de mindste grise fordelt tilfældigt mellem de to grupper. Det blev tilstræbt, at der var lige mange grise pr. sti og at kønsfordelingen mellem grupperne og indenfor stierne var ensartet. Der var maksimalt en forskel på 0,250 kg pr. gris pr. gruppe. Hvis forskellen var større, blev der foretaget en ombytning af grise.

Ved vådfoderkrybben var der ca. 2 grise pr. ædeplads ved indsættelse og ca. 4 grise pr. ædeplads i den sidste del af smågriseperioden.

Figur 2. Stiindretning i besætning 1. Vådfoderkrybben ses til højre i billedet

Registreringer

Følgende registreringer blev gennemført af teknikere fra Den rullende Afprøvning.

Tilvækst

Til beregning af den daglige tilvækst blev grisene vejet samlet i hver sti ved indsættelse og afgang.

Foderforbrug

Foderforbruget blev registreret ved hvert besøg i besætningen frem til dag 28.

I gruppe 1 blev den forbrugte fodermængde bestemt ved at veje foderet ud, for såvel den del som blev tildelt i langtrug, og den del som blev tildelt efter ædelyst i foderautomater.

I gruppe 2 blev foderforbruget registreret ved hjælp af Baby-Feederens styringssystem, og dernæst ved at veje den del ud, som blev tildelt efter ædelyst i foderautomater. Baby-Feederen blev kalibreret med faste mellemrum.

Vægtspredning

Der blev tilfældigt udvalgt og øremærket 10 grise pr. dobbelt/enkelt sti ved første vejning. Disse grise blev vejet individuelt ved indsættelse, og ved afgang fra smågrisestalden.

Hygiejne i krybberne

Hygiejnen i krybberne blev vurderet subjektivt på tilfældigt udvalgte dage i løbet af afprøvningsperioden.

Udtagnings- og dødsårsager

Udtagnings- og dødsårsager blev registreret sammen med dato og vægt på de pågældende grise. Grise der var syge/svage blev behandlet og overført til en sygesti og udgik efter registrering af forsøget.

Statistik

De primære forsøgsparametre var foderforbrug, daglig tilvækst, vægtspredning og diarrébehandlinger. Data blev analyseret ved en variansanalyse. Der var minimum 20 gentagelser af hver gruppe inden for hver besætning.

For foderforbrug, daglig tilvækst og vægtspredning udgjorde to stier med fælles krybbe en forsøgsenhed i besætning 1. I besætning 2 udgjorde den enkelte sti en forsøgsenhed, da hver sti havde sin egen krybbe.

De sekundære forsøgsparametre var udtagne og døde samt krybbehygiejne. De sekundære forsøgsparametre dannede ikke grundlag for en statistisk analyse.

Produktionsresultater

Da der blev fundet vekselvirkning mellem de to besætninger med hensyn til daglig tilvækst, er resultaterne for de to besætninger opgjort hver for sig (tabel 2).

Tabel 2. Produktionsresultater

I besætning 1 var der en tendens (p<0,1) til at grisene i forsøgsgruppen havde en højere daglig tilvækst sammenlignet med kontrolgruppen. Tendensen kunne dog ikke udmøntes i en højere produktionsværdi for perioden dag 1-28, idet foderforbruget var lidt højere i gruppe 2. Produktionsværdien for de første 28 dage var ens i de to grupper i denne besætning.

I besætning 2 var der ingen statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppen med hensyn til daglig tilvækst. Gruppen som blev fodret med Baby-Feederen havde en statistisk sikker lavere produktionsværdi for de første 28 dage efter fravænning primært på grund af et højre foderforbrug.

Baby-Feederen havde således ikke generelt en positiv effekt på den daglige tilvækst i forhold til restriktiv fodring med tørfoder.

Årsagen til at der i besætning 1 blev fundet en tendens til positiv effekt af Baby-Feederen på den daglig tilvækst er sandsynligvis, at besætning 1 på grund af diarréproblemer produktionsmæssigt lå på et lavere niveau end besætning 2. Således blev der også i besætning 1 fundet en 27 pct. lavere behandlingsgrad for diarré i gruppen med Baby-Feederen sammenlignet med kontrolgruppen. Denne forskel var statistisk sikker (p<0,05). Det er derfor sandsynligt, at Baby-Feederen kan have en positiv effekt i besætninger med diarréproblemer og lav tilvækst.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppe med hensyn til foderforbrug.

Vægtspredning

Der var ingen statistisk sikker forskel i grisenes vægtspredning mellem kontrol- og forsøgsgruppen indenfor besætningerne. Tallene er vist i tabel 3.

Tabel 3. Vægtspredning ved indsættelse og ved afgang

Udtagnings- og dødsårsager

Der var ingen forskelle mellem kontrol- og forsøgsgruppen indenfor besætningerne med hensyn til antallet af døde grise i alt. Tallene er vist i tabel 4.

Tabel 4. Udtagnings- og dødsårsager

Hygiejne i krybberne

I besætning 1 forekom der en del svineri i vådfoderkrybberne efter dag 28, når foderperioden sluttede og grisene begyndte at blive fodret med tørfoder i automat. Dette blev ikke registreret i besætning 2, idet vådfoderkrybberne blev fjernet fra stien efter dag 28.

Funktion af Baby-Feederen

Generelt blev Baby-Feederen, af staldpersonalet, betegnet som nem at betjene og driftsikker. Sensorfunktionen som skulle registrere, om der var foder i krybben havde dog ikke fuldt ud fungeret tilfredsstillende og fodrede i nogle tilfælde ud i krybberne, på trods af de ikke var tomme. Sensorfunktionen bør derfor optimeres af firmaet.

Baby-Feederen er efter afprøvningens afslutning blevet forbedret på flere områder. Kapaciteten er øget og betjeningen er blevet PC baseret således, at styring blandt andet kan foretages via håndterminal under inspektion i stalden.

Undersøgelsen viste, at der overordnet ingen forskel var mellem kontrol- og forsøgsgruppen med hensyn til foderforbrug, vægtspredning og forekomsten af døde grise.

I den ene besætning, hvor der var problemer med diarré, havde gruppen af grise, der blev fodret med friskopblandet vådfoder, flere gange dagligt en lavere behandlingsgrad for diarré (p<0,05) og tendens til højere daglig tilvækst (p<0,1) sammenlignet med kontrolgruppen. Der var dog ingen forskel i produktionsværdi mellem grupperne i perioden frem til mellemvejning ved dag 28 efter fravænning. I den anden besætning hvor produktionsniveauet, sammenlignet med besætning 1, lå på et højere niveau, var der ingen statistiske sikre forskelle mellem kontrol- og forsøgsgruppen set over hele afprøvningsperioden. Til gengæld var der en statistisk sikker lavere produktionsværdi i gruppe 2 (p<0,002) i perioden frem til mellemvejning ved dag 28. Det er derfor sandsynligt, at Baby-Feederen kan have en positiv effekt i besætninger med diarréproblemer og lav tilvækst.

Generelt blev Baby-Feederen af staldpersonalet betegnet som nem at betjene og driftsikker. Der er dog behov for optimering af sensorfunktionen.

Deltagere:
Søren Højby Simonsen og Tommy Nielsen samt Verner Ruby, Den rullende Afprøvning

Afprøvning nr.: 690