Perlac 7 (B-valle) er afprøvet til slagtesvin (32-103 kg) i én besætning med hjemmeblandet vådfoder udfodret ad libitum. I afprøvningen indgik en kontrolgruppe, hvor vand var den eneste væskedel i vådfoderet, og en forsøgsgruppe, hvor vådfoderet indeholdt ca. 70 pct. Perlac 7 fra Bislev Mejeri, Arla Foods.
Der indgik i alt ca. 2.350 grise pr. gruppe, og der var 69 gentagelser i begge grupper.
Produktionsværdien pr. stiplads pr. år blev registreret som primær parameter og beregnet ud fra daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent ved samme pris pr. FEsv i de to grupper. Desuden blev der beregnet en aktuel produktionsværdi med aktuelle foderpriser inkl. prisen for Perlac 7.
Afprøvningen viste, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdi for vådfoder med ca. 70 pct. Perlac 7 sammenlignet med vådfoder med vand som eneste væskedel ved samme foderpris i begge grupper.
Den aktuelle produktionsværdi med aktuelle foderpriser var 18 pct. højere i forsøgsgruppen med Perlac 7 end i kontrolgruppen, hvilket hovedsagelig skyldes, at den aktuelle pris pr. 100 FEsv var 9 kr. lavere for foderblandingen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolblandingen.
Mavesundheden var generelt på et højt niveau, men der var statistik sikkert flere maveforandringer i den hvide del af maven i gruppen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen i mavesundheden mellem de to grupper var lille og vurderes ikke at have haft betydning for grisenes produktionsresultater.
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af sygdomsbehandlinger, dødelighed eller gødningskonsistens.
Ud fra afprøvningens resultater kan det forventes, at Perlac 7 i vådfoder til slagtesvin giver produktionsresultater, der er på niveau med produktionsresultater, som kan opnås ved anvendelse af vådfoder med vand som eneste væskedel. Afprøvningen viste således, at energiværdien (FEsv) er korrekt vurderet i Perlac 7.
Sammendrag
Perlac 7 (B-valle) er afprøvet til slagtesvin (32-103 kg) i én besætning med hjemmeblandet vådfoder udfodret ad libitum. I afprøvningen indgik en kontrolgruppe, hvor vand var den eneste væskedel i vådfoderet, og en forsøgsgruppe, hvor vådfoderet indeholdt ca. 70 pct. Perlac 7 fra Bislev Mejeri, Arla Foods.
Der indgik i alt ca. 2.350 grise pr. gruppe, og der var 69 gentagelser i begge grupper.
Produktionsværdien pr. stiplads pr. år blev registreret som primær parameter og beregnet ud fra daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent ved samme pris pr. FEsv i de to grupper. Desuden blev der beregnet en aktuel produktionsværdi med aktuelle foderpriser inkl. prisen for Perlac 7.
Afprøvningen viste, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdi for vådfoder med ca. 70 pct. Perlac 7 sammenlignet med vådfoder med vand som eneste væskedel ved samme foderpris i begge grupper.
Den aktuelle produktionsværdi med aktuelle foderpriser var 18 pct. højere i forsøgsgruppen med Perlac 7 end i kontrolgruppen, hvilket hovedsagelig skyldes, at den aktuelle pris pr. 100 FEsv var 9 kr. lavere for foderblandingen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolblandingen.
Mavesundheden var generelt på et højt niveau, men der var statistik sikkert flere maveforandringer i den hvide del af maven i gruppen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen i mavesundheden mellem de to grupper var lille og vurderes ikke at have haft betydning for grisenes produktionsresultater.
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af sygdomsbehandlinger, dødelighed eller gødningskonsistens.
Ud fra afprøvningens resultater kan det forventes, at Perlac 7 i vådfoder til slagtesvin giver produktionsresultater, der er på niveau med produktionsresultater, som kan opnås ved anvendelse af vådfoder med vand som eneste væskedel. Afprøvningen viste således, at energiværdien (FEsv) er korrekt vurderet i Perlac 7.
Baggrund
Perlac 7, der produceres af Arla Foods, er en valletype med 7 pct. tørstof. Denne valletype blev tidligere kaldt B-valle eller beriget permeat. B-valle blev afprøvet til slagtesvin i 1992 [1]. Afprøvningen viste ingen væsentlige forskelle i produktionsresultater eller sygdomsmæssige forhold ved sammenligning af vådfoder med og uden valle. Et forsøg på Danmarks JordbrugsForskning i 2002 viste tilsvarende, at sundhedstilstand og tilvækst hos slagtesvin fodret med vådfoder indeholdende 70 pct. B-valle var fuldt på højde med sundhedstilstand og tilvækst hos slagtesvin fodret med vådfoder uden B-valle [2]. Der er behov for en opfølgning af de tidligere undersøgelser for at fastlægge værdien af Perlac 7 til slagtesvin.
Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af Perlac 7 til slagtesvin målt på produktionsværdien beregnet ud fra tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger, dødelighed, gødningskonsistens og maveforandringer.
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin. Slagtesvinestalden bestod af seks ens sektioner med fuldspaltegulv og lukkede stiadskillelser. Der blev indsat ca. 17 grise pr. sti og 34 grise pr. foderventil. Der blev praktiseret holddrift på sektionsniveau.
Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Der blev indsat 69 hold (gentagelser) i hver gruppe, i alt ca. 2.350 grise pr. gruppe. Hvert hold bestod af grise i to dobbeltstier (én foderventil til to stier) fodret med henholdsvis kontrol- og forsøgsfoder. Grise i samme hold blev indsat samtidig i samme sektion. Vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden og antallet af grise var ens i de to dobbeltstier i samme hold. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 32 kg og den gennemsnitlige vægt ved afgang var 103 kg.
Tabel 1. Gruppeinddeling
|
Gruppe 1 (kontrol): |
Vådfoder med vand som eneste væskedel |
|
Gruppe 2 (forsøg): |
Vådfoder med ca. 70 pct. Perlac 7 |
Foder
Der blev anvendt én slagtesvineblanding i hver gruppe fra indsættelse i slagtesvinestalden og indtil slagtning. I gruppe 2 udgjorde Perlac 7 ca. 20 pct. af FEsv i foderblandingen. Foderet var hjemmeblandet vådfoder. Foderblandingerne var optimeret efter gældende normer i begge grupper [3]. Foderets indhold af treonin blev øget i de sidste to måneder i afprøvningsperioden, da normen for treonin til slagtesvin blev øget i 2004. Der blev anvendt samme råvarer i begge grupper, bortset fra Perlac 7 og mineralsk foderblanding. Perlac 7 blev leveret fra Bislev Mejeri, Arla Foods, ca. hver 4.-5. dag. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1. Foderoptimeringerne og mineralblandingerne blev ændret to gange i afprøvningsperioden for at tage hensyn til nye kornanalyser fra landsgennemsnittet samt ny norm for treonin til slagtesvin.
Fodringsanlæg
Fodringsanlægget var fra Skiold-Echberg. De to foderblandinger til henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen blev blandet i separate blandetanke og udfodret i separate rørstrenge, så der ikke kunne ske sammenblanding af foderet. Vådfoderet blev udfodret ad libitum i korte krybber fire gange dagligt i fodringsperioder á tre timer. Foderet blev blandet ca. en time før hver foderperiode med så lav restmængde i blandetankene som muligt ved ad libitum fodring (ca. 240 kg, svarende til ca. 20 pct. restmængde i tanken). Inden hver udfodring blev foderet i rørstrengen recirkuleret til blandetankene i tilstrækkelig tid til at tømme rørstrengene for restfoder. Der var to rørstrenge til hver blandetank, i alt ca. 1.300 kg vådfoder i rørstrengene i hver gruppe. Foderet i rørstrengen udgjorde ca. 50 pct. af den samlede fodermængde i rørstrenge og blandetank inden udfodring i begge grupper. Den samlede restmængde i tank og rørstreng udgjorde ca. 60 pct. inden fodring i begge grupper.
Foderanalyser
Prøver fra kontrol- og forsøgsblandingen blev udtaget fra to prøveudtagningsventiler for hver gruppe ved udfodring efter tilstrækkelig recirkuleringstid til, at rørstrengen var tømt for restfoder. Foderprøverne til analyse for indhold af næringsstoffer blev konserveret med myresyre (0,5 pct.) for at stoppe fermenteringen. Der blev udtaget to foderprøver 22 gange i afprøvningsperioden, i alt 44 foderprøver af hver foderblanding. Foderprøverne blev blandet til 10 samleprøver pr. gruppe og analyseret for indhold af tørstof, råprotein, råfedt, råaske, EFOS og EFOSi. Syv samleprøver pr. gruppe blev analyseret for lysin, methionin, cystin, treonin, og seks samleprøver pr. gruppe blev analyseret for calcium og fosfor. Ti gange i løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget én foderprøve pr. gruppe til analyse for indhold af mikroorganismer,
pH og temperatur i vådfoderet blev målt 24 gange i afprøvningsperioden, hver gang i to foderprøver pr. gruppe, i alt 48 målinger pr. gruppe. pH og temperatur blev målt i vådfoderet umiddelbart efter prøveudtagning i besætningen.
Produktionsresultater
Som primære parametre blev der på dobbeltsti-niveau registreret tilvækst, foderoptagelse og kødprocent, og som sekundære parametre blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.
Produktionsværdien blev beregnet ud fra de registrerede parametre: tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent, samt fastsatte priser. Produktionsværdien (DB pr. stiplads pr. år) blev beregnet som:
DB pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger
DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris)
De fastsatte noteringer var gennemsnit for fem år (1. september 1999 til 1. september 2004) for 30 kg’s smågrise (358 kr. pr stk. ± 5,22 kr. pr. kg) og slagtesvin (9,84 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev fastsat som gennemsnit over fem år (1. september 1999 til 1. september 2004) og var ens i begge grupper (1,18 kr. pr FEsv).
Den aktuelle produktionsværdi blev beregnet på baggrund af gennemsnitspriser for de seneste fem uger (uge 11-15, 2005) og den aktuelle foderpris. I forsøgsfoderet indgik prisen for Perlac 7 (37 kr. pr. ton). De anvendte aktuelle noteringer var for 30 kg’s smågrise: 344 kr. pr. stk.± 5,12 kr. pr. kg, og for slagtesvin: 9,55 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling. Den anvendte aktuelle pris for kontrolfoderet beregnet ud fra aktuelle råvarepriser var 1,09 kr. pr. FEsv, og den aktuelle pris for forsøgsfoderet, også beregnet ud fra aktuelle råvarepriser inklusiv pris for Perlac 7, var 1,00 kr. pr FEsv.
Ved levering til slagteriet blev skinkemærkenummeret, der refererer til gruppe og hold, ikke aflæst på 190 grise ud af i alt 4.298 slagtede grise i afprøvningen, svarende til 4,4 pct. af grisene. Da foderoptagelse og tilvækst blev registreret på stiniveau, blev der korrigeret for de manglende registreringer af grise på slagteriet inden produktionsværdien blev beregnet. Produktionsværdien for hver sti blev beregnet som en gennemsnitsgris i hver sti, svarende til én observation pr. sti.
Gødningskonsistens
Gødningskonsistensen blev registreret i 12 hold tre gange om ugen i tre uger efter indsættelse. Der blev registreret om gødningen var normal eller unormal, og graden af unormal gødning blev vurderet. Gødningskarakteren blev registreret på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er normal gødning, 2 er grødagtig gødning, 3 er vandig diarré og 4 er blodig eller slimet diarré.
Maveforandringer
Der blev undersøgt for maveforandringer hos 191 grise i kontrolgruppen og 195 grise i forsøgsgruppen ved slagtning. Grisene var fordelt på 18 hold (dobbeltstier) i hver gruppe. Efter udtagning af maverne på slagterier blev de skyllet og undersøgt for forandringer i den hvide del af maven. Ud fra bedømmelsen blev der givet et maveindeks fra 0 til 10, hvor indeks 0 er mave uden forandringer, indeks 1-3 er forhorning, indeks 4-5 er erosion, indeks 6-8 er sår/ar og indeks 9-10 er forsnævring af spiserørsåbning.
Statistik
Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsbehandlinger, dødelighed, gødningskonsistens og maveforandringer blev analyseret som sekundære parametre. Produktionsværdi, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev analyseret i en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariable i den statistiske model. Desuden indgik vægt ved indsættelse som covariabel i modellen for produktionsværdi og dødelighed.
Resultaterne af undersøgelserne for maveforandringer blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS, hvor gruppe og hold indgik som klassevariable. Desuden blev forekomsten af mavesår (maveindeks over 5) analyseret ved proceduren GENMOD i SAS, hvor hold og gruppe indgik som klassevariable. Gødningskarakteren blev analyseret i en variansanalyse i NPART1WAY-proceduren i SAS.
Resultaterne er vist i tabellerne som mindste kvadrats gennemsnit. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 pct. niveau.
Resultater og diskussion
Foderets næringsstofindhold
Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer er vist i appendiks 2. Ved beregning af FEsv ud fra de analyserede værdier, blev der anvendt den beregnede kulhydratfaktor for hver blanding (11,42 kJ/g tørstof for gruppe 1, og 10,96 kJ/g tørstof for gruppe 2) og ikke standard kulhydratfaktoren 11,35 kJ/g tørstof, som normalt anvendes ved kontrol af færdigfoder. Tørstofprocenten og FEsv pr. 100 kg er korrigeret for indhold af ethanol i foderet, fordi ethanol indeholder energi, men det forsvinder ved frysetørring af prøverne, og indgår derfor ikke i det analyserede tørstofindhold. Det analyserede indhold af ethanol (pct.) blev derfor lagt til tørstofprocenten, hvorefter indholdet af FEsv pr. 100 kg blev genberegnet. FEsv pr. 100 kg beregnet udfra de analyserede værdier inkl. ethanol blev anvendt til beregning af foderoptagelse og foderudnyttelsen.
Tørstofprocenten var lidt højere end beregnet, men ens i begge grupper efter korrektion for indhold af ethanol i foderet. Det analyserede indhold af FEsv pr. 100 kg efter korrektion for ethanol var derfor for lidt højere end beregnet i begge grupper. Korrektionen for ethanol havde størst betydning for indholdet af FEsv pr. 100 kg i forsøgsfoderet med Perlac 7, idet der blev produceret mere ethanol end i kontrolfoderet jf. appendiks 3. Ethanol er sandsynligvis produceret ud fra laktose i Perlac 7.
Der var god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af råprotein i begge grupper. Det analyserede indhold af aminosyrer var lidt lavere end beregnet, især for methionin (8-10 pct.), men afvigelserne var på samme niveau i begge grupper. Det analyserede indhold af fosfor var 6 pct. lavere end beregnet i begge grupper, og det analyserede indhold af calcium var også 6 pct. lavere end beregnet i kontrolfoderet, men på niveau med beregnet i foderet med Perlac 7. Disse afvigelser i foderets analyserede indhold af næringsstoffer i forhold til beregnet forventes ikke at have haft væsentlig indflydelse på afprøvningens resultat.
Mikrobiologiske analyser af foderet
pH og temperatur i slagtesvinefoderet samt det analyserede indhold af mikroorganismer,
Der var et højere indhold af myresyre i foderet med Perlac 7 end i kontrolfoderet, hvilket skyldes, at Perlac 7 er tilsat myresyre på mejeriet. Indholdet af mælkesyre var næsten ens i de to grupper, men der var dobbelt så meget eddikesyre i foderet med Perlac 7 som i kontrolfoderet. Der var også som nævnt et højere indhold af ethanol i foderet med Perlac 7 end i kontrolfoderet, hvilket stemmer godt overens med, at der var et højere indhold af gær i foderet med Perlac 7, da ethanol produceres af gær.
Produktionsresultater
Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Den dårlige foderudnyttelse og lave kødprocent, der blev opnået i begge grupper, skyldes sandsynligvis, at grisene er fodret ad libitum med vådfoder i hele slagtesvineperioden og derfor havde en meget høj foderoptagelse. Da grisene er fodret efter samme strategi i begge grupper, vurderes det lave produktionsniveau ikke at have haft indflydelse på afprøvningens konklusion. Det højere indhold af eddikesyre i foderet med Perlac 7 i forhold til kontrolfoderet har ikke nedsat foderoptagelsen. Det vides ikke, hvor højt indholdet af eddikesyre skal være i foderet, før det sænker ædelysten.
Tabel 2. Produktionsresultater, 32-103 kg
|
Gruppe |
1 (kontrol) |
2 (Perlac 7) |
|
Antal hold |
69 |
69 |
|
Antal grise indsat |
2.352 |
2.349 |
|
Tilvækst (g/dag) |
892 |
916 |
|
Foderoptagelse (FEsv/dag) |
2,86 |
2,93 |
|
Foderudnyttelse (FEsv/kg) |
3,20 |
3,20 |
|
Kødprocent |
58,9 |
58,6 |
Produktionsværdien beregnet ud fra produktionsresultaterne er vist i tabel 3. Den statistiske analyse er foretaget på baggrund af 5-års priser og med samme foderpris i begge grupper.
Tabel 3. Produktionsværdi 1)
|
Gruppe |
1 (kontrol) |
2 (Perlac 7) |
|
Produktionsværdi ved 5-års priser |
||
|
Kr. pr. stiplads pr. år |
507 |
515 |
|
Indeks |
100 |
102 |
|
Aktuel produktionsværdi ved 5-ugers priser, prisen for Perlac 7 er indberegnet i gruppe 2 2) |
||
|
Kr. pr. stiplads pr. år |
558 |
659 |
|
Indeks |
100 |
118 |
|
1) |
Ved sammenligning af produktionsværdien mellem gruppe 1 og 2 skal der være en forskel på minimum 19 kr. pr. stiplads pr. år eller 4 indekspoint for, at der er tale om statistisk sikker forskel (P<0,05). |
|
2) |
Der er ikke beregnet statistik på disse værdier. |
Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem kontrolgruppen og gruppe 2 med ca. 70 pct. Perlac 7 i vådfoderet. Foderudnyttelsen var ens i de to grupper, hvilket viser, at Perlac 7 tillægges den rigtige energiværdi (FEsv) i fodervurderingssystemet.
Den aktuelle produktionsværdi med 5-ugers priser var 18 pct. højere i gruppe 2 end i kontrolgruppen. Dette skyldes hovedsagelig, at den aktuelle pris pr. 100 FEsv var 9 kr. lavere for foderblandingen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolblandingen.
Sundhedsforhold og gødningskonsistens
Der var ikke statistisk sikker forskel i dødelighed eller antallet af diarrébehandlinger mellem grupperne. Dødeligheden var i gennemsnit 5,4 pct. i begge grupper. Der blev i gennemsnit udtaget 3,2 pct. af grisene på grund af sygdom. I begge grupper blev der i gennemsnit behandlet i 0,1 dag pr. gris for diarré. Der blev kun i meget begrænset omfang behandlet for andre sygdomme end diarré.
Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to grupper i gødningskonsistensen i de første tre uger efter indsættelse. Gødningskarakteren var i gennemsnit 1,2 i gruppe 1 og 1,3 i gruppe 2. I gennemsnit over de tre uger var der 31 pct. stier med grødagtig gødning i gruppe 1, og 35 pct. stier med grødagtig gødning i gruppe 2. Der var ingen stier med vandig diarré eller blodig/slimet diarré.
Maveforandringer
Den gennemsnitlige grad af maveforandringer i den hvide del af maven fremgår af tabel 4. Af tabellen fremgår endvidere andelen af grise med et maveindeks over 5 svarende til alvorlige forandringer i mavens hvide del (mavesår).
Tabel 4. Maveforandringer
|
Gruppe |
1 (kontrol) |
2 (Perlac 7) |
|
Antal hold |
18 |
18 |
|
Antal undersøgte maver |
191 |
195 |
|
Maveindeks, gennemsnit |
1,0a |
1,5b |
|
Pct. maver med indeks over 5 |
9,4 |
13,9 |
|
Værdier med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige (P<0,05). |
Der var statistisk sikkert højere maveindeks (flere maveforandringer) hos grisene i gruppe 2, der fik vådfoder med Perlac 7, sammenlignet med kontrolgruppen. Der var derimod ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i procent maver med indeks over 5, det vil sige forekomsten af mavesår (P=0,17). Niveauet af maveforandringer var generelt lavt, og det lidt højere maveindeks i gruppe 2 i forhold til kontrolgruppen kan ikke umiddelbart forklares. Det vurderes, at den lille forskel i mavesundheden mellem de to grupper ikke har haft negativ indflydelse på grisenes tilvækst og foderudnyttelse, jf. tabel 2. Det er også tidligere fundet, at maveindeks under 5 ikke påvirker tilvæksten væsentligt [4].
Konklusion
Afprøvningen viste, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdi for vådfoder med ca. 70 pct. Perlac 7 sammenlignet med vådfoder med vand som eneste væskedel ved samme foderpris i begge grupper.
Den aktuelle produktionsværdi med aktuelle foderpriser var 18 pct. højere i forsøgsgruppen med Perlac 7 end i kontrolgruppen, hvilket hovedsagelig skyldes, at den aktuelle pris pr. 100 FEsv var 9 kr. lavere for foderblandingen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolblandingen.
Mavesundheden var generelt på et højt niveau, men der var statistik sikkert flere maveforandringer i den hvide del af maven i gruppen med Perlac 7 sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen i mavesundheden mellem de to grupper var lille og vurderes ikke at have haft betydning for grisenes produktionsresultater.
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af sygdomsbehandlinger, dødelighed eller gødningskonsistens.
Ud fra afprøvningens resultater kan det forventes, at Perlac 7 i vådfoder til slagtesvin giver produktionsresultater, der er på niveau med produktionsresultater, som kan opnås ved anvendelse af vådfoder med vand som eneste væskedel. Afprøvningen viste således, at energiværdien (FEsv) er korrekt vurderet i Perlac 7.
Referencer
|
[1] |
Niels Ove Nielsen, 1992. Ostevalle og beriget permeat til slagtesvin. Meddelelse nr. 230, Landsudvalget for Svin |
|
[2] |
Fernández, personlig meddelelse |
|
[3] |
FOKUS på Normer for Næringsstoffer, 2002 og 2004, Landsudvalget for Svin |
|
[4] |
Niels Morten Sloth, Per Tybirk, Jan Dahl og Gorm Christensen. 1998. Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin |
Deltagere:
Tekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Jens-Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Dyrlæge Birgitta Svensmark, DANSKE SLAGTERIER
Seniorforsker Nuria Canibe, Danmarks JordbrugsForskning
Statistiker Verner Ruby, Landsudvalget for Svin
Statistiker Maj Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Afprøvning: Nr. 783
Appendiks 1
Slagtesvinefoder – råvaresammensætning i pct.
|
|
Gruppe 1 (kontrol) |
Gruppe 2 (Perlac 7) |
||||
|
Periode |
1 (2 mdr.) |
2 (10 mdr.) |
3 (2 mdr.) |
1 (2 mdr.) |
2 (10 mdr.) |
3 (2 mdr.) |
|
Byg |
4,71 |
4,42 |
4,38 |
3,46 |
3,11 |
3,05 |
|
Hvede |
18,86 |
17,71 |
17,51 |
13,83 |
12,43 |
12,18 |
|
Sojaskrå, toasted |
4,57 |
4,24 |
4,43 |
5,14 |
4,90 |
5,11 |
|
Rapskage DL fedtrig |
2,29 |
2,12 |
2,22 |
2,57 |
2,45 |
2,55 |
|
Mineralsk foderblanding 1 |
1,00 |
0,93 |
0,88 |
- |
- |
- |
|
Mineralsk foderblanding 2 |
- |
- |
- |
0,71 |
0,64 |
0,64 |
|
Vand |
68,57 |
70,58 |
70,58 |
7,62 |
7,84 |
7,84 |
|
Perlac 7 - Bislev |
- |
- |
- |
66,67 |
68,63 |
68,63 |
Appendiks 2
Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i slagtesvinefoderet
|
Gruppe |
1 (kontrol) |
2 (Perlac 7) |
||||
|
|
Beregnet |
Analyseret1) |
Korrigeret for |
Beregnet |
Analyseret1) |
Korrigeret for |
|
FEsv pr. 100 kg |
31,1 |
31,8 |
31,9 |
30,8 |
30,9 |
31,4 |
|
Tørstof, pct. |
25,4 |
25,8 |
25,9 |
25,5 |
25,5 |
25,9 |
|
Råprotein, pct. af tørstof |
18,7 |
18,4 |
- |
18,5 |
18,4 |
- |
|
Lysin, g pr. kg tørstof 2) |
10,5 |
10,0 |
- |
10,5 |
10,1 |
- |
|
Methionin, g pr. kg tørstof 2) |
3,1 |
2,8 |
- |
3,0 |
2,8 |
- |
|
Cystin, g pr. kg tørstof 2) |
3,8 |
3,6 |
- |
3,5 |
3,4 |
- |
|
Meth.+cys., g pr. kg tørstof 2) |
6,8 |
6,4 |
- |
6,5 |
6,1 |
- |
|
Treonin, g pr. kg tørstof 2) |
7,1 |
6,7 |
- |
7,0 |
6,7 |
- |
|
Calcium, g pr. kg tørstof 3) |
8,6 |
8,0 |
- |
8,5 |
8,5 |
- |
|
Fosfor, g pr. kg tørstof 3) |
5,9 |
5,6 |
- |
6,1 |
5,8 |
- |
|
1) |
Gennemsnit af 10 analyser, hvis andet ikke er oplyst. |
|
2) |
Gennemsnit af 7 analyser. |
|
3) |
Gennemsnit af 6 analyser. |
|
4) |
Det analyserede indhold af ethanol, jf. appendiks 3, er lagt til det analyserede indhold af tørstof, hvorefter indholdet af FEsv pr. 100 kg er genberegnet. |
Appendiks 3
Mikrobiologiske analyser af slagtesvinefoderet
|
Gruppe |
1 (kontrol) |
2 (Perlac 7) |
|
PH 1) |
4,7 |
4,7 |
|
Temperatur, °C 1) |
17,2 |
17,4 |
|
Mælkesyrebakterier, log CFU pr. g 2) |
9,06 |
8,93 |
|
Enterobakterier, log CFU pr. g 2) |
3,64 |
3,35 |
|
Gær, log CFU pr. g 2) |
6,75 |
7,01 |
|
Myresyre, mmol pr. kg 2) |
0,6 |
18,6 |
|
Eddikesyre, mmol pr. kg 2) |
17,3 |
34,7 |
|
Mælkesyre, mmol pr. kg 2) |
89,8 |
96,3 |
|
Ethanol, g pr. kg 2) |
1,05 |
4,49 |
|
1) |
Gennemsnit af 48 målinger. |
|
2) |
Gennemsnit af 10 analyser. |