Resultater fra en afprøvning i tre slagtesvinebesætninger viste, at der var stor risiko for, at hjemmeblandet foder bliver afblandet i forbindelse med udfodring. I værste fald blev der fundet over tre gange flere mineraler og vitaminer i foder udtaget først på rørstrengen sammenlignet med indholdet sidst på rørstrengen [1].

Det antages, at afblanding af hjemmeblandet tørfoder sker, fordi der er stor forskel på størrelsen af de partikler, som det færdige foder indeholder. Når tørfoder transporteres via en rørstreng, vil små partikler drysse ned i bunden af rørstrengen, mens store partikler findes i den øverste del af rørstrengen.

Når den første foderautomat er fyldt med foder, vil foderet til de andre foderautomater blive trukket hen over den søjle af foder i nedløbsrøret, der står ned i den første automat. Når grisene begynder at æde, sker der en efterfyldning af automaten. Det foder, der nu ender i automaten, vil primært være den del, der ligger i bunden af rørstrengen - den del, der indeholder de små partikler. Det medfører, at indholdet af små partikler inklusive mineraler, vitaminer osv. bliver højere i de første automater end i de efterfølgende.

Risikoen for afblanding blev mindsket ved anvendelse af flydende vitaminer og mineraler, men problemet blev ikke helt fjernet [1]. Forundersøgelser har vist indikationer af, at anvendelse af fedt, olie og formalet tilskudsfoder kan mindske og eventuelt fjerne problemet med afblanding. Der er desuden set indikationer af, at risikoen for afblanding er mindre, når der anvendes simple foderautomater sammenlignet med rørfodringsautomater.

Derudover har en erfaringsindsamling vist, at anvendelse af et reversibelt tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne fyldes, stort set fjerner risikoen for afblanding i den mængde foder, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag [2].

Skyldes afblanding af foder tildelt via rørfodringsautomater, at der sker en efterfyldning, vil afblanding hindres eller mindskes væsentligt, når foder tildeles via volumenkasser, fordi foderet holdes tilbage indtil alle grise fodres på én gang.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om indholdet af næringsstoffer i hjemmeblandet tørfoder er det samme i de første, midterste og sidste volumenkasser, når foderet tildeles via et rørstrengsanlæg. Som indikator for afblanding blev der anvendt analyser af foderets indhold af mineraler samt foderets partikelfordeling.

Foderet blev fremstillet ved brug af blandt andet mineralsk foderblanding eller forblandinger.

Afprøvningen blev gennemført i seks besætninger, hvor der blev anvendt hjemmeblandet tørfoder til enten diegivende og/eller drægtige søer. Hver besætning kunne både indgå i afprøvningen med diegivnings- og drægtighedsfoder. Der blev undersøgt i alt 10 rørstrengsanlæg, da der i tre besætninger blev taget prøver i drægtigheds- og farestalden, og i én besætning blev udtaget prøver fra to farestalde.

Besætningerne skulle opfylde følgende krav:

• Minimum 400 årssøer
• Anvende forblanding eller mineralsk foderblanding
• Foderet skulle tildeles via volumenkasser (se foto 1).

 

Foto 1. Volumenkasser der anvendes ved fodring af drægtige søer (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 387)

Tabel 1. Antal årssøer og volumenkasser på rørstrengene samt dimensionerne på disse

I tabel 1 fremgår det, hvor mange søer der blev fodret via den pågældende rørstreng samt dimensionerne på denne. Hjemmeblandingsanlæggenes opbygning og anvendelse fremgår af appendiks 1.

Besætning 4 har tidligere været med i afprøvninger, hvor blandesikkerheden blev undersøgt [3], [4]. I besætning 6 er blandesikkerheden ligeledes blevet undersøgt i forbindelse med en anden afprøvning. Resultaterne fra begge besætninger viste, at foderet var homogent opblandet, når det forlod blanderen.

Foderets indhold af næringsstoffer

I løbet af afprøvningsperioden blev der ikke ændret på foderblandingernes sammensætning. I appendiks 2 er sammensætningen af drægtigheds- og diegivningsfoderet angivet for hver besætning.

Foderprøver – udtagning, analyser samt partikelfordeling

Der blev udtaget foderprøver på tre forskellige dage. På hver prøveudtagningsdag blev der udtaget foder fra de 3 første, 3 midterste og de 3 sidste volumenkasser på rørstrengen.

Alt foder fra volumenkassen blev opsamlet og senere neddelt til den rette prøvestørrelse ved hjælp af en prøveneddeler.

Der indgik i alt følgende antal prøver til bestemmelse af foderets indhold af mineraler:

• 7 diegivningsblandinger
• 3 drægtighedsblandinger
• 9 udtagningssteder – 3 først på rørstrengen, 3 midterst og 3 sidst på rørstrengen
• 1 neddelt prøve pr. udtagningssted
• 3 gentagelser pr. udtagningssted (gentagelsen bestod i tre forskellige dage, hvor der blev udtaget foderprøver).

I alt 270 prøver.

Eurofins Danmark A/S analyserede prøverne for indhold af calcium, fosforkobber, zink og jern.

Der indgik i alt følgende antal prøver til bestemmelse af foderets partikelfordeling:

• 5 diegivningsblandinger
• 3 drægtighedsblandinger
• 9 udtagningssteder – 3 først på rørstrengen, 3 midterste og 3 sidst på rørstrengen

I alt 72 prøver.

Foderets partikelfordeling blev bestemt ved hjælp af et elektrisk fodersigteapparat (se foto 2), Retsch AS 200 Control Sieve Shaker [5].

Foto 2. Elektrisk fodersigteapparat, Retsch AS 200 Control Sieve Shaker (billede nr. 7075)

Statistik

Afprøvningen blev dimensioneret til at kunne vise en forskel i indholdet af mineraler på 20 pct. (på besætningsniveau) [1].

Data vedrørende indholdet af mineralerne; calcium, fosfor, kobber, zink og jern blev analyseret ved variansanalyser i proceduren MIXED i SAS. Analyserne inkluderede besætning, udtagningssted på rørstrengen, prøveudtagningsdag og fodertype som klassevariable. Volumenkasse indgik som tilfældig variabel. Da der blev udtaget tre foderprøver fra hvert udtagningssted, blev volumenkasse analyseret som gentagne målinger.

Data vedrørende foderets partikelfordeling blev analyseret ved hjælp af proceduren MIXED i SAS. Besætning, udtagningssted og volumenkasse indgik som klassevariable.

Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentsniveau (p<0,05).

Mineraler  

Da der ikke var vekselvirkning mellem rørstrengene er de gennemsnitlige værdier for indhold af mineraler i foder vist i tabel 2.

Tabel 2. Indhold af mineraler i foder i relation til udtagningssted

Samlet for alle 10 rørstrenge blev der fundet statistisk sikker (p<0,05) afblanding af alle undersøgte mineraler, således at indholdet først på rørstrengen var højere end indholdet sidst på rørstrengen. For calcium, fosfor, kobber og zink var indholdet midt på rørstrengen ikke statistisk sikkert forskelligt fra indholdet først og sidst på rørstrengen. For jerns vedkommende var der statistisk sikker forskel mellem ’først’ og ’midt’, men ikke mellem ’midt’ og ’sidst’.

Indholdet af mineraler i foder fra de midterste volumenkasser svarede til det gennemsnitlige indhold af alle prøver af det pågældende mineral. For eksempel var indholdet af calcium midt på rørstrengen 8,3 gram pr. kg foder, hvilket svarede til indholdet af alle prøver – 8,3 gram pr. kg foder.

Fordelingen af mineraler i de enkelte rørstrenge

Der var forskel på, hvor stort omfang af afblanding, der blev fundet i de enkelte rørstrenge. Størst forskel i indholdet af et mineral ’først’ i forhold til ’sidst’ blev fundet af kobber, 37,3 kontra 21,0 mg pr. kg, svarende til en forskel på 78 pct. Denne forskel blev fundet i besætning 4 (se appendiks 3). I modsætning hertil blev der i besætning 6 (die. 2) fundet samme indhold af fosfor i de første og de sidste volumenkasser. Generelt lå forskellen mellem ’først’ og ’sidst’ fra cirka 2 til cirka 20 pct. Indholdet af mineraler samt fordelingen af disse i alle de øvrige rørstrenge fremgår af appendiks 3.

Generelt var omfanget af afblanding så begrænset, at det ikke forventes at påvirke søers holdbarhed eller mulighed for at producere optimalt.

Omfanget af afblanding i de undersøgte rørstrenge fremgår af figurerne i appendiks 4. For hver rørstreng er fordelingen af calcium, fosfor, kobber, zink og jern vist i procent af gennemsnittet af alle analyser for det pågældende mineral. Eksempelvis er indholdet af calcium i besætning 1 (drgt.) først på rørstrengen (10,9 gram pr. kg) beregnet i forhold til gennemsnittet af alle analyser (9,6 gram pr. kg) = 114 pct. Det vil sige, at  indholdet af calcium i foder først på rørstrengen var 14 pct. højere end indholdet af calcium i alt det foder, der var taget fra den pågældende rørstreng.

Som det fremgår af figurerne i appendiks 4, var omfanget af afblanding mindst for fosfor, da indholdet kun i et tilfælde afveg i væsentlig udstrækning. I besætning 6 (die. 1) var indholdet af fosfor i foder sidst på rørstrengen 7 pct. lavere end det gennemsnitlige indhold af fosfor i alle foderprøver fra den pågældende rørstreng. I alle øvrige rørstrenge afveg fosforindholdet med 4 pct. eller derunder.

Visuelt vurderet ud fra figurerne i appendiks 4 var det calcium og kobber, der afblandede mest.

Omfanget af afblanding var mindre end det, der tidligere blev fundet i undersøgelser af hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin [1]. Det kunne være forårsaget af, at der er forskel i mængden af mineraler, der tilsættes slagtesvinefoder sammenlignet med diegivnings- eller drægtighedsfoder.

I tabel 3 er der angivet en beregnet værdi for, hvor meget mineral der er tilsat via den mineralske foderblanding. Værdien er beregnet ud fra det analyserede indhold fratrukket det teoretiske bidrag fra råvarerne (korn, sojaskrå og fiskemel) [6]. En væsentlig forskel i det teoretiske indhold af mineralsk foderblanding kan være en forklaring på, at den ene type foder afblander mere end den anden. Er der en større mængde mineral tilsat via den mineralske foderblanding, vil der være en større risiko for afblanding. Er der tilsat lige meget, må der være andre faktorer, der er årsag til afblanding.

I tabellen er der både vist eksempler fra denne afprøvning samt en tidligere afprøvning, hvor det blev undersøgt, om hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin afblander [1].

Tabel 3. Foderblandingers teoretiske indhold af mineraler, tilsat via den mineralske foderblanding. Værdierne er beregnet udfra foderblandingens analyserede indhold af mineral fratrukket bidraget fra råvarerne (korn, sojaskrå, fiskemel) [6]. De slagtesvineblandinger der er sammenlignet med stammer fra en tidligere afprøvning [1]

For calcium, zink og jerns vedkommende er der stort set samme indhold af mineraler i de to typer foderblandinger (slagtesvinefoder kontra sofoder). For kobbers vedkommende er der en større tilsætning i slagtesvinefoder sammenlignet med sofoder. Fosfor tilsættes i større udstrækning sofoder.

For calcium, zink og jerns vedkommende skulle der således være samme risiko for afblanding, hvis det er mængden af tilsat mineral, der er afgørende for omfanget af afblanding. Tilsvarende skulle der være en større risiko for afblanding af fosfor i sofoder end i slagtesvinefoder. Det synes imidlertid ikke at være tilfældet.

I tabel 4 fremgår det, hvor meget mineral der blev fundet i foder først på rørstrengen i forhold til sidst på rørstrengen. Selv om den teoretisk tilsatte mængde calcium, zink og jern er ens for de to typer foder, er der fundet et omfang af afblanding i slagtesvinefoder, der er væsentligt højere end det, der er fundet i sofoder. Fosfor afblander også mindre i sofoder, på trods af at der tilsættes en større mængde fosfor i sofoder sammenlignet med slagtesvinefoder. For kobbers vedkommende kan det ikke afgøres, om det er det højere indhold af kobber i slagtesvinefoder, der er årsag til, at afblanding findes i større omfang i slagtesvinefoder end i sofoder.

Tabel 4. Indholdet af mineral først på rørstrengen i forhold til sidst på rørstrengen, pct. De slagtesvineblandinger, der er sammenlignet med, stammer fra en tidligere afprøvning [1]

Det synes mest sandsynligt, at slagtesvinefoder afblandede i større omfang end sofoder, fordi der blev anvendt forskellige metoder ved tildeling af foderet – rørfodringsautomater kontra volumenkasser. I rørfodrings-automater sker der en efterfyldning af de første automater, mens de efterfølgende automater fyldes med foder. Denne efterfyldning sker, fordi grisene i de første stier begynder at æde af foderet i automaterne, før alle andre automater er blevet fyldt med foder. Tilsvarende efterfyldning forekommer ikke ved volumenkasser, hvor alle kasser fyldes før foderet tildeles.

Effekt af rørstrengens længde, diameter, antal volumenkasser mv.

Ved tildeling af foder via rørfodringsautomater (smågrise / slagtesvin) forventes det, at det er antallet af foderautomater og ikke rørstrengens længde, der er afgørende for risikoen og omfanget af en given afblanding. Tilsvarende kunne være tilfældet, når foder bliver tildelt via volumenkasser.

 

Af figur 1 fremgår det, at der ikke var væsentlig større risiko for afblanding af drægtighedsfoder, selv om der var næsten dobbelt så mange volumenkasser i drægtighedsstaldene sammenlignet med farestaldene (se tabel 1).

Den relativt store afblanding af kobber i diegivningsfoder, der ses i figur 1, skyldes primært besætning 4, hvor der var stor forskel i indholdet af kobber mellem første og sidste volumenkasse, appendiks 3 og 4.

Afprøvningen kan ikke bruges til at afgøre, om hjemmeblandingsanlæggets opbygning og anvendelse havde indflydelse på omfanget af afblanding.

Der blev ikke set indikationer af, at risikoen for afblanding var påvirket af rørstrengens diameter eller om der blev anvendt wire eller kæde. Der blev heller ikke set indikationer af, at hjemmeblandingsanlæggets opbygning og anvendelse eller blandingernes sammensætning af råvarer havde indflydelse på omfanget af afblanding.

Partikelfordeling

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger med hensyn til foderets partikelfordeling. Resultaterne er derfor vist som gennemsnit af alle rørstrenge (se tabel 5).

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i foderets partikelfordeling, i forhold til hvor på rørstrengen prøverne var taget. De gennemsnitlige værdier for foderets partikelfordeling er vist i tabel 5. I en tidligere afprøvning [1] blev der set indikationer af, at forskelle i partikelfordelingen kunne være en indikation af afblanding. Dette var dog kun tydeligt ved anvendelse af grov formaling af korn og uformalet sojaskrå.

Angivelser af partikelfordelingen i foderet fra de undersøgte rørstrenge fremgår af appendiks 5.

Tabel 5. Foderets partikelfordeling i forhold til udtagningssted, pct. De undersøgte prøver bestod af færdigfoder

Samlet for alle besætninger viste afprøvningen, at indholdet af mineraler var statistisk sikkert højere i foder udtaget fra volumenkasser først på rørstrengen sammenlignet med foder udtaget fra volumenkasser sidst på rørstrengen. Der blev fundet afblanding af alle undersøgte mineraler; calcium, fosfor, kobber, zink og jern.

Største forskel i indholdet af mineral ’først’ i forhold til ’sidst’ blev fundet ved kobber (37,3 kontra 21,0 mg pr. kg) svarende til en forskel på 78 pct. Generelt lå forskellen mellem ’først’ og ’sidst’ fra cirka 2 til cirka 20 pct.

Omfanget af afblanding var ikke påvirket af, hvor mange foderkasser der var på rørstrengen. Der kunne ikke ses større risiko for afblanding af diegivningsfoder i forhold til drægtighedsfoder, selv om der var næsten dobbelt så mange volumenkasser på rørstrenge, der anvendtes ved tildeling af drægtighedsfoder.

Der blev ikke set indikationer af, at risikoen for afblanding var påvirket af rørstrengens diameter eller om der blev anvendt wire eller kæde. Der blev heller ikke set indikationer af, at hjemmeblandingsanlæggets opbygning og anvendelse eller blandingernes sammensætning af råvarer havde indflydelse på omfanget af afblanding.

Omfanget af afblanding var mindre end det, der er fundet i undersøgelser af hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin. Det er mest sandsynligt, at slagtesvinefoder afblander i større omfang end sofoder, fordi der bliver anvendt forskellige metoder ved tildeling af foderet – rørfodringsautomater kontra volumenkasser.

Fordelingen af foderpartikler blev undersøgt på fuldfoder. Resultaterne viste samlet set ikke statistisk sikker afblanding. Der var således samme fordeling af små og store foderpartikler i foder udtaget først på rørstrengen sammenlignet med foder udtaget midt og sidst på rørstrengen.

Konklusionen på afprøvningen er, at der for alle undersøgte mineralers vedkommende sker afblanding af hjemmeblandet tørfoder til søer, når det tildeles via volumenkasser. Generelt var omfanget af afblandingen så begrænset, at det ikke forventes at påvirke søers holdbarhed eller mulighed for at producere optimalt.

I enkelte besætninger kan afblanding imidlertid have et sådan omfang, at det er nødvendig med tiltag for at mindske eller fjerne afblanding.

Deltagere

Teknikere: Erik Bach, Tommy Nielsen, Hanne Nissen og Roald Koudal

Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 811

Foderblandingernes sammensætning

Indholdet af mineraler forskellige steder på rørstrengen - i forhold til det gennemsnitlige indhold af mineraler i alle prøver udtaget fra rørstrengen.

Partikelfordeling i foderblandingerne