Fedtkilder til smågrise

I flere europæiske lande er det i dag ikke tilladt at anvende svinefedt i foder til grise. Pr. 1. august 2003 var det i Danmark ikke længere tilladt at anvende svinefedt i foder til svin, der omfattes af en UK-kontrakt. Der er desuden risiko for, at svinefedt udfases helt. En energirig råvare som fedt kan ikke undværes i smågrise- og diegivningsfoder, hvis der ønskes et højt energiindhold.

På nuværende tidspunkt er der ikke svinefedt nok til at dække behovet for fedt i svinefoder. Vegetabilske fedtkilder som rå sojaolie, rå rapsolie, kokosolie og palmeolie er relativt dyre i forhold til de øvrige fedtkilder. I stedet anvendes PFAD, der er et palmefedtsyredestillat med højt indhold af frie fedtsyrer, som er et biprodukt ved raffinering af palmeolie. Derudover er der også flere restprodukter fra industrien, der sælges billigt og ofte er en del af det, der på fedtmarkedet kaldes ”blandingsfedt”. Der er stort behov for at afklare værdien af PFAD og andre vegetabilske fedtkilder, fx blandingsprodukter af PFAD, palmeolie, rå rapsolie og rå sojaolie målt i forhold til svinefedt til smågrise.

De rene planteolier består af en meget stor del triglycerider og har et højt indhold af fedtsyrer (figur 1). Da fedtets energiindhold afhænger af fedtsyreindholdet, er der ikke grund til at antage, at et skift til planteolier nedsætter foderets energiværdi. En del blandingsfedt samt PFAD har et ret højt indhold af frie fedtsyrer (der ikke er bundet som triglycerider), som antageligt ikke fordøjes lige så godt af de fravænnede grise som fedt, der primært består af triglycerider [1]. P.t. findes der dog ikke afprøvninger, der klart belyser produktionsværdien af de forskellige aktuelle fedtkilder til smågrise.

Denne forsøgsrække er en del af projektet ”Nye foderfedtkilder til svin”, der også omfatter fordøjelighedsforsøg med smågrise og slagtesvin samt en produktion af slagtesvin med det formål at vurdere de forskellige fedtkilders effekt på slagtekroppens kvalitet (fedt-, kød- og spisekvalitet).

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om anvendelsen af forskellige fedtkilder i foderblandinger til smågrise påvirkede produktiviteten.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden, hvortil der blev indsat konventionelle smågrise fra Forsøgsstation Grønhøj. Afprøvningen blev gennemført i 5 stalde. Hver smågrisestald indeholder 18-28 stier med betongulv og overdækning over 1/3 af stien. I hver sti blev indsat 7-8 grise (= et hold). Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Grisene blev fravænnet ved 4-5 ugers alderen.

Denne meddelelse omfatter tre delafprøvninger:

Del 1	57 hold	1. Svinefedt	2. Rå rapsolie	3. Palmeolie	4. PFAD	5. 50 pct. palmeolie og 50 pct. PFAD	6. Kokosolie
Del 2	51 hold	1. Svinefedt	2. Rå rapsolie	3. PFAD
Del 3	35 hold	1. Svinefedt	2. Rå rapsolie	3. Rå sojaolie

Foder

Sammensætningen af alle foderblandinger var planlagt til at være fuldstændig ens på nær den valgte fedtkilde, der indgik med 5 pct. Det svinefedt, der blev anvendt, var en standardvare fra DAKA 9210. Rå rapsolie stammede fra DanRaps oliemølle. Rå rapsolie var varmpresset og rå (dvs. ikke raffineret) samt konserveret med 330 ppmetoxyquin. Palmeolien stammede fra Malaysia. Palmeolien, der var rå, udvindes ved presning af palmefrugter (Elaeis guineensis). PFAD-produktet blev leveret fra Tyskland. PFAD er et restprodukt fra destillering af palmeolie. Kokosolien blev indkøbt i Tyskland (Cargill) og var af ”foderkvalitet”. Sojaolien, der blev brugt i delafprøvning 3, var rå. Det deklarerede og analyserede indhold af svinefedt, rå rapsolie, palmeolie, PFAD og kokosolie fremgår af appendiks 1.

Alle blandinger blev fremstillet på DLG’s fabrik i Svendborg. Fravænningsblandingen til den første delafprøvning, der varede et halvt år, blev fremstillet ad en gang og sat på køl (ca. 4° C), da den skulle bruges over fem måneder. For at sikre, at der ikke skete oxidation af fravænningsfoderet under lagring, blev der på Danmarks JordbrugsForskning analyseret indhold af gammatocoferol. Analyserne viste, at der ikke var sket nogen væsentlig oxidation af foderet under lagring, hvorfor det antages, at det foder, der blev anvendt først og sidst i afprøvningen (del 1) havde samme ernæringsmæssige værdi. Fravænningsfoderet til de øvrige to afprøvninger blev fremstillet ved start af hver delafprøvning og forbrugt indenfor 5-6 uger efter produktion. Smågrisefoderet til første delafprøvning blev produceret ad tre gange. Til de to øvrige afprøvninger blev foderet produceret ad en gang. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 2.

Ved hver produktion af foder blev der udtaget prøver til analyse for indhold af energi (FEsv), lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Fedtsyresammensætning af fravænningsfoderet og smågrisefoderet blev analyseret i delafprøvning 1 (appendiks 3).

Registreringer

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning) og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev forbrugt foder gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage grisene blev behandlet for diarré.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (1999-2004) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien blev beregnet for hver delafprøvning på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. Prisen for 7 kg’s grise var 218 kr./kg, ± 8,06 kr./kg og for 30 kg’s grise 358 kr./kg, +5,22/÷5,06 kr. pr. kg. De anvendte priser på fravænningsfoder var 2,61 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder 1,50 kr. pr. FEsv.

Statistik

Ved opgørelsen blev første afprøvning indledningsvist kørt for sig selv. Derefter blev samtlige data fra de tre delafprøvninger med de to grupper svinefedt og rå rapsolie analyseret for sig. Data fra første og anden del med svinefedt og PFAD blev herefter analyseret, og til sidst blev data for den tredje del med svinefedt og rå sojaolie analyseret.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: delafprøvning, hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Alle forsøgsgrupper blev sammenlignet med svinefedt (gruppe 1 i alle 3 delafprøvninger). Data blev korrigeret ved en Bonferroni korrektion afhængigt af antallet af parvise sammenligninger i den enkelte opgørelse. Data blev tjekket for normalfordeling og outliers. To stier i to hold i første delafprøvning blev taget ud før den endelige databehandling, da de afveg signifikant fra de øvrige.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen.

Fordøjelighedsforsøg

På Danmarks JordbrugsForskning blev gennemført fordøjelighedsforsøg med 48 smågrise og slagtesvin – de samme grise indgik som både smågrise og slagtesvin. Hver gris fik samme fedtkilde i de to forsøgsperioder. Der blev anvendt de samme blandinger i disse forsøg som i første del af produktionsforsøget. For hver fedtkilde blev der indsat 8 kuldsøskende ved fravænning (28 dage). Smågrisene blev opstaldet i enkeltstier (balancebure) og der blev opsamlet gødning og urin fra dem dag (=alder) 30-35; 37-42 og 44-49. Slagtesvinene indgik i fordøjelighedsforsøget i vækstperioden 50-87 kg og der var ligeledes 3 opsamlingsperioder. Grisene blev fodret semi ad libitum – med en mængde så der blev ædt op imellem fodringerne. I de fem opsamlingsdage blev foderrester opsamlet fra gulv og trug, og fæces opsamlet to gange dagligt. Urin blev opsamlet en gang dagligt. Den tilsyneladende fordøjelighed af det totale fedtindhold i foderet blev beregnet som:

Tilsyneladende fordøjelighed af fedt =	fedtindtagelse (g)- fedtudskillelse i fæces (g) × 100 pct.
	fedtindtagelse

En mere detaljeret beskrivelse af fordøjelighedsforsøgene findes i [2].

Foderanalyser

Analyserne af de rene fedtkilder viste, at der generelt var en god overensstemmelse med det deklarerede indhold af næringsstoffer i foderet (appendiks 3). Foderet anvendt i del 1 havde et lidt lavere lysinindhold i blandingerne til gruppe 2 i forhold til det deklarerede indhold. Fravænningsfoderet overholdt lysinnormen, mens smågrisefoderet havde et underindhold af lysin på 3-4 pct. i forhold til normen. Dette kan dog ikke alene være forklaringen på det markant ringere resultat ved at anvende rå rapsolie. De øvrige næringsstoffer i foderet brugt i del 1 var i overensstemmelse med normen.

I del 2 og 3 stemte næringsstofindholdet i fravænningsblandingerne overens med det deklarerede indhold og normerne. I smågrisefoderet var methioninindholdet generelt 5-9 pct. lavere end normen. En af forklaringerne på dette underindhold er, at blandingerne indeholdt 5-7 FEsv mere end beregnet. Dette gjaldt for alle tre blandinger i de to delafprøvninger, og forskellene i forsøgsblandingerne (gruppe 2 og 3) i forhold til kontrol har derfor ikke været så store, at de antages at have påvirket konklusionen.

Foderets fedtsyresammensætning fremgår af appendiks 4, og som forventet havde fedtkilderne en tydelig effekt på foderets fedtsyresammensætning. Umættet fedt som rapsolie giver meget umættet fedt i foderet, og kokosfedt, animalsk fedt og palmeolie, der er mere mættet, giver mere mættet fedt i foderet.

Fedtanalyser

Analyserne af fedtkilderne fra første delafprøvning viste generelt god overensstemmelse med deklarationerne. Rå rapsolie havde det højeste indhold af umættet fedt og et indhold af frie fedtsyrer på 0,4 pct. Det laveste indhold af umættet fedt og frie fedtsyrer var i kokosolien. Palmeolien indeholdt 13,0 pct. frie fedtsyrer. Det højeste indhold af frie fedtsyrer var i PFAD, der indeholdt mellem 73,2 og 76,9 pct. i de to leverancer. Det lavere indhold af frie fedtsyrer i den første leverance af PFAD skyldtes, at der i det pågældende parti var iblandet 5-10 pct. palmeolie fra leverandøren.

Analyserne af fedtkilderne fremgår af appendiks 1.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne mht. dødelighed eller behandlinger for diarré. I delafprøvning 1 døde i gennemsnit 2,2 pct. af grisene og 3,8 pct. blev udtaget af forsøget. Der blev behandlet i gennemsnit 2,4 dage for diarré. I delafprøvning 2 døde i gennemsnit 1,7 pct. af grisene og 5,5 pct. blev udtaget af forsøget - grisene blev stort set kun udtaget efter mellemvejning pga. Lawsonia. Der blev behandlet i gennemsnit 1,5 dage for diarré pr gris. I delafprøvning 3 døde i gennemsnit 2,2 pct. af grisene og 3,8 pct. blev udtaget af forsøget. Der blev behandlet i gennemsnit 2,4 dage for diarré.

Produktivitet

1. delafprøvning:

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 8,0, ved mellemvejning 10,3 og ved afgang 29,5 kg. Grisene, der fik rå rapsolie, havde en 16 pct. lavere produktionsværdi end grisene, der fik svinefedt, mens grisene, der fik palmeolie havde en 7,2 pct. højere produktionsværdi (signifikant) end grisene, der fik svinefedt. Der var tendens (P<0,056) til 6,6 pct. højere produktionsværdi hos grisene, der fik kokosolie målt i forhold til grisene, der fik svinefedt. Tilsætning af PFAD og kombinationen af PFAD og palmeolie (50/50) til smågrisenes foder afveg ikke i produktionsværdi i forhold til anvendelse af svinefedt (tabel 1).

Der er ikke tidligere fundet så negative resultater af at anvende rå rapsolie til smågrise. Tidligere undersøgelser har vist, at rapsolie var på niveau med svinefedt[3], [4]. En forklaring kan være, at der i de tidligere forsøg blev fodret restriktivt. Rå rapsolie er den kvalitet, der i dag sælges til hjemmeblandere, anvendes på foderfabrikkerne eller er det produkt, der kommer ud af ”hjemmepresset rå rapsolie”. En anden forklaring kan være, at den kvalitet, raspolie i tidligere forsøg, der har været anvendt, ikke har indeholdt så mange aromakomponenter som følge af lavt glucosinolatindhold (i rapsfrøene) eller raffinering af olien.

Tabel 1. Delafprøvning 1. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe	Svine- fedt	Rå rapsolie	Palme- olie	PFAD	Palmeolie +PFAD	Kokos- olie
Antal hold indsat	57	57	57	57	57	57
Antal grise	390	390	390	390	390	390
Første 2 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	147	157	169	164	172	160
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,28	0,28	0,29	0,28	0,29	0,30
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,00	1,88	1,77	1,82	1,70	2,03
Fra 2 til 6 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	573	512	596	581	570	605
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,09	1,05	1,11	1,10	1,08	1,14
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,92	2,08	1,86	1,91	1,92	1,89
Hele perioden
Daglig tilvækst, g	440	403	466	453	449	469
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,84	0,82	0,86	0,85	0,84	0,88
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,91	2,05	1,85	1,88	1,89	1,89
Produktionsværdi
Kr. pr. gris*	63,0a	52,9b	67,5c	65,3a	64,1a	67,1a*
Indeks	100,0	84,0	107,2	103,7	101,7	106,6

*	Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 4,2 kr./gris svarende til 6,7 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.
a, b, c	Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige.
a*	Tendens til bedre produktionsværdi p=0,056 i fht. svinefedt

En analyse af indholdet af aromakomponenter i den rå rapsolie blev sammenlignet med en friskpresset rå rapsolie og en raffineret rapsolie (husholdningsolie). Resultaterne viste, at profilen af den anvendte rå rapsolie lignede en friskpresset rå rapsolie, og at rå rapsolie (grisefoder) indeholder mange flere aromakomponenter end raffineret rapsolie (figur 2). Den eneste forskel imellem olien, der var friskpresset, og olien, der var brugt i forsøget, var forekomsten af hexanal, der er et nedbrydningsprodukt, der opstår i forbindelse med harskning af fedt. Dette kunne indikere, at der var en harskningsproces i gang i rapsolien. Det kan dog ikke afklares, om dette er opstået før eller efter produktion af foderet. Afsmag kan være en effekt af harskning i den rå olie eller i foderet, men det er ikke nødvendigvis den eneste årsag til afsmag. En dårligere smag kan også skyldes indhold af svovlforbindelser i olien. Disse stammer fra glucosinolaterne i rapsfrøet og er stigende med stigende indhold af glucosinolater i rapsfrøet. I en tidligere afprøvning blev der fundet et forbavsende højt indhold af glucosinolater i smågrisefoder iblandet rapsfrø og også en negativ effekt af at tilsætte en stigende mængde af hele rapsfrø [5]. Glucosinolater og nedbrydningsprodukter (som findes i olien) heraf har i større mængder en direkte hæmmende effekt på grisenes vækst, idet de blandt andet påvirker skjoldbruskkirtlens optagelse af jod og udskillelse af hormonet thyroxin, der er med til at styre dyrets vækst.

Indholdet af glucosinolater er stigende i den raps, der dyrkes i dag. Hvis man dyrker raps til hjemmepresning, bør vælges en rapssort med et lavt indhold af glucosinolater, hvis olie, rapsfrø og rapskage skal anvendes til svinefoder. Sortslisten, hvor bl.a. oplysninger om de enkelte sorters glucosinolatindhold angives, kan findes på www.sortinfo.dk.

Den lavere produktionsværdi ved tilsætning af rå rapsolie i forhold til svinefedt kan have andre årsager end en ringere smag af foderet. Der var en synligt ringe pillekvalitet (meget smuld) i det smågrisefoder, der var tilsat rå rapsolie, men dette gjaldt også foderet tilsat kokosolie. Resultaterne viser dog, at det kun var grisene, der fik rå rapsolie, der havde en væsentlig ringere foderudnyttelse, og der var ligeledes et synligt foderspild. Dette kunne tyde på, at foderet tilsat rå rapsolie havde en dårligere smag fx som følge af harskning, uheldige aromastoffer, lagring o.a. En af årsagerne til en øget grad af oxidation kan være en meget stor andel af smuld i foderet, idet overfladen i foderet hermed har været stor. Risikoen for oxidation i melfoder er formentlig større, når fedtkilden er rå rapsolie i forhold til når fedtkilden er kokosolie, idet rå rapsolie indeholder fedtsyrer med længere kæder, der er mere umættede i forhold til kokosolie, hvor længden af fedtsyrerne er kortere og mere mættede.

Da resultaterne fra første afprøvning var så overraskende mht. produktionsværdien af rå rapsolie og PFAD, blev det besluttet at gennemføre endnu to afprøvninger: en, hvor der blev sammenlignet svinefedt, rå rapsolie og PFAD, og en, hvor der indgik svinefedt, rå rapsolie og rå sojaolie. Rå sojaolie har hidtil været betragtet som et ligeværdigt alternativ til rå rapsolie.

Svinefedt og rapsolie

Samlet for de tre afprøvninger, hvor der indgik svinefedt og rå rapsolie, blev der gennemført 145 gentagelser med ca. 950 grise pr. gruppe. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,9 kg, ved mellemvejning 10,5 kg og ved afgang 28,4 kg.  Imellem de tre delafprøvninger, hvor svinefedt og rå rapsolie blev sammenlignet, var der en variation i produktionsværdien, hvilket formentlig er udtryk for variationen i den kvalitet af rå rapsolie, der er på markedet, hvor den første delafprøvning gav det ringeste resultat (-16 pct. i forhold til svinefedt) og de to efterfølgende gav en produktionsværdi, der var 5 pct. ringere i begge tilfælde (figur 3). Rapsolien fra de tre forsøg stammede fra 3 forskellige batches. Samlet set for de tre delafprøvninger med rå rapsolie blev det fundet, at hvis man tilsætter rå rapsolie forringes produktionsværdien med 9 pct. i gennemsnit. Grisene, der fik rå rapsolie i foderet, havde en signifikant lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse. Ud fra data er der ikke en forskel i foderoptagelsen, men dette kan godt skyldes, at der har været et øget foderspild hos grisene, der fik rå rapsolie som følge af, at grisene ikke kunne lide foder tilsat rå rapsolie (tabel 2). 

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi

	Afprøvning del 1, 2, 3 Samlet		Afprøvning del 1 og 2 Samlet
Gruppe	Svinefedt	Rå rapsolie	Svinefedt	PFAD
Antal hold indsat	145	145	108	108
Antal grise	964	964	697	697
Første 2 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	161	171	158	174
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,29	0,30	0,29	0,30
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,91	1,82	1,96	1,87
Fra 2 til 6 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	594	556	577	578
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,09	1,07	1,07	1,08
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,83	1,93	1,86	1,88
Hele perioden
Daglig tilvækst, g	446	426	428	436
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,82	0,81	0,79	0,81
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,83	1,90	1,86	1,86
Produktionsværdi
Kr. pr. gris1	65,4a	59,3b	62,5	63,0
Indeks	100	91	100	101
a, b værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige	Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 2,0 kr./gris svarende til 3 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.		Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 2,5 kr./gris svarende til 4 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.

Svinefedt og PFAD

Samlet for de to afprøvninger, hvor der blev sammenlignet svinefedt og PFAD, blev der gennemført 108 gentagelser med ca. 700 grise i hver. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,7 kg, ved mellemvejning var den 10,4 kg og ved afgang var den 28,1 kg. Ved sammenligning af svinefedt og PFAD blev der ikke fundet en forskel i produktionsværdien. Der var ikke vekselvirkning imellem de to delafprøvninger (figur 3, tabel 2). Den PFAD, der blev brugt i delafprøvning 1, indeholdt ca. 10 p. palmeolie. Hvorvidt det har påvirket grisenes optagelse af fedt positivt eller negativt vides ikke.

Sammenligningen imellem svinefedt og rå sojaolie viste, at der ikke var signifikant forskel i produktionsværdien imellem de to grupper, og at rå sojaolie derfor er et reelt alternativ til svinefedt (tabel 3).

Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe	Svinefedt	Rå sojaolie
Antal hold indsat	35	35
Antal grise	252	252
2 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	157	167
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,27	0,28
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,79	1,70
2 til 6 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	619	654
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,11	1,20
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,79	1,84
Hele perioden
Daglig tilvækst, g	479	505
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,85	0,92
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,79	1,83
Produktionsværdi
Kr. pr. gris1	70,5	73,2
Indeks	100	104
1 Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 3,4 kr./gris svarende til 5 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.

Fordøjelighedsforsøg med smågrise

Resultatet af fordøjelighedsforsøget viste, at foderblandinger med rå rapsolie og kokosolie havde den højeste fedtfordøjelighed og foder tilsat blandingen af PFAD og palmeolie havde den laveste fedtfordøjelighed i forhold til rapsolie, palmeolie, PFAD og kokosolie, men afveg ikke siginifkant fra svinefedt. De øvrige lå imellem (tabel 4). Den høje fordøjelighed af foder tilsat rå rapsolie er overraskende set i lyset af den ringe produktivitet, grisene i produktionsforsøget viste.

Tabel 4. Smågrise - fordøjelighedsforsøg med fedt (DJF)

Gruppe	Svinefedt	Rå rapsolie	Palmeolie	PFAD	Palmeolie/ PFAD	Kokosolie
Pct. fordøjeligt fedt i foder	75,1ab	80,2c	76,4b	77,0bc	72,8a	80,0c
Indeks i.fht svinefedt	100	107	103	102	97	107
a, b, c: Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige.

Fedtfordøjeligheden steg med stigende alder for smågrise: den blev forbedret med 2 pct. fra dag 3-35 og til dag 44-49. Proteinfordøjeligheden blev også målt i forsøget, denne var upåvirket af, hvilken fedtkilde, der blev anvendt, men faldt med stigende alder (3 pct. fra 30-35 dage til 44-49 dage) [1].

Fordøjelighedsforsøg med slagtesvin

De samme grise indgik i fordøjelighedsforsøg som slagtesvin ved en vægt fra 30 til 87 kg. I stedet for kokosolie indgik blandingsfedtet Scanfedt S (65 pct. palmeolie, 15 pct. PFAD og 20 pct. industrifedtsyrer) i gruppe 6. Fordøjeligheden af fedtet var ikke påvirket af grisens vægt/alder i denne vækstperiode. Rå rapsolie havde den højeste fordøjelighed og de to typer blandingsfedt, Scanfedt S, og blandingen af palmeolie og PFAD havde den laveste fordøjelighed. Imellem lå svinefedt, ren palmeolie og ren PFAD (tabel 5) [1].

Tabel 5. Slagtesvin - fordøjelighedsforsøg med fedt (DJF)

Gruppe	Svinefedt	Rå rapsolie	Palmeolie	PFAD	Palmeolie/ PFAD	Blandingsfedt Scanfedt S
Pct. fordøjeligt fedt i foder	65,5bc	73,5a	64,0bc	67,8b	59,1d	62,1c
Indeks i fht. svinefedt	100	112	98	104	90	95
a, b, c: Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige.

Sammenlignes tabel 4 og 5 ses, at den tilsyneladende fedtfordøjelighed var lavere hos slagtesvin. Forklaringen på dette er, at det totale fedtindhold i slagtesvinefoderet var lavere end hos smågrisene, idet bidraget fra de øvrige råvarer er lavere i slagtesvinefoderet end i smågrisefoderet samt at det endogene fedttab er større hos slagtesvin end hos smågrise.

Energiværdi i fedt

Vurderingen af fedt som energikilde i svinefoder vil fremover være baseret på resultaterne af fordøjelighedsforsøget og fedtkildernes energiindhold. Man skal dog være opmærksom på, at visse fedtkilder, som rå rapsolie, kan indeholde uheldige stoffer, der påvirker grisenes produktivitet (foderoptagelse og vækst) negativt. Energiværdierne for de enkelte fedtkilder fremgår af fodermiddeltabellen, der løbende opdateres på Infosvin (fodringssæson 2006).

Konklusion

Med baggrund i produktionsforsøget kan det ikke anbefales at anvende rå rapsolie i foder til smågrise, da der kan være en risiko for en ringere produktivitet samtidig med, at rå rapsolie i dag (efterår 2005) er 20-70 pct. dyrere end de øvrige rene fedtkilder. Dette på trods af, at rå rapsolie giver den højeste fordøjelighed af fedtet i foderet sammenlignet med de øvrige fedtkilder. Sojaolie er et reelt alternativ til rapsolien, og har ikke påvirket produktiviteten negativt.

PFAD kan anvendes som de øvrige fedtkilder, idet hverken produktionsforsøget eller fordøjelighedsforsøget danner baggrund for, at ren PFAD, som tidligere antaget, var væsentligt ringere end andre fedtkilder. Kokosolie giver en høj produktivitet og har en høj fordøjelighed, men er i dag forholdsvis dyr (+ 50 pct. i forhold til svinefedt) og bør kun anvendes, hvor prisen er konkurrencedygtig.

Blandingsfedt, med en kombination af PFAD og palmeolie (50 pct./50 pct.), eller et produkt som Scanfedt S, har en lavere fordøjelighed end de rene fedtkilder. Hvis man vælger blandingsfedt skal prisen være konkurrencedygtig for at tage højde for den forringede fordøjelighed.

[1]	Jørgensen, H & Fernandez, J. 2000. Chemical composition and Energy Value of Different Fat Sources for Growing pigs. Acta Agric. Scand. Sect. A. Anim. Sci., 50, 129-136.
[2]	T.B. Christensen. 2005. Digestion and utilization of dietary fat in weaned piglets and growing pigs. Master of Sci. Thesis. The Royal Veterinary and Agricultural University, DK.
[3]	Jørgensen, H., J. Fernandez, S. K. Jensen., V. Danielsen. 2003. effect of fat sources and rapeseed lecithin on fat digestibility and utilization in young pigs. Proc of Int. Rapeseed Congress, vol 4.
[4]	Jørgensen, J., S.K. Jensen & B. O. Eggum. 1996. The influence of Rapeseed Oil on Digestability, Energy metabolism and Tissue Fatty Acid Composition in Pigs. Acta. Scand. A. Anim. Sci. 46, 65-75.
[5]	L.E. Olsen & C.F. Hansen, 2000: stigende mængder rapsfrø til smågrise. Meddelelse nr. 479. Landudvalget for Svin.

    
Deltagere: Ib Dahl Jensen, Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Afprøvning: 760, 840

1. delafprøvning. Deklareret og analyseret indhold (fedtsyreindhold i pct. af fedt)

Fedtkilde	Svinefedt		Rå rapsolie		Palmeolie
	Deklaration	Analyse	Deklaration	Analyse	Deklaration	Analyse
C8	-	0,00	-	0,00	-	0,00
C10	-	0,09	-	0,00	-	0,04
C12	0,3	0,10	-	0,00	0,1-0,4	0,18
C13	-	0,00	-	0,00	-	0,00
C14	1,7	1,29	-	0,00	1,0-1,4	1,00
C14:1	-	0,00	-	0,00	-	0,00
C16	24,3	24,05	3-6	4,60	40,9-47,5	42,42
C16:1	2,9	2,72		0,17	0-0,6	0,13
C18	13,4	13,68	1-2	1,59	3,8-4,8	4,28
C18:1	42,2	39,19	50-56	60,19	36,4-41,2	38,62
C18:2	10,3	7,88	11-23	19,14	9,2-11,6	9,94
C18:3	1,0	0,62	5-13	9,45	0-0,5	0,23
C20	-	0,04	-	0,40	0-0,8	0,31
C20:1	-	0,89	-	1,10	-	0,12
C20:2	-	0,42	-	0,00	-	0,00
C20:4	-	0,22	-	0,00	-	0,00
C22	-	0,00	-	0,23	-	0,00
C22:1	-	-	<1 max 5	-	-	-
Andre	-	-	1-4	-	-	-
Totale fedtsyrer (pct.)	92	91,55	95	96,86	-	97,28
Etoxyquin	150	-	300	-	-	-
Vand/urenheder (pct.)	-	-	Max 0,1	-	0,5	-
Smeltepunkt	-	-	-	-	33,0-39,0	-
Jodtal	-	-	115-120	-	50,1-54,9	-
Frie fedtsyrer (pct.)	Max 10	8,25	Max 1,75	0,43	Max 7	13,04

Fedtkilde	PFAD		Kokosolie
	Deklaration	Analyse1	Deklaration	Analyse
C8	-	0,00	5-8	6,35
C10	-	0,00	5-7	5,33
C12	-	0,19	45-48	42,54
C13	-	0,00	-	0,00
C14	1	1,04	16-20	16,45
C14:1	-	0,00	-	0,00
C16	40-45	38,22	8-11	8,60
C16:1	0,1	0,50	-	0,47
C18	4-6	5,82	2-4	2,66
C18:1	38-40	35,58	6-9	6,97
C18:2	8-10	9,85	1-3	2,00
C18:3	0,5	0,53	-	0,00
C20	1	0,23	-	0,00
C20:1	-	0,29	-	0,00
C20:2	-	0,08	-	0,00
C20:4	-	0,00	-	0,00
C22	-	0,00	-	0,00
C22:1	-	-	-	-
Andre	-	-	-	-
Totale fedtsyrer (pct.)	-	92,34	-	91,39
Etoxyquin	-	-	-	-
Vand/urenheder (pct.)	1,0+0,5	-	0,05	-
Smeltepunkt	43	-	24-27	-
Jodtal	50-55	-	8-11	-
Frie fedtsyrer (pct.)	75-90	73,23 (76,9*)	Max 0,06	0
1) første leverance *) anden leverance

Sammensætninger af fravænningsfoder, del 1 og 2 (pct. af råvarer)

Råvarer
Hvede	49,06
Byg	10,01
Sojaskrå afskallet/toasted	5,40
Fiskemel LT	12,29
Vallepulver, kasein	8,00
Sojaskrå	3,39
Kartoffelproteinkoncentrat	3,00
Melasse	1,00
Monocalciumfosfat	0,80
Foderkridt	0,91
Bio-Lysin 65 pct.	0,51
DL-Methionin 100 pct.	0,06
L-Treonin 98,5 pct.	0,10
L-Tryptofan 40 pct.	0,07
Vitamin og mineral	0,40
Fedtkilde	5,00

Sammensætning af smågrisefoder, del 1 og 2 (pct. af råvarer)

Råvarer
Hvede	45,90
Byg	20,00
Sojaskrå afskallet/toasted	12,46
Fiskemel LT	8,00
Sojaskrå	2,67
Melasse	2,00
Monocalciumfosfat	1,15
Foderkridt	1,52
Bio-Lysin 65 pct.	0,43
DL-Methionin 100 pct.	0,04
L-Treonin 98,5 pct.	0,09
Vitamin og mineral	0,40
Fodersalt	0,35
Fedtkilde	5,00

Sammensætninger af fravænningsfoder, del 3 (pct. af råvarer)

Råvarer
Hvede	49,35
Byg	10,00
Sojaskrå afskallet/toasted	6,40
Fiskemel LT	11,0
Vallepulver, kasein	8,00
Sojaskrå	3,08
Kartoffelproteinkoncentrat	3,00
Melasse	1,00
Monocalciumfosfat	0,90
Foderkridt	0,92
Bio-Lysin 65 pct.	0,65
DL-Methionin 100 pct.	0,09
L-Treonin 98,5 pct.	0,13
L-Tryptofan 40 pct.	0,08
Vitamin og mineral	0,40
Fedtkilde	5,00

Sammensætning af smågrisefoder, del 3 (pct. af råvarer)

Råvarer
Hvede	49,12
Byg	15,70
Sojaskrå afskallet/toasted	13,60
Fiskemel LT	8,00
Sojaskrå	2,56
Melasse	1,90
Monocalciumfosfat	1,14
Foderkridt	1,49
Bio-Lysin 65 pct.	0,53
DL-Methionin 100 pct.	0,06
L-Treonin 98,5 pct.	0,13
Tryptofan 40 pct.	0,02
Vitamin og mineral	0,40
Fodersalt	0,35
Fedtkilde	5,00

1. del. Fravænningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-6	1	2	3	4	5	6
		Svinefedt	Rå rapsolie	Palmeolie	PFAD	Palmeolie +PFAD	Kokosolie
	Dekla- reret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret
FEsv/100 kg	123	124	124	126	126	123	127
Råprotein, pct.	21,7	22,3	21,5	22,0	22,0	22,0	21,9
Råfedt, pct.	7,7	7,6	7,3	7,5	7,4	7,2	7,6
Aske, pct.	5,6	6,0	5,7	5,6	5,8	5,9	5,7
Lysin, g/kg	15,3	16,0	14,5	15,1	15,0	15,3	15,1
Methionin, g/kg	5,1	5,2	5,1	5,2	5,2	5,3	5,2
Methionin +Cystin, g/kg	-	8,5	8,5	8,4	8,4	8,5	8,5
Treonin, g/kg	-	9,7	8,9	9,6	9,6	9,4	9,4
Resultaterne er angivet på baggrund af 2 analyser pr. blanding.

1. del. Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-6	1	2	3	4	5	6
		Svinefedt	Rå rapsolie	Palmeolie	PFAD	Palmeolie + PFAD	Kokosolie
	Dekla- reret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret	Analy- seret
FEsv/100 kg	119	121	121	120	121	121	122
Råprotein, pct.	20,4	20,8	19,8	21,0	20,9	21,4	20,6
Råfedt, pct.	7,5	7,2	7,1	6,6	7,0	6,9	7,6
Aske, pct.	6,3	5,9	5,6	5,9	5,9	5,8	5,9
Calcium, g/kg1	10,3	12,0	10,5	10,7	10,7	10,7	10,8
Fosfor, g/kg	7,3	7,6	7,4	7,3	7,2	7,5	7,2
Lysin, g/kg	13,3	13,3	12,7	13,8	13,4	13,8	13,4
Methionin, g/kg	4,1	4,1	4,3	4,2	4,2	4,2	4,1
Methionin +Cystin, g/kg	-	7,3	7,4	7,4	7,4	7,4	7,1
Treonin, g/kg	-	8,1	8,3	8,3	8,3	8,4	8,1
Resultaterne er angivet på baggrund af 6 analyser pr. blanding (3 leverancer). 1 kun en bestemmelse pr. leverance.

2. del. Fravænningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-6	1	2	3
		Svinefedt	Rå rapsolie	PFAD
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEsv/100 kg	123	125	126	128
Råprotein, pct.	21,7	24,3	24,0	23,4
Råfedt, pct.	7,7	7,4	7,5	7,8
Aske, pct.	5,6	5,4	5,4	5,6
Lysin, g/kg	15,3	15,6	15,7	15,8
Methionin, g/kg	5,1	5,1	5,0	4,9
Methionin + Cystin, g/kg	-	8,7	8,5	8,5
Treonin, g/kg	-	9,9	9,6	9,5
Resultaterne er angivet på baggrund af 4 analyser pr. blanding (1 leverancer).

2. del. Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-3	1	2	3
		Svinefedt	Rå rapsolie	PFAD
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEsv/100 kg	119	125	126	124
Råprotein, pct.	20,4	21,6	21,3	21,2
Råfedt, pct.	7,5	7,3	7,9	7,5
Aske, pct.	6,3	5,8	5,7	5,7
Calcium, g/kg	10,3	11,0	11,0	11,0
Fosfor, g/kg	7,3	7,7	7,6	7,6
Lysin, g/kg	13,3	13,2	13,2	13,0
Methionin, g/kg	4,1	4,0	3,9	3,9
Methionin + Cystin, g/kg	-	7,5	7,4	7,2
Treonin, g/kg	-	8,3	8,2	8,1

3. del. Fravænningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-3	1	2	3
		Svinefedt	Rå rapsolie	Rå sojaolie
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEsv/100 kg	125	125	126	128
Råprotein, pct.	21,7	24,3	24,0	23,4
Råfedt, pct.	7,6	7,4	7,5	7,8
Aske, pct.	5,3	5,4	5,4	5,5
Calcium, g/kg	8,8	9,9	9,3	9,6
Fosfor, g/kg	7,4	7,6	7,0	7,8
Lysin, g/kg	15,9	15,6	15,7	15,8
Methionin, g/kg	5,3	5,1	5,0	4,9
Methionin + Cystin, g/kg	-	8,7	8,5	8,5
Treonin, g/kg	-	9,9	9,6	9,5

3. del. Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1-3	1	2	3
		Svinefedt	Rå rapsolie	Rå sojaolie
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEsv/100 kg	119	125	126	124
Råprotein, pct.	20,4	21,6	21,3	21,2
Råfedt, pct.	7,5	7,3	7,9	7,5
Aske, pct.	6,3	5,8	5,7	5,7
Calcium, g/kg	10,3	11,0	11,0	11,0
Fosfor, g/kg	7,3	7,7	7,6	7,6
Lysin, g/kg	13,3	13,2	13,2	13,0
Methionin, g/kg	4,1	4,0	3,9	3,9
Methionin + Cystin, g/kg	-	7,5	7,4	7,2
Treonin, g/kg	-	8,3	8,2	8,7

1. delafprøvning. Fedtsyresammensætning i fravænningsfoder (fedtsyreindhold i pct. foder). Analyseret med Stoldt metoden.

Gruppe og Fedtkilde	Kontrol Svinefedt	Gruppe 2 Rå rapsolie	Gruppe 3 Palmeolie	Gruppe 4 PFAD	Gruppe 5 Palmeolie + PFAD	Gruppe 6 Kokosolie
C8	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00	0,23
C10	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00	0,21
C12	0,01	0,02	0,01	0,01	0,02	1,83
C14	0,12	0,06	0,10	0,11	0,10	0,82
C16	1,93	0,80	2,47	2,32	2,26	1,12
C16:1	0,17	0,06	0,08	0,11	0,08	0,06
C18	0,76	0,16	0,38	0,51	0,40	0,23
C18:1	2,47	3,43	2,36	2,30	2,16	0,90
C18:2	1,46	1,91	1,50	1,38	1,41	1,13
C18:3 (n-3)	0,14	0,59	0,14	0,13	0,13	0,11
C18:4	0,03	0,03	0,03	0,03	0,03	0,03
C20	0,02	0,04	0,02	0,02	0,02	0,01
C20:1	0,15	0,17	0,11	0,12	0,11	0,10
C20:2	0,03	0,01	0,01	0,02	0,01	0,01
C20:5	0,10	0,09	0,09	0,09	0,09	0,09
C22	0,01	0,02	0,01	0,01	0,01	0,12
C22:1	0,13	0,12	0,12	0,12	0,12	0,12
C22:6	0,16	0,15	0,14	0,14	0,14	0,15
Totale fedtsyrer i fedt (pct.)	91	91	93	89	91	88
Totalt fedtindhold i foder (tørstof)	8,6	8,5	8,2	8,5	7,8	8,3

1. delafprøvning. Fedtsyresammensætning i smågrisefoder (fedtsyreindhold i pct. foder). Analyseret med Stoldt metoden.

Gruppe og Fedtkilde	Kontrol Svinefedt	Gruppe 2 Rå rapsolie	Gruppe 3 Palmeolie	Gruppe 4 PFAD	Gruppe 5 Palmeolie + PFAD	Gruppe 6 Kokosolie
Indtastning	Svinefedt	Raps	Palme	PFAD	50/50	Kokos
C8	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00	0,23
C10	0,00	0,01	0,00	0,00	0,00	0,21
C12	0,01	0,06	0,01	0,01	0,01	1,77
C14	0,10	0,07	0,09	0,09	0,09	0,78
C16	1,82	0,80	2,53	1,75	2,52	0,99
C16:1	0,15	0,05	0,06	0,11	0,05	0,05
C18	0,79	0,14	0,30	0,55	0,30	0,20
C18:1	2,43	3,44	2,27	2,10	2,20	0,81
C18:2	1,55	2,04	1,63	1,92	1,60	1,23
C18:3 (n-3)	0,15	0,59	0,14	0,21	0,13	0,12
C18:4	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02
C20	0,01	0,04	0,02	0,02	0,02	0,01
C20:1	0,13	0,16	0,10	0,12	0,10	0,09
C20:2	0,03	0,01	0,01	0,02	0,01	0,01
C20:4	0,02	0,00	0,01	0,01	0,01	0,00
C20:5	0,07	0,07	0,08	0,07	0,07	0,07
C22	0,01	0,02	0,01	0,01	0,01	0,11
C22:1	0,10	0,10	0,12	0,11	0,11	0,11
C22:6	0,11	0,11	0,12	0,11	0,11	0,11
Totale fedtsyrer i fedt (pct.)	90	92	93	88	92	87
Totalt fedtindhold i foder (tørstof)	8,4	8,5	8,2	8,2	8,0	8,0