Landsudvalget for Svin og Landsudvalget for Planteavl har undersøgt 22 sorter af vinterhvede og vårbyg. Prøverne er fra Sortsforsøgene® 2003-2005. Formål med analyserne har været at teste, om der er sortsforskelle i korns energiværdi målt som FEsv pr. 100 kg.
Analyserne dokumenterer, at der er sortsforskelle i indholdet af foderenheder i vinterhvede og vårbyg. I vårbyg er der fundet forskelle på op til 7 FEsv pr. 100 kg mellem sorter, varierende fra 102 til 109 FEsv pr. 100 kg. I vinterhvede er der fundet op til 4 FEsv pr. 100 kg forskel mellem sorter, varierende fra 115-119 FEsv pr. 100 kg.
I en pilotundersøgelse af 4 sorter vinterbyg fra 2005 er der ligeledes fundet statistisk sikre sortsforskelle, og den største forskel mellem sorter var 7 FEsv. Laveste målte energiindhold i byg fra 2005 var en vinterbygsort med 98 FEsv pr. 100 kg, mens højeste målte energiindhold var en vårbygsort med 109 FEsv pr. 100 kg.
Rangeringen med hensyn til det målte energiindhold er relativt stabil uanset lokalitet og dyrkningsår. Det betyder, at der af hensyn til foderværdi ikke skal vælges forskellige sorter afhængig af, hvor i Danmark kornet skal dyrkes. Desuden kan to sorter, der har forskellig foderværdi det ene år, også forventes at være forskellige et andet år.
Sammen med de øvrige kvalitetsparametre fra Landsforsøgene® vil energiværdi kunne inddrages i sortsforsøgene. Udbytte udtrykt som "FEsv pr. ha" vurderes at være en god parameter for valg af sort under hensyntagen til foderværdi.
Der var sortseffekt på alle de parametre, der indgår i beregningen af foderenheder bortset fra råprotein i vårbyg. Der var desuden statistisk sikker effekt af høstår på alle egenskaber i vårbyg. I vinterhvede var der statistisk sikker effekt af høstår på FEsv, EFOSi og råfedt.
Baggrund
Det er velkendt, at der kan være en vis variation i foderværdi mellem forskellige partier af korn. Denne variation er mindre i hvede end i byg. I årets kornanalyser 2004 blev energiværdien i hvede målt til 115 +/- 3 FEsv pr. 100 kg, mens vårbyg blev målt til 106 FEsv +/- 5 FEsv pr. 100 kg [1].
Det er tillige velkendt, at der er forskelle i energiværdien mellem forskellige bygsorter, hvorimod sortsforskelle i hvede er dårligt dokumenteret. Der findes dog enkelte nyere fodringsforsøg, der antyder sortsforskelle i hvede. På Danmarks JordbrugsForskning blev seks danske hvedesorter undersøgt i et fodringsforsøg med smågrise. Forsøget viste stor effekt af sort på smågrisenes tilvækst [2]. Faktisk var der mellem bedste og dårligste sort en forskel på 111 g daglig tilvækst ved grise fra 10 kg og 3 uger frem. De 6 hvedesorter var dyrket under tilnærmelsesvis samme vilkår i det midtjyske område.
Et engelsk og et australsk forsøg har vist tilsvarende stor effekt på foderoptagelse og tilvækst ved smågrise [3].
Det forventes, at en påvisning af forskelle i energiværdi mellem byg- og hvedesorter vil kunne udnyttes i planteforædlingen til fremavl af mere energirige sorter med henblik på at øge høstudbyttet af foderkorn målt som FEsv pr. ha. Værdien af foderkorn i Danmark vil øges med 33 mio. kr. for hver gang den gennemsnitlige energiværdi øges med 1 FEsv pr. hkg.
I Danmark har vi mulighed for at analysere fordøjelighederne EFOS og EFOSi ved laboratorieanalyser. Fordelen ved laboratorieanalyser er, at de er hurtigere og billigere end fodringsforsøg. Ulempen er, at de altid vil være tilnærmede værdier og ikke kan erstatte fodringsforsøg. Men laboratorieanalyser er nødvendige, hvis man f.eks i kornforædlingen skal selektere efter energiværdi. Selv EFOS-analyserne er dog for dyre og tidskrævende, hvis den eksakte energiværdi på sigt skal anvendes direkte i fodersammensætningen og ved kornafregning. Til det formål vil det være nødvendigt at udvikle en hurtiganalyse, f.eks. i form af kalibrering til korn-NIT eller NIR-apparater.
Det er undersøgelsens formål at teste, om der er statistisk sikre forskelle i energiværdi mellem danskdyrkede sorter af vinterhvede og vårbyg samt at samle materiale, der kan indgå i udvikling af en hurtig analysemetode af korns energiværdi i byg og hvede.
Materiale og metode
Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem Landsudvalget for Svin og Landscentret, Planteavl.
Alle prøver er udtaget fra Landsforsøgene® og følgende lokaliteter er repræsenteret: Grindsted, Holstebro, Nykøbing, Trige, Tølløse, Vrå og Ørbæk.
I 2003 undersøgte Landsudvalget for Svin i en pilotundersøgelse de 7 mest dyrkede sorter af vinterhvede og vårbyg fra fire lokaliteter under Landsforsøgene®.
I 2004 og 2005 har Landsudvalget for Svin og Landsudvalget for Planteavl i samarbejde bygget videre på pilotundersøgelsen. I 2004 anvendtes en 2-trinsplan med følgende formål:
Trin 1. Formålet var at analysere de samme 7 sorter fra flere lokaliteter med henblik på at få større datamateriale til at teste, om der er statistisk sikre sortsforskelle i foderværdi.
Trin 2. Formålet var at analysere mange sorter for at vurdere, hvor store forskelle der kan forventes mellem sorter.
I 2005, trin 3, var formålet at teste, om sorterne rangerer ens mellem år og at vurdere potentialet i at implementere foderværdi i kornforædling og Sortsforsøg. Desuden blev 4 vinterbygsorter analyseret som pilotforsøg.
Forsøgsplanen fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Forsøgsplan over antal undersøgte sorter og lokaliteter
|
Runde |
Vinterhvede |
Vårbyg |
Vinterbyg |
|
2003, trin 1 |
7 sorter, 4 lokaliteter |
7 sorter, 4 lokaliteter |
|
|
2004, trin 1 |
7 sorter, 7 lokaliteter |
7 sorter, 6 lokaliteter |
|
|
2004, trin 2 |
14 sorter, 5 lokaliteter |
14 sorter, 5 lokaliteter |
|
|
2005, trin 3 |
15 sorter, 5 lokaliteter |
13 sorter, 5 lokaliteter |
4 sorter, 5 lokaliteter |
Alle prøver blev analyseret på NIT på kornlaboratoriet på Koldkærgård, og alle NIT-scan blev gemt med henblik på kalibrering af kornNIT til måling af energiværdi. Selve kalibreringen af hurtiganalyser er ikke en del af dette projekt og afrapporteres ikke her.
Analyserne tørstof, råprotein, råfedt, råaske, EFOSi og EFOS, som anvendes til beregning af foderenheder blev foretaget på Steins laboratorium A/S eller Analycen A/S.
Egenskaben foderenheder (FEsv) var den primære måleparameter. Forskellen mellem sorternes foderværdi blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. I modellen indgik år og sort som systematiske effekter, og lokalitet som tilfældig effekt. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau under hensyntagen til Bonferroni-korrektionen (afhængig af antal parvise sammenligninger).
Resultaterne vises som LSmeans.
Resultater og diskussion
2003 og 2004, trin 1
Resultaterne fra analyser af de samme syv sorter af vinterhvede og vårbyg i 2003 og 2004 er vist i figur 1 og 2. I appendix 1, tabel 1 og 2 er resultaterne for FEsv pr. 100 kg, EFOS, EFOSi og råprotein vist.
Figur 1. Vårbyg, 2003 og 2004. Nogle af de mest dyrkede sorter. FEsv pr. 100 kg, basis 15 pct. vand
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af bygsort. Den mindste forskel der skal være, for at to sorter er statistisk sikkert forskellige (mindste sikre forskel) var 1,8 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 4,7 FEsv pr. 100 kg.
Det var dog kun sorten Otira, der var statistisk sikkert forskellig fra de øvrige sorter.
Landora, Prestige og Barke er maltbygsorter. Disse sorter har relativt høje energiværdier.
Figur 2. Vinterhvede, 2003 og 2004. Nogle af de mest dyrkede sorter. FEsv pr. 100 kg, basis 15 pct. vand
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af hvedesort. Den mindste sikre forskel var 1,1 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 2,2 FEsv pr. 100 kg.
Sorten Grommit var statistisk sikkert bedre end Bill, Ritmo, Hattrick, Solist og Galicia. Sorten Deben var statistisk sikkert bedre end Galicia.
Rangeringen af de højeste og de laveste sorter var ens i de to år 2003 og 2004. Tre sorter er gengangere fra en undersøgelse udført af Monsanto i 2003 [4]. Disse tre sorter rangerer i samme rækkefølge som i Monsantos undersøgelse.
Også på fordøjelighederne EFOS og EFOSi samt indholdet af råprotein blev der fundet statistisk sikker sortseffekt.
2004, trin 2
Resultaterne fra analyser af vinterhvede og vårbyg i 2004, trin 2 er vist i figur 3 og 4 og i appendix 2, tabel 3 og 4.
Figur 3. Vårbyg, 2004, trin 2. FEsv pr. 100 kg målt på 14 sorter (basis 15 pct. vand)
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af bygsort. Den mindste sikre forskel var 2,5 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 7 FEsv pr. 100 kg.
Sorterne Landora og Troon er godkendte maltbygsorter, mens Braemar, Westminster og Cellar kunne være maltbygsorter set i relation til egenskaberne. Igen ses en klar tendens til, at maltbygsorterne har en høj energiværdi til svin. Nitrogen, Otira, Dialog, Justina og Cicero er alle foderbygsorter. Disse sorter har alle relativt lave energiværdier.
Figur 4. Vinterhvede, 2004 trin 2. FEsv pr. 100 kg målt på 14 sorter (basis 15 pct. vand)
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af hvedesort. Den mindste sikre forskel var 1,8 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 2,5 FEsv pr. 100 kg.
Formålet med denne analyserunde var at vurdere, hvor store forskelle, der kan forventes mellem sorter. Udvælgelsen af sorter skete bl.a. på baggrund af resultater fra NIT-analyserne, hvor der var data for hektolitervægt, stivelse og råprotein. Efterfølgende lykkedes det imidlertid ikke på dette materiale at finde gode sammenhænge mellem data fra denne runde og de analyserede foderenheder.
Figur 5. Vårbyg, 2005. FEsv pr. 100 kg målt på 13 sorter i 2005 (basis 15 pct. vand)
2005, trin 3
Resultaterne fra analyser af vinterhvede og vårbyg i 2005 er vist i figur 5 og 6 og for vinterbyg i figur 7. Alle analyseresultater er vist i appendix 3, tabel 5 til 7.
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af bygsort. Den mindste sikre forskel var 1,9 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 7 FEsv pr. 100 kg.
Figur 6. Vinterhvede, 2005. FEsv pr. 100 kg målt på 15sorter i 2005 (basis 15 pct. vand)
På foderenheder blev der fundet statistisk sikker effekt af hvedesort. Den mindste sikre forskel var 1,5 FEsv pr. 100 kg. Forskellen mellem højeste og laveste sort var 5 FEsv pr. 100 kg.
Figur 7. Vinterbyg, 2005. FEsv pr. 100 kg målt på 4 sorter i 2005 (basis 15 pct. vand)
I pilotforsøget med vinterbyg blev der fundet statistisk sikker sortseffekt. Sorterne Chess og Campanille er begge 2-radet. Lonni og Amarena er 6-radet. Materialet er for lille til generelle konklusioner. Dog er der ikke i nogle af analyserunderne set vårbygsorter med så lavt energiindhold som den 6-radede Lonni (98 FEsv pr. 100 kg).
I årets kornanalyser [1] ligger det gennemsnitlige energiindhold i vårbyg og vinterbyg normalt næsten ens med hensyn til foderenheder.
2003-2005. Samlet dataopgørelse
Det samlede datamateriale blev testet for vekselvirkninger mellem sort og år samt sort og lokalitet.
Der blev ikke fundet vekselvirkning, hverken mellem sort og år eller sort og lokalitet. Rangfølgen mellem sorter med hensyn til foderværdi er således relativt stabil mellem år og lokaliteter.
Konsekvensen af, at rangorden for foderværdi er stabil med hensyn til sort og lokalitet er, at der ikke af hensyn til foderværdi skal vælges forskellige sorter afhængig af, hvor i Danmark kornet skal dyrkes. Desuden kan to sorter, der har forskellig foderværdi det ene år, også forventes at være forskellige et andet år.
De samlede resultater (LS-means) fra analyserne i 2003-2005 er vist for vårbyg i tabel 2 og for vinterhvede i tabel 3.
Tabel 2. Vårbyg, 2003-2005. Resultater på FEsv pr. 100 kg, EFOS, EFOSi, råprotein, råfedt og råaske. Basis 15 pct. vand
|
Sort |
N |
FEsv |
EFOS |
EFOSi |
Råprotein |
Råfedt |
Råaske |
|
Nathalie |
10 |
108,8 a |
87,1 |
82,0 |
8,4 |
2,3 |
1,8 |
|
Landora |
19 |
108,1 ab |
86,3 |
81,5 |
9,1 |
2,5 |
1,7 |
|
Braemar |
5 |
108,1 ab |
87,3 |
81,2 |
8,6 |
2,3 |
1,8 |
|
Westmins |
5 |
108,0 ab |
86,6 |
81,6 |
8,2 |
2,2 |
1,7 |
|
Barabas |
5 |
108,0 ab |
86,3 |
81,6 |
8,5 |
2,4 |
1,8 |
|
Hydrogen |
14 |
107,7 ab |
86,0 |
81,9 |
8,9 |
2,2 |
1,7 |
|
LP 1036. |
5 |
107,3 abc |
85,8 |
81,3 |
8,3 |
2,3 |
1,6 |
|
Prestige |
14 |
107,3 abcd |
86,4 |
81,1 |
8,6 |
2,3 |
1,8 |
|
Troon |
5 |
107,3 abcd |
86,1 |
81,5 |
8,5 |
2,2 |
1,8 |
|
Helium |
9 |
107,2 abcd |
86,4 |
81,3 |
9,1 |
2,2 |
1,8 |
|
Cellar |
5 |
107,1 abcd |
86,5 |
80,9 |
8,3 |
2,2 |
1,8 |
|
Barke |
9 |
107,1 abcd |
86,1 |
81,7 |
8,9 |
2,1 |
1,8 |
|
Scandium |
10 |
106,7 abcd |
85,5 |
80,7 |
8,2 |
2,4 |
1,8 |
|
Cicero |
19 |
106,5 bcd |
85,8 |
80,6 |
8,5 |
2,2 |
1,7 |
|
Marigold |
5 |
106,3 abcd |
85,4 |
80,5 |
8,5 |
2,3 |
1,8 |
|
Justina |
10 |
104,5 ce |
84,7 |
79,0 |
8,5 |
2,4 |
1,7 |
|
Ankara |
5 |
103,0 e |
83,2 |
78,2 |
8,2 |
2,5 |
1,8 |
|
Keops |
5 |
102,7 e |
83,4 |
78,5 |
8,3 |
2,3 |
1,8 |
|
Otira |
19 |
102,7 e |
83,6 |
78,7 |
8,6 |
2,1 |
1,8 |
|
Dialog |
5 |
102,5 e |
84,2 |
77,8 |
8,6 |
2,2 |
1,9 |
|
Amalfi |
10 |
102,2 e |
82,9 |
77,9 |
8,4 |
2,4 |
1,8 |
|
Nitrogen |
5 |
101,6 e |
83,4 |
77,0 |
8,5 |
2,3 |
1,9 |
|
Effekt af sort* |
|
Sign. |
Sign. |
Sign. |
n.s. |
Sign. |
Sign. |
|
Effekt af år* |
|
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
|
a,b,c,d,e) |
Sorter med forskellig bogstav er statistisk sikkert forskellige |
|
*) Effekt |
Statistisk sikker effekt (sign.) eller ej (n.s.) |
Tabel 3. Vinterhvede, 2003-2005. Resultater på FEsv pr 100 kg, EFOS, EFOSi, råprotein, råfedt og råaske. Basis 15 pct. vand. Test af sortsforskelle, statistisk sikker forskel (sign.) eller ej (n.s.)
|
Sort |
N |
FEsv |
EFOS |
EFOSi |
Råprotein |
Råfedt |
Råaske |
|
Glasgow |
10 |
119,1 a |
92,8 |
88,7 |
9,1 |
2,2 |
1,3 |
|
Robigus |
10 |
117,7 ab |
92,4 |
87,9 |
9,1 |
2,0 |
1,4 |
|
Inspiration |
10 |
117,6 abc |
92,3 |
88,6 |
9,4 |
1,8 |
1,4 |
|
Watson |
5 |
117,3 abcd |
92,7 |
87,2 |
9,1 |
2,0 |
1,4 |
|
Skalmeje |
10 |
117,2 bcde |
92,4 |
88,1 |
9,4 |
1,8 |
1,3 |
|
Grommit |
15 |
117,1 bcde |
92,3 |
88,1 |
10,2 |
1,9 |
1,5 |
|
Smuggler |
10 |
116,9 bcdef |
92,2 |
87,1 |
9,4 |
2,1 |
1,4 |
|
Lexus |
5 |
116,6 bcdefg |
92,1 |
87,1 |
9,8 |
2,1 |
1,4 |
|
Tommi |
5 |
116,6 bcdefg |
92,3 |
87,5 |
10,2 |
1,8 |
1,4 |
|
Samyl |
5 |
116,2 bcdefg |
91,8 |
87,1 |
9,2 |
1,9 |
1,4 |
|
Deben |
15 |
116,2 cdefg |
91,4 |
87,3 |
9,3 |
2,1 |
1,5 |
|
Ambition |
5 |
116,0 bcdefg |
91,2 |
87,4 |
9,2 |
2,0 |
1,5 |
|
Ritmo |
15 |
116,0 defg |
91,6 |
87,1 |
9,5 |
2,0 |
1,5 |
|
Agrestis |
5 |
115,9 bcdefg |
91,5 |
86,7 |
8,8 |
2,0 |
1,4 |
|
Bill |
10 |
115,8 defg |
91,5 |
87,2 |
9,9 |
1,9 |
1,5 |
|
Perfector |
10 |
115,8 defg |
91,5 |
87,1 |
9,2 |
1,8 |
1,4 |
|
Hattrick |
15 |
115,7 dfg |
91,7 |
87,1 |
9,4 |
1,8 |
1,5 |
|
Solist |
20 |
115,6 dfg |
91,2 |
87,0 |
9,5 |
2,0 |
1,5 |
|
Frument |
5 |
115,6 defg |
91,1 |
86,4 |
9,1 |
2,1 |
1,4 |
|
Biscay |
10 |
115,5 dfg |
91,6 |
86,9 |
9,4 |
1,8 |
1,4 |
|
Abika |
10 |
115,2 g |
91,5 |
86,4 |
9,2 |
1,8 |
1,4 |
|
Galicia |
10 |
114,8 g |
91,1 |
86,7 |
9,7 |
1,8 |
1,5 |
|
Effekt af sort |
|
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
|
Effekt af år |
|
Sign. |
n.s. |
Sign. |
n.s. |
Sign. |
n.s. |
|
a,b,c,d,e,f,g) |
Sorter med forskellig bogstav er statistisk sikkert forskellige |
|
*) Effekt |
Statistisk sikker effekt (sign.) eller ej (n.s.) |
Der var sortseffekt på alle de parametre, der indgår i beregningen af foderenheder bortset fra råprotein i vårbyg. Der var desuden statistisk sikker effekt af år på alle egenskaber i vårbyg. I vinterhvede var der statistisk sikker effekt af år på FEsv, EFOSi og råfedt.
De største forskelle, der er fundet mellem sorter, er 7 FEsv pr. 100 kg i vårbyg og 4 FEsv pr. 100 kg i vinterhvede.
Perspektiver
De fundne sortsforskelle i vårbyg og vinterhvede forventes at være tilstrækkelige til en målrettet selektion efter energiværdi i kornforædlingen.
I nedenstående tabel 4 og 5 og figur 8 og 9 er vist relativt kerneudbytte i 2004.
Tabel 4. Byg. Relativt udbytte angivet i FEsv og hkg
|
Bygsort |
FEsv/ha relativ |
Hkg/ha relativ |
|
Cicero |
100 |
99 |
|
Dialog |
100 |
103 |
|
Nitrogen |
100 |
104 |
|
Landora |
101 |
99 |
|
Amalfi |
101 |
105 |
|
Otira |
102 |
105 |
|
Cellar |
102 |
101 |
|
Braemar |
103 |
101 |
|
Troon |
105 |
103 |
|
Justina |
106 |
107 |
|
Westminster |
106 |
104 |
|
Marigold |
107 |
106 |
|
SJ 2506 |
107 |
104 |
|
Scandium |
110 |
109 |
Figur 8. Byg, grafisk afbildning. Relativt udbytte angivet i FEsv og hkg
Tabel 5. Hvede. Relativt udbytte angivet i FEsv og hkg
|
Hvedesort |
FEsv/ha relativ |
HKg/ha relativ |
|
Grommit |
93 |
93 |
|
Tommi |
95 |
95 |
|
Biscay |
100 |
101 |
|
Skalmeje |
100 |
100 |
|
Watson |
100 |
100 |
|
Solist |
101 |
102 |
|
Agrestis |
101 |
102 |
|
Lexus |
102 |
102 |
|
Abika |
102 |
103 |
|
Perfector |
102 |
103 |
|
Inspiration |
104 |
103 |
|
Smuggler |
106 |
106 |
|
Glasgow |
106 |
104 |
|
Robigus |
106 |
105 |
Figur 9. Hvede, grafisk afbildning. Relativt udbytte angivet i FEsv og hkg
I tabel 6 og 7 og figur 8 og 9 er vist relativt kerneudbytte i 2004. Udbytterne er målt som hkg pr. ha fra Landsforsøgene®[5] og som FEsv pr. ha for de undersøgte sorter. Ved at angive udbyttet i FEsv pr. ha bliver rangeringen af sorter i forhold til udbytte delvis ændret. Som eksempel kan sammenlignes bygsorterne Nitrogen og SJ 2506, der begge har index 104 i kerneudbytte målt i hkg, men hvor Sj 2506 ligger 7 pct. højere end Nitrogen, hvis udbyttet måles i FEsv/ha.
Konklusion
Analyser af 22 sorter fra Landsforsøgene® 2003-2005 dokumenterer, at der er sortsforskelle i indholdet af foderenheder i vinterhvede og vårbyg. I vårbyg er der fundet højst 7 FEsv pr. 100 kg i forskel mellem sorter varierende fra 102 til 109 FEsv pr. 100 kg. I vinterhvede er der fundet højst 4 FEsv pr. 100 kg vist mellem sorter varierende fra 115-119 FEsv pr. 100 kg.
I en pilotundersøgelse af 4 sorter vinterbyg fra 2005 er der ligeledes fundet statistisk sikre sortsforskelle og den største forskel mellem sorter var 7 FEsv. Laveste målte energiindhold i byg fra 2005 var en vinterbygsort med 98 FEsv pr. 100 kg, mens højeste målte energiindhold var en vårbygsort med 109 FEsv pr. 100 kg.
Forskellene mellem sorter var stabile uanset lokalitet og dyrkningsår. Det betyder, at der ikke af hensyn til foderværdi skal vælges forskellige sorter afhængig af, hvor i Danmark kornet skal dyrkes. Desuden kan to sorter, der har forskellig foderværdi det ene år, også forventes at være forskellige et andet år.
Sammen med de øvrige kvalitetsparametre fra Landsforsøgene® vil energiværdi kunne inddrages i sortsforsøgene. Udbytte udtrykt som "FEsv pr. ha" vurderes at være en god parameter for valg af sort under hensyntagen til foderværdi.
Der var sortseffekt på alle de parametre, der indgår i beregningen af foderenheder bortset fra råprotein i vårbyg. Der var desuden statistisk sikker effekt af år på alle egenskaber i vårbyg. I vinterhvede var der statistisk sikker effekt af år på FEsv, EFOSi og råfedt.
Deltagere
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Landscentret, Planteavl og Landscentret, Svin.
Analyserne er foretaget af Steins Laboratorium og Analycen A/S.
Kornlaboratoriet på Koldkærgård har stået for håndtering og NIT-scan af alle prøverne.
Referencer
|
[1] |
Vils. E. og Sloth N.M. (2004): Næringsindhold i korn fra høsten 2004. Notat nr. 0434, Landsudvalget for Svin. |
|
[2] |
Knudsen K.E.B. (2004) Danmarks Jordbrugsforskning, Personlig meddelelse |
|
[3] |
Barletta A. (2003) Getting to grips with wheat variability, Feed. Tech. 7.7 |
|
[4] |
Nymand C. (2004) Resultater fra Monsanto, Hyologisk Tidsskrift, april 2004 |
|
[5] |
Sortsforsøg 2004, Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl. |
Appendiks 1
2003 og 2004, trin 1. Foderenheder i vårbyg og vinterhvede
Tabel 1. Vårbyg 2003 og 2004, trin1. Resultater på FEsv pr. 100 kg, EFOSi, EFOS og råprotein. Basis 15 pct. vand. Gennemsnit pr. sort udtaget fra 4 lokaliteter 2003 og 6 lokaliteter i 2004
|
Bygsort |
FEsv/100kg |
EFOSi, pct. |
EFOS, pct. |
Råprotein, |
|
Landora |
108,5 a |
82,2 a |
87,1 a |
8,9 |
|
Hydrogen |
108,1 a |
83,0 a |
86,3 a |
8,7 |
|
Prestige |
108,0 a |
81,7 a |
87,3 a |
8,6 |
|
Barke |
107,6 a |
82,2 a |
86,4 a |
8,7 |
|
Helium |
107,5 a |
81,9 a |
87,1 a |
8,8 |
|
Cicero |
107,2 a |
81,5 ab |
86,5 a |
8,3 |
|
Otira |
103,8 b |
79,8 b |
84,6 b |
8,3 |
|
Effekt af sort *) |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
n.s. |
|
a,b) |
Sorter med forskellig bogstav var statistisk sikkert forskellige |
|
*) Effekt |
Statistisk sikker sortseffekt (sign.) eller ej (n.s.) |
Tabel 2. Vinterhvede 2003 og 2004, trin1. Resultater på FEsv pr. 100 kg, EFOSi, EFOS og råprotein. Basis 15 pct. vand. Gennemsnit pr. sort udtaget fra 4 lokaliteter 2003 og 7 lokaliteter i 2004
|
Hvedesort |
FEsv/100kg |
EFOSi, pct |
EFOS, pct |
Råprotein, |
|
Grommit |
116,9 a |
88,5 a |
92,4 a |
10,2 a |
|
Deben |
116,0 ab |
87,7 ab |
91,3 b |
9,2 d |
|
Bill |
115,7 bc |
87,4 ab |
91,6 b |
9,9 ab |
|
Ritmo |
115,7 bc |
87,2 ab |
91,7 ab |
9,6 bc |
|
Hattrick |
115,5 bc |
87,4 ab |
91,7 ab |
9,4 cd |
|
Solist |
114,9 bc |
87,2 ab |
91,1 b |
9,7 bc |
|
Galicia |
114,7 c |
86,8 b |
91,3 b |
9,7 bc |
|
Effekt af sort *) |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
|
a,b,c,) |
Sorter med forskellig bogstav var statistisk sikkert forskellige |
|
*) Effekt |
Statistisk sikker sortseffekt (sign.) eller ej (n.s.) |
Appendiks 2
2004, trin 2. Foderenheder i vårbyg og vinterhvede
Tabel 3. Vårbyg 2004. Resultater på FEsv pr. 100 kg. Basis 15 pct. vand. gennemsnit pr. sort udtaget fra 5 lokaliteter
|
Bygsort |
FEsv/100kg |
|
SJ 2506, Nathalie |
109,8 a |
|
Braemar |
109,4 a |
|
Landora |
109,3 a |
|
Westminster |
109,2 a |
|
Troon |
108,5 a |
|
Cellar |
108,4 a |
|
Scandium |
108,4 a |
|
Cicero |
107,6 ab |
|
Marigold |
107,5 ab |
|
Justina |
105,5 bc |
|
Dialog |
103,8 c |
|
Otira |
103,8 c |
|
Amalfi |
103,2 c |
|
Nitrogen |
102,8 c |
|
Effekt af sort |
Sign. |
|
a,b,c) |
Sorter med forskellig bogstav var statistisk sikkert forskellige |
Tabel 4. Vinterhvede 2004. Resultater på FEsv pr. 100 kg, EFOSi, EFOS og råprotein. Basis 15 pct. vand.
Gennemsnit pr. sort udtaget fra 5 lokaliteter
|
Hvedesort |
FEsv/100kg |
|
Glasgow |
119,0 a |
|
Robigus |
118,2 ab |
|
Inspiration |
117,8 ab |
|
Watson |
117,2 ab |
|
Skalmeje |
116,9 bc |
|
Grommit |
116,7 bc |
|
Lexus |
116,5 bc |
|
Smuggler |
116,5 bc |
|
Tommi |
116,5 bc |
|
Solist |
115,8 bc |
|
Agrestis |
115,8 c |
|
Perfector |
115,7 c |
|
Biscay |
115,7 c |
|
Abika |
115,5 c |
|
Effekt af sort |
Sign. |
|
a,b,c) |
Sorter med forskellig bogstav var statistisk sikkert forskellige. |
Appendiks 3
2005 Trin3. Foderenheder i vårbyg, vinterhvede og vinterbyg
Tabel 5. Vårbyg 2005. Resultater på FEsv pr. 100 kg EFOS, EFOSi, råprotein, råfedt og råaske.
Basis 15 pct. vand. Gennemsnit pr. sort udtaget fra 5 lokaliteter i 2005
|
Sort |
FEsv |
EFOS |
EFOSi |
Råprotein |
Råfedt |
Råaske |
|
Nathalie |
108,5 ab |
86,5 |
82,3 |
8,9 |
2,2 |
1,7 |
|
Landora |
107,9 ab |
85,5 |
82,0 |
9,5 |
2,4 |
1,6 |
|
Hydrogen |
107,7 ab |
86,2 |
81,5 |
9,3 |
2,2 |
1,6 |
|
Barabas |
107,3 ab |
85,7 |
81,5 |
9,0 |
2,3 |
1,7 |
|
Prestige |
107,2 ab |
86,1 |
81,1 |
8,8 |
2,2 |
1,7 |
|
Cicero |
106,9 ab |
86,2 |
80,8 |
9,0 |
2,1 |
1,6 |
|
LP 1036. |
106,7 ab |
85,2 |
81,2 |
8,7 |
2,2 |
1,6 |
|
Scandium |
105,8 bc |
84,7 |
80,5 |
8,6 |
2,3 |
1,7 |
|
Justina |
104,1 c |
84,0 |
78,9 |
8,8 |
2,4 |
1,7 |
|
Ankara |
102,3 cd |
82,6 |
78,1 |
8,7 |
2,4 |
1,7 |
|
Keops |
102,1 cd |
82,8 |
78,4 |
8,7 |
2,2 |
1,8 |
|
Otira |
101,9 d |
82,8 |
78,4 |
9,0 |
2,1 |
1,8 |
|
Amalfi |
101,8 d |
82,3 |
78,1 |
9,0 |
2,3 |
1,7 |
|
Effekt af sort |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
Tabel 6. Vinterhvede 2005. Resultater på FEsv pr. 100 kg EFOS, EFOSi, råprotein, råfedt og råaske.
Basis 15 pct. vand. Gennemsnit pr. sort udtaget fra 5 lokaliteter i 2005
|
Sort |
FEsv |
EFOS |
EFOSi |
Råprotein |
Råfedt |
Råaske |
|
Glasgow |
119,6 a |
92,8 |
88,1 |
9,1 |
2,6 |
1,4 |
|
Skalmeje |
117,8 bc |
92,4 |
87,8 |
9,5 |
2,1 |
1,3 |
|
Inspirat |
117,7 bc |
91,9 |
88,3 |
9,5 |
2,1 |
1,4 |
|
Smuggler |
117,6 bcd |
92,2 |
87,0 |
9,3 |
2,4 |
1,4 |
|
Robigus |
117,5 bcd |
92,4 |
87,0 |
9,2 |
2,3 |
1,5 |
|
Ritmo |
116,7 bcde |
91,5 |
86,8 |
9,3 |
2,3 |
1,5 |
|
Samyl |
116,7 bcde |
91,8 |
86,7 |
9,2 |
2,2 |
1,4 |
|
Solist |
116,7 bcde |
91,8 |
86,6 |
9,4 |
2,3 |
1,5 |
|
Deben |
116,6 bcde |
91,5 |
86,5 |
9,3 |
2,4 |
1,5 |
|
Ambition |
116,5 bcde |
91,1 |
87,0 |
9,2 |
2,3 |
1,5 |
|
Hattrick |
116,3 bcde |
92,1 |
86,3 |
9,4 |
2,1 |
1,4 |
|
Perfecto |
116,1 cde |
91,2 |
86,8 |
9,3 |
2,1 |
1,4 |
|
Frument |
116,0 de |
91,0 |
86,0 |
9,1 |
2,4 |
1,4 |
|
Biscay |
115,7 e |
91,2 |
86,6 |
9,6 |
2,1 |
1,4 |
|
Abika |
115,2 e |
91,2 |
86,0 |
9,2 |
2,1 |
1,4 |
|
Effekt af sort |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
n.s. |
Sign. |
n.s. |
Tabel 7. Vinterbyg 2005. Resultater på FEsv pr. 100 kg EFOS, EFOSi, råprotein, råfedt og råaske.
Basis 15 pct. vand. Gennemsnit pr. sort udtaget fra 5 lokaliteter i 2005
|
Sort |
FEsv |
EFOS |
EFOSi |
Råprotein |
Råfedt |
Råaske |
|
Campanille |
105,1 a |
84,6 |
79,9 |
8,9 |
2,3 |
1,8 |
|
Amarena |
102,6 b |
82,9 |
78,4 |
8,8 |
2,4 |
1,9 |
|
Chess |
102,3 b |
83,3 |
78,3 |
9,3 |
2,2 |
1,9 |
|
Lonni |
98,2 c |
82,1 |
75,1 |
9,1 |
2,0 |
2,0 |
|
Effekt af sort |
Sign. |
Sign. |
Sign. |
n.s. |
Sign. |
n.s. |