Med stigende kuldstørrelse øges kravet til soens mælkeydelse. En tidligere afprøvning har vist, at når kuldstørrelsen øges fra 11 til 13 diende grise, falder fravænningsvægten pr. gris med cirka 600 gram.
For at øge grisenes tilvækst er det undersøgt, om et tilskud af sødmælkspulver til grise i store kuld (12,2 grise/kuld) i hele diegivningsperioden kunne sikre grisene en højere tilvækst og overlevelse.
Efter faring blev 30 kuld pattegrise inddelt i tre grupper. Grisene i gruppe 1 fungerede som kontrol uden supplerende fodring, mens grisene i gruppe 2 og 3 blev tilbudt supplerende fodring i form af sødmælkspulver opløst i vand i et forhold, så tildelingen svarede til somælkens energiindhold (somælk) eller det dobbelte af somælkens indhold (dobbelt).
I gennemsnit voksede grisene i kontrolgruppen med 238 gram pr. dag. Det svarer til, at søerne leverede mælk til en kuldtilvækst på 2,7 kg pr. dag.
Grisene optog i gennemsnit 17,5 og 21 kg sødmælkspulver (tørstof) pr. kuld i de to forsøgsgrupper. Der var store forskelle på optagelsen imellem kuld. Tildelingen af dobbelt koncentration af sødmælkspulver øgede optagelsen af mælkepulver med cirka 20 procent.
Selv om grisene i forsøgsgrupperne i gennemsnit optog 1,3 kg mælkepulver pr. gris i diegivningsperioden, var der ingen forskel på tilvæksten i forhold til grisene i kontrolgruppen. Dette svarer ikke til tidligere danske og udenlandske undersøgelser, hvor der er fundet en positiv effekt på fravænningsvægten af supplerende fodring med sødmælkserstatning.
Den manglende tilvækst i denne undersøgelse er ikke afklaret. Det diskuteres, om årsagen var, at søerne i kontrolgruppen allerede passede grisene optimalt (2,7 kg kuldtilvækst pr. dag), at grisene i forsøgsgruppen optog mindre somælk, at mælkepulveret indeholdt mindre fedt end forventet eller at grisene blev syge af mælkepulveret.
Tildeling af opløst sødmælkspulver til pattegrise i store kuld bevirkede ikke en højere tilvækst i dieperioden.
Baggrund
Soens mælkeproduktion er den vigtigste faktor for pattegrisens vækst. Dette betyder, at somælken ofte er begrænsende for fravænningsvægten [4], [5]. En afprøvning viste, at fravænningsvægten steg med 600 gram, hvis kuldstørrelsen hos soen blev reduceret fra 13 til 11 grise pr. kuld [8]. Ved at reducere kuldstørrelsen kan fravænningsvægten pr. gris øges, men antal producerede grise pr. faresti vil samtidig falde.
I danske afprøvninger er det ikke lykkedes at øge soens mælkeydelse ved at øge soens foderoptagelse. Foderoptagelsen i diegivningsperioden får i stedet betydning for, hvor meget soen taber sig i diegivningsperioden [2], [9].
Pattegrise, der fravænnes efter fire ugers diegivning, når ikke at optage så meget tørfoder eller opblødt foder, at fravænningsvægten øges hos disse [12].
Udenlandske undersøgelser viser, at når pattegrise tildeles supplerende mælkeerstatning i diegivningsperioden opnås fra 0,6 til 1,6 kg højere fravænningsvægt [1], [3], [4], [5], [12], [15]. Ældre danske undersøgelser har vist, at grisene vejede cirka 400 gram mere ved fravænning, hvis de fik somælkserstatning i diegivningsperioden [6], [7]. Det er uklart, hvor stor effekt der kan opnås under aktuelle danske forhold, hvor kuldstørrelsen er øget, søernes genetik er ændret med hensyn til især kødprocent og daglig tilvækst, og hvor der tildeles betydeligt mere foder i farestalden i forhold til de nævnte undersøgelser.
Det er ikke klart, om grisene primært mangler fedt, sukker eller protein fra somælken for at optimere tilvæksten. Umiddelbart vil et tilskud, der ligner somælk, kunne dække grisenes behov, men det er muligt, at grisene har et vækstpotentiale, der overstiger tarmsystemets volumen. Derfor er det relevant også at undersøge, om tildeling af et koncentreret tilskud har effekt.
Hvis grisene tilbydes somælkserstatning i diegivningsperioden, er det muligt, at de optager mindre af soens mælk. Dette er ikke ønskeligt, da soen så yder for lidt i diegivningsperioden, og grisene går glip af de antistoffer og vækstfaktorer, som udskilles med somælken.
Denne afprøvning skulle afklare, hvor meget somælkserstatning pattegrise kan optage, når de samtidig dier soen. Desuden skulle vækstpotentiale, sundhed og dødelighed beskrives for grise, der tilbydes supplerende somælkserstatning i diegivningsperioden. Endelig skulle det undersøges, om søerne yder mindre mælk, når grisene har alternative kilder til ernæring.
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført i én besætning med 600 årssøer. Sundhedsstatus var SPF, positiv for mycoplasma hyopneumonia, AP5 og AP12. Søerne blev opstaldet i traditionelle farestier med fast gulv og 40 pct. triangelrist bagest i lejet. Der blev fodret to gange dagligt den første uge efter faring, og herefter tre gange dagligt. Diegivningsfoderet var en indkøbt færdigblanding. Der var fri adgang til drikkevand i velfungerende ventiler, der gav over fire liter pr. minut. Pattegrisene havde en drikkenippel, der ydede 0,5-0,6 liter pr. minut. Søerne var primært indkøbte YL-polte, men en del søer var egne LYL. Der blev løbet med sæd fra indkøbte D-orner. Besætningen gennemførte 3-ugers drift med 24 dages fravænning. Grisene blev kastreret og fik klippet haler dag 3 efter fødsel. Samtidig blev der behandlet imod coccidier med Baycox. Efter fødsel blev kuldet standardiseret efter grisenes størrelse, og der blev kuldudjævnet til cirka 13 grise pr. kuld under hensyntagen til antal funktionelle patter. Grisene havde en varmelampe de første 2-3 dage efter fødsel, og havde derefter en overdækning over et leje med gulvvarme.
Grisene fik tildelt en håndfuld savsmuld dagligt, og fik også en kop valset havre. Jern tildeltes i form af strøjern fra dag 2 og hver 2. eller 3. dag indtil de havde fået fem gange. Én håndfuld smågrisefoder blev tildelt på gulvet fra grisene var cirka otte dage gamle.
Ved forsøgsstart blev der udvalgt 30 1-4 dage gamle kuld med et stort antal grise i kuldene, og hvor søerne ikke havde været syge efter faring. Der indgik 10 kuld pr. gruppe. Kuldene blev inddelt i en kontrolgruppe og i to forsøgsgrupper ved lodtrækning. Førstekuldssøer indgik ligeligt i grupperne. Det blev tilstræbt, at der var 13 grise i kuldet, dog fik søerne ikke flere grise, end antallet af funktionelle patter. Grisene blev øremærket og vejet med 10 grams nøjagtighed. De grise, der var med i forsøget, måtte ikke flyttes til andre søer, med mindre der var fare for grisenes overlevelse. Søerne blev rygspækskannet med en Kraut-Krämer rygspækskanner ved start og afslutning af afprøvningen.
Den tildelte mælk var fremstillet ud fra spraytørret sødmælkspulver (Milex 126, Arla, Appendiks – tabel 4). Der blev afvejet 200 gram mælkepulver (somælk) eller 400 gram mælkepulver (dobbelt) pr. liter lunkent vand. Mælken blev tildelt manuelt kl. 8:00, 12:00, 16:00 og 22:00. Før hver tildeling måltes overskydende mælk efter sidste tildeling ud, og truget blev vasket i varmt sæbevand, og efterfølgende skyllet i rent vand. Baseret på det enkelte kulds forbrug blev der hver gang tildelt mere mælk, end det var forventet, at grisene ville optage i den efterfølgende periode. Kl. 22:00 blev der blot tildelt ekstra mælk i de trug, der var tomme på dette tidspunkt.
Tabel 1. Forsøgsdesign (for detaljer se appendiks - tabel 5)
|
Gruppe |
Kontrol |
Somælk |
Dobbelt |
|
Antal kuld |
10 |
10 |
10 |
|
Koncentration af |
Ingen tildeling |
Koncentration som |
Dobbelt koncentration |
|
Blandingsforhold |
---- |
200 g pr. liter vand |
400 g pr. liter vand |
Grisene blev vejet enkeltvis med 100 grams nøjagtighed mandag, onsdag og fredag. Sygdomsbehandlinger og dødsfald blev registreret. Efter 22 dage blev grisene vejet sidste gang. Samtidig blev søernes foderoptagelse registreret i form af foderkassens indstilling. Udvejning fra fire foderkasser viste, at en indstilling på én liter svarede til en daglig foderoptagelse på to kg foder ved tre daglige udfodringer.
Resultater og diskussion
Der indgik 10 kuld i hver gruppe med i gennemsnit 12,2 grise pr. kuld efter kuldudjævning. Det var nødvendigt at udskifte to søer i gruppe 1 og en so i gruppe 2 og 3 (Appendiks - tabel 1). Der måtte ikke flyttes grise i løbet af afprøvningen. Et kuld grise og fire søer blev behandlet med antibiotika i forsøgsperioden (Appendiks - tabel 2). I øvrigt blev der kun foretaget to enkeltbehandlinger af grise.
Tabel 2. Resultat af afprøvningen
|
Gruppe |
Kontrol |
Somælk |
Dobbelt |
|
Antal kuld |
10 |
10 |
10 |
|
Kuldnummer |
3,8 |
2,9 |
3,8 |
|
Grise pr. kuld ved start |
12,0 |
12,2 |
12,3 |
|
Grisenes alder ved start, dage |
2,4 |
2,6 |
2,1 |
|
Vægt ved start, kg |
1,9 |
1,7 |
1,8 |
|
Grisenes optagelse af mælkepulver, kg tørstof/kuld |
- |
17,5 |
21 |
|
Pattegrisedødelighed, pct. |
5 |
5 |
9 |
|
Antal fravænnede grise pr. kuld |
11,4 |
11,6 |
11,3 |
|
Fravænningsvægt, kg pr. gris |
7,2 |
6,8 |
6,9 |
|
Soens rygspæktykkelse ved start, mm |
17 |
17 |
18 |
|
Soens rygspæktykkelse ved slut, mm |
15 |
14 |
15 |
|
Soens foderoptagelse ved slut, kg pr. dag |
9,6 |
9 |
9,2 |
Der var ingen statistisk sikre forskelle på grupperne.
Figur 1. Det daglige forbrug af mælkepulver i de to forsøgsgrupper (angivet i gram mælkepulver pr. kuld)
Figur 1 viser, at forbruget af mælkepulver steg kraftigt de første dage. Efter en uge stabiliserede forbruget sig, og udviste en tendens til at aftage igen. I gruppen ”somælk”, optog hver gris i gennemsnit 1,5 kg mælkepulver i løbet af de 22 forsøgsdage. I gruppen på dobbelt koncentration (dobbelt) optog hver gris i gennemsnit 1,8 kg mælkepulver. Den højere koncentration lokkede således 20 procent mere mælkepulver i grisene. Den højere foderoptagelse i ”dobbelt” gruppen var tydeligst i anden forsøgsuge. I anden uge var volumen således med til at begrænse energioptaget. I uge 1 og 3 var der samme energioptag i begge grupper (samme mængde tørstof), men dermed stor forskel i det optagne volumen. Forbruget af mælkepulver pr. kuld varierede betydeligt, idet et kuld optog fra 10 til 35 kg mælkepulver i forsøgsperioden.
Der var ikke statistisk sikker forskel på tilvækst eller fravænningsvægt i de tre grupper (figur 2). Fravænningsvægten var statistisk sikkert påvirket af startvægten (figur 3).
Figur 2. Daglig tilvækst i de tre grupper, udtrykt som vægt pr. gris pr. diedag
Grisene blev vejet hver 2. eller 3. dag (figur 2). Den daglige tilvækst var i gennemsnit 234 gram pr. dag. Der var ikke forskel på tilvæksten mellem grupperne. Den daglige tilvækst var statistisk sikkert påvirket af grisenes startvægt og af dieuge. Grisene voksede kun 38 gram (16 pct.) mere pr. dag i uge 3 i forhold til uge 1.
Tabel 3. Daglig tilvækst fordelt på uger og grupper
|
Gruppe |
Kontrol |
Somælk |
Dobbelt |
|
Tilvækst uge 1, g/dag |
204 |
197 |
204 |
|
Tilvækst uge 2, g/dag |
248 |
260 |
258 |
|
Tilvækst uge 3, g/dag |
255 |
236 |
231 |
|
Tilvækst gennemsnit, g/dag |
238 |
234 |
231 |
Figur 3. Fravænningsvægt i de tre grupper ved stigende startvægt. Nogle af grupperne manglede grise i enkelte af intervallerne, hvorfor der mangler stykker af kurverne
Startvægten havde stor betydning for fravænningsvægten. Hvis en gris vejede 1 kg mere ved start, så vejede den cirka 2,5 kg mere ved slut.
Mælketildelingen skulle især hjælpe de mindste grise, der kan have svært ved at klare sig ved yveret, men figur 3 viser, at der ikke var forskel på fravænningsvægten for hverken små eller store grise.
Figur 4. Fordelingskurver for daglig tilvækst
Fordelingen af grisenes tilvækst er vist i figur 4. Der var samme spredning i alle tre grupper, hvilket viser, at der ikke var flere grise med lav eller høj tilvækst i forsøgsgrupperne. En større spredning ville ses, hvis enkelte grise havde negative eller positive effekter af mælketildelingen.
Baseret på litteraturen burde forbruget af mælkepulver medføre, at grisene i forsøgsgrupperne havde taget cirka 1 kg ekstra på. I praksis var der ikke statistisk sikker forskel på grisenes vægt ved fravænning. Det er ikke afklaret, hvorfor der ikke blev observeret effekt af tildelingen. Mulige forklaringer diskuteres i tabel 4.
Tabel 4. Forslag til forklaring på den manglende positive effekt af tildeling af mælkepulver
|
A. |
Grisene i forsøgsgrupperne kan have optaget mindre somælk. Hvis dette er tilfældet, har grisene nedsat optagelsen af somælk med nøjagtigt samme mængde, som de har optaget erstatning. Baseret på, at der ikke var forskel på søernes ædelyst eller tab af rygspæk, kan dette ikke dokumenteres. Det lille talmateriale kan dog heller ikke afkræfte denne hypotese. |
|
B. |
Grisene i forsøgsgrupperne fik en diætetisk betinget diarré, så de ikke kunne udnytte mælkepulveret. Omfanget af diarré hos grisene var ikke så stort, at driftslederen valgte at behandle grisene. Hvis en del af grisene i forsøgsgrupperne var blevet syge af diarré, og dermed havde haft en lav tilvækst, burde nogle grise uden sygdom stadig have haft en høj tilvækst, der forklarede at gennemsnittet var det samme. Dette burde give en større spredning i forsøgsgrupperne. Dette blev dog ikke observeret (figur 4). |
|
C. |
Grisene kunne ikke omsætte mælkepulveret. Mælkepulveret var fremstillet ved spraytørring ved lav temperatur, og er godkendt til human anvendelse. |
|
D. |
Grisenes potentiale for vækst var allerede udnyttet optimalt i kontrolgruppen. Søerne i kontrolgruppen ydede mælk til i gennemsnit 2,7 kg daglig tilvækst, så grisene var i gennemsnit godt forsynede (235 gram daglig tilvækst). Det er dog usandsynligt, at der ikke har været kuld, der kunne udnytte mere energi end søerne forsynede dem med, eller i det mindste enkelte grise i nogle af kuldene, der kunne vokse mere end de gjorde. |
|
E. |
Grisene kunne ikke udnytte mælkepulverettil vækst. Mælkepulveret indeholdt ikke så meget fedt som somælk, og det er sandsynligt, at grisene primært manglede fedt og sekundært protein til tilvækst (se Appendiks – tabel 5). En undersøgelse har vist, at en blanding med kun 2 procent fedt i mælkeerstatningen kunne ernære 10 dage gamle fravænnede grise som eneste foderkilde[10]. Det kan også undre, at grisene ikke i det mindste har udnyttet det fedt, der trods alt var i mælken. Med en gennemsnitlig optagelse på cirka 1,5 kg mælkepulver pr. gris har hver forsøgsgris i gennemsnit optaget cirka 400 gram fedt i forsøgsperioden uden at aflejre dette som tilvækst. |
|
F. |
Pattegrisene i kontrolgruppen udnyttede tørfoderet. Der blev kun tildelt én håndfuld tørfoder pr. dag. Der er ikke tidligere opnået ekstra tilvækst ved at tildele pattegrise under 24 dage tørfoder [14]. |
I en tidligere afprøvning [8] blev der lagt henholdsvis 11 og 13 grise til søerne. Her var der en statistisk sikker forskel på den daglige tilvækst på henholdsvis 220 og 190 gram pr. dag i de to grupper. I de store kuld i den aktuelle afprøvning havde kontrolgruppen en tilvækst på 238 gram pr. dag, hvilket er mere end tilvæksten i de ”små” kuld i den tidligere afprøvning. Det er således muligt, at søernes mælkeydelse i indeværende afprøvning har dækket grisenes vækstpotentiale.
Søernes energibalance
Der var ikke statistisk sikker forskel på søernes foderoptagelse ved fravænning eller på søernes huldtab i diegivningsperioden imellem de tre grupper af søer. Søerne har tilsyneladende optaget og udskilt lige meget energi, uanset om grisene blev tildelt ekstra energi og protein. Dette passer godt med den subjektive observation, at uanset gruppe var grisene yderst aktive ved yveret ved hver diegivning.
Konklusion
Fire daglige tildelinger af en opløsning af sødmælkspulver til diende grise medførte ingen statistisk sikker ændring af tilvækst, dødelighed eller sygelighed. Hvert kuld optog cirka 18 kg mælkepulver i de 22 forsøgsdage. Der var stor forskel på forbruget imellem de enkelte kuld.
I flere undersøgelser har tildeling af supplerende mælk til diende grise øget fravænningsvægten med 0,5 til 1,5 kg pr. gris. I denne undersøgelse, hvor sødmælkspulver blev tildelt grise i store kuld, var der ingen effekt af tildelingen, der kunne berettige omkostningen til mælkepulver eller den øgede arbejdsindsats.
I store kuld vokser pattegrise i gennemsnit 235 gram pr. dag.
Referencer
|
[1] |
Azain J.M., T. Tomkins, J.S. Sowinski, R.A. Arentson & D.E. Jewell (1996): Effect of supplemental pig milk replacer on litter performance: Seasonal variance in response. Journal of Animal Science. 74. 2195-2202 |
|
[2] |
Danielsen, V. og P. Thybirk (1985): Sammenligning af tre fodernormer til diegivende søer. Meddelelse nr. 600, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
|
[3] |
Dunshea F.R., D.J. Kerton, P.J. Eason & R.H. King (1999): Supplemental skim milk before and after weaning improves growth performance of pigs. Australian Journal of Agricultural Research. 50. 1165-1170 |
|
[4] |
Hurley W.L. (2001): Mammary gland growth in the lactating sow. Livestock Production Science. 70, 149-157 |
|
[5] |
King .H., J.M. Boyce & F.R. Dunshea (1998): Effect of supplemental nutrients on the growth performance of suckling pigs. Australian Journal of Agricultural Research. 49, 883-887 |
|
[6] |
Andersen, A.; (1985): Afprøvning af mælkeblanding til pattegrise i diegivningsperioden. Meddelelse nr. 71, Landsudvalget for Svin. |
|
[7] |
Andersen, A.; (1985): Fodring af pattegrise. Meddelelse nr. 94, Landsudvalget for Svin. |
|
[8] |
Thorup, F.; (2002): 11 eller 13 pattegrise per kuld. Meddelelse nr. 585, Landsudvalget for Svin. |
|
[9] |
Sørensen, G.; (2005): Tørfoder efter ædelyst til diegivende søer. Meddelelse nr. 686, Landsudvalget for Svin. |
|
[10] |
Oliver, W. T.; Touchette, K. J.; Coalson, J. A.; Whisnant, C. S. ; Brown, J. A.; Mathews Oliver, S. A.; Odle, J.; Harrell, R. J.; (2005): Pigs weaned from the sow at 10 days of age respond to dietary energy resource of manufactured liquid diets and exogenous porcine somatotropin (pST). J. Anim. Sci. 83, 1002-1009 |
|
[11] |
Pluske, J. R., I. H. Williams & F. X. Aherne (1995): Nutrition in the neonatal pig. In: The neonatal pig, Ed. M. A. Varley, CAB. Kap. 7, p 187-235. |
|
[12] |
Wolter B.F., M. Ellis; B.P. Corrigan & J.M. DeDecker (2002): The effect of birth weight and of supplemental milk replacer to piglets during lactation on preweaning and postweaning growth performance and carcass characteristics. Journal of Animal Science. 80. 301-308 |
|
[13] |
Danielsen, V. (2003): Fodringsstrategier for diegivende søer. Danmarks JordbrugsForskning, Grøn viden – Husdyrbrug nr. 33. 8 pp |
|
[14] |
Callesen, J; Ibsen, M. S. (2003): Opblødt foder til pattegrise. Meddelelse nr. 610, Landsudvalget for Svin. |
|
[15] |
Johnston M.E., Cabrera, R.; Boyd, R.D.; Vignes J. (2003): Impact of milk supplementation on primiparous and multiparous females` performance and piglets` growth during pre- and post-weaning periods. Journal of Animal Science. 81, Suppl. 1. 17 |
Deltagere:
Volontør Astrid Kjærulff Sørensen, Registreringstekniker Roald Koudal, Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Afprøvning: 861
Appendiks
Tabel 1. Årsager til at søer blev skiftet ud
|
Oprindelig so |
Gruppe |
Ny so |
Efter antal diedage |
Årsag |
|
1153 |
Kontrol |
2380 |
14 |
Skuldersår |
|
1081 |
Kontrol |
2507 |
14 |
Skuldersår |
|
1068 |
Somælk |
1301 |
1 |
Ingen mælk |
|
1389 |
Dobbelt |
2858 |
9 |
Fundet død |
Tabel 2. Behandlinger af søer og kuld
|
Sonummer |
Gruppe |
Efter antal diedage |
Årsag |
|
1391 |
Kontrol |
3 |
Alle grise behandlet for diarré |
|
|
|
14 |
Soen behandlet for dårlig ædelyst |
|
1296 |
Somælk |
3 |
Soen behandlet for yverbetændelse |
|
1388 |
Somælk |
17 |
Soen behandlet for halthed |
|
2589 |
Dobbelt |
1 |
Soen behandlet for farefeber |
Tabel 3. Dødsårsager for 23 pattegrise
|
Sult |
Klemt |
Diarré |
Anden årsag |
Flyttet, ellers død |
|
5 |
9 |
1 |
3 |
5 |
Tabel 4. Kemisk sammensætning i pct. af Milex 126, Whole milk powder
|
Mælkeprotein |
24,5-27 |
|
Laktose |
37-39 |
|
Mælkefedt, min. |
26 |
|
Aske |
6,0-6,5 |
|
Fugtighed, maks. |
3,2 |
|
Mælkesyre, maks. |
0,15 |
|
Energi kJ/100g |
2.075 |
Tabel 5. Sammensætning af somælk, sammenlignet med indholdet i de to forsøgsblandinger (gram pr. liter mælk)
|
Indholdsstof |
Somælk[11] |
Somælk[13] |
Gruppe 1 |
Gruppe 2 |
|
Protein |
56 |
56 |
72 |
144 |
|
Laktose |
49 |
51 |
76 |
152 |
|
Fedt |
101 |
72 |
52 |
104 |
|
Energi kJ |
6.160 |
5.200 |
4.150 |
8.300 |