Fodring af polte i opvækstperioden

To forskellige fodringsstrategier til danske LY-polte er blevet undersøgt i seks besætninger, som havde forskellige opstaldnings- og udfodringssystemer. Følgende fodringsstrategier blev undersøgt:

Afprøvningen viste, at det var muligt at øge rygspæktykkelsen statistisk sikkert på poltenes løbetidspunkt ved at anvende fodringsstrategi 2, men det havde ingen effekt på alder ved udsætning, afgangsårsag eller antal fødte grise pr. kuld fra indsættelse til afgang. Det påvirkede ikke poltenes senere reproduktion eller holdbarhed, at aminosyreindholdet i foderet blev reduceret og energitildelingen blev øget.

Afprøvningen viste, at poltenes rygspæktykkelse kunne påvirkes ved fodertildelingen i perioden 100–140 kg, men det påvirkede ikke de senere reproduktionsresultater og udsætningsårsager. Afprøvningen er gennemført med polte, der havde en rygspæktykkelse i intervallet 12–18 mm på løbetidspunktet, det må derfor anbefales, at poltenes rygspæktykkelse er inden for dette interval, når de løbes første gang.  

Baggrund

Selektion for højere tilvækst og kødprocent har betydet en løbende reduktion i poltenes fedtindhold på løbetidspunktet. Flere udenlandske undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem poltenes huld (P2 - punktet) ved første løbning og deres livstidsproduktion af grise [1]. Den større livstidsproduktion er opnået ved forbedrede reproduktionsresultater og senere udsætning af soen. De bedste reproduktionsresultater i løbet af fem kuld blev opnået for polte, der ved første løbning vejede mellem 125–145 kg og havde en rygspæktykkelse (P2) på 18-20 mm [5].

I et engelsk forsøg med fem forskellige racer forsøgte man at ændre poltenes fedtindhold på løbetidspunktet ved at ændre fodringen [4]. Dette blev opnået ved at ændre forholdet mellem foderets indhold af protein og energi, således at poltene havde en tilvækst på 100 gram kød pr. dag og 250 gram fedt pr. dag i en periode på 6–7 uger før løbning. I perioden blev poltenes vægt øget med cirka 30 kg, og rygspæktykkelsen (P2) blev øget med cirka 6 mm. Forsøget viste, at polte med en rygspæktykkelse på 18–20 mm efterfølgende havde en længere holdbarhed og at væsentlig færre polte blev udsat med årsagerne benproblemer og lav mælkeydelse. 

De ovennævnte undersøgelser er ikke gennemført med danske LY-polte, derfor er det ikke muligt at overføre resultaterne direkte til danske forhold. I avlsmålet for L og Y indgår kuldstørrelse og der opnås en fremgang på 0,3 grise pr. år. Derudover har danske LY-polte generelt et højere genetisk niveau for kødtilvækst end racerne, som indgik i den engelske undersøgelse.

Der er gennemført en mindre undersøgelse med LY-polte. I vægtintervallet cirka 60 kg til 100 kg blev polte fodret med forskellige proteinniveauer (diegivnings- henholdsvis drægtighedsblanding). En reduktion af foderets proteinindhold med 20 procent medførte en reduktion i kødprocenten på 0,9 enheder og den daglige tilvækst faldt med 160 gram [5]. Når polte mangler protein i vægtintervallet cirka 60 til 100 kg tyder det på, at væksthastigheden tilpasses kødaflejringen frem for fedtaflejringen. Dette sammenholdt med vækstkurver for danske grise betyder, at det er mest optimalt at påvirke kroppens sammensætning i vægtintervallet fra cirka 100 kg og frem til 1. løbning ved cirka 140 kg.

Det vil være en stor økonomisk gevinst for dansk svineproduktion at øge livstidsproduktionen for søerne gennem forbedret holdbarhed og reproduktion. Derfor er det vigtigt at undersøge effekten af at bruge et proteinfattigt foder suppleret med en større energitilførsel i den sidste del af poltenes vækstperiode (100-140 kg).

Afprøvningens formål var at undersøge, om en ændring af poltenes fedt- og kødindhold på løbetidspunktet ved brug af forskellige foderblandinger i opvækstperioden havde effekt på de senere søers reproduktionsresultater og holdbarhed.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i seks produktionsbesætninger, som modtog LY-polte fra opformeringsbesætninger. Poltene blev indsat parvis i forsøg over cirka 12 måneder. Produktiviteten i deres efterfølgende so-liv blev registreret frem til udsætning fra besætningerne.

Besætninger

Der var udvalgt seks produktionsbesætninger med forskellige opstaldnings- og udfodringssystemer, således at besætningerne var repræsentative for danske sobesætninger. Løsdrift og individuelt opstaldede søer, indkøbt kontra hjemmeblandet foder og tørfoder kontra vådfoder var de vigtigste kriterier.

Det var et krav, at besætningerne skulle bruge både diegivnings- og drægtighedsfoder til søer, samt at blandingerne skulle være afstemt efter gældende normer [2].

Grupper

LY-poltene blev ved modtagelsen delt i to ens grupper efter poltenes gennemsnitsvægt. Poltene blev øremærket ved fødslen, og kuldsøskende indgik i begge grupper.

Alle poltene blev fodret med slagtesvinefoder efter ædelyst indtil cirka 60 kg og derefter med 2,5 FEsv diegivningsfoder pr. dag frem til cirka 100 kg, hvor fodringsforsøget startede. 

Fra cirka 100 kg til cirka 140 kg blev poltene fodret efter to forskellige fodringsstrategier (se tabel 1).

Tabel 1. Fodringsstrategier for polte i vægtintervallet 100–140 kg

Polteblandingen indeholdt mindre protein og mere energi end diegivningsblandingen (se appendiks 1).

Fodringen var tilrettelagt således, at polte, der fulgte fodringsstrategi 1, skulle have 22 procent højere indhold af aminosyrer og 20 procent mindre energi pr. dag end polte, som fulgte fodringsstrategi 2.

Det var forventet, at fodringsstrategierne ville medføre en forskel i poltenes rygspæktykkelse på cirka 3 mm, på det tidspunkt hvor de skulle løbes.

Efter løbning blev alle poltene fodret med besætningernes almindelige foderblandinger.

Foder

Besætningernes egne foderblandinger blev anvendt i hele afprøvningsperioden. Blandingernes indhold af næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer [2] og indholdet blev løbende kontrolleret via foderanalyser. Polteblandingen blev produceret af Aller Mølle og blev løbende leveret i sække til de seks produktionsbesætninger.

Skanning og vejning

Omkring halvdelen af poltene blev skannet for rygspæktykkelse og vejet ved fodringsforsøgets start ved cirka 100 kg og igen ved løbning. Rygspækmålingen blev foretaget af samme person, der anvendte apparatet Kräut Kramer i punktet P2 og 7 cm foran og bagved punktet P2 [6].

Registreringer

Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne. Disse registreringer blev suppleret med registrering af årsager til udsætning af søer. Årsagen til udsætning af søer blev foretaget af den enkelte afprøvningsvært.

Analyser

Der blev udtaget foderprøver af alle blandingerne. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

De primære måleparametre var: Alder ved afgang fra besætning og totalfødte grise pr. kuld. De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Ændring i rygspæktykkelse fra cirka 100 til 140 kg, årsager til udsætning fra besætning, faringsprocent og spildfoderdage pr. kuld.

Resultater og diskussion

Polteblandingens beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer er vist i appendiks 1. Protein / aminosyreindholdet var cirka 9 procent højere end forventet, mens der var god overensstemmelse med hensyn til indholdet af FEsv. I appendiks 1 findes også det gennemsnitlige beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer i de diegivningsblandinger, som blev anvendt til poltene. I gennemsnit viste analyserne, at der var mere protein/aminosyre i diegivningsblandingerne end deklareret.

Næringsstofforsyning

Ud fra foderanalyserne kan det beregnes, at poltene, der fulgte fodringsstrategi 2, fik 15 procent mindre aminosyre og 15 procent mere energi pr. dag i forhold til de polte, som fulgte fodringsstrategi 1. Det var planlagt, at der skulle have været en forskel på 22 procent aminosyrer pr. dag mellem grupperne. Den forventede underforsyning med aminosyrer har således været mindre end planlagt. Dette er sandsynligvis en del af årsagen til, at forskellen i rygspæktykkelsen mellem poltene, der fulgte de to foderstrategier, var mindre end planlagt.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er det kun de gennemsnitlige resultater fra rygspækmålingerne, som er vist (se tabel 2). Der var 53 dage mellem målingerne i begge grupper.

Tabel 2. Måling af rygspæktykkelse (P2)

Foderstrategi fra 100–140 kg	1 Diegivningsblanding	2 Polteblanding
Polte, stk.	195	202
Gens. rygspæktykkelse ved cirka 100 kg, mm	11,9	12,2
Gens. rygspæktykkelse ved cirka 140 kg, mm	14	15,2
Gens. ændring af rygspæktykkelse, mm	2,1 a	3,0 b
a, b: Forskellige bogstaver i samme række viser en statistisk sikker forskel (P<0,05)

Rygspæktykkelse

Der var en statistisk sikker stigning i poltenes rygspæktykkelse, når de fulgte fodringsstrategi 2 i forhold til fodringsstrategi 1 i vækstintervallet 100–140 kg. Ændringen i rygspæktykkelsen var ens i de tre målepunkter – bag, midt og foran, derfor er det kun den gennemsnitlige rygspæktykkelse, som er vist i tabel 2.

Udgangspunktet for rygspæktykkelsen var 11,9 mm henholdsvis 12,2 mm i de to grupper. I tilsvarende undersøgelser [3], [5] var rygspæktykkelsen cirka 12,6 mm på selektionstidspunktet, men rygspæktykkelsen på løbetidspunktet var væsentlig højere - cirka 18 mm. I disse undersøgelser [3], [5] er det ikke oplyst, hvilket instrument som blev anvendt, derfor kan nogle af forskellene i rygspækmålingerne skyldes brug af forskellige instrumenter.

Det konkluderes, at de opnåede forskelle i den daglige forsyning af aminosyrer og energi ikke har været tilstrækkelige til at opnå de forventede forskelle i poltenes rygspæktykkelse.

Produktionsresultater

Mellem 93 og 95 procent af de polte, som indgik i fodringsforsøget, blev løbet. Foderpåvirkningen har således ikke haft effekt på poltenes evne til at komme i brunst.

Der var ikke vekselvirkning mellem de seks besætninger, derfor er det gennemsnitsresultater for de seks besætninger, der fremgår af tabel 3 og 4. Der var betydelige niveauforskelle mellem besætningerne som tilskrives forskelligt management. Derfor er de mindste og største værdier i de enkelte besætninger angivet i parentes.

Tabel 3. Gennemsnitlige reproduktionsresultater fra de seks besætninger

Fodringsstrategi fra 100–140 kg	1 Diegivningsblanding	2 Polteblanding
Polte, stk.	444	458
Løbne polte, stk.	421	423
Alder ved 1. løbning, dage	247 (237 – 257)	246 (232 – 263)
Alder ved afgang, dage	945 (813 – 1161)	930 (844 – 1198)
Totalfødte grise fra indsættelse til afgang, stk.	65,0 (46 – 81)	64,2 (48 – 90)
Spildfoderdage pr. kuld, stk.	14 (10 - 24)	14 (10 - 22)
Faringsprocent	87 (79 – 91)	88 (83 – 91)

Produktionsresultaterne viste ingen forskel mellem grupperne. Den lille men statistisk sikre forskel i rygspæktykkelsen på løbetidspunktet har således ikke haft betydning for poltenes efterfølgende reproduktionsresultater eller holdbarhed.

Tabel 4. Udsætning af søer (gennemsnit af de seks besætninger)

Fodringsstrategi fra 100–140 kg	1 Diegivningsblanding	2 Polteblanding
Slagtning, pct.	74 (68 – 81)	73 (69 – 79)
Aflivede, pct.	13 (11 – 19)	13 (6 – 16)
Selvdøde, pct.	13 (8 - 18)	14 (10 – 17)

Udsætning af søerne viste, at der ikke var forskel mellem de to grupper. Foderstrategien har således ikke haft betydning for, om søerne blev slagtet, aflivet eller døde. I figur 1 ses ligeledes, at udsætningen har været ens over tid i de to grupper.

Figur 1. Sammenhæng mellem alder og udsætning

Der er gennemført en tværgående analyse af datasættet, hvor det blev undersøgt, om der var en sammenhæng mellem rygspæktykkelsen på løbetidspunktet og poltenes senere produktivitet og holdbarhed. Denne korrelation kunne ikke findes for det interval af rygspæktykkelse, som undersøgelsen blev gennemført indenfor. Datasættet var normalfordelt og 90 pct. af målingerne lå indenfor intervallet 12–18 mm.  Det konkluderes derfor, at en rygspæktykkelse på løbetidspunktet på mellem 12 og 18 mm ikke har indflydelse på poltes efterfølgende reproduktionsresultater eller holdbarhed.

Det kan anbefales at polte har en rygspæktykkelse på mellem 12–18 mm (målt i punktet P2) på løbetidspunktet.

Referencer

Appendiks 1