Standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren

I behandlingen af sager vedr. lugtgener og nyetableringer af anlæg til husdyrproduktion anvendes der i dag emissionstal for lugt baseret på målinger i tyske stalde i 1980´erne [1]. Derfor har der været et behov for emissionstal fra danske stalde anno 2005 for at sikre så rigtig beregning af geneafstande fra en husdyrproduktion som muligt. Som en del af regeringens Vandmiljøplan III-forlig blev der bevilget en forskningspakke, der bl.a. omhandlede en ekstra indsats for at reducere lugtgener fra husdyrproduktionen [2]. Ved forliget blev der fra landbrugets side peget på nye emissionstal som et område, hvor der var behov for ekstra indsats. Nye tal for lugtemission gælder alle kategorier af husdyr. Landsudvalget for Svin fastlægger tallene for svinestalde, mens Landscentret, Byggeri og Teknik fastlægger tal for kvæg- og fjerkræstalde. De nye tal for lugtemission skal indgå i en ny lugtvejledning, der udgives af Miljøministeriet.

I Holland har en undersøgelse vist, at lugtemissionen fra drægtige søer, diegivende søer, fravænnede grise og fra slagtesvin henholdsvis er 21,3; 19,6; 7,2 og 22,3 OU_E/s/stiplads [3]. En Irsk undersøgelse viste, at lugtemissionen var 17,2; 44,4; 4,3; 9,9 og 16,8 OU_E/s/dyr fra henholdsvis drægtige søer, diegivende søer, fravænnede grise i første del af perioden, fravænnede grise i sidste del af perioden og fra slagtesvin [4]. I litteraturen findes andre udenlandske undersøgelser, hvor lugtemissionen er fastlagt fra forskellige typer stalde [5], [6], [7], [8], men ikke fra Danmark.

Formålet med undersøgelsen var derfor at fastlægge nye standardtal for lugtemissioner fra forskellige typer af svinestalde i Danmark.

I undersøgelsen indgik ni af de mest anvendte stald- og stiindretninger til svin i Danmark. Staldtyperne blev primært defineret ud fra gulvtypen og ved løbe- og drægtighedsstalde også ud fra opstaldningsprincip. De staldtyper, der indgik i undersøgelsen af lugtemissionen, var følgende:

• Løbe- og drægtighedsstalde hvor søerne var individuelt opstaldede i bokse med delvist spaltegulv
• Løbe- og drægtighedsstalde hvor søerne var opstaldede i flok med delvist spaltegulv
• Farestalde med fuldspaltegulv i kassestien
• Farestalde med delvist spaltegulv i kassestien
• Smågrisestalde med fuldspaltegulv
• Smågrisestalde med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv i lejeareal med overdækning
• Slagtesvinestalde med fuldspaltegulv
• Slagtesvinestalde med 2/3 spaltegulv og 1/3 drænet gulv i lejeareal
• Slagtesvinestalde med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv i lejeareal

De udvalgte staldtyper var hver repræsenteret i fire besætninger. De udvalgte besætningerne indgik med én eller flere staldtyper, hvorved der i alt blev målt i 36 stalde i undersøgelsen. I appendiks tabel A3-A11 er der beskrivelser og billeder af de staldtyper, der var med i undersøgelsen.

Målet i undersøgelsen var at fastlægge den gennemsnitlige lugtemission fra et staldanlæg i sommersituationen. Derfor skulle målinger fortrinsvist foretages, når udetemperaturen var ca. 20 ºC. Det skyldtes, at ventilationsanlæg i staldene almindeligvis kører maksimal ventilationsydelse, når udetemperaturen er over 15 ºC til 18 ºC. Ved at måle lugtemissionen ved 20 ºC var luftskiftet i staldene nogenlunde konstant ved de gentagne målinger. I farestalde blev lugtkoncentrationen målt, når pattegrisene gennemsnitlig var 14 dage gamle. Hyppigst fravænnes grisene, når de er 4–5 uger gamle, og derfor blev pattegrisenes gennemsnitlige alder på 14 dage valgt som det gennemsnitlige tidspunkt i produktionsforløbet. I smågrisestalde er grisene hyppigst opstaldet fra ca. 7–30 kg. For at bestemme lugtemissionen ved det gennemsnitlige tidspunkt i produktionsforløbet i smågrisestaldene blev lugtkoncentrationen derfor målt, når grisenes gennemsnitlige vægt var 19 kg. Lugtemissionen fra slagtesvinestalde blev bestemt, når grisenes gennemsnitlige vægt var 65 kg, da det er det gennemsnitlige tidspunkt i produktionsforløbet for slagtesvin. I løbe- og drægtighedsstalde er der almindeligvis kontinuerlig drift, hvorfor bestemmelse af lugtemissionen ikke afhang af noget specifik tidspunkt i produktionsforløbet.

I hver af de 36 stalde blev der ved tre måledage foretaget lugtmålinger ved opsamling af en repræsentativ luftmængde i ventilationsafkastet. Der blev i ventilationsafkastet indsat en Teflon^TM slange, der var monteret til en 30 liter Tedlar^® pose. Prøverne blev udtaget i henhold til den europæiske standard [9]. Heri angives ikke, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 0,7 L pr. minut, hvorved poserne blev fyldt over ca. 40 min. På hver måledag i staldene blev der opsamlet to luftprøver henholdsvis mellem kl. 12.00-13.00 og mellem kl. 13.30-14.30.

Luftprøverne blev efter udtagning sendt til Slagteriernes Forskningsinstitut til olfaktometrisk lugtanalyse, hvor de blev analyseret den efterfølgende dag. Lugtprøverne blev analyseret af et lugtpanel i henhold til den europæiske standard [9]. Af de 216 olfaktometriske lugtmålinger blev de 184 målinger foretaget fra juni 2005 til oktober 2005. De resterende 32 målinger blev udført i år 2002, 2003 og 2004.

Ved opsamlingen af luftprøverne blev den aktuelle ventilationsprocent registreret. Luftydelsen ved den aktuelle ventilationsprocent blev så efterfølgende bestemt med en Fancom målevinge. Målevingen blev kalibreret i prøvestanden på Forskningscenter Bygholm (Danmarks JordbrugsForskning, Horsens, Danmark). Antallet af dyr og dyrenes vægt i staldene blev registeret ved prøveudtagningerne. Dyrenes vægt blev vurderet visuelt. I smågrise- og slagtesvinestalde blev dyrenes vægt udover den visuelle vurdering også sammenholdt med indsættelsesvægten, daglig tilvækst og antallet af dage fra indsættelse.

Efter opsamling af de enkelte luftprøver blev der foretaget måling af ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen under ventilationsafkastet i staldene. Målinger af ammoniakkoncentration blev foretaget med Kitagawa sporgasrør 105SD, mens kuldioxidkoncentrationen blev målt med Kitagawa sporgasrør 126SF.

Af sekundære registreringer blev luftens temperatur og relative fugtighed i staldrummet målt under ventilationsafkastet ved opsamling af hver luftprøve. Udeluftens temperatur og relative fugtighed blev målt henholdsvis før opsamling af prøve 1 og efter opsamling af prøve 2 de enkelte dage. Målinger af luftens temperatur og relative fugtighed blev foretaget med en TSI VelociCalc 8347 eller TSI VelociCalc Plus 8386 måler. Grisenes aktivitet i forbindelse med opsamling af luftprøverne blev registreret ved at beregne procentdelen af grise, der stod op, umiddelbart efter opsamling af de enkelte prøver var afsluttet. Gødningsafsætning på det faste gulv blev i de staldtyper, hvor en del af gulvet i stierne bestod af fast betongulv, registreret procentuelt. I alle stalde var der i mere eller mindre grad opmagasineret gylle under spaltegulvet. Overfladearealet af gyllekanalerne blev registreret i hver stald. Den totale mængde opmagasinerede gylle i gyllekanalerne blev registreret ved hver måledag. I appendiks tabel A12-A14 er der for hver stald, der er målt i, angivet median, minimums- og maksimumsværdi for hver af de undersøgte variable. Der blev ikke foretaget registrering af svineri, grisenes aktivitet og gylledybde ved målinger udført i 2002, 2003 og 2004.

Lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr blev beregnet ud fra den analyserede lugtkoncentration, ventilationsydelsen samt vægt og antal af grise i staldsektionen:

OUE/s pr. 1.000 kg gris =	L x Q x 1000
	W x 3600

hvor L: Lugtkoncentrationen, OU_E; Q: Ventilationsydelsen, m³/time; W: Total kg gris i staldsektionen, kg.

På tilsvarende vis blev lugtemissionen pr. dyr beregnet dog uden at tage højde for dyrenes vægt.

Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antal grise i staldsektionen ved følgende formel:

g NH3-N/dyr/time =	M x V x Q
	R x T x 1000 x W

hvor M: Molvægten af N, g/mol; V: Volumen, ppm = ml/m³; Q: Ventilationsydelsen, m³/time; R: Gaskonstanten, 0,0821 L x atm/mol x K; T: Temperaturen i Kelvin, 298 K; W: Antal grise i sektionen, stk.

Statistik

De logaritme transformerede lugtemissioner blev analyseret i en variansanalyse med systematisk effekt af dyregruppe og staldtype under hensyn til besætningsvariation og variation mellem måledage med proceduren MIXED i SAS. Ammoniakemissionen blev analyseret i en variansanalyse med systematisk effekt af dyregruppe, staldtype og udetemperatur under hensyn til besætningsvariation og variation mellem måledage med proceduren MIXED i SAS. Gentagne målinger fra forskellige besætninger inden for samme staldtype gav besætningsvariationen, mens gentagne målinger fra samme besætning på forskellige måledage beskrev variationen mellem dage.

Sommervejret i 2005 resulterede i, at det ikke var nødvendigt at flytte måledage på grund af vejret. Der forekom alligevel enkelte flytninger af planlagte måledage på grund af, at grisene i staldene ikke havde den gennemsnitlige alder/vægt som forventet ved fastlæggelsen af måledagene. I tabel 1 er angivet middelværdi og standardafvigelse for måletidspunkterne i produktionsforløbet.

Tabel 1. Udvælgelseskriterier som målingerne blev fastlagt ud fra i produktionsforløbet. Middelværdi og standardafvigelse for udetemperatur, pattegrisenes alder, smågrisenes og slagtesvins vægt i forbindelse med de aktuelle målinger

	Udvælgelseskriterier	Middelværdi	Standardafvigelse
Udetemperatur	20 ºC	20,0 ºC	3,4
Pattegrise	14 dage gamle	14,2 dage	3,0
Smågrise	19 kg	19,0 kg	1,9
Slagtesvin	65 kg	64,3 kg	4,4

I tabel 2 er den gennemsnitlige lugtemission fra de forskellige staldtyper angivet dels pr. dyr og dels pr. 1.000 kg dyr. 5 pct. og 95 pct. fraktilerne, som angiver, i hvilket interval 90 pct. af målingerne ligger for den enkelte staldtype, er angivet i parentes under middelværdierne i tabel 2. Selvom lugtemissionen er opgjort pr. 1000 kg dyr giver resultaterne ikke direkte information om lugtemissionen som funktion af vægt. Det skyldes at målingerne af lugtemissionen er foretaget ved det gennemsnitlige tidspunkt i produktionsforløbet.

Tabel 2. Lugtemission fra forskellige staldtyper. Lugtemissionen er angivet pr. dyr og pr. 1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktiler angivet i parentes. (OU_E: Odour units, europæisk enhed for lugtenheder)

Staldtype	Antal observationer	Lugtemission, OUE/sekund/dyr (5 pct. og 95 pct. fraktiler)1	Lugtemission, OUE/sekund/1.000 kg dyr (5 pct. og 95 pct. fraktiler)
Løbe- og drægtighedsstalde	48	16 (7 – 39)	65 (30 – 170)
Farestalde med delvist spaltegulv2	24	72 (40 – 125)	240 (140 – 420)
Farestalde med fuldspaltegulv2	24	100 (56 – 280)	360 (200 – 960)
Smågrisestalde med delvist- eller fuldspaltegulv	48	7 (4 – 14)	380 (200 – 750)
Slagtesvinestalde med delvist spaltegulv	24	19 (8 – 48)	300 (110 – 810)
Slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv	48	29 (13 – 78)	450 (190 – 1200)

1	5 pct. og 95 pct. fraktiler angiver at 90 pct. af målingerne ligger i dette interval.
2	I beregningen af lugtemissionen for farestalde er medregnet antallet og vægten af søer eksklusiv pattegrise.

Ud fra målingerne i løbe- og drægtighedsstalde blev der ikke fundet nogen statistisk sikker forskel på lugtemissionen, afhængig om søerne var opstaldet individuelt i bokse, eller søerne gik løse, hvorfor der er angivet et tal generelt for løbe- drægtighedsstalde. I farestalde viste målingerne tendens til lavere lugtemission, hvis der var delvist spaltegulv i kassestien i forhold til fuldspaltegulv (P=0,08). Lugtemissionen fra farestalde med delvist spaltegulv var 28 pct. lavere i forhold til farestalde med fuldspaltegulv.

For smågrisestalde viste målingerne ingen statistisk sikker forskel på lugtemissionen afhængig af, om der var delvist- eller fuldspaltegulv i stierne. I slagtesvinestalde var der ingen statistisk sikker forskel på lugtemissionen, om der var drænet- eller fuldspaltegulv i stierne. Målingerne viste en tendens til lavere lugtemission for slagtesvinestalde med delvist spaltegulv i forhold til stalde med drænet- eller fuldspaltegulv (P=0,09). Lugtemissionen var 33 pct. lavere fra slagtesvinestalde med delvist spaltegulv i forhold til slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv. Beregnes den gennemsnitlige lugtemission fra slagtesvinestalde med delvist spaltegulv og slagtesvinestalde med fuldspaltegulv var emissionen 380 OU_E/sekund/1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 120 og 860.

De gennemsnitlige lugtemissioner har, som vist i tabel 2, en stor spredning angivet ved 5 pct. og 95 pct. fraktilerne. For at beskrive variationen på målingerne var der foretaget en varianskomponentanalyse, tabel 3. Analysen er vist for de logaritmetransformerede lugtemissioner opgjort pr. 1.000 kg dyr for de enkelte staldtyper. Inden for samme staldtype var der variation på, hvor meget lugt de enkelte besætninger afgav, som er angivet ved besætningsvariationen. Variationen mellem besætninger var størst for slagtesvinestalde, mens besætningsvariationen for farestalde var så lille, at den statistiske model ikke kunne estimere varianskomponenten. En staldtype med stor besætningsvariation betyder, at der skal foretages målinger i flere besætninger i forhold til en staldtype med lille besætningsvariation for at bestemme den gennemsnitlige lugtemission.

Den største variation blev fundet mellem de enkelte måledage. Variationen mellem måledage var størst for farestalde med fuldspaltegulv og slagtesvinestalde med delvist spaltegulv. Til gengæld havde smågrisestalde den laveste variation mellem måledage i forhold til de andre staldtyper. En stor variation mellem måledage betyder, at der skal mange måledage til, at for at bestemme den gennemsnitlige lugtemission fra en staldtype. Årsagen til variationen mellem besætninger og mellem måledage er ikke endeligt klarlagt, men undersøgelser har vist, at blandt andet luftskiftet og gødeadfærden i stalden har betydning for lugtemissionen [10], [11].

Residualvariationen, som var den restvariation, der ikke kan henføres til noget specifikt, lå på samme niveau for staldtyperne. Det skal dog understreges, at variationen mellem måledage samt besætnings- og residualvariationen også indeholder den variation, der ligger i at anvende personer (lugtpaneler) til bestemmelse af lugtkoncentrationen. Ligeledes er der også en variation i, at der fra gang til gang ved analyserne på lugtlaboratoriet blev anvendt forskellige personer i de enkelte lugtpaneler, den såkaldte panelvariation. På nuværende tidspunkt er den menneskelige næse den eneste metode til bestemmelse af lugtkoncentrationen i en luftprøve.

Tabel 3. Varianskomponenter for besætningsvariation, variation mellem måledage og residualvariation for de logaritmetransformerede lugtemissioner pr. 1.000 kg dyr fra de forskellige staldtyper

Staldtype	Antal observationer	Besætnings- variation	Variation mellem måledage	Residual- variation	Logaritmetrans- formeret lugtemission
Løbe- og drægtighedsstalde	48	0,08	0,15	0,03	4,2
Farestalde med delvist spaltegulv	24	0	0,09	0,05	5,5
Farestalde med fuldspaltegulv	24	0	0,25	0,05	5,9
Smågrisestalde med delvist- eller fuldspaltegulv	48	0,06	0,07	0,03	5,9
Slagtesvinestalde med delvist spaltegulv	24	0,10	0,24	0,05	5,7
Slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv	48	0,10	0,15	0,05	6,1

I myndighedsbehandlingen vedrørende lugtgener og nyetableringer af produktionsanlæg har lugtemissionen været angivet og anvendt med enheden pr. 1.000 kg dyr for alle dyregrupper. I stalde til søer er gennemsnitsvægten af søerne relativ konstant over tid, som følge af en jævn ind- og udsætning i stalden. Desuden kan det være meget vanskeligt at estimere søernes vægt visuelt. En afvigelse på plus eller minus 50 kg ved bestemmelse af vægten på en so kan nemt forekomme og derved påvirke beregningen af en stalds samlede emissionsbidrag. Derfor anbefales det, at lugtemissionen i stalde med søer beregnes og angives pr. dyr. For smågrise- og slagtesvinestalde anbefales det fortsat at anvende lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr.

Fordeling af lugtemissionen fra et samlet staldanlæg

Sammenhængen mellem de observerede lugtemissioner om sommeren fra de forskellige staldtyper i et samlet staldanlæg er illustreret i figur 1, 2 og 3. Med baggrund i målingerne kommer mere end 2/3 af den samlede lugtbelastning fra slagtesvinestaldene i en integreret produktion. Derfor kan det vedrørende lugtgener betale sig fortrinsvist at koncentrere indsatsen omkring reduktion af lugt fra slagtesvinestalde, da der samlet set kan hentes mest fra disse staldtyper. Såfremt der er fuldspaltegulv i farestaldene og drænet- eller fuldspaltegulv i slagtesvinestaldene, vil den totale lugtemission fra en integreret produktion med 100 dyreenheder udgøre 22.900 OU_E/sek. Hvis der til gengæld er delvist spaltegulv i slagtesvine- og farestaldene, vil den totale lugtemission være reduceret med 28 pct. svarende til en emission på 16.600 OU_E/sek, figur 1.

Tages der udgangspunkt i en produktion, hvor smågrisene sælges efter fravænning ved 7 kg, vil den totale lugtemission fra denne ejendom kunne reduceres med 18 pct., hvis farestaldene etableres med delvist spaltegulv i forhold til fuldspaltegulv. I en 7 kg´s produktion med 100 dyreenheder bidrager farestaldene med henholdsvis 64 pct. eller 56 pct. af den samlede lugtbelastning afhængig af gulvtypen, figur 2.

 

 

Fra en ejendom med 100 dyreenheder, hvor grisene produceres fra 7 til 100 kg, er den samlede lugtemission 29 pct. lavere, hvis der i slagtesvinestaldene er delvist spaltegulv i forhold til drænet- eller fuldspaltegulv. Slagtesvinestaldene bidrager dermed uanset gulvtype med den største lugtemission i forhold til andre staldtyper.

Ammoniakemissionen fra de forskellige staldtyper er angivet i figur 4. Der var ikke statistisk forskel på ammoniakemissionen fra stalde til drægtige søer afhængig af, om søerne var opstaldet individuelt i bokse, eller søerne gik løse. I slagtesvinestalde var der ikke statistisk forskel på ammoniakemissionen afhængig af, om der var drænet- eller fuldspaltegulv i stierne. I farestalde, smågrisestalde og slagtesvinestalde med delvist spaltegulv var ammoniakemissionen statistisk sikker lavere i forhold til stalde med fuldspaltegulv.

Den gennemsnitlige ammoniakemission over året fra staldtyperne må dog forventes at være lavere end målt i denne undersøgelse, idet emissionen var målt ved en gennemsnitlig udetemperatur på 20 ºC, hvor gennemsnitstemperaturen i Danmark er ca. 9 ºC.

 

I Løbe- og drægtighedsstalde var lugtemissionen 16 OU_E/sekund/dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 7 og 39. Løbe- og drægtighedsstalde havde den laveste lugtemission, og der var ingen forskel på, om søerne var individuelt opstaldet i bokse eller gik løse. I farestalde med delvist spaltegulv var lugtemissionen 72 OU_E/sekund/dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 40 og 125 og dermed 28 pct. lavere i forhold til farestalde med fuldspaltegulv, hvor lugtemissionen var 100 OU_E /sekund/dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 56 og 280.

I smågrisestalde var lugtemissionen 380 OU_E/sekund/1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 200 og 750. Lugtemissionen fra smågrisestalde var uafhængig af, om der var delvist- eller fuldspaltegulv i stierne. I slagtesvinestalde var der ingen statistisk forskel på lugtemissionen, om der var drænet- eller fuldspaltegulv i stierne. Lugtemissionen fra slagtesvinestalde med delvist spaltegulv var 300 OU_E/sekund/1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 110 og 810 og dermed 33 pct. lavere i forhold til slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv, hvor lugtemissionen var 450 OU_E/sekund/1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktilerne 190 og 1.200. Staldtypen har dermed stor indflydelse på lugtemissionen fra svinestalde om sommeren. Generelt bidrager slagtesvinestalde med mere end 2/3 del af den samlede lugtbelastning fra en integreret produktion.

I farestalde, smågrisestalde og slagtesvinestalde med delvist spaltegulv var ammoniakemissionen målt om sommeren statistisk sikker lavere i forhold til stalde med fuldspaltegulv. Ammoniakemissionen fra stalde til drægtige søer var uafhængig af, om søerne var opstaldet individuelt i bokse, eller søerne gik løse. I slagtesvinestalde var der ikke statistisk forskel på ammoniakemissionen afhængig af, om der var drænet- eller fuldspaltegulv i stierne. Den gennemsnitlige ammoniakemission over året fra staldtyperne må forventes at være lavere end målt i denne undersøgelse, idet emissionen var målt ved en gennemsnitlig udetemperatur på 20 ºC, hvor gennemsnitstemperaturen i Danmark er ca. 9 ºC.

[1]	Oldenburg, J.: (1989): Geruchs- und ammoniak-emissionen aus der tierhaltung [Odour and ammonia emission of livestock husbandry]. KTBL-Schrift 333, Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.V. KTBL, Darmstadt.
[2]	Miljøministeriet: (2004): Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. http://www.vmp3.dk/Files/Filer/VMP_III-aftale-endelig_.pdf (d. 17. februar 2006).
[3]	Mol, G.; Ogink, N.W.M.: (2002): Geuremissies uit de veehouderij II, Overzichtsrapportage 2000 – 2002. Imag Rapport 2002-09, Wageningen, pp. 63.
[4]	Hayes, E.T.; Curran, T.P.; Dodd, V.A.: (2005): Odour and ammonia emissions from intensive pig units in Ireland. Bioresource Technology, 97(7), pp. 940-948.
[5]	Gay, S.W.; Schmidt, D.R.; Clanton, C.J.; Janni, K.A.; Jacobsen, L.D.; Weisberg, S.: (2003): Odor, total reduced sulfur, and ammonia emissions from animal housing facilities and manure storage units in Minnesota. Applied Engineering in Agriculture, 19(3), pp. 347-360.
[6]	Lim, T.T.; Heber, A.J.; Ni, J.Q.; Sutton, A.L.; Kelly, D.T.: (2001): Characteristics and emission rates of odor from commercial swine nurseries. Transactions of the ASAE, 44(5), pp. 1275-1282.
[7]	Zhu, J.; Jacobsen, L.; Schmidt, D.; Nicolai, R.: (2000): Daily variations in odor and gas emissions from animal facilities. Applied Engineering in Agriculture, 16(2), pp. 153-158.
[8]	Verdoes, E.D.; Ogink, N.W.M.: (1997): Odour emission from pig houses with low ammonia emission. In Proc. International Symposium on Ammonia and Odour Control from Animal Production Facilities, 2. eds. J.A.M. Voermans and G. Monteny. Rosmalen, pp. 317-325. The Netherlands: Dutch Society of Agricultural Engineering (NVTL).
[9]	Dansk Standard: (2003): Luftundersøgelse - Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725:2003.
[10]	Lyngbye, M.; Sørensen, G.: (2005): Metode til test af fodringens indflydelse på ammoniak- og lugtemission. Meddelelse nr. 691, Landsudvalget for Svin.
[11]	Lyngbye, M.; Riis, A.L.: (2005): Grisenes indflydelse på lugtemissionen. Erfaring nr. 0503, Landsudvalget for Svin.

    
Deltagere:
Afdelingsleder Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin
Afdelingsleder Poul Pedersen, Landsudvalget for Svin
Klimakonsulent Thomas Ladegaard Jensen, Landsudvalget for Svin
Konsulent Michael Jørgen Hansen, Landsudvalget for Svin
Måletekniker Peter Ravn, Forskningscenter Bygholm
Tekniker Ann Edal, Landsudvalget for Svin
Tekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Thomas Lund Sørensen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis-Nielsen, Landsudvalget for Svin
Ventilationskonsulent Peter Hansen, Danish Exergy Technology – DXT
Volontør Martin Riis, Landsudvalget for Svin
Volontør Trine Lund Pedersen, Landsudvalget for Svin
   

Afprøvning: 851

Tabel A1. Lugtemission i LE fra forskellige staldtyper. Lugtemissionen er angivet pr. dyr og pr. 1.000 kg dyr med 5 pct. og 95 pct. fraktiler angivet i parentes. (LE: lugtenheder)

Staldtype	Antal observationer	Lugtemission, LE/sekund/dyr (5 pct. og 95 pct. fraktiler)1	Lugtemission, LE/sekund/1.000 kg dyr (5 pct. og 95 pct. fraktiler)1
Løbe- og drægtighedsstalde	48	10 (5 - 22)	41 (19 – 87)
Farestalde med delvist spaltegulv2	24	48 (26 – 83)	160 (91 – 280)
Farestalde med fuldspaltegulv2	24	71 (38 – 190)	240 (130 – 640)
Smågrisestalde med delvist- eller fuldspaltegulv	48	5 (3 – 10)	260 (140 – 580)
Slagtesvinestalde med delvist spaltegulv	24	11 (4 – 32)	180 (58 – 540)
Slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv	48	19 (7 – 52)	290 (96 – 800)

1	5 pct. og 95 pct. fraktiler angiver at 90 pct. af målingerne ligger i dette interval.
2	I beregningen af lugtemissionen for farestalde er medregnet antallet og vægten af søer eksklusiv pattegrise.

Lugtemissionen fra forskellige staldtyper er i tabel A2 opgjort i forhold til kvadratmeter gylleoverflade i den enkelte staldsektion. At angive lugtemissionen pr. kvadratmeter gylleoverflade vurderes ikke som værende den bedste beskrivelse af lugtemissionen fra forskellige staldtyper. Det skyldes blandt andet, at det ikke kun er overfladen af gyllekanalen der bidrager til lugtemissionen men også gødningsafsætning på det faste gulv og inventaret. Ved at anvende lugtemissionen pr. kvadratmeter gylleoverflade fås derved ikke et sammenligneligt standardtal for lugtemissionen for de enkelte staldtyper.

Tabel A2. Lugtemission pr. kvadratmeter gylleoverflade fra forskellige staldtyper. 5 pct. og 95 pct. fraktiler er angivet i parentes. (OU_E: Odour units, europæisk enhed for lugtenheder)

Staldtype	Antal observationer	Lugtemission, OUE/sekund/m2 gylleoverflade (5 pct. og 95 pct. fraktiler)1
Løbe- og drægtighedsstalde med bokse eller løsdrift	48	15 (6 – 45)
Farestalde med delvist spaltegulv	24	43 (24 – 74)
Farestalde med fuldspaltegulv	24	21 (12 – 55)
Smågrisestalde med delvist spaltegulv	24	59 (38 – 86)
Smågrisestalde med fuldspaltegulv	24	23 (10 – 62)
Slagtesvinestalde med drænet-, delvist- eller fuldspaltegulv	72	47 (19 – 150)

1	5 pct. og 95 pct. fraktiler angiver at 90 pct. af målingerne ligger i dette interval.

Tabel A3. Produktionsforholdene i de 4 drægtighedsstalde med individuel opstaldning i bokse

	Drægtighedsstald, bokse 1	Drægtighedsstald, bokse 2	Drægtighedsstald, bokse 3	Drægtighedsstald, bokse 4
Længde af sektion, m	28,6	28,6	19,0	50,0
Bredde af sektion, m	14,3	18,3	14,0	8,5
Rumfang af sektion, m3	1035	1937	692	1326
Antal bokse	165	290	150	231
Ventilationsprincip	Diffus ventilation	Stråleventilation, indtag via loftsventiler	Diffus ventilation	Stråleventilation, indtag via vægventiler
Fodringsprincip	Vådfodring	Tørfodring	Vådfodring	Tørfodring
Gyllesystem	Vakuum	Vakuum	Vakuum	Vakuum
Overfladeareal af gyllekanal, m2	191	314	142	204
Dybde af gyllekanal, m	0,53	0,45	0,45	0,43

Billede nr.: 8508

Tabel A4. Produktionsforholdene i de 4 drægtighedsstalde med løsdrift

Tabel A5. Produktionsforholdene i de 4 farestalde med fuldspaltegulv

Tabel A6. Produktionsforholdene i de 4 farestalde med delvist spaltegulv

Tabel A13. N, median og 5- og 95 pct. fraktiler af registrerede faktorer ved målinger i smågrisestalde, hvor 4 stalde var med fuldspaltegulv og 4 stalde var med delvist spaltegulv

Registreret variabel		Smågrisestalde, fuldspaltegulv	Smågrisestalde, delvist spaltegulv
Lugtkon- centration, OUE	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	1219 523 3360 24	648 278 1500 24
Ammoniak- koncentration, ppm	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	4,0 1,0 7,5 24	0,5 0,1 1,3 24
Kuldioxid- koncentration, ppm	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	900 700 1350 24	750 550 1.000 24
Antal grise, stk.	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	148 98 332 24	302 107 578 24
Ventilations- ydelse, m3/time/dyr	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	22 9 40 24	40 28 70 24
Grisenes aktivitet, pct.	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	18 5 50 24	25 5 75 24
Gødnings- afsætning på det faste gulv, pct.	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	- - - -	0 0 2 24
Gylledybde, cm	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	16 5 44 24	22 11 41 24
Temperatur stald, ºC	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	23,8 21,0 29,0 24	21,2 19,5 29,8 24
Luftfugtighed stald, pct.	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	59 43 73 22	65 43 75 24
Temperatur ude, ºC	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	21,5 15,9 25,0 24	17,9 14,5 27,5 24
Luftfugtighed ude, pct.	Median 5 pct. fraktil 95 pct. fraktil N	57 37 87 24	66 45 83 24