Test af smågriseblandinger med hvedeprotein C*HYPROW

Der sker løbende en udvikling af nye proteinkilder til grise. Cerestar har uviklet hydrolyseret hvedeprotein til fravænnede grise, som blev testet til smågrise i to forskellige doseringer med eller uden supplement af AKV kartoffelproteinkoncentrat. Hydrolyseret hvedeprotein kan anvendes som et alternativ til fiskemel eller sojaprodukter. C*HYPROW er et biprodukt fra produktion af hvedestivelse og hydrolyseres ved hjælp af enzymer.

Afprøvningen kan ikke sige noget om, hvorvidt de enkelte testede komponenter har en effekt på smågrisenes produktivitet. Derimod kan resultatet sige noget om, hvordan grisene voksede på blandinger, hvor de testede proteinkilder blev tilsat, idet de testede proteinkilder ikke direkte kunne erstatte en anden komponent eller kunne ”hældes oveni” kontrolfoderet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge de produktionsmæssige konsekvenser af at bruge foderblandinger uden fiskemel, men med hvedeproteinproduktet C*HYPROW fra Cerestar.

Effekten blev målt på produktionsresulta­terne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse, der indgik i beregningen af produktionsværdien, der var den primære parameter. Som sekundære parametre blev målt antallet af diarrébehandlinger og dødelighed.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en SPF-besætning, der indkøber grise ved fem-ugers alderen. Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene. Hver stald indeholdt otte stier, hvori der gennemsnitligt var 23 grise pr. sti. Stierne var indenfor sektion indrettet med enten fuldspaltegulv eller som to-klimastier med delvist spaltegulv. Stierne var 210 cm brede og 350 cm lange, og de var ligeligt fordelt på hver side af midtergangen. Der var én foderautomat med krybbeadskillelse og én drikkekop i hver sti.

Der indgik i alt 16 gentagelser med 23 grise pr. sti, i alt 368 grise pr. gruppe.

Grisene blev indsat ved en gennemsnitlig vægt på 8,2 kg. Ved mellemvejning efter to uger, hvor der blev skiftet fra fravænningsblanding til smågriseblanding, var gennemsnitsvægten 11,8 kg. Seks uger efter indsættelse blev grisene overført til slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 30,2 kg.

Foder

De to forsøgsblandinger blev optimeret uden fiskemel. Foderblandingerne, der blev anvendt i gruppe 2 og 3, indeholdt forskellige doseringer af C*HYPROW og AKV kartoffelproteinkoncentrat. Forsøgsblandingerne blev optimeret på baggrund af Cerestars anbefalinger og analyser af næringsstofindholdet i C*HYPROW (tabel 1 og 2, appendiks 1).

Ved optimering af blandingerne med den ønskede dosering af C*HYPROW var det ikke muligt at overholde normen for valin. Valinindholdet i blandingerne til gruppe 2 og 3 var mellem 7 og 20 % under normen (appendiks 2) [1].  Sammensætningen af de anvendte foderblandinger kan ses i appendiks 3.

Tabel 1. Proteinkilder i fravænningsfoder (første to uger efter fravænning)

Tabel 2. Proteinkilder i smågrisefoder (sidste fire uger efter fravænning)

Alle blandinger blev fremstillet ad to gange på Aarhusegnens Andel. Ved hver produktion af foder blev der udtaget prøver til analyse for indhold af energi (FEsv), lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor.

Grisene blev fodret ad libitum, og foderskiftet fra fravænningsblandingen til smågriseblandingen foregik over 4-5 dage.

Registreringer

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning), og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev forbrugt foder gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2000 - september 2005) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. Prisen for 7 kg’s grise var 214 kr./kg, ± 8,52 kr./kg og for 30 kg’s grise 357 kr./kg, +5,08 kr. pr. kg (15-30 kg)/÷5,24 kr. pr. kg (30-40 kg). De anvendte priser på fravænningsfoder var 2,74 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder 1,52 kr. pr. FEsv.

De priser, der blev brugt ved beregningen af den faktiske produktionsværdi, var et gennemsnit af det seneste halve års priser (efterår 2005):

• LT-fiskemel: 515 kr. pr. 100 kg.
• Almindeligt fiskemel: 460 kr. pr. 100 kg.
• C*HYPROW: 590 kr. pr. 100 kg.
• AKV kartoffelproteinkoncentrat: 660 kr. pr. 100 kg.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle mod alle) med en Bonferroni t-test.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen.

Foderanalyser

De analyserede næringsstoffer i fravænningsblandingen til kontrolgruppen overholdt næringsstofnormerne. I fravænningsfoderet til gruppe 3 var indholdet af lysin, methionin og treonin 4-6 % under det deklarerede indhold, men blandingerne var tæt på normen, da de blev optimeret med 5 % ekstra af de første fire essentielle aminosyrer.

De analyserede næringsstoffer i smågriseblandingerne til kontrolgruppen svarede til det deklarerede indhold. I smågrisefoderet til gruppe 2 og 3 var der et 5 % lavere indhold af methionin, men blandingerne var tæt på normen, da de blev optimeret med 5 % ekstra af de første fire essentielle aminosyrer. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 4.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne mht. dødelighed eller behandlinger for diarré. Der blev i gennemsnit behandlet 2,3 dage pr. gris; heraf var de 2,1 dage behandlinger for diarré. I gennemsnit døde 3,8 % af grisene, og 6,6 % blev udtaget af forsøget. Det var specielt efter mellemvejning i første runde, at der døde og blev udtaget flest grise. Dette skyldtes, at behandling for diarré ikke slog igennem som følge af resistens mod de fleste typer antibiotika. Efter første runde blev der anvendt en ny type antibiotika, som besætningens colibakterier var følsomme overfor. Hvis data fra de første fire hold blev udeladt var der 12 hold tilbage. I de 12 hold var den gennemsnitlige dødelighed 2 % og antallet af udsatte grise var 6,2 %. Der blev i gennemsnit behandlet 0,4 dage pr. gris; heraf var de 0,2 dage for diarré. Det påvirkede ikke konklusionen for produktionsværdien eller sygdomsbehandlinger og dødelighed, hvorvidt de fire første hold blev taget ud eller ej, og de er derfor bibeholdt i data.

Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdi

Produktivitet

Gruppe 2 havde en signifikant lavere produktionsværdi end kontrolgruppen. Dette skyldtes primært en reduceret foderoptagelse og daglig tilvækst. Der var en tendens til, at gruppe 2 havde en lavere produktionsværdi end gruppe 3, men gruppe 3 afveg ikke fra kontrolgruppen.  Der var ikke forskel i produktionsværdien imellem gruppe 3 og kontrolgruppen (tabel 3). Den lavere produktivitet hos grisene i gruppe 2 kan skyldes mangel på valin, idet valin-mangel påvirker foderoptagelsen negativt og dermed bevirker en reduktion i den daglige tilvækst, som der er fundet i denne afprøvning.

I en tidligere undersøgelse blev det fundet, at smågrise sagtens kan klare sig med foder, der ikke blev tilsat fiskemel, uden at det går ud over produktiviteten. I afprøvningen blev desuden fundet, at fiskemel kunne erstattes med en foderblanding, der prismæssigt var på niveau med kontrolblandingen [2].

Aktuel produktionsværdi

Den aktuelle produktionsværdi, der inkluderer priserne på blandingerne, viste, at produktionsværdien var 10 % lavere i gruppe 2 og 5 % lavere i gruppe 3 i forhold til kontrolgruppen (tabel 4). Prisen på blandingerne blev beregnet på baggrund af råvarepriserne, der blev anvendt ved foderhandler 05/06.

Tabel 4. Faktisk produktionsværdi baseret på blandingernes priser

Blandingerne med C*HYPROW uden supplement af kartoffelproteinkoncentrat (gruppe 2) gav en signifikant lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen, mens kombinationerne af C*HYPROW og kartoffelproteinkoncentrat (gruppe 3) resulterede i samme produktionsværdi som kontrolgruppen. Forklaringen på den lavere produktionsværdi er formentlig, at blandingerne havde et underindhold af valin i forhold til normen. Den aktuelle produktionsværdi, der inkluderer priserne på blandingerne, viste, at produktionsværdien var 10 % lavere i gruppe 2 og 5 % lavere i gruppe 3 i forhold til kontrolgruppen. C*HYPROW i kombination med kartoffelproteinkoncentrat kan være et realistisk alternativ til fiskemel og sojaprotein, men for at økonomien skal balancere er det en forudsætning, at prisen er konkurrencedygtig og at normerne for alle de essentielle aminosyrer overholdes.

Næringsstofsammensætning i  C*HYPROW (oplyst af Cerestar)

Beregnet indhold af aminosyrer i fravænningsblandingerne (6-9 kg).

Beregnet indhold af aminosyrer i smågriseblandingen (9-30 kg).

Appendiks 3

Sammensætning af fravænningsfoder (% af blanding)

Sammensætning af smågriseblandinger (% af blanding)

Fravænningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer (to foderproduktioner)

Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer (to foderproduktioner)

Appendiks 5