Topfeed fodringskoncept til smågrise (8-35 kg)

For at reducere foderomkostningerne fra fravænning til 30 kg kræves, at de råvarer, der indgår i smågriseblandingerne, enten er billige eller betaler sig hjem igen via en forbedret produktivitet, sundhed eller overlevelse i smågriseperioden. Mange startblandinger, der anvendes i dag, er meget dyre og indeholder mange specialforarbejdede/forædlede råvarer, der dels skulle bevirke en øget foderoptagelse og dels, at smågrisenes fordøjelse ikke belastes ved overgangen fra somælk til tørfoder.

Forsøg med direkte sammenligning af dyrt og billigt sammensat foder til smågrise har vist ret entydige resultater. De dyre blandinger forbedrer tilvækst og foderudnyttelse på kort sigt (i den periode, de tildeles), men fordelen udligner sig i forhold til et billigere foder på lang sigt (frem til 30 kg eller 100 kg). En række danske afprøvninger [1], [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8] har samstemmende vist, at de dyre startblandinger giver minus på bundlinjen – de er simpelthen for dyre i indkøb i forhold til den effekt, de har på grisene.

De nævnte, tidligere afprøvninger har været kritiseret for, at det dyre foder blev anvendt uhensigtsmæssigt under afprøvningen (uden hensyn til fravænningsvægt og sammensætning af den efterfølgende foderblanding) og derved at have forøget foderomkostningen mere end ved korrekt brug i praksis. Formålet med den aktuelle afprøvning var derfor at sammenligne et traditionelt sammensat kontrolfoder med korrekt brug af et afstemt sortiment af såkaldt dyre startblandinger og en slutblanding til smågrise (fra samme firma) efter firmaets anvisninger. Effekten blev målt primært på produktionsresultaterne i smågriseperioden.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj (SPF sundhedsstatus), der indkøbte grise ved 4-ugers alderen. Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene. Hver stald var indrettet med 12 stier med delvist fuldspaltegulv og uden overdækning. Der blev indsat 6-7 grise pr. sti.  Der var én foderautomat og én drikkekop i hver sti.

Grisene blev indsat ved en gennemsnitlig vægt på 8,3 kg. Ved mellemvejning efter to uger var gennemsnitsvægten 13,1 kg. Seks og en halv uge efter indsættelse blev grisene overført til slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 34,6 kg. Der blev indsat i alt 642 grise fordelt på de to grupper og 48 gentagelser (stier pr. gruppe).

Grupper

Der indgik to grupper i afprøvningen:

Tabel 1. Forsøgsdesign

Foder

Kontrolfoderet blev produceret på Aarhusegnens Andel. Al foder i forsøgsgruppen blev leveret af Topfeed. Foderet i begge grupper var pelleteret. Sammensætningen af kontrol- og forsøgsfoder er vist i appendiks 1.

I farestalden fik grisene i forsøgsgruppen tildelt en særskilt blanding (Maxecreep fra Topfeed). Kontrolgrisene fik i farestalden tildelt et hjemmeblandet startfoder (en korn-/fiskemel-/mælkepulver-baseret blanding). Begge grupper fik adgang til foder fra cirka 14 dage efter faring. Foderforbruget i farestalden blev ikke registreret.

I Topfeed-gruppen blev valget af startblanding (Maxecreep eller Pregrow Plus) og et fast kvantum til udfodring bestemt ved grisenes indsættelsesvægt – se nærmere i tabel 2. Denne strategi for fodertildeling i forsøgsgruppen blev fastlagt af producenten (BOCM PAULS) og foderleverandøren (Topfeed). I kontrolgruppen fik grisene fravænningsfoder de første 14 dage efter indsættelse og skiftede derefter gradvist (over fire dage) til smågriseblandingen.

I begge grupper blev der efter dyrlægens anvisning tilsat 2.500 ppmzink (som zinkoxid) i foderet de første 14 dage efter indsættelse for at modvirke fravænningsdiarré – dette blev accepteret af Topfeed og svarer til de betingelser, som ofte forekommer i praksis.

Tabel 2. Fodertildeling i forsøgsgruppen (Topfeed), kg foder/gris

Registreringer

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, to uger efter indsættelse (mellemvejning), og ved afslutning af forsøget 46 dage efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev forbrugt foder gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré.

På 176 tilfældigt udvalgte grise (hhv. 90 og 86 grise fra kontrol- og Topfeed-gruppen) blev der registeret alder og vægt ved levering til slagteri. Formålet hermed var at afklare langtidsvirkningen af den forskellige fodring igennem smågriseperioden. I perioden 35-100 kg fik grisene i begge grupper samme foder.

Produktionsværdi og beregninger

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (2000-2005) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (5,97 kr./kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. Prisen for 7 kg’s grise var 214 kr., ± 8,52 kr./kg og for 30 kg’s grise 357 kr. ± 5,24 kr. pr. kg. De anvendte priser på fravænningsfoder var 2,74 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder 1,52 kr. pr. FEsv var gennemsnitspriser for smågrisefoder over de seneste fem år (2000-2005).

Den aktuelle pris for kontrolfoderet (i tabel 4) var en gennemsnits kontraktpris for blandingerne for fodersæsonen september 2005 til august 2006 og er under forudsætning af, at der samlet leveres 30 tons foder ad gangen. Fravænningsfoder: 268 kr./hkg; smågrisefoder: 163 kr./hkg. Ved levering af startfoderet i sækkevare eller i mindre kvantum end samlet 30 tons vare vil foderprisen være højere.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som den primære effektparameter. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Produktionsværdien blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen.

Foderanalyser

Analyseresultater for alle foderblandinger er vist i appendiks 2.

I kontrolgruppen stemte det analyserede indhold af næringsstoffer godt overens med det beregnede indhold i både start- og slutfoderet. Dog var indholdet af energi i begge blandinger lidt højere end beregnet (hhv. 2 og 3 FEsv). Dette vurderes ikke at have haft væsentlig indvirkning på produktionsresultaterne.

I forsøgsgruppen viste analyserne af foderet god overensstemmelse mellem de deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Dog viste analyserne et underindhold af lysin i Pregrow Plus (minus 9 %) og Sovereign Supreme (minus 10 %) i forhold til det deklarerede indhold, hvilket kan have påvirket produktionsresultaterne i negativ retning.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3.

Afprøvningen viste ingen forskel i produktionsværdien (beregnet med ens foderpris i begge grupper) mellem de to grupper. Grisene klarede sig med andre ord lige godt, om de fik det ene eller det andet foder set over hele perioden. I de første to uger efter fravænning var der lavere tilvækst (P=0,04) og ringere foderudnyttelse (P<0,001) hos grisene på Maxecreep og Pregrow Plus fra Topfeed i forhold til kontrolgrisene – dette er i modsætning til tidligere afprøvninger, hvor grisene typisk klarer sig bedst på det dyre foder lige efter fravænning. Grisene på Sovereign Supreme fra Topfeed havde en bedre foderudnyttelse (P<0,001) end kontrolgrisene i sidste del af afprøvningen.

En særskilt beregning af produktionsværdien for de 20 % mindste grise (under 7,5 kg ved indsættelse) viste samme resultat, som den samlede opgørelse (resultaterne er ikke vist). Hypotesen om, at de mindste grise kan have særlig gavn af ”dyre” startblandinger kunne således ikke bekræftes i den aktuelle afprøvning.

Antal dage fra indsættelse til slagtning var ens i begge grupper. Der var med andre ord ikke nogen langtidseffekt i form af højere daglig tilvækst ved at tildele Topfeed foderblandingerne i smågriseperioden.

Samlet viste afprøvningen samme produktivitet set over hele smågriseperioden og frem til slagtning. Den aktuelle afprøvning kunne med andre ord ikke påvise produktivitetsmæssige gevinster ved at anvende Topfeeds fodringskoncept frem for et traditionelt sammensat kontrolfoder. Topfeed-blandingerne må derfor som gennemsnit ikke være dyrere i indkøb end foderet i kontrolgruppen, for at opnå samme dækningsbidrag.

Tabel 3. Produktionsresultater

Økonomi

I tabel 4 er angivet, hvad blandingerne fra Topfeed må koste i forhold til kontrolfoderet for at opnå samme produktionsværdi i den angivne periode. Således skulle startfoderet (4-6 uger) fra Topfeed være 42 kr. pr. 100 kg billigere, for at opveje den ringere tilvækst og foderudnyttelse i Topfeed-gruppen de første to uger efter fravænning. Tilsvarende kunne foderet fra Topfeed i slutperioden være 9 kr. pr. 100 kg dyrere end i kontrolgruppen, fordi foderudnyttelsen var bedre end i kontrolgruppen i denne periode.

Set over hele smågriseperioden berettigede produktionsresultaterne i Topfeed-gruppen ikke til en merpris for blandingerne fra Topfeed i forhold til kontrolfoderet. Priserne på kontrolfoderet er oplyst af leverandøren Aarhusegnens Andel (se også afsnittet ”Produktionsværdi og beregninger” ovenfor).

Tabel 4. Hvad må foderet fra Topfeed koste, for at give samme produktionsværdi som kontrol (i den angivne periode)

Sundhed

I begge grupper var der et lavt niveau af sygdomsbehandlinger og antal døde. Der var ingen forskel i antallet af diarrébehandlinger (hhv. 0,5 og 0,4 behandlingsdage pr. gris i gennemsnit for kontrol- og Topfeed-gruppen). Der var heller ikke statistisk sikker forskel i dødeligheden (hhv. 0,6 % og 1,2 % døde i kontrol og Topfeed-gruppen).

Samlet viste afprøvningen, at korrekt brug af blandingerne Maxecreep, Pregrow Plus og Sovereign Supreme efter anvisning fra foderleverandøren (Topfeed) ikke forbedrede produktionsresultaterne i smågriseperioden eller tilvæksten frem til slagtning sammenlignet med et væsentligt billigere startfoder i kontrolgruppen. Diarréforekomsten og dødeligheden hos smågrisene var ens i de to grupper. Der var med andre ord ingen produktivitetsmæssige gevinster ved brug af foderet fra Topfeed, og den gennemsnitlige pris for Topfeed-blandingerne må derfor ikke være højere end for kontrolfoderet.

Deltagere

Tekniker Jens Ove Hansen, Tekniker Mogens Jacobsen, Tekniker Verner Ruby, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 869

Fodersammensætning

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Forbrug af kontrol- og Topfeed-blandinger opdelt på perioder