Effekten af stigende totalt fosforindhold ved brug af fytase er undersøgt til smågrise i vækstintervallet 11 til 30 kg. Foderet var varmebehandlet og pelleteret, og blev tildelt som tørfoder. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Der indgik 2.725 grise, som var fordelt på seks grupper og 59 hold. Formålet med afprøvningen var at få fastlagt minimumsniveauet af totalfosfor i pelleteret foder ved tilsætning af fytase.
Der indgik følgende grupper i afprøvningen:
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Fytaseniveau, FYT pr. kg (analyseret) |
2.230 |
1.105 |
1.128 |
1.074 |
898 |
907 |
|
Totalt fosforindhold, g/FEsv (analyseret) |
4,7 |
4,7 |
5,2 |
5,7 |
5,9 |
6,4 |
|
Beregnet fordøjeligt fosforindhold, g/FEsv |
2,9 |
2,7 |
3,0 |
3,3 |
3,5 |
3,8 |
Analyser af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og det fundne indhold af næringsstoffer. Analyserne af fytaseaktivitet, der både dækker foderets naturlige indhold af fytase og det tilsatte fytase, var mellem 20 til 50 pct. over det niveau, der var tilsat.
De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, hvor der er regnet med samme foderpris i alle grupper. Afprøvningen viste, at der blev opnået højest produktionsværdi i vækstintervallet 11 til 30 kg med 4,7 gram total fosfor pr. FEsv ved et indhold af fytase (FYT) på cirka 2.200 fytaseenheder eller 5,2 gram total fosfor pr. FEsv ved et indhold på cirka 1.100 fytaseenheder (FYT) pr. kg foder. De to situationer kan også omregnes til henholdsvis 2,9 og 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv.
Denne afprøvning har dannet baggrund for, at normen for fordøjeligt fosfor til smågrise er ændret i maj 2006
Baggrund
I kornets kerner er 70-80 pct. af fosforindholdet bundet i et kemisk kompleks kaldet fytat, hvor også andre mineraler/metalioner er bundet. Det er veldokumenteret, at enzymet fytase kan fraspalte fosfor fra fytat [1], [4] og [7]. I kornarterne er der højest fytaseaktivitet i rug, dernæst triticale, hvede, byg og ingen fytaseaktivitet i havre eller i majs. Varmebehandling og pelletering medfører, at fytaseaktiviteten i foder falder med 30-80 pct. Dette er årsagen til, at der regnes med lavere fordøjelighed af fosfor i varmebehandlet korn.
Når fytatholdige foderstoffer tilsættes fytase øges fosfor-fordøjeligheden. Effekten på fordøjeligheden af fosfor ved brug af forskellig dosis fytase ses for udvalgte råvarer i appendiks 1.
Dansk Svineproduktion anbefaler, at pelleteret færdigfoder som udgangspunkt skal tilsættes standard dosis af fytase (100 pct.’s dosering), svarende til 500 FTU (Natuphos), 750 FYT (Rhonozyme P) eller 500 PPU (Phyzyme) pr. kg foder. Dette niveau er omkostningsneutralt ved erstatning af et gram fosfor fra monocalciumfosfat.
Resultaterne fra en besætning i en tidligere afprøvning, hvor der var fytase i foderet, viste, at det var muligt at reducere indholdet af total fosfor fra 5,2 til 4,2 gram pr. foderenhed til slagtesvin, uden at det gik ud over produktionsresultaterne, når foderet indeholdt cirka 1.000 fytaseenheder [5]. Det svarer til en reduktion af fosforudledningen med cirka 10 kg fosfor pr. ha ved 1,4 DE pr. ha. I tilknytning til afprøvningen blev gennemført et fordøjelighedsforsøg på Danmarks JordbrugsForskning [6].
For smågrise er potentialet ligeledes en mindre fosforudledning på cirka 10 kg pr. ha ved brug af fytase i standarddosis. Det gælder, hvis tilsat fytase har samme effekt i smågrisefoder som ved slagtesvinefoder. En ændring i normen på 0,1 gram total fosfor vil give ændret udledning på 1,1 kg fosfor pr. ha. Det gælder ved produktion af grise fra 7-30 kg alene og ved en foderudnyttelse på 2,0 FEsv/kg tilvækst.
Afprøvningens formål var at undersøge, hvilket minimumsniveau af totalfosfor, der er nødvendigt i foder til smågrise fra cirka 9 til 30 kg for at opnå maksimal produktivitet, når der tilsættes 750 fytaseenheder (FYT) pr. kg i pelleteret foder, samt at undersøge effekten af at fordoble fytasetilsætningen ved det laveste niveau af fosfor. Produktivitet blev i denne forbindelse målt som tilvækst og foderudnyttelse, der blev samlet i udtrykket produktionsværdi.
Afprøvningen er støttet af ”De specifikke Vandmiljøplan III-projekter”.
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført i to besætninger (forsøgsstationerne Grønhøj og Kronjyden). Der indgik 2.725 grise i vækstintervallet cirka 11 til 30 kg. Grisene var fordelt på seks grupper og 59 hold.
De første to uger efter fravænning blev der anvendt samme fravænningsblanding til alle grise og herefter blev afprøvningen påbegyndt ved en gennemsnitsvægt på cirka 11 kg. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Der blev anvendt seks blandinger og niveauerne for totalfosfor blev valgt som vist i tabel 1.
Blandingen til gruppe 1 blev tilsat 1.500 FYT pr. kg, de øvrige blandinger blev tilsat 750 FYT pr. kg. Det anvendte fytaseprodukt var Ronozyme P. Blandingernes råvaresammensætning fremgår af appendiks 2. Der blev tilsat monocalciumfosfat i alle seks grupper. Årsagen til dette var, at råvarernes naturlige indhold af fosfor ville give så lavt fosforindhold i foderblandingerne, at det blev skønnet at koste mindst 50 pct. af produktionsværdien i forhold til norm [2] og [3]. Alt foderet var varmebehandlet og fytasen blev tilsat i blanderen det vil sige før varmebehandling.
Tabel 1. Forsøgsdesign. Fosforniveauer til smågrise med anvendelsen af fytase
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Fytaseniveau, FYT pr. kg * |
1.500 |
750 |
750 |
750 |
750 |
750 |
|
Totalt fosforindhold, g/FEsv |
4,6 |
4,6 |
5,1 |
5,6 |
6,2 |
6,7 |
|
Beregnet fordøjeligt fosforindhold, g/FEsv |
2,8 |
2,6 |
3,0 |
3,3 |
3,7 |
4,0 |
|
* |
Mængden af tilsat fytase blev beregnet ud fra produktets deklarerede indhold af fytase |
Foderet i gruppe 1 og 2 var planlagt til at indeholde samme niveau af totalfosfor. Eneste forskel var den dobbelte fytasedosering (1.500 FYT pr. kg) til foderet i gruppe 1, hvorved den fordøjelige mængde fosfor kunne beregnes til cirka 0,2 gram mere pr. FEsv i forhold til gruppe 2. Grupperne 2 til 6 blev planlagt med stigende indhold af totalfosfor ved standard dosis af fytase (750 FYT pr. kg foder). For at modvirke effekt af blande- og analyseusikkerhed var der tillagt en sikkerhedsmargin på 5 pct. på de essentielle aminosyrer, og der var 150 gram standardiseret fordøjelig råprotein pr. FEsv. Vitaminer og mikromineraler blev tilsat efter norm.
Der blev foretaget en analyse af fytaseaktivitet på en prøve af hver blanding for hver foderproduktion. Fytaseaktiviteten blev bestemt hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum.
Der blev foretaget otte analyser pr. gruppe på egenskaberne, der indgår i beregningen af FEsv.
Der blev foretaget ti analyser pr. gruppe til bestemmelse af fosforindholdet hos Steins og AnalyCen. Der blev konstrueret en samleprøve for alle foderproduktioner pr. gruppe. Fra hver af disse samleprøver blev der neddelt tre stk., som er analyseret for fosfor hos Plantedirektoratet.
Registreringer
En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed. Hvert hold repræsenterede en gentagelse.
På hver forsøgsenhed registreredes som primære parametre: Daglig tilvækst, foderoptagelse og beregnet foderudnyttelse, der blev samlet i udtrykket produktionsværdi pr. gris. Produktionsværdien blev beregnet som: Produktionsværdi = (tilvækst, kg × tilvækstværdi, kr./kg) ÷ (tilvækst, kg × foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst × foderpris, kr./FEsv). De priser, som indgik i beregningerne var en tilvækstværdi på kr. 5,24 pr. kg og en foderpris på kr. 152 pr. 100 FEsv. Priserne var på basis på de seneste 5 års priser for smågrise (2000-2005).
Som sekundære parametre registreredes øvrige sygdomme/-bemærkninger samt dødelighed.
Statistik
Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse i forsøget som co-variabel og med holdnummer og besætning som tilfældige effekter.
Resultater og diskussion
Foderanalyser
Resultatet af alle de foretagne kemiske analyser på foderblandingerne ses i appendiks 3. Analyserede niveauer af fytase og fosfor samt afledte beregninger af indholdet af fordøjeligt fosfor er vist i tabel 2.
Tabel 2. Beregnede og analyserede niveauer af fytase og fosfor samt afledte beregninger af indhold af fordøjeligt fosfor
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Fytaseniveau, FYT pr. kg, tilsat |
1.500 |
750 |
750 |
750 |
750 |
750 |
|
Totalt fosforindhold, g/FEsv, beregnet |
4,6 |
4,6 |
5,1 |
5,6 |
6,2 |
6,7 |
|
Fytaseaktivitet, enheder pr. kg, analyseret |
2.230 |
1.105 |
1.128 |
1.074 |
898 |
907 |
|
Totalt fosforindhold, g/FEsv, analyseret |
4,7 |
4,7 |
5,2 |
5,7 |
5,9 |
6,4 |
|
Beregnet fordøjeligt fosfor, g/FEsv * |
||||||
|
Uden fytase tilsat |
2,2 |
2,2 |
2,5 |
2,8 |
3,0 |
3,3 |
|
Med 750 FYT tilsat pr. kg ** |
|
2,7 |
3,0 |
3,3 |
3,5 |
3,8 |
|
Med 1.500 FYT tilsat pr. kg ** |
2,9 |
|
|
|
|
|
|
* Det beregnede indhold af fordøjelig fosfor blev beregnet ud fra de tilsatte mængder af fytase. ** Se fosforfordøjeligheder for de aktuelle råvarer og foderblandinger i appendiks 1 |
||||||
Analyserne af fytaseaktivitet medtager aktivitet af både plantefytase og det tilsatte fytase. De fundne resultater er 20 til 50 pct. over det niveau, der er tilsat. Tidligere er der i afprøvninger, hvor dette produkt er anvendt, fundet fytaseaktivitet på 30 til 70 pct. over det niveau, der er tilsat. Dermed er nærværende resultater i overensstemmelse med, hvad der tidligere er fundet. Ved analyse af en foderblanding for indhold af fytase skal man være opmærksom på, at det fundne niveau vil påvirkes af flere forhold og et højere indhold end forventet kan skyldes: 1) at der er iblandet mere fytase end planlagt, 2) at fytaseproduktet indeholdt mere fytase end den deklarerede værdi, 3) et højt indhold af plantefytase og endelig 4) blandeusikkerhed, usikkerhed ved prøveudtagning og efterfølgende analyse.
Der blev fundet et højere fosforindhold pr. kg vare i foderblandingerne i forhold til de deklarerede værdier. En del af forklaringen var, at råvareværdierne i foderstoftabellen var lavere end fosforindholdet i de anvendte foderstoffer. En anden del af forklaringen var, at tørstofindholdet i foderblandingerne samtidigt blev cirka 2 pct. højere end planlagt. Dette var hovedårsagen til, at blandingernes energiindhold beregnet pr. kg vare også blev cirka 2-3 pct. højere end planlagt. Beregnet pr. FEsv var calciumindholdet i gennemsnit 11 pct. over planlagt niveau, svarende til 8,9 gram pr. FEsv. De øvrige næringsstoffer blev analyseret til tæt på forventet niveau.
Produktionsresultater
Grisenes opnåede produktionsresultater ses i tabel 3.
Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdi
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Analyseret fosfor, g/FEsv |
4,7 |
4,7 |
5,2 |
5,7 |
5,9 |
6,4 |
|
Beregnet fordøjeligt fosfor, g/FEsv |
2,9 |
2,7 |
3,0 |
3,3 |
3,5 |
3,8 |
|
Antal hold |
59 |
60 |
59 |
59 |
59 |
58 |
|
Daglig tilvækst, gram |
592 |
539 |
584 |
571 |
577 |
565 |
|
Daglig foderoptagelse, FEsv |
1,10 |
1,05 |
1,07 |
1,06 |
1,09 |
1,05 |
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst |
1,86 |
1,96 |
1,84 |
1,87 |
1,90 |
1,85 |
|
Produktionsværdi, kr. pr. gris * |
49,9a |
43,3b |
49,9a |
47,9a |
47,8a |
47,7a |
|
Produktionsværdi, indeks * |
100 |
87 |
100 |
96 |
96 |
96 |
|
* Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 3,20 kr./gris svarende til 6,4 indekspoint for, at der er |
||||||
Der var en statistisk sikker lavere produktionsværdi i gruppe 2 sammenlignet med de øvrige grupper. Gruppe 1, 3, 4, 5 og 6 var ikke indbyrdes statistisk sikkert forskellige. Den lavere produktionsværdi i gruppe 2 skyldtes en statistisk sikker lavere daglig tilvækst og en statistisk sikker ringere foderudnyttelse.
Konklusion
Denne afprøvning viste, at der blev opnået højest produktionsværdi i vækstintervallet 11 til 30 kg med 4,7 gram total fosfor pr. FEsv ved et indhold af fytase (FYT) på cirka 2.200 fytaseenheder eller 5,2 gram total fosfor pr. FEsv ved et indhold på cirka 1.100 fytaseenheder (FYT) pr. kg foder. De to situationer kan også omregnes til henholdsvis 2,9 og 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv.
Denne afprøvning har dannet baggrund for, at normen for fordøjeligt fosfor til smågrise er ændret i maj 2006.
Referencer
|
[1] |
Poulsen, H.D.: (1994): Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Forskningsrapport nr. 28, Statens Husdyrbrugsforsøg |
|
[2] |
Jørgensen, L.; Nielsens, N.O.; Zerrahn, J.E: (1995): Tilsætning af mikrobiel fytase til hjemmeblandet hvedebaseret smågrisefoder. Meddelelse nr. 320, Landsudvalget for Svin. |
|
[3] |
Jørgensen, L.; Poulsen, H.D.; Tellerup, H.J.: (1997): Behov for fordøjeligt fosfor til smågrise (4-10 uger). Meddelelse nr. 360, Landsudvalget for Svin. |
|
[4] |
Sørensen, G.; Poulsen, H.D.: (2002): Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin. |
|
[5] |
Pedersen, A.Ø.; Poulsen, H.D.: (2003): Tilsat fytase i pelleteret slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 621, Landsudvalget for Svin. |
|
[6] |
Poulsen, H.D.; Johansen, K.; Pedersen, A.Ø.: (2005): Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin. Grøn Viden nr. 44, Danmarks JordbrugsForskning. |
|
[7] |
Johansen, K.; Poulsen, H.D.: (2003): Hvilken effekt kan forventes ved fytasetilsætning – review. Grøn Viden nr. 30, Danmarks JordbrugsForskning. |
Deltagere:
Verner Ruby, Jens Ove Hansen, Ib Dahl Jensen og Ernst Nielsen, Dansk Svineproduktion
Afprøvning: 845
Appendiks 1
Fosforfordøjelighed
|
|
|
Niveau for fytase tilsat (FTU/FYT–enheder pr. kg) |
||
|
|
Fosforindhold |
Intet |
500/750 |
1000/1500 |
|
Foderstof |
g/kg |
Fosforfordøjelighed, pct. |
||
|
Byg, varmebehandlet |
3,2 |
30 |
52 |
61 |
|
Hvede, varmebehandlet |
3,0 |
28 |
52 |
61 |
|
Sojaskrå, afskallet |
6,7 |
39 |
48 |
51 |
|
Sojaproteinkoncentrat |
8,4 |
39 |
46 |
49 |
|
Kartoffelproteinkoncentrat |
2,0 |
67 |
67 |
67 |
|
Fiskemel |
22,5 |
70 |
70 |
70 |
|
Rørmelasse |
0,5 |
50 |
50 |
50 |
|
Monocalciumfosfat |
227 |
67 |
67 |
67 |
|
Foderblandingerne: |
||||
|
Gruppe 1 |
5,3 |
46 |
|
61 |
|
Gruppe 2 |
5,3 |
46 |
57 |
|
|
Gruppe 3 |
5,9 |
48 |
58 |
|
|
Gruppe 4 |
6,5 |
50 |
59 |
|
|
Gruppe 5 |
7,1 |
51 |
59 |
|
|
Gruppe 6 |
7,6 |
52 |
60 |
|
Appendiks 2
Foderblandingernes råvaresammensætning, %
|
Gruppe |
1 - 6 |
|
Hvede |
52,3 – 52,5 * |
|
Byg |
15,0 |
|
Afskallet sojaskrå |
15,0 |
|
Gruppe-specifik mineralsk foderblanding |
4,5 |
|
Vegetabilsk fedt |
3,3 – 3,4 * |
|
Fiskemel |
3,0 |
|
Kartoffelproteinkoncentrat |
2,7 - 2,8 * |
|
Sojaproteinkoncentrat (HP 300) |
2,0 |
|
Melasse |
1,5 |
|
Syreprodukt |
0,5 |
|
* |
Foderstofjusteringer for samme energiindhold i alle færdigblandinger |
Appendiks 3
Smågrisefoderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer for gruppe 1 til 3
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
|||
|
|
Deklareret |
Analyseret 1 |
Deklareret |
Analyseret 1 |
Deklareret |
Analyseret 1 |
|
FEsv pr. 100 kg 2 |
115 |
117,7 |
115 |
118,5 |
115 |
118,4 |
|
Råprotein, pct. 2 |
20,1 |
20,8 |
20,1 |
20,5 |
20,1 |
20,3 |
|
Lysin, g/kg |
13,6 |
14,7 |
13,6 |
14,2 |
13,6 |
14,3 |
|
Methionin, g/kg |
4,4 |
4,5 |
4,4 |
4,3 |
4,4 |
4,3 |
|
Meth+cyst., g/kg |
7,9 |
7,9 |
7,9 |
7,7 |
7,9 |
7,7 |
|
Treonin. g/kg |
8,3 |
8,7 |
8,3 |
8,4 |
8,3 |
8,5 |
|
Calcium, g/kg 3 |
9,7 |
10,8 |
9,7 |
10,2 |
9,7 |
10,5 |
|
Fosfor, g/kg 4 |
5,3 |
5,6 |
5,3 |
5,6 |
5,9 |
6,2 |
|
1 2 3 4 |
Analyserede indhold angives på basis af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst Gennemsnit af otte analyser Gennemsnit af 10 analyser Gennemsnit af 13 analyser |
Smågrisefoderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer for gruppe 4 til 6
|
Gruppe |
4 |
5 |
6 |
|||
|
|
Deklareret |
Analyseret 1 |
Deklareret |
Analyseret 1 |
Deklareret |
Analyseret 1 |
|
FEsv pr. 100 kg 2 |
115 |
117,7 |
115 |
118,4 |
115 |
118,2 |
|
Råprotein, pct. 2 |
20,1 |
20,4 |
20,1 |
20,5 |
20,1 |
20,4 |
|
Lysin, g/kg |
13,6 |
14,4 |
13,6 |
14,4 |
13,6 |
14,5 |
|
Methionin, g/kg |
4,4 |
4,3 |
4,4 |
4,3 |
4,4 |
4,3 |
|
Meth+cyst., g/kg |
7,9 |
7,7 |
7,9 |
7,7 |
7,9 |
7,7 |
|
Treonin. g/kg |
8,3 |
8,5 |
8,3 |
8,4 |
8,3 |
8,5 |
|
Calcium, g/kg 3 |
9,7 |
10,5 |
9,7 |
10,7 |
9,7 |
10,3 |
|
Fosfor, g/kg 4 |
6,5 |
6,7 |
7,1 |
7,0 |
7,6 |
7,6 |
|
1 2 3 4 |
Analyserede indhold angives på basis af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst Gennemsnit af otte analyser Gennemsnit af 10 analyser Gennemsnit af 13 analyser |