Effekt af ekstra fiber og foderstruktur på mavesundheden hos søer

Forringet mavesundhed i form af maveforandringer hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at forringet mavesundhed er en medvirkende årsag til, at soen udsættes af produktionen. I tidligere undersøgelser af søer sendt til slagtning var andelen af væsentligt forringet mavesundhed (sår eller ar) på 28 procent, mens den tilsvarende andel for søer aflivet eller selvdøde i besætningerne var på 15 procent [1], [2].

I en oversigtsartikel af Christensen (2000) [3] beskrives den anatomiske opdeling af mavesækken, den patologiske udvikling af maveforandringer og mulige årsagsforhold hertil, primært hos slagtesvin. Det beskrives, at maveforandringer primært ses i den såkaldte hvide del af mavens slimhinde, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Den hvide del af mavens slimhinde mangler slimproducerende kirtler og er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, af specielt saltsyre, som naturligt finder sted i den nedre del af maven. Syreproduktion fra den nedre del af maven kan altså have en negativ effekt i den øvre del af maven. Denne negative effekt kan alene finde sted, hvis maveindholdet har en flydende konsistens, således at syren kan ”skylle op” på den hvide del af maven. Ved en mere fast konsistens af maveindholdet vil syren, der produceres i den nedre del af maven, forblive i det område. Herved sker der ingen skade, da der i den nedre del af maven produceres slim, som beskytter slimhinden mod syren.

Viden omkring årsagsforhold til forringet mavesundhed og tiltag til at forbedre mavesundheden hos søer er meget sparsom. I en undersøgelse med to forskellige formalingsgrader med melfoder til søer fandtes der ikke sikre forskelle på søernes produktionsresultater og mavesundhed mellem de to grupper [4]. Natriumbikarbonat, som er en syrehæmmer, tilsat drægtighedsblandingen er også undersøgt med hensyn til effekt på mavesundheden hos søer [5]. Her sås en varierende effekt. I én besætning sås en positiv effekt på mavesundheden ved tilsætningen, mens denne udeblev i en anden besætning. Konklusionen var, at tilsætning af natriumbikarbonat ikke var en velegnet metode til forbedring af mavesundheden. Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer er også blevet undersøgt [6]. Her blev erfaringer fra slagtesvineområdet inddraget, bl.a. at fiberrige råvarer og en øget struktur af foderet kunne forbedre mavesundheden [7], [8]. Konklusionen i afprøvningen med søer var, at blandinger med 15 procent havre, 10 procent tørret pektin eller 10 procent roepiller gav en tykkere konsistens af maveindholdet end for en standardkontrolblanding [6].

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om en øget andel af fibre (10 procent roepiller) eller en øget foderstruktur (20 procent valset havre, kørt uden om pelleteringsprocessen) tilsat drægtighedsblandingen, kunne have en positiv effekt på mavesundheden hos slagtede søer.

Projektet blev økonomisk støttet af Direktoratet for FødevareErhverv (Journal nr. 412-04-00407) under innovationsloven og var et samarbejdsprojekt med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i perioden april 2005 til marts 2006. Afprøvningen blev kørt som en før- og efterundersøgelse, da det ikke var muligt at fodre med to forskellige blandinger i de enkelte staldafsnit samtidigt.

Besætning A havde 2.000 årssøer, som producerede 7 kg´s grise. Søerne var løsgående i store grupper (120–160 søer) i løbe- og drægtighedsafdelingen. Drægtighedsafdelingen var indrettet med små redekasser og transponderfodring. Foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Besætning A. Oversigt over foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke

Der blev i både før- og efterperioden anvendt indkøbt pelleteret foder (3,5 mm piller). Fodersammensætningen fremgår af appendiks 1. Den primære ændring var tilsætning af 10 procent umellaserede roepiller til drægtighedsblandingen i stedet for hvede i efterperioden. Fedtindholdet i efterperioden blev øget, således at blandingerne i begge perioder indeholdt samme energiniveau (100 FEso pr. 100 kg). Roepillerne blev tilsat foderet inden pelleteringsprocessen. Tilsætning af roepiller øgede andelen af fibre. Fiberindholdet i diegivningsblandingen blev hævet og energiindholdet sænket i efterperioden efter ønske fra besætningsejeren.

Besætning B havde 1.500 årsso, som producerede 7 kg´s grise. Søerne var opstaldet individuelt fra fravænning til fire uger efter løbning, hvor de blev overført til en stald med Biofix-fodring. Søerne var her løsgående i små grupper (6–10 søer). Foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Besætning B. Oversigt over foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke

I denne besætning blev der også anvendt pelleteret foder (3,5 mm piller) i begge perioder. Fodersammensætningen fremgår af appendiks 2. Den primære ændring i efterperioden var tilsætning af 20 procent valset havre til drægtighedsblandingen, som blev kørt uden om pelleteringsprocessen. Tilsætning af valset havre øgede foderets struktur. Der blev anvendt den samme diegivningsblanding i begge perioder.

For begge besætninger, i både før- og efterperioden, blev søer udvalgt til slagtning ud fra besætningsejerens egen bedømmelse. På slagteriet blev maver fra de slagtede søer udtaget og tømt for maveindhold. Maverne blev herefter mærket med dato, besætnings- og sonummer, samt frosset ned ved ÷20 grader celsius indtil den videre undersøgelse.

Undersøgelse af mavesundhed for den enkelte so blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, som angivet i appendiks 5. Mavesundheden blev angivet som et maveindeks sammensat af forskellige score for de sygdomsmæssige forandringer i mavens hvide del.

Statistik

Data for maveindeks blev behandlet i statistikprogrammet SAS® [9] med en Wilcoxon test (Wilcoxon Two-Sample Test) (non-parametrisk statistik) med en grænse for statistisk sikkerhed på p<0,05.

I perioden april 2005 til marts 2006 blev maver fra 682 søer fra de to besætninger, fordelt med 397 fra besætning A og 285 fra besætning B, undersøgt. Antal undersøgte maver i før- og efterperioden med angivelse af maveindeks, fordelt på besætning A og B, er angivet i tabel 3.

Tabel 3. Antal undersøgte maver og maveindeks (spredning), fordelt på før- og efterperioden, for besætning A og B

Ved tilsætning af roepiller i efterperioden for besætning A blev andelen af kostfibre (opløselige + uopløselige fibre) øget. For drægtighedsblandingen blev mængden af kostfibre øget med cirka 65 gram pr. kg tørstof, mens kostfibermængden for diegivningsblandingen blev øget med cirka 21 gram pr. kg tørstof. Angivelse af mængden af kostfibre for besætning A, i før- og efterperioden, er vist i appendiks 3.

Ved tilsætning af 20 procent valset havre i efterperioden for besætning B blev andelen af kostfibre øget med cirka 12 gram pr. kg tørstof. Angivelse af mængden af kostfibre for besætning B, i før- og efterperioden, er vist i appendiks 4.

For besætning A var der en statistisk sikker effekt af ekstra fibre på maveindekset (p=0,013). Det var ikke muligt at kvantificere effekten, da foderblandingerne ikke er anvendt i samme periode. Derfor kan det heller ikke afgøres, om den foretagne foderændring alene er skyld i eventuelle ændringer i efterperioden, eller om andre faktorer har spillet ind. 

I denne afprøvning, - med det valgte forsøgsdesign - sås en positiv effekt af et øget kostfiberindhold i både diegivnings og drægtighedsblandingen på mavesundheden. I reelle tal faldt maveindekset i besætning A med 0,7 enheder. Betydningen af dette fald på soens velbefindende og produktion er ikke undersøgt i denne afprøvning.

For besætning B var der ingen effekt af tilsætning af 20 procent havre til drægtighedsblandingen på maveindekset (p=0,13). I en tidligere afprøvning [10] af foderets struktur på mavesundheden hos diegivende søer (20 pr. gruppe) fandtes en positiv effekt af anvendelse af groft formalet melfoder sammenlignet med anvendelse af fint formalet, pelleteret foder. Strukturen af den anvendte drægtighedsblanding i besætning B i efterperioden blev ikke bestemt, så den tilstræbte øgning i foderets struktur kan have været for lille til at have haft en positiv effekt på alle søernes mavesundhed. Hvis foderstrukturen også havde været øget i diegivningsblandingen havde resultatet sandsynligvis været anderledes.

Resultaterne fra denne afprøvning tyder på, at mavesundheden kan forbedres ved at tilsætte ekstra fiber i form af roepiller til drægtighedsblandingen og ekstra fibre i diegivningsblandingen. Der fandtes ingen effekt på søernes mavesundhed af at øge foderstrukturen i drægtighedsblandingen. Dette resultat var ikke forventet og det tilskrives, at foderstrukturen i diegivningsblandingen ikke blev ændret. Det tyder således på, at foderstrukturen og fiberindholdet skal øges i både drægtigheds- og diegivningsperioden, før der kan forventes en samlet forbedring at slagtesøernes mavesundhed.

I regi af Dansk Svineproduktion gennemføres afprøvningsaktiviteter, som skal afklare, hvilket niveau af kostfibre og foderstruktur sofoderet skal have, for at mavesundheden påvirkes i positiv retning. Derudover skal maveindeksets betydning for soens velfærd og produktivitet afklares.

Deltagere

Personale på Laboratorium for Svinesygdomme, Dansk Svineproduktion
Personale på DANISH CROWN, Sæby
Personale på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Inst. for Produktionsdyr og Heste
Konsulent Anders Strathe, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 791

Appendiks 1. Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning A

Appendiks 2. Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning B

Appendiks 3. Andelen af kostfibre^* i drægtigheds- og diegivningsblandingerne i før- og efterperioden – for besætning A

Appendiks 4. Andelen af kostfibre^* i drægtigheds- og diegivningsblandingerne i før- og efterperioden – for besætning B

Appendiks 5. Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorene. Maveindeks beregnes som følger ud fra patologiske forandringer: