Dødeligheden blandt fravænningsgrise før og efter diagnosticering af PMWS

PMWS har i et stykke tid været genstand for betydelig opmærksomhed både nationalt og internationalt, og der har i DSP-regi været gennemført forskellige undersøgelser med henblik på at opklare de specifikke årsagsforhold bl.a. i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning [1]. 

Det er velkendt fra praksis, at besætninger, som oplever at få PMWS, bliver påført store produktionsmæssige tab først og fremmest søm følge af øget dødelighed blandt smågrisene. Tabene vil dog ofte ikke begrænse sig til øget dødelighed da reduceret tilvækst og øget foderforbrug vil bidrage til de direkte tab. Hertil kommer så de tab, som kan komme søm følge af øget modtagelighed overfor sekundære infektioner hos de dyr, som i forvejen er svækkede.

Indsatsen overfor sygdommen, både på det nationale plan som i den enkelte besætning, skal selvfølgelig afvejes mod de tab, som sygdommen påfører produktionen. Der er derfor behov for at få belyst produktionstabet over tid i besætninger, som har sygdommen, og der er til dette formål foretaget en supplerende indsamling af oplysninger i relation til et allerede afsluttet projekt [1].

Materiale og metode

I ovennævnte projekt indgik et antal besætninger med PMWS og et antal besætninger uden PMWS. Et af kriterierne for at erklære besætningen for positiv var, at dødeligheden i besætningen blandt smågrisene var over 5 %. Blandt de PMWS-positive besætninger blev der indhentet produktionsdata fra de besætninger, som førte produktionskontrol både før og efter diagnosetidspunktet. Dødeligheden blev i alt opgjort for 50 besætninger, men med et varierende antal periodeopgørelser for hver besætning afhængig af de tal, som måtte være til rådighed, og som måtte være relevante som sammenligningsgrundlag. Nogle producenter valgte f.eks. at sanere besætningen efter at diagnosen blev stillet, og oplysninger om besætningens produktivitet derefter vil naturligvis ikke være relevante som sammenligningsgrundlag. 

Dødeligheden er opgjort som gennemsnit og median af alle observationer i intervaller a 100 dage henholdsvis før og efter diagnosetidspunktet. En besætning vil således typisk bidrage med en kvartalsopgørelse i hvert interval. Der blev anvendt en maksimums grænse på henholdsvis 600 dage før og 500 dage efter, da der kun var få tal før og efter disse grænser.

I Fig. 1 er dødeligheden afbildet henholdsvis som en kurve med gennemsnit og median, og som intervaller for 90 % af observationerne indenfor hver periode. Der ses en begyndende stigning 300-400 dage før diagnosetidspunktet. Omkring 300 dage før diagnosetidspunktet er gennemsnittet over den grænse på 5 %, som er fastsat for at diagnosticere en besætning positiv for PMWS. Efter diagnosetidspunktet ligger gennemsnittet for dødeligheden lige over 5 % ved 0-100 dage, men den falder derefter til under grænsen for at erklære besætningen positiv.

Hvis der sammenlignes med det aktuelle landsgennemsnit for dødelighed blandt smågrisene på 3,8 %, så ligger besætningerne over dette tal fra 300 dage før til 300 dage efter diagnosetidspunktet. Når sygdommen er på sit højeste, er gennemsnittet for dødeligheden på 10,3 %. 

I Fig. 1 ses at der en betydelig spredning i besætningsresultaterne fra 300 dage før diagnosetidspunktet op til diagnosen. Spredningen i resultaterne falder dog hurtigt efter at diagnosen er blevet stillet. Der ses endvidere en betydelig forskel mellem gennemsnit og median i de perioder, hvor dødeligheden topper, dvs. 300 dage før til 100 dage efter. Dette indikerer, at en del besætninger har haft meget høje dødeligheder i denne periode. 

Figur 1. Udvikling i dødelighed hos smågrise opgjort før og efter diagnosticering af PMWS. Sort linie er gennemsnit, lodrette linier angiver intervallet for 90 % af observationerne og grøn linier er median. Tal under den lodrette linie viser antallet af observationer indenfor hvert interval. Rød linie er det aktuelle landsgennemsnit for 2005-2006 på 3,8%

Spredningen i resultaterne var betydeligt højere før diagnosetidspunktet end efter som udtryk for, at det generelt lykkedes for producenterne at få sygdommen under kontrol relativt hurtigt. Telefoniske opkald til nogle af producenterne afslørede, at der efter diagnosen blev igangsat en meget bred vifte af tiltag i besætningerne lige fra ombygning/sanering til mindre driftsmæssige ændringer såsom justering af fodring og ventilation. Talmaterialet tillader desværre ikke, at der laves nogle analyser af hvilke tiltag, der havde størst effekt.

Da dødeligheden indgår i diagnosen for PMWS, er det selvfølgelig ikke overraskende, at dødeligheden på et tidspunkt er høj i disse besætninger. Ud fra en produktionsøkonomisk vurdering er det interessante imidlertid, hvor længe den ligger på et højt niveau. Samlet set viste resultaterne, at dødeligheden i PMWS positive besætninger var højere end det aktuelle landsgennemsnit 300 dage før til 300 dage efter, at diagnosen var blevet stillet. En stor del af besætningerne fik stillet diagnosen i den sidste halvdel af 2003 og den første halvdel af 2004. Landsgennemsnittet for dødeligheden blandt smågrisene var på dette tidspunkt på 4,2 %.

Det økonomiske tab ved PMWS kan være betydeligt. Mertabet ved PMWS kan illustreres ved at sammenligne tabet ved i 6 kvartaler at have en dødelighed svarende til landsgennemsnittet, med det tab man ville have, hvis dødeligheden fulgte kurven for gennemsnittet af PMWS-besætningerne i de 6 perioder, hvor dødeligheden ligger over landsgennemsnittet. I en besætning med 500 søer og 24 grise per årsso vil der være 450 flere døde grise.  Regnes der med en basisnotering på 394 kroner, sparede omkostninger primært til foder på 47 kroner samt en DAKA-afgift på 20 kroner per gris giver det i alt et mertab på 165.150 kroner. Som Fig.1 antyder, ligger en del besætninger med betydeligt højere tab alene søm følge af en højere dødelighed.  

De økonomiske beregninger er lavet alene for dødeligheden, og de vil derfor være et mindste bud på tabet. Sygdommen vil ledsages af øget foderforbrug og nedsat daglig tilvækst. Derudover kan der komme tab søm følge af sekundære sygdomsproblemer og produktionstab i slagtesvineperioden i forbindelse med den generelle svækkelse af dyrene.   

Det er relevant at vurdere de løbende tal for udviklingen i produktiviteten med henblik på at overvåge besætningen og med henblik på at erkende, hvornår der sker en ændring i besætningen. En tidlig erkendelse af og indsats mod et problem vil mindske tabet i besætningen, hvilket understreger behovet for at have pålidelige registreringer at arbejde med. Med hensyn til diagnosticeringen af PMWS var sygdommen jo relativ ny på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, hvorfor producentens og rådgiverens evne til at erkende sygdommen kan have haft indflydelse på, hvornår diagnosen blev stillet i besætningen. Sidstnævnte understreger blot behovet for en effektiv løbende overvågning af produktionen.

Ved at samle tal for dødeligheden i intervaller af 100 dage før og efter diagnosetidspunktet viste det sig, at 50 PMWS-positive besætninger i gennemsnit havde en dødelighed blandt smågrisene over det aktuelle landsgennemsnit 300 dage før til 300 dage efter diagnosetidspunktet. Den højeste gennemsnitlige dødelighed sås umiddelbart før diagnosen blev stillet, og den var på 10,3 %.